Randzonenotat VMPIII midtvejsevaluering - Miljøministeriet

Mulighed for nye ordninger
I det godkendte program er tilskudsordningen til braklagte randzoner allerede veldefineret, således
at ændrede betingelser vedr. eksempelvis målretning og ændrede bredder vil kræve en tilpasning
af programmet. Det forventes at det vil være muligt at implementere nye og/eller tilpassede
randzoneordninger med virkning fra ansøgningsrunden i 2010, hvor der samtidig er forventning om
en større justering af programmet i forbindelse med implementeringen af vandrammedirektivet i
øvrigt.
Økonomi og tilskudssatser
Bevillingen til braklagte randzoner er aftalt i VMP III aftalen, hvoraf det fremgår at der afsættes i alt
op til 375 mio. kr. inkl. forventet EU-medfinansiering fra 2005-09 til en særlig indsats under MVJordningerne
(vådområder og randzoner). Alle ansøgninger om tilskud til braklagte randzoner er i
mødekommet i perioden, såfremt betingelserne har været opfyldt.
Tilskuddet til braklagte randzoner er i dag på 1.200 kr./ha. mod 750 kr./ha. i forrige
programperiode. Dette betyder at hver hektar under denne ordning beløber sig til 6.000 kr./ha for
5-årige tilsagn
Tilskuddet til braklagte randzoner på 1.200 kr./ha er baseret på beregninger af indkomsttab
foretaget af Fødevareøkonomisk Institut (FØI). Der anbefales af EU at tilskuddet beregnes som et
gennemsnit over 3 år, således at f.eks. ændrede konjunkturer og højere kornpriser er af mere
permanent karakter før det vil give udslag i et ændret støtteniveau. FØI har beregnet det direkte
indkomsttab for de dyrkede arealer til at være i størrelsesordenen 1-2.000 kr. pr. ha afhængig af
bedriftstype samt hidtidig anvendelse. Dertil kommer et indirekte tab grundet tabt harmoniareal
som FØI har skønnet til at være ca. 500 kr./ha, Fødevareøkonomisk Institut, september 2008.
På baggrund af de af FØI beregnede indkomsttab vil der teoretisk være mulighed for at hæve
tilskuddet til f.eks. 1.500 kr./ha., hvorved det samlede tilskud beløber sig til 7.500 kr./ha ved 5-årige
tilsagn.
Da situationen varierer for de enkelte bedrifter vil en MVJ-ordning betyde, at nogle føler at de ikke
bliver kompenseret, mens andre bliver overkompenseret. På den baggrund kunne tænkes en
løsning, hvor tilskuddet differentieres alt efter den hidtidige anvendelse. Dette er muligt da
randzoneansøgningen opdeles i mindre stykker i forhold til den eksisterende markopdeling på
bedriften samtidig med at randzonen opdeles efter markblok numre. Ulempen er, at beregningen af
tilskud bliver langt mere kompleks og uoverskuelig og vil være i strid med den generelle
målsætning om at forenkle tilskudsordningerne.
Det er i den sammenhæng ligeledes spørgsmålet, om en ændring af tilskudssatsen til braklagte
randzoner reelt vil have betydning for interessen af ordningen. FødevareErhverv har set en øget
interesse fra 2007, hvor tilskuddet blev hævet fra 750 kr./ha til 1.200 kr./ha (se tabel 5.3). Ved
justeringen af ordningen i 2007 blev der samtidig mulighed for at variere bræmmebredden til at
være mellem 10 og 20m. Derudover blev randzoneordningen i 2008 en integreret del af
fællesskemaet, hvor alle tilskudsordningerne (både enkeltbetaling og miljøordninger) nu er samlet i
en ansøgning. Dette betyder, at det er blevet langt nemmere at lave en ansøgning om randzoner,
når den enkelte landmand alligevel skal søge om enkeltbetaling. På den baggrund er det svært
alene at tilskrive den højere støttesats en effekt.
Det vurderes, at langt den største barriere for at indgå i en MVJ-randzoneordning er det faktum, at
den enkelte landmand typisk har et meget begrænset randzoneareal, hvorved det samlede
tilskudsbeløb er meget begrænset og dermed ikke umagen værd. Dertil kommer risikoen for at en
27