Randzonenotat VMPIII midtvejsevaluering - Miljøministeriet

6. Synergieffekter
Jordarealet i randzonen kan opfylde mange funktioner for de naturlige økosystemer, og
udlægningen af randzoner langs søer og vandløb vil have effekter på flere områder end den
direkte målsætning om at nedbringe udvaskningen af fosfor til vandløb. Et fortløbende dyrkningsfrit
bælte vil give et sammenhængende naturforløb, som vil være af stor værdi for biodiversiteten.
Området vil virke som en bufferzone mellem sprøjtede marker og vandet og dermed reducere
skadevirkningerne af brugen af pesticider, og det vil kunne bidrage til at reducere
kvælstofudvaskningen. Endvidere forventes det, at den ubearbejdede jord vil give en høj
kulstofbinding og dermed have betydning for klimaet. Endeligt vil randzoner kunne bidrage til den
fysiske forbedring af vandløbene, der er en vigtig del af implementeringen af Vandrammedirektivet.
Randzoner giver altså en større effekt, end den der umiddelbart er regnet med i Vandmiljøplan
sammenhæng, og det betyder også, at omkostningseffektiviteten er større end forventet. I det
følgende gennemgås de vigtigste synergieffekter nærmere, og der gives en oversigt over hvilke
forhold, der kan påvirke de enkelte synergieffekter i positiv retning
6.1 Synergieffekter - randzoner og naturhensyn
Randzoners effekt på naturindholdet langs søer og vandløb afhænger af en række faktorer
herunder blandt andet bræmmernes bredde, deres bevoksning og udnyttelse, samt om de er
udlagt permanent eller tidsbegrænset.
Hvordan randzoner og deres indhold af natur bedst forvaltes skal også ses i sammenhæng med
zonens effekt på naturindholdet i de vandløb og søer, de støder op til og effekten på naturindholdet
nedstrøms. Samtidig anvender mange vandløbsorganismer både vandløbet og randzonen som
levested, og i nogle tilfælde anvendes begge miljøer på forskellige tidspunkter i deres livscyklus.
Arealer tæt på vandløbet er derfor en integreret del af vandløbet set i en biologisk sammenhæng.
Overordnet set er der ikke tvivl om, at udlægning af permanente randzoner langs søer og vandløb
bedst vil tilgodese naturværdier og beskytte den biologiske mangfoldighed både i randzonen i de
tilstødende vandløb og søer samt nedstrøms. Permanente randzoner vil skabe kontinuitet og
derved tid til udvikling af mere artsrige plante- og dyresamfund i selve randzonen, og samtidig vil
de skabe biologiske korridorer, der tilgodeser spredning og udveksling af arter, der tidligere har
været i området.
Biologiske systemer kan være træge til at reagere på forbedrede miljøforhold og kan samtidig
sættes ganske hurtigt tilbage som følge af forurening, derfor er vedvarende gunstige forhold
vigtige. Da permanente randzoner samtidig vil medføre en vedvarende tilbageholdelse af
næringsstoffer og pesticider, vil de sikre kontinuitet i udviklingen af naturværdier i vandløb, søer
samt nedstrøms liggende vandløbsstrækninger.
Overordnet set vil brede randzoner tilgodese naturindholdet i højere grad end smallere randzoner.
En af de anerkendte biologiske regler er, at antallet af arter stiger med stigende (natur)areal, det vil
sige, at brede randzoner skaber større naturindhold. Randzonebreden kan med fordel tænkes ind i
relation til andre tiltag, så der skabes en synergieffekt for både naturindhold, næringsstof- og
pesticidfjernelse.
En eventuel udnyttelse af randzonen i form af jordbehandling, gødskning, pesticidanvendelse og
monokultur vil reducere dens naturværdi drastisk. I nogle områder vil det være en fordel for
naturindholdet med afgræsning af arealet, men det afhænger af de naturværdier, der ønskes
tilgodeset i de enkelte områder. Nogle arter har brug for, at resten af vegetationen holdes nede og
29