Randzonenotat VMPIII midtvejsevaluering - Miljøministeriet

Tabel 5.2 Landscenterets beregninger på randzoneordningen. Modelbedriften er på 100 ha og der
skal udlægges 1,6 ha randzone.
JB 1-4 JB 5-9
Under 0,8 Over 0,8 Under 0,8 Over 0,8
Areal i alt, ha 100 100 100 100
Pct. vårsæd i nudrift 33 33 33 4
Pligtige efterafgrøder før, ha 10 14 10 4
Areal med sædskiftemæssig ændring 0 0 0 20
Pct. undergødskning nudrift 15 15 15 15
Kvælstofkvote i nudrift, kg N/ha 140 140 140 140
Ekstra kvælstofkvote 14 14 14 14
Værdi af ekstra kvælstof 13.462 20.242 10.455 13.796
Omk. til etabl. og mistet DB i randzonen 2.904 3.764 6.302 7.242
Omk. til ekstra efterafgrøder 7.300 7.300 7.300 7.300
Ordningen har det problem, at den for jordbrugere med store mængder vintersæd, ikke er
økonomisk fordelagtig. Det skyldes, at efterafgrødekravet tvinger jordbruger til at erstatte
vintersæd med vårsæd. Man kunne forestille sig, at udvide ordningen, så jordbrugere med store
mængder vintersæd også fik en fordel ved at tilmelde sig en ”Noget for Noget” randzoneordningen.
Når der ses bort fra virkemidlet efterafgrøder, indgår der forslag om følgende tiltag i ”Noget for
Noget arbejdet” der kan tænkes kombineret med krav om randzoner:
Ingen jordbearbejdning fra høst til 1. november (lerjord) og 1. januar (sandjord)
Det er meget tvivlsomt hvor mange, der vil vælge denne ordning med restriktioner i
jordbearbejdning frem for den allerede indførte ordning med efterafgrøder. Ordningen vil nemlig
konkurrere om det samme areal som den nuværende ordning. Derfor forventes det ikke, at en
sådan ordning vil kunne øge antallet af randzoner i særlig høj grad.
Udtagning af landbrugsjord
I kvælstofgruppen generelt under VMP III arbejder de i øjeblikket med en løsning, hvor man kan få
140 kg/N per ha braklagt areal. Baseline er 0 ha. Ordningen skal forhindre, at jordbrugere oppløjer
deres braklagte marginalarealer udelukkende for at få fat i det ekstra kvælstof. Ordningen kunne
kombineres med randzoneordningen, idet man f.eks. kunne stille som krav, at man først og
fremmest skulle udlægge sine braklagte arealer rundt om vandløb/søer. Ordningen er tidligere
estimeret til at kunne få en udbredelse på 5.000-25.000 ha. Det vil formentlig ikke have den store
betydning for jordbruger, at der kom et krav om, at de braklagte arealer først og fremmest skulle
udlægges omkring vandløb/søer, da det ofte er her, at de dårligste dyrkningsarealer findes.
Etablering af våde enge
Analysen af virkemidlet etablering af våde enge viste i ”Noget for Noget” arbejdet ikke at være en
driftsøkonomisk gevinst for jordbrugeren. Det vurderes derfor, at en ordning med ekstra
kvælstofkvote mod etablering af våde enge og randzoner ikke vil få nogen effekt.
Ompløjning af sædskiftegræs kun i perioden 1. februar til 1. juni.
Arbejdsgruppen bag rapporten ”Noget for Noget” vurderer, at virkemidlet ”Græs i omdrift
omlægges 1. februar til 1. juni” ikke er kontrollerbart og derfor ikke bør iværksættes. Den
væsentligste årsag hertil er, at virkemidlet i forvejen praktiseres på hovedparten af bedrifterne, og
at det derfor er vanskeligt at fastlægge og kontrollere den individuelle referencetilstand på
bedriftsniveau.
22