Søgbar version

8. Mennesket som psyko-fysisk enhed og
som psyko-socialt væsen (herunder vekselvirkningen
mellem soma og psyke og
mellem individ og omgivelser, lidt om
psykoterapi).
9. Læreprocesser.
Sygdomslære: 220 timer.
A hnindelige bemærkninger.
Undervisningen er teoretisk. Stoffet gennemgås
systematisk, men dog således at hovedvægten
lægges på de tilstande, terapiassistenten
møder i sit arbejde.
/ hovedtræk gennemgås: Læren om sygdomsårsager,
opståelsesmåder og almindelige
sygdomssymptomer (almindelig patologi);
læren om de af sygdomme forårsagede
forstyrrelser i organismens funktioner og
ændringer i organismens struktur (patofysiologi
og patoanatomi). Undervisningen i
patoanatomi bør understøttes ved præparatdemonstrationer.
Under dette fag gennemgås endvidere i
hovedtræk lægemiddellære, hygiejne og arvelighedslære.
I speciel sygdomslære må kendskab erhverves
til en række almindeligt forekommende
sygdomme og disses behandling. Undervisningen
kan understøttes med kasuistik
og patientdemonstration.
Indgående kendskab må erhverves til
sygdomme og følgestilstande efter sygdomme,
hvor fysioterapi, respektive beskæftigelsesterapi
indgår som adækvat led i behandlingen.
Undervisningen bør omfatte sygdomsårsag,
symptomer, undersøgelsesmetoder,
forløb, komplikationer, følgetilstande
og behandling og revalidering. Der må under
gennemgang af behandling lægges vægt
på at bibringe eleverne kendskab til sygdommens
almene behandling, forståelse af
sygeplejens betydning samt fysioterapiens
og beskæftigelsesterapiens placering i forhold
til den øvrige behandling.
I fysiurgi skal gives en særlig indgående
og omfattende undervisning. Den skal vedrøre
dels de sygdomme, der hører under det
fysiurgiske speciale, dels de forskellige terapiformers
anvendelse, fysiologiske virkninger,
indikation og kontraindikation.
Undervisningen i fysiurgi bør også omfatte
klinikker og iøvrigt tilrettelægges efter
de nedenfor viste retningslinier.
57
/. Indenfor fysioterapeutretningen skal
undervisningen omfatte:
1. Kliniske undersøgelsesmetoder ved lidelser
i bevægelsessystemet, herunder specielle
undersøgelser ved neurologiske, fysiurgiske,
ortopædiske og geriatriske sygdomme;
laboratorieundersøgelser og
røntgenundersøgelser.
2. Førlighedsbedømmelse, udfærdigelse af
skema over hverdagslivets færdigheder.
3. Smertetilstande (-mekanismer).
4. Følgende sygdomsgrupper:
a) Bevægelsessystemets medicinske sygdomme,
herunder hyperfunktionslidelser
og degenerative lidelser.
b) Bevægelsessystemets kirurgiske sygdomme
(specielt traumatiske).
c) Bevægelsessystemets medfødte deformiteter
og statiske lidelser.
d) Neuromedicinske lidelser.
e) Neurokirurgiske lidelser.
f) Geriatriske sygdomme.
g) Hjerte-karlidelser.
h) Lidelser i lunger og respirationsveje.
i) Psykiatriske lidelser: psykoser, neuroser,
organiske sindslidelser, psykopati,
oligophreni, alkoholisme, posttraumatisk
demens.
j) Variae.
Det i kapitel XV foreslåede uddannelsesnævn
udarbejder lister over, hvilke sygdomme
der må henregnes til kategorien:
Sygdomme, hvortil indgående kendskab må
erhverves, og hvilke der må henregnes til
gruppen: Kendskab til hovedtrækkene. Listerne
revideres med mellemrum.
Der henvises i denne forbindelse til den
af lægeforeningens terapiassistentudvalg udarbejdede
liste i undervisningsplan for fysioterapeuter,
anbefalet af lægeforeningens
terapiassistentudvalg I960 (bilag 10).
//. Indenfor beskæftigelsesterapeutretningen
skal undervisningen omfatte:
1. Klinisk undersøgelse af bevægelsesfunktionen.
2. Førlighedsbedømmelse, udfærdigelse af
skema over dagliglivets færdigheder.
3. Følgende sygdomsgrupper:
a) Bevægelsessystemets medicinske sygdomme,
herunder hyperfunktionslidelser
og degenerative lidelser.