Randzonenotat VMPIII midtvejsevaluering - Miljøministeriet

Vandrammedirektivet har som overordnet mål, at alt vand skal have ”god tilstand” i år 2015. Målet
om god tilstand betyder, at vandløbene, søerne og den kystnære del af havet skal rumme gode
livsbetingelser for dyr og planter. Med henblik på at nå vandrammedirektivets mål er der igangsat
et arbejde med at udarbejde udkast til vandplaner i 23 vandoplande. Vandplanerne vil medføre en
række tiltag, der forbedrer naturindhold og vandkvalitet. DMU har i den forbindelse jf.
virkemiddeludvalgets arbejde vurderet, at ændret vandløbsvedligeholdelse (reduceret eller ophør)
vil betyde, at gennemsnitlig ca. 10 meter på hver side af vandløbet kan blive påvirket (gennemsnit
for større vandløb). Påvirkningen vil resultere i periodevise oversvømmelser, og i flere tilfælde vil
det bevirke, at landbrugsdriften på de pågældende arealer vil ophøre eller reduceres. Ændret
vandløbsvedligeholdelse evt. kombineret med vandløbsrestaurering er vurderet som det eneste
virkemiddel til forbedring af de fysiske forhold i vandløbene
I denne forbindelse kan randzoner tænkes sammen med vandplaner og vandløbsvedligeholdelse.
Reduceret vandløbsvedligeholdelse skal forbedre den økologiske status i vandløbene – og vil også
resultere i en besparelse i form af sparede vedligeholdelsesomkostninger. I Virkemiddelrapporten
estimeres en reduktion af N og P på henholdsvis 10-45 kg N/ha og 10-30 kg P/ha som følge af
periodevis oversvømmelse.
Brede randzoner har også den effekt, at de kan virke som buffer mod oversvømmelser på
nedstrømsliggende arealer. Buffereffekten opstår, når vandløbene går over sine breder i
forbindelse med store nedbørhændelser – brede randzonearealer i ådalen virker således som
”forsinkelsesbassin”. Ved permanent at ekstensivere brede randzoner i ådalene vil det således
være muligt at skabe en langsigtet og effektiv beskyttelse mod ekstreme vandløbshændelser.
Hændelser som må forventes at øges med den stigende globale opvarmning
Samtidig vil randzonerne i sig selv medvirke til at reducere næringsstofudvaskning - både fosfor -
som de er møntet på, men også kvælstof (som nævnt ovenfor) som følge af ophør af drift samt
oversvømmelse. Reduceres randzonerne til eksempelvis 5 meter, så vil det som udgangspunkt
ikke kunne kombineres med reduceret vandløbsvedligeholdelse, da det kan resultere i, at større
arealer vil blive oversvømmet.
En væsentlig faktor ved at samtænke reduceret vandløbsvedligeholdelse med randzoner er, at
tiltagene kun kan kombineres, hvis randzonerne er permanente og etableres over en længere
vandløbsstrækning. Det er ikke muligt at reducere vandløbsvedligeholdelse på meget korte
strækninger – og det er ej heller naturmæssigt hensigtsmæssigt at gøre det i en kort periode.
6.6 Fælles randzoner med fælles effekt
De optimale randzoner skal være permanente, 10 – 20 m. brede, og udnyttelsen bestemmes af
den natur, der ønskes på området,
De kan samtidig med fordel suppleres med yderligere bredere zoner ved vådområder og ekstensiv
jordbrug for en større effekt. Det kan forventes, at især på jorde med lav dyrkningsværdi i
værdifulde naturområder vil dette være omkostningseffektive virkemidler.
I tabel 6.1 ses en oversigt over forhold med positiv effekt på de skitserede synergieffekter.
32