Randzonenotat VMPIII midtvejsevaluering - Miljøministeriet

færdiggørelse (Kronvang et al., 1998). Viden om oprensninger forefindes ved
Vandløbsmyndigheden i form af gældende Vandløbsregulativer, samt reguleringssager og
skal derfor indsamles lokalt/regionalt.
Afgræsning og hegning
Kreaturnedtrampning af brinker kan give en voldsom forøgelse i erosionens omfang og
dermed materiale og P-tab til vandløb. I de fleste Vandløbsregulativer er der derfor også
indført regler om hegning langs vandløb. Oplysninger om hvor der ikke er hegnet og hvor
vandingssteder er uhensigtsmæssigt indrettet kan kun indhentes ud fra lokal viden.
Ved brinkerosion er der udelukkende tale om at fosfor tilføres vandløb sammen med det eroderede
materiale, som falder ned i vandet (partikulært fosfor). Omfanget af fosfortabet vil selvfølgelig være
relateret til omfanget af brinkerosion, men også til indholdet af fosfor i brinkmaterialet som
eroderes. En eventuel stigning i brinkens fosforindhold som følge af dyrkning og/eller tilførsel af
fosforholdigt materiale fra tilstødende marker med overfladisk afstrømning til en vandløbsbræmme
vil derfor alt andet lige øge fosfortabet ved brinkerosion. Hvor meget af det fosfor, der falder ned i
vandløb fra brinken, som på kortere eller længere sigt bliver tilgængeligt for optag i alger og højere
planter vides ikke. Det forventes dog at der må skelnes mellem fosfor, som er naturligt
forekommende i brinkmaterialet, og fosfor som brinkmaterialet er beriget med pga. menneskelige
aktiviteter. ***Her kan indføjes oplysninger om fosforindhold målt i brinkmateriale v. Goswin****
Kalibrering af et indeks for brinkerosion og kortlægning af risikoen for brinkerosion
Ovennævnte forslag til faktorer, der kan indgå i et indeks for brinkerosion, er baseret dels
på et forskningsprojekt, hvor der blev gennemført målinger af brinkerosion i 15 mindre, udrettede
vandløb i Danmark (Laubel et al., 2003), dels på den internationale litteratur.
Derfor mangler der viden om brinkerosion i de udrettede mellemstore og store danske
vandløb. Desuden mangler der viden fra de naturligt slyngede små og store danske
vandløb uden dyrkningsinteresser i den ripariske zone som et egentligt referencegrundlag.
Det igangværende forskningsprojekt BUFFALO-P (forskningsprogram: Husdyrhold,
naboerne og miljøet – VMPIII) har som et af sine formål at tilvejebringe et datasæt
omfattende målinger af brinkerosion og betydende faktorer for brinkerosion i naturlige og
regulerede danske vandløbstyper og –ordener. I projektet måles brinkerosion på 36 100meters
strækninger i Odense Å-systemet og 28 100-meters strækninger i Skjern Åsystemet.
På grundlag af dette meget omfattende datamateriale forventes det muligt at
kalibrere et indeks for brinkerosion, hvorefter en landsdækkende kortlægning af risiko for
brinkerosion kan gennemføres. Projektet afsluttes i 2010.
Referencer
Hooke, J.M. 1980: Magnitude and distribution rates of river bank erosion. Earth Surface
Processes 5, 143-157.
Høyby, J. 1993. Sammenstilling af eksisterende viden om ånære arealers samspil med
vandløb. Rapport til DMU om fysiske forhold vedrørende bræmmer og oversvømmede
enge. Hedeselskabet, 106 s.
Kaufmann, J.B., krueger, W.C. and Vavra, M. 1984. Impacts of cattle on stream banks in
Northeastern Oregon USA. Journal of Range Management 36, 683-685.
61