Randzonenotat VMPIII midtvejsevaluering - Miljøministeriet

Brian Kronvang og Hans Estrup Andersen
Afdeling for Ferskvandsøkologi, Danmarks Miljøundersøgelser
Århus Universitet
Bilag C Indeks for brinkerosion
Mulighederne for at indeksere og kortlægge risiko for brinkerosion
Formål og baggrund
I dette notat beskrives de naturlige og menneskeskabte processer, som har betydning for fosfortabet
ved brinkerosion. Specielt fokuseres på de processer, som kan påvirkes af menneskelige aktiviteter,
og som dermed er med til at øge omfanget af brinkerosion og det potentielle fosfortab til
overfladevand. Målet er at kunne pege på hvilke faktorer, som kan inddrages i en indeksering af
risikoen for brinkerosion og en kortlægning af risikoen for brinkerosion.
Naturlige faktorer af betydning for brinkerosion
Brinkerosion er den naturlige proces, hvorved et vandløb arbejder sig rundt i de aflejringer, det
løber i. En del af materialet, som falder ned i vandløbet ved brinkerosion, transporteres videre med
strømmen, mens en anden del tilbageholdes og indgår i opbygning af nye brinker, levéer eller
deponeres på oversvømmede arealer langs vandløbet. Brinkerosion kan opdeles i tre processer:
1. Strømningsbetinget (fluvialt betinget) erosion i brinker. Denne proces foregår til stadighed
på ydersiden af mæanderbuer, hvorfra brinkmateriale især borteroderes ved brinkens fod. På
lige strækninger af vandløbet foregår processen også, men her i direkte konkurrence med aflejringen
af sediment. Om der bliver tale om en nettoerosion eller -aflejring vil være afhængig
af en række forhold som: i) input af sediment fra oplandet. ii) det strømmende vands
evne til at transportere sediment i form af mængden (transportkapacitet og kornstørrelser
(kompetence). iii) brinkens udformning og bevoksning (hældning, højde, bevoksning, mv.).
2. Kollaps af brinker – brinkskred. Denne proces sker også naturligt på ydersiden af mæanderbuer,
hvor den strømningsbetingede erosion udhuler foden af brinken, til den kollapser og
styrter ned i vandløbet. På lige strækninger af vandløb vil processen også forekomme, dels
hvis der er tale om en nettoerosion ved foden af brinker med efterfølgende udhulning og
brinkkollaps, dels ved en langsom nedglidning af brinkmateriale mod bunden på grund af
stejle brinker.
3. Ikke fluvialt relaterede processer, der virker direkte på brinkmaterialets overflade, såsom
frost/tø, overfladeafstrømning, isgang og vinderosion.
De tre naturlige brinkprocesser hænger meget tæt sammen og er derfor svære at adskille og
kvantificere hver for sig. Det er dog muligt at kvantificere den strømningsbetingede erosion ved
anvendelse af f.eks. erosionspinde (se Laubel et al., 2003), mens brinkskred kan opmåles direkte på
stedet, ud fra ændringer i vandløbets tværsnitsprofil over tid (flere år), eller ved at studere
flytningen af vandløb på flyfoto over tid (dekader).
Kulturbetingede faktorer
Omfanget af den naturligt forekommende brinkerosion er ikke kvantificeret i danske vandløb. Det
nærmeste er målinger af brinkerosion i et nyligt afsluttet forskningsprojekt, hvor der blev
gennemført målinger af brinkerosion i 15 mindre, udrettede vandløb i Danmark (Laubel et al.,
57