Sommermagasinet 2013 - Danmarks Akkrediteringsinstitution

More documents

Recommendations

Info

Man kan ikke tale om akkreditering uden også at tale om uddannelseskvalitet. Og man kan ikke tale om uddannelseskvalitet uden også at fokusere på relevans og det arbejdsmarked, der venter de studerende. Derfor må de faglige organisationer og aftagere inddrages endnu mere på uddannelsesinstitutionerne. Sådan lyder meldingen fra erhvervsorganisationen og arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv og hovedforbundet af fagforeninger FTF. Begge organisationer er grundlæggende positive over for det nye akkrediteringssystem. Fremover får uddannelsesinstitutionerne større ansvar for selv at udvikle interne systemer, der løbende kan sikre og udvikle kvaliteten af deres uddannelser. Det ansvar rummer både udfordringer og muligheder, når det gælder inddragelse af aftagere og arbejdsmarkedets organisationer, lyder det fra FTF: ”Min oplevelse er, at der på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne er en god og dynamisk diskussion med arbejdsmarkedsparterne. Men det er noget, man godt kunne styrke endnu mere. Der er uddannelsesinstitutioner, hvor rektor og bestyrelse ikke betoner vigtigheden af koblingen til arbejdsmarkedsudvikling højt nok. i et nyt akkrediteringssystem bør der være nogle helt faste krav til det samspil, der skal være mellem institutioner og arbejdsmarkedsorganisationer. Det skal klart betones, at man er nødt til at inddrage interessenterne,” siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF. Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 28 AF DANIEL SEBASTIAN LARSEN FULDT FOKUS PÅ RELEVANSEN OVERGANGEN TIL ET NYT AKKREDITERINGSSYSTEM ER EN OPLAGT MULIGHED TIL AT TÆNKE RELEVANS, ARBEJDSMARKED OG ORGANISATIONS- OG AFTAGERINDDRAGELSE ENDNU LÆNGERE IND PÅ UDDANNELSERNE. SÅDAN LYDER MELDINGEN FRA TO AF DE STØRSTE ARBEJDSMARKEDSORGANISATIONER. VI HAR TALT MED BENTE SORGENFREY FRA FTF OG JANNIK SCHACK LINNEMANN FRA DANSK ERHVERV. ”Ellers risikerer vi at have uddannelser, der bare udvikler sig i et tomrum, fordi der ikke er en løbende dialog med arbejdsmarkedet og interessenterne herfra,” tilføjer hun. i takt med at uddannelserne i det nye akkrediteringssystem får større ansvar for kvalitetssikringen, er der også brug for, at de tænker aftagersiden endnu længere ind i processen. Både for de studerendes og samfundets skyld. Det mener Jannik Schack Linnemann, der er forsknings og uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv. ”uddannelse er ikke et mål i sig selv. Det er et middel til, at man kan komme ud og realiserer sig selv på et arbejdsmarked. De penge, vi som samfund poster i uddannelse, skal komme igen via kandidater med de rette kompetence for arbejdsmarkedet,” siger Jannik Schack Linnemann. Stærkere bånd til aftagere FTF organiserer forbund som Danmarks Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd, Finansforbundet, BuPL og andre professionsrettede fagforbund. Bente Sorgenfrey fokuserer da også på, at man netop på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne skal blive bedre til at bruge de allerede etablerede uddannelsesudvalg, der blandt andre består af arbejdsmarkedets repræsentanter. ”uddannelsesudvalgene er der, hvor man hurtigt kan opfange de udviklinger, der er ude i marken og få dem taget ind på uddannelserne. uddannelsesudvalgene er helt klart omdrejningspunktet i forhold til at sikre tæt kobling mellem teori og praksis,” siger Bente Sorgenfrey. Tilsvarende peges der fra Dansk Erhvervs side på, at udviklingen af nye kvalitetssikringssystemer på universiteterne vil være en tiltrængt lejlighed til at udvikle de aftagerpaneler, som indes på alle universiteter. ”Min oplevelse er, at aftagerpanelerne ikke fungerer optimalt. Man er nødt til at få undersøgt, hvor de rent faktisk virker, så man kan arbejde med at få erfaringerne derfra overført til alle de paneler, der ikke fungerer godt nok, så man kan få mere ud af de mennesker, man har engageret i panelerne,” siger Jannik Schack Linnemann, der selv sidder i aftagerpaneler på CBS og Designskolen og tidligere også har været engageret i et aftagerpanel på RuC. udfordringen omkring samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet går dog begge veje, påpeger han. ”Der er for lidt engagement fra erhvervslivet i forhold til at gå ind og påvirke udviklingen af uddannelserne, selv fra videns og forskningstunge virksomheder. Så jeg skyder ikke kun på universiteterne. Virksomhederne er heller ikke gode nok til at byde ind. Og der er jo masser af kanaler; de kan fungere som gæstelærere, lave projekter i samarbejde med de studerende som en del af undervisningen, oprette relevante studiejob. Erhvervslivet kan hjælpe med at sige, hvad er det for nogle huller, som
Dansk Erhverv • Erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening • Repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse og velfærd og transport. • Oprettet ved fusion i 2007 jannik Schack linnemann, Forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv. kandidaterne har, når de kommer ud fra uddannelsesinstitutionerne og bliver ansat. Det er meget relevant, også set fra institutionernes synspunkt,” mener Jannik Schack Linnemann, forsknings og uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv. for mange ”Smarte” nye UddannelSer De to organisationer har løbende fokus på, hvilke uddannelser der i det hele taget eksisterer og hvilke nye, der kommer til. Her byder den nye akkrediteringslov på den væsentlige ændring, at alle ansøgninger om nye uddannelser fremover skal igennem en prækvaliikation i uddannelsesministeriet, hvilket tidligere kun gjaldt for ansøgningerne om nye professions og praksisrettede uddannelser. Hos FTF er man fortalere for et mere kritisk syn på, hvilke uddannelser der skal have lov at blive oprettet. Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2013 / side 29 ”Jeg synes, vi har set for mange nye uddannelser, som i glittede foldere har lovet guld og grønne skove og som har heddet noget smaddersmart, men hvor der ikke rigtigt har været et arbejdsmarked til de studerende efter uddannelsen,” siger Bente Sorgenfrey. Dansk Erhverv mener også, at der hidtil er blevet oprettet for mange nye uddannelser. ”iderigdommen har måske været lidt for stor fra universiteternes side. Vi har set en masse uddannelser knopskyde rundt omkring, som der ikke vil være efterspørgsel efter. i mine øjne var der også for mange ansøgninger fra universiteterne i den seneste ansøgningsrunde (i alt 40 stk., red.). Man kunne måske lidt provokerende sige, at de skulle forpligtes til at nedlægge en eksisterende, hver gang de vil oprette en ny. For at holde en balance i systemet,” siger Jannik Schack Linnemann. ”Det vigtigste for mig er, at der er en sandsynlighed for, at der er et job på den anden side, når de studerende begynder på de her nye uddannelser, som måske nogle gange lokker med smarte titler og enkelte fornyelser, men hvor hverken fagligheden eller relevansen er særligt høj,” tilføjer han. Styrket SamSpil på tVærS af inStitUtionStyper Enigheden mellem FTF og Dansk Erhverv er også stor, når det gælder den nye akkrediteringslovs samling af alle videregående uddannelsesinstitutioner under ét samlet akkrediteringssystem med fælles kriterier og procedurer for alle. Den ændring tager begge organisationer varmt imod. ”Vi har hele tiden været uforstående over for, hvorfor man skulle benytte sig af to forskellige systemer for henholdsvis universiteterne og de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner. Det er fornuftigt, at vi nu får et samlet system for alle,” siger Bente Sorgenfrey og tilføjer: ”Vi er tilhængere af et tæt samarbejde mellem universiteter og professionsuddannelser og akademiuddannelser. Samtidig understreger lovgivningen, at der skal være plads til at kvalitetsudvikle uddannelsernes særkende. Derfor ser jeg det nye system som både en styrkelse af samspillet i uddannel sessystemet, men også som en fortsat mulighed for at styrke de videregående uddannelsers erhvervs og professionsrettede proil.” Hos Dansk Erhverv mener man helt overvejende, at det i den perfekte verden burde være overlødigt med et akkrediteringssystem, idet universiteterne selv burde være i stand til at sikre tilstrækkelig kvalitet og relevans på deres uddannelser. Alligevel peger Jannik Schack Linnemann på mange positive elementer i det nye akkrediteringssystem frem for det gamle. Et af dem er det øgede ansvar, der gives ud til institutionerne. Det fælles system er et andet element, som Dansk Erhverv tager positivt imod. ”Det må bestemt betragtes som et gode. Vil man have et sammenhængende videregående uddannelsessystem, er man også nødt til at akkreditere dem under det samme system og lade dem leve op til de samme kriterier. Det er logisk, selvom det kan vise sig at blive en svær øvelse,” siger Jannik Schack Linnemann, der mener, at det samlede system især kan styrke samspillet i forhold til merit og optagsproblematikker. bente Sorgenfrey, formand for FTF. FTF • Hovedforbund for 76 faglige forbund med 450.000 medlemmer • Forbundene har samlet 450.000 medlemmer med professions- og erhvervsrettet uddannelser • Bente Sorgenfrey har været formand siden 2003 • Oprettet i 1952
Page 1 and 2: Hele vejen rundt om det nye akkredi
Page 3 and 4: Sommer 2013 INDHOLD 4 Sommermagasin
Page 5 and 6: Danmarks Akkrediteringsinstitutions
Page 7 and 8: danmarks medie- og journalisthøjsk
Page 9 and 10: Ved oprettelse af nye uddannelser s
Page 13 and 14: Ser frem til arbejdet Der indes 11
Page 15 and 16: ”De leste skibe sejler med intern
Page 17 and 18: ”Jeg forstår ikke kritikken, og
Page 21 and 22: ligger der i det også en bekymring
Page 25 and 26: ”De er helt afgørende for os. De
Page 27: ”kvalitet er lig med kvalitet i u
Page 33 and 34: ”En anden ting er, at ledelsen ko
Page 35 and 36: INSTITUTIONSAKKREDITERING - AFGØRE
Page 37 and 38: Dialogen og de mange spørgsmål, o
Page 41 and 42: UddannelSeStype Diagrammerne viser,
Page 43 and 44: direktør Anette Dørge Jessen råd

Sommermagasinet 2013 - Danmarks Akkrediteringsinstitution

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?