Randzonenotat VMPIII midtvejsevaluering - Miljøministeriet
Randzonenotat VMPIII midtvejsevaluering - Miljøministeriet
Randzonenotat VMPIII midtvejsevaluering - Miljøministeriet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
• Regeringens indsatsplan af 28. februar 2008 om kompenserende foranstaltninger, som<br />
følge af det midlertidige ophør af brakforpligtigelsen, indeholder en tilskyndelse til at<br />
etablere randzoner, der skal mindske fosfortabet, den såkaldte ”noget for noget” ordning.<br />
Plantedirektoratet under Fødevareministeriet administrerer ordningen og oplyser, at antallet<br />
af jordbrugere og antal hektar randzone under ordningen kan oplyses i april 2009. Da<br />
tiltaget bygger på frivillighed, kan effekten endnu ikke kvantificeres, men<br />
forskningsinstitutionerne vurderer, at effekten vil være beskeden. Plantedirektoratet<br />
vurderer, at der vil komme 5.000 ha under ordningen.<br />
Tab af fosfor fra dyrkningsjorden på nationalt plan<br />
Tab af fosfor fra dyrkningsjord til overfladevand er en kompleks funktion af klima, topografi,<br />
jordbundsegenskaber og dyrkningspraksis. Fosfortransporten fra et opland optræder ofte med stor<br />
tidsmæssig variation, hvilket skyldes, at en stor del af den totale fosfortransport forekommer i få,<br />
store afstrømningsbegivenheder.<br />
Fosfortabet fra det åbne land antages desuden at hidrøre fra en relativt begrænset del af det<br />
samlede areal, de såkaldte riskoområder . Risikoområder, der i den internationale litteratur<br />
benævnes som kritiske kildeområder (critical source areas), er områder, hvor en effektiv<br />
transportvej (f.eks. erosion eller dræning) forbinder fosforkilder i landskabet (f.eks. høj fosforstatus<br />
i jorden eller høj tilførsel af gødnings-fosfor) med et vandløb eller en sø. Risikoområder findes<br />
således typisk på markniveau, og på dette niveau, kan der foretages tabsbegrænsende<br />
foranstaltninger (Heckrath et al., 2005).<br />
Tabel 3.2 viser en opgørelse over forskellige tabsvejes betydning for det samlede dyrkningsbidrag<br />
på nationalt plan. Bemærk, at opgørelsen er behæftet med stor usikkerhed. Den eksisterende<br />
viden om de enkelte tabsposter, der tilsammen udgør dyrkningsbidraget er ikke fyldestgørende, og<br />
tallene i tabellen er oprindelig fra forarbejdet til VMP III – genvurderet af DJF i 2005 (se bilag B).<br />
Tabel 3.2. Kvantitative skøn over forskellige tabsvejes betydning for dyrkningsbidraget på nationalt<br />
plan. Kvaliteten af det faglige grundlag for at give disse skøn er angivet med plusser efter hvert tal:<br />
(+++++) høj; (++++) god; (+++) middel; (++) dårlig; (+) dur ikke. Efter Kronvang et al. (2005).<br />
Tons fosfor pr. år<br />
Vanderosion 2-20 (++)<br />
Overfladisk afstrømning 5-15 (+)<br />
Vinderosion 5-15 (+)<br />
Brinkerosion 275-645 (++)<br />
Tab via dræn på minerogene risikojorde 15-90 (+)<br />
Tab via dræn på lavrisikojorde 20-90 (+++)<br />
Tab via dræn på lavbundsjorde 30-225 (+)<br />
Øvre grundvand, drænet dyrket areal