Randzonenotat VMPIII midtvejsevaluering - Miljøministeriet

Ifølge BLST må det antages, at slæt vil bidrage til en tættere lav vækst og forøget artsdiversitet
specielt ved permanente randzoner, og risikoen for overfladisk afstrømning må forventes at blive
mindsket.
Potentialet for at reducere pesticidafdriften er sandsynligvis afhængig af bredde og højde, men
der foreligger ikke systematisk, opfølgende viden om etablerede bufferzoners faktiske virkning på
dels flora og fauna i vandløb og dels den terrestrisk fauna i selve bufferzonen og tilstødende natur.
Der mangler svar på differentierede spørgsmål relateret til bufferzonens karakter. På baggrund af
andre undersøgelser er det anbefale, at randzoner bør være 10-20 for at opnå en effektiv
beskyttelse af vandløbet.
Omvendt er spørgsmålet om det rent praktisk er realistisk, at der årligt tages et slæt og fjernes
biomassen i en 10 m randzone.
Afgræsning af randzonen må i forhold til naturværdi, fjernelse af næringsstoffer og tæthed af
plantevækst have stort set tilsvarende effekt som slæt. Afgræsning af randzonen vil typisk foregå,
hvor den ligger i forbindelse med engarealer, der udnyttes ekstensiv. Tilførslen af gødning fra
dyrene må derfor antages at være begrænset. Afgræsning anses dog for problematisk, hvor de
udyrkede randzoner er påvirket af overfladeafstrømning. Som minimum fjernes den tilvækst, de
græssende dyr har fra arealet. Rent praktisk formodes det mere realistisk at fjerne biomassen i
randzonen ved afgræsning. Man skal dog være opmærksom på hegning ud til brinken for at undgå
udskridning.
Konklusion
Som udgangspunkt bør det være et krav, at der hverken sprøjtes eller gødskes i den 10 m
dyrkningsfrie randzone. På baggrund af den foreliggende viden må det herudover anbefales, at det
tillades, at der tages slæt (fjernelse af biomassen afhænger af de konkrete forhold), med mindre
der i konkrete områder foretages en vurdering i forhold til naturværdien, som betinger, at der ikke
tages slæt.
Det anbefales også, at det er tilladt at randzonen afgræsses, som den rent praktisk mest realistiske
måde at få plejet randzonerne. Specielt hvor randzonerne ligger i forbindelse med engområder /
permanente græsarealer, hvor det antages, at der vil være tale om en ekstensiv afgræsning af
området, vil det være en oplagt løsning.
Anbefaling af denne mulighed skal også ses i forlængelse af, at det ikke er muligt at præcisere
hvilken pleje af randzonearealerne, der generelt vil være mest optimal i forhold til at opnå størst
mulig reduktion af næringsstofudledning samt synergier med andre målsætninger om reduceret
pesticidpåvirkning, øget biodiversitet samt reduceret klimapåvirkning. Lokale forhold er
bestemmende for, om den ene løsning er bedre end den anden.
13