Kristen mindfulness: Har kristne også konkrete ... - IKON - Danmark

More documents

Recommendations

Info

10 Nærvær og næsten Diakoni som kristen mindfulness? Diakoni og mindfulness opfattes som modsætninger. Diakonien er udadvendt. Mindfulness er indadvendt. Det ene aktivt. Det andet passivt. Men måske har de trods afgørende forskelle mere til fælles, end man lige skulle tro? En sammenligning kan give en forståelse for, hvorfor buddhisme og kristendom både kan virke så nært beslægtet og dog så utroligt forskellige. Af LARS BUCH VIFTRUP ansv. red. og sognepræst Øvelser i nærvær Mindfulness består især af en række meditationsøvelser, der har deres udspring i buddhisme, men som nu bruges løsrevet fra sin buddhistiske rod. Meditationsøvelserne handler om at være til stede, være nærværende uden at dømme, hvad der sker i ens sind. Grundelementet er at betragte sine tanker uden at identificere sig med dem. Hjernen producerer konstant tanker. I en krævende hverdag, hvor man skal klare mange opgaver og udfylde mange roller, kan disse tanker skabe kaos, stress og slide ens sind op. Og det kan de, fordi vi identificerer os med alle tankerne. Fordi tankerne – og de dermed forbundne følelser – får lov til at løbe af sted med os, som om tankerne er os. Ved at trække sig tilbage og beskue tankerne på en ikkefordømmende måde, bliver man i stand til at se, hvad der sker med en, og man kan lære at sortere i de tanker, man vil reagere på og ikke reagere på. Man lærer mere om sig selv, og man lærer at tænke kreativt og fleksibelt. Det splittede sind falder til ro. Nærvær – for hvad? Mindfulness kan altså være en god praksis, når stress og splittelse i sindet truer ens dagligdag, fordi man igen får kontakt med sig selv og bliver i stand til at forholde sig nær- værende til sin omverden. Men som metode – løsrevet fra sin buddhistiske sammenhæng – siger den ikke noget om, hvad jeg skal bruge det nærvær til. Jeg får kontakt med mig selv og min verden igen, men hvad jeg skal stille op med min verden? Nærvær, opmærksomhed, at leve i nuet – det er alt sammen skønne ting, men også i en vis forstand tomme. For hvad skal man stille op med sit nærvær? Det siger mindfulness ikke noget om, og kan derfor bruges til hvad som helst. Det er i sig selv ikke et problem, men åbner op for en række spørgsmål. Er nærværet til for min egen mestrings skyld, så jeg får mest mulig succes? Er det fordi, jeg bliver gladere og mere velfungerende? Er det for min næstes skyld? Kan mindfulness blive konkurrence-menneskets redskab til at blive sit livs mester? Kan mindfulness blive et redskab for de privilegerede til at blive endnu mere privilegerede? Er mindfulness virksomheders mulighed for at få de maksimale ressourcer ud af sine medarbejdere? Et mestringsredskab i erhvervslivet? Mindfulness bruges ofte i erhvervssammenhænge, hvor virksomheder har brug for produktive medarbejdere, der ikke bukker under for stress, men kan være klar til at træffe vanskelige beslutninger og holde ud til det hårde pres. Her kan mindfulness blive et mestringsredskab, der sikrer den enkelte størst mulig kontrol over sit liv. I en verden, som handler om succes og overskud, så kan mindfulness blive den stærkes redskab til at styre sin og andres verden. Og mindfulness kan blive virksomhedens redskab til at sikre sig maksimal profit, fordi man derved henter alle ressourcer hos medarbejderne. I den ideelle verden er det en såkaldt win-win-situation. Medarbejderen får et mestringsredskab, der skaber harmoni, og virksomheden får større profit. IKON - www.ikon-danmark.dk
Diakoni: Nærvær hos næsten Mindfulness kan altså bruges på mange måder afhængig af den større kontekst. Er det virksomhedens mål, der sætter rammerne? Er det den buddhistiske livsforståelse og praksis? Eller kunne det måske også være en kristen livshorisont? Jeg vil med udgangspunkt i den kristne tradition for diakoni forsøge at overveje forholdet mellem mindfulness og kristendom. Diakoni er et ord for den kristne næstekærlighed som en organiseret praksis, f.eks. i form af sociale væresteder. Diakoni handler ikke om, at vi skal optimeres og finde roen, men handler om, at vi - for at bevare vores egen menneskelighed - skal være nærværende til stede ikke bare for vores egen skyld og blandt vores lige, men også hos vores fjende eller dem, som vi ellers intet – socialt, kulturelt, religiøst og identitetsmæssigt - har til fælles med. At være nærværende betyder jo i ordets bogstavelige forstand at være noget eller nogen nær! Ligesom vi som mennesker kan være splittede i vores sind, kan også vores sociale virkelighed være splittet. Nogle mennesker er mere værd end andre. Der er mere status i at bo i Hellerup end i Gellerup. Nogle mennesker er udstødt af det normale samfund. Der er f.eks. en stor gruppe psykisk syge, som er meget lavt prioriteret af sundhedsvæsenet. Mange indvandrere oplever et stort skel mellem at være rigtig dansker og dansker af anden etnisk baggrund. Og der findes frygt og mistillid imellem de to grupper. En relationel, diakonal tankegang vil sige, at den ydre sociale splittelse ikke bare er et problem for dem, der er udstødt eller oplever at have lav status. Uligheden er et problem også for dem, der nyder velstand og social status, for de har andel i denne ulighed. Når man skal gøre noget for de udsatte og udstødte, så er det ikke kun for at være god mod dem, men fordi vi hænger sammen, og vores egen menneskelighed afhænger af, hvordan vi forholder os til hinanden. Diakoni. Diakoni er en betegnelse for den kristne forståelse af næstekærlighed i praksis. Diakonien har som forbillede Jesus, der brød alle de gængse normer for sin tid ved blandt andet at have måltidsfællesskab med de mennesker, som var svage eller udstødte. Som institution har kirkerne forsøgt at give udtryk for denne næstekærlighed i form af alle mulige slags projekter, såsom hospitaler, væresteder, skoler, nødhjælp, og snart sagt alle former for udviklingshjælp. I Danmark findes forskellige institutioner, der har diakonien som deres centrale funktion, såsom Diakonhøjskolen, Diakonisse-stiftelsen, Kirkens Korshær, Blå Kors, mm. IKON - www.ikon-danmark.dk ”Kristen mindfulness” Diakonalt arbejde kan derfor opfattes som en kristen form for mindfulness. Den diakonale indsats søger at gøre op med splittelsen mellem ”os og dem”. Men hvor mindfulness tager udgangspunkt i en bearbejdning af ens eget splittede sind, så tager diakonien udgangspunkt i en bearbejdning af den socialt splittede virkelighed – og bringer den enkelte konkret til stede og nærværende hos den anden. I mindfulness lærer vi at give slip på vores hang til at fordømme vores egne svirrende tanker, for det er gennem denne accept af os selv, at vi lærer at slappe af og være til stede. På samme måde lærer den diakonale praktiker ikke at fordømme de udstødtes normbrydende adfærd, som gør, at samfundet ikke kan rumme dem i deres fællesskab. Den diakonale praktiker kan kun være til stede blandt de udstødte, fordi der ikke er en fordømmende pegefinger, og denne praksis giver mulighed for nærvær på tværs af sociale skel, der normalt er uoverkommelige. ”Mindfulness og diakoni er på hver deres forskellige måde med til at fremme nærvær og skabe afspænding” Hvis man skal bruge terminologien fra mindfulness, så er denne tilstedeværelse blandt ”dem, som vi normalt ikke leger med”, medvirkende til en mere fleksibel social virkelighed, der ikke bærer præg af stive grænser mellem os og dem. Hvor mindfulness således gør sindet mere fleksibelt og mindre stresset, så er det diakoniens virkning, at den gør vores sociale virkelighed mindre konfliktfyldt og voldelig. Buddhisme og kristendom Mindfulness og diakoni er på hver deres forskellige måde med til at fremme nærvær og skabe afspænding. De har også det til fælles, at hvor man ikke vil forbindes med hverken buddhisme eller kristendom, så kan man godt gå med til at dyrke mindfulness eller hjælpe til på et diakonalt værested for socialt udstødte. Man bliver hverken buddhist eller kristen af at gøre det. Der er noget universelt, menneskeligt ved disse to væsentlige sider af de to religioner. Men samtidig så er de to former for praksis med til at fremhæve, hvad de to gamle verdensreligioner måske især kan lære af hinanden. Dalai Lama har givet udtryk for, at buddhismen har meget at lære af kristendommens store sociale engagement. Samtidig ser vi en udbredt interesse blandt kristne i at lære at meditere. Den indsigt i menneskets sind, som mindfulness kan fremme, kan måske lære kristne, at 11
Page 1 and 2: ikon >> Tro i dialog Nr. 75 • 06/
Page 3 and 4: Kan det være skidt at være nærv
Page 5 and 6: sagen til den eksistentielle lidels
Page 7 and 8: Mindfulness i psykologien Af JEANET
Page 9: Handlemodus og værensmodus I mindf
Page 13 and 14: Kristen mindfulness: Har de kristne
Page 15 and 16: jeg behandlede ham ikke mere ligegy
Page 17 and 18: Kristus uden kristendom Kan hellige
Page 19 and 20: IKON - www.ikon-danmark.dk Lene Sko
Page 21 and 22: i hvalfiskens bug afkald på gensta
Page 23 and 24: - på hvad? - på at blive fragtet
Page 25 and 26: Sommertilbud Det Danske Pluralismep
Page 27 and 28: spejlet i H.C. Andersens Snedronnin

Kristen mindfulness: Har kristne også konkrete ... - IKON - Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?