Randzonenotat VMPIII midtvejsevaluering - Miljøministeriet

Samlet vurderes det, at der på bedrifter uden udtagningsforpligtigelse sker et fald i indtjeningen på
0 – 2.000 kr. pr. ha pr. år ved randzoner nær målsatte vandløb og 0-2.300 nær ikke målsatte
vandløb. Det laveste tab er de arealer, der i denne sammenhæng indgår som udyrkede ekstensive
arealer. Tabet for de dyrkede arealer sættes således til 1-2.500 kr. pr. ha.
Dette er på niveau med de omkostninger på 1.300 – 2.100 kr. pr. ha, der anvendes for
lavbundsarealer i VMUII. For at sikre konsistens mellem analyserne anvendes her derfor også
1.300 – 2.100 kr. pr. ha.
Dertil kommer tabet af harmoniareal, der er svært at opgøre, da det er meget afhængigt af
lokaliteten. For Danmark som helhed er husdyrintensiteten ca. 1,2 DE/ha. Det er i nogle
sammenhænge angivet, at værdien af harmoniareal kan være op til 1.000 kr. pr. ha, men det er
samlet en kompleks vurdering, idet indtjeningen fra den pågældende husdyrproduktion også spiller
ind. Når harmoniarealet langs vandløb forsvinder, så findes der andre løsninger, der kan omfatte
længere transport af husdyrgødning m.m. Der anvendes her en skønnet omkostning på ca. 500 kr.
pr. ha.
7.2 Forskellige randzonescenarier
Dyrkningsfrit
Der etableres dyrkningsfri randzoner, hvor der er plantedække i efteråret og afgræsning og slæt
tilladt.
Bedriften fastholder kvælstofkvoten og kvælstoffet kan fordeles på andre arealer. Areal må ikke
indgå som harmoniareal.
Indkomsttab 1.300 -2.100 kr. pr. ha. Dertil skal dog modregnes gevinsten ved, at jordbruger via
normsystemet får mulighed for at omfordele gødningen og dermed gødske mere på de resterende
arealer. Regnes med omfordeling af 144 kg N pr. ha, der udlægges til randzone, har det en netto
værdi på 3-7 kr. pr. kg N svarende til 432- 1.008 kr. pr. ha randzone, der etableres. Netto tabet
reduceres derfor til 900-1.100 kr. pr. ha. Dertil kommer tab af harmoniareal, som her er sat til 500
kr. Den samlede omkostning for landmanden bliver herefter i størrelsesordenen 1.400 – 1.600 kr.
pr. ha.
For 50.000 ha er de samlede omkostninger 70- 90 mio. kr. årligt.
Hvis randzonerne etableres ved GLM krav eller ændring af Plantedirektoratets lovgivning om
jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække vil det betyde, at det teoretisk kan være
tilladt at dyrke vårsæd med efterafgrøder eller vintersæd - uden gødskning og sprøjtning. Hermed
vil udgifterne for landbruget kunne reduceres med et beløb skønnet til 5-10 mio kr. afhængig af
jordtype og bedriftstype.
MVJ-tilskud
For at opnå at randzonerne udlægges om dyrkningsfri kan i stedet suppleres med kompensation
ved MVJ tilskud til dækning af indkomsttabet ved ophør af dyrkning af vårsæd/vintersæd uden
sprøjtning og gødskning.
Støtten bør derfor være lavere end i dag, hvor den er 1.200 kr. pr. ha. Omvendt er beløbet ikke
stort nok til ,at folk vælger denne ordning. Dette tyder på, at der er en række andre omkostninger
forbundet med ordningen som f.eks.administrative omkostninger for landmanden. Dertil kommer,
at deltagelsen i ordningen kan have betydning for udbetaling af hektarstøtten, hvis ikke man lever
op til kravene.
35