Randzonenotat VMPIII midtvejsevaluering - Miljøministeriet

lokalt afhængig af de lokale topografiske forhold, hvilket medfører, at randzonernes belastning med
afstrømning vil være meget varierende.
1. Udenlandske erfaringer
I litteraturen er der fundet flere udenlandske eksempler fra plotforsøg med bræmmer og randzoner,
hvor afstrømning og fosfor er mobiliseret på et landbrugsareal og, enten under kontrollerede eller
naturlige forhold, blevet ledt til randzonen (Fig. 2). Alle på nær et forsøg viser, at 5-10 m brede
udyrkede randzoner tilbageholder en stor andel af det med overfladisk afstrømning tilførte fosfor
(Kronvang & Rubæk, 2005). Sedimentbundet fosfor tilbageholdes generelt mere effektivt end
opløst fosfor. På grund af de meget forskellige forsøgsbetingelser (tidsrum, tab af fosfor,
afstrømning, mv.) er det ikke muligt at foretage en direkte sammenligning af de forskellige
forsøgsresultater. Bortset fra et enkelt forsøg ses der dog en relativ stor tilbageholdelse af totalfosfor
(sedimentbundet plus opløst), selv ved bræmmer af 4-5 m’s bredde (41-97 %). En fordobling af
bredden i de enkelte forsøg gav i de fleste tilfælde kun en lille forøgelse i tilbageholdelsen af
totalfosfor (0-32 %) (Fig. 2). Kontrollerede forsøg påviser derfor entydigt, at randzoner kan
tilbageholde store mængder totalfosfor tilført med overfladisk afstrømning fra skrånende marker.
Resultaterne er mere usikre, hvad angår bræmmers og randzoners evne til at tilbageholde opløst
fosfor. I en tredjedel af de gennemførte forsøg skete der et nettotab af opløst fosfor fra bræmmen.
Det skyldes formentlig en vandmætning af overjorden og en deraf følgende frigivelse af fosfor i et
næsten iltfrit miljø.
Randzoner med græs vurderes at være mere effektive end randzoner med buske og træer (Hickey
& Doran, 2004). Fjernelsen af plantematerialet ved høst mindsker fosforophobningen i randzonen
og øger tilbageholdelsespotentialet på lang sigt. Samtidig mindskes risikoen for frigivelse af fosfor
ved frostsprængning af planternes celler (udfrysning), hvilket ellers kunne øge transport af opløst
fosfor i randzonen (fx Uusi-Kämppä et al., 2000).
Afgræsning anses for problematisk hvor udyrkede randzoner er påvirket af
overfladeafstrømning, da fosfor i gødningsklatter nemt vil kunne transporteres til vandet (fx
Hoorman & McCutcheon, 2008).
Tilbageholdelse af total fosfor
(%)
100
80
60
40
20
0
5 m 10 m
Bræmme bredde
Figur 2. Eksempler på reduktion i tab af totalfosfor fra mark ved udlægning af bræmmer af
forskellig bredde. Søjlen viser den gennemsnitlige reduktion af totalfosfor fra 27 kontrollerede
forsøg med udlagte bræmmer. Der er en forholdsvis stor variation i forsøgsresultaterne vist i figuren
som standardafvigelsen (efter Kronvang og Rubæk, 2005).
2. Danske erfaringer
I starten af 1990erne er udført danske forsøg med 2 og 6 m bræmmer gennemført. Her fandt man
relativt lave mobiliseringer af totalfosfor fra plottene, hvilket måske er én af grundene til den
53