Kristen mindfulness: Har kristne også konkrete ... - IKON - Danmark

More documents

Recommendations

Info

22 Jeg havde ganske vist læst Grofs ”Indre Rejse”, og Jes Bertelsens ”Individuation”; Jeg havde dykket ned i Jungs ”Svaret på Jobs spørgsmål” og var igennem hans værk om ”Zahl und Zeit” blevet henvist til en bog om tretallet: Augustins bog om Treenigheden. Så noget rørte sig i mit sind, men levede dog mest derinde som ord i bøger. Og da jeg engang gik lidt til hånde i min sognekirke og herunder fik til opgave under en børnegudstjeneste at fortælle beretningen om profeten Jonas, så lærte jeg alle ordene udenad, så jeg kunne fortælle historien i mørke i kirken som ledsagelse til børnenes tegninger, der blev vist på en skærm. Det var ordene om, hvordan Jonas, da han hørte Jahves befaling: ”Stå op og gå til Nineve!”, stod op og gik; men hvordan han så, da han var nået til havets bred uden at have fundet, hvad han skulle, indskibede sig på et fartøj med kurs mod verdens ende - et sted, der dengang hed Tarsis og lå ved Gibraltar. Men at den historie skulle blive afgørende for hele mit liv sidenhen, at det var en død-genfødsels-myte, som ville leve sig ud i mit eget sind, kunne jeg dengang ikke ane. III. Opbruddets år. Så kom det år, da mit yngste barn var blevet student, og jeg fik følelsen af at have aftjent min barnepligt. Sommerferien kom, og jeg ville for første gang holde fri og ikke som vanligt bruge tiden i sommerhuset på at forberede næste skoleårs undervisning. Men i denne pause dukkede tomheden og spørgsmålene op til overfladen i mit sind, og jeg så det pludselig klart: Ganske vist havde jeg villet det godt og gjort i livet, hvad jeg kunne, og udadtil var alting vist også gået så nogenlunde, som det ofte gør, men inde i mig selv vidste jeg det: det var ikke lykkedes. Ægteskab, børn job; intet af det var jo blevet til, hvad jeg havde håbet og troet og villet, og det var min skyld: Jeg havde ikke kunnet det. Og så d. 15. august 1981 som jeg sad alene ved morgenbordet, kom Guds ord til mig: ”Stå op og gå til Nineve!” Mine knæ adlød umiddelbart; de rettede sig ud, og da jeg nu stod op, lød befalingen: ”Gå ind i dit kammer!” ”Og nu lå jeg så dér: i hvalf skens bug? og ventede Prøvende vankede jeg rundt i mit hus uden først at finde det rigtige sted at gå hen, men efter nogen tid fandt jeg et leje i et lille rum i kælderen, hvor jeg accepterede, at det var dér, jeg måtte ligge. Jeg var fuldstændig tryg og rolig; jeg var jo Jonas, og jeg kendte historiens fortsættelse. Da Jonas’ skib nemlig var i rum sø, blev det et forfærdeligt uvejr, som truede hele skibet og alle de ombordværende. Søfolkene gik rundt i skibet for at finde den, der var skyld i gudernes vrede, men ingen meldte sig - før man fandt Jonas. Han vidste det jo; han havde ikke adlydt Jahves befaling; han havde endnu ikke fundet Nineve. Så han lod dem kaste sig ud, druknede dog ikke, men blev slugt af en hval. Og nu lå jeg så dér: i hvalfiskens bug? og ventede - på hvad? - på at blive fragtet til Nineve? - på frelsen? Men jeg blev jo fundet af min familie og indlagt på den lukkede afdeling. De kunne ikke andet, og jeg kunne ikke andet. Jeg forstod jo ikke mig selv. På hospitalet var man mest interesseret i at stille en diagnose, at finde frem til det ord, der kunne definere sygdommen, men indvilligede dog ved min indtrængende bøn i at undlade at give mig nogen som helst form for medicin. Jeg fik lov til at være vanvittig inde i den lukkede afdelings rum i et par uger, mens psykosen dampede af, og kunne så komme ud igen og leve videre som før. Og dog ikke helt som før. Der var sket den ændring med mig som læser, at bibeltekster, som jeg hidtil havde læst som mere eller mindre ligefremme meddelelser, til min egen forbløffede undren nu spontant og umiddelbart fremstod som allegorier, som sammenhængende billedlige udsagn. Og endvidere kunne jeg jo efter sådan at have mødt det helt Ubekjendte ikke længere blot være identisk med mit første IKON - www.ikon-danmark.dk
- på hvad? - på at blive fragtet til Nineve? - på frelsen?” ”timelige Jeg”. For hvorfor havde dette Jeg ’uden ret at forstaae sig selv’ villet ’sin egen Undergang’? Jeg, der ’troede at kende mig selv’ vidste ’ikke længere med Bestemthed’, om jeg var ’et af Ild og Røg opfyldt Dyr eller et Væsen, som i sin Natur havde en guddommelig og lidenskabsløs Bestanddel’ [1]. Så jeg begyndte at lede efter denne guddommelige og lidenskabsløse bestanddel af min bevidsthed, som var den, der havde set det hele ske. IV. Rejseårene. En læretid. I myten var det hvalen, som fragtede Jonas videre ad Nineve til. I bøn til Jahve overlod han styret til den guddommelige visdom i det skabte, til det sind i hvalen, som spejler havdybets strømme og jordklodens magnetiske felter, og som derved kan finde vej. Men hvad skulle jeg gøre? Det vidste jeg ikke - før jeg nogle år efter fik den idé at melde mig til kursus hos Jes Bertelsen i Nr. Snede, hvor jeg så i en årrække trænede i at ”flytte opmærksomheden fra sproget og det tillærte til det fundament, som sprog og læring hviler på” [2]. Og da var det, at jeg på et tidspunkt indså, at denne træning af bevidstheden om kroppen, om åndedrættet og hjertet og om den spontane kreativitet jo netop var en aktivitet, der ville udforske hvalsindet dybt i mennesket, lede efter dets evne til at spejle skjulte strømme og felter i det levende, for derved at kunne inddrage hele mennesket og ikke kun ordenes begrænsede domæne i den menneskelige erkendelsesproces, i dens stræben efter at finde Vejen. Og det var også i Nr. Snede, jeg fandt ”kammeret”, det bønnens rum, som jeg siden hen har haft med mig. Et fællesmenneskeligt rum af tavshed, accept og glæde, i hvilket sindet med håb og taknemmelighed vender sig indad mod det skjulte, det ”Ubekjendte”, hvorfra dets kraft og dets visdom kommer. Så da jeg vendte hjem, også mentalt, og gen-optog min gamle tilværelse blandt mine nærmeste, som smukt havde ladet min plads stå til mig, var det helt den samme tilværelse jeg fandt, men dog var den ny, fordi jeg selv havde forandret mig: Jeg havde skiftet verdensbillede. Ved at snuse til den forskning i bevidstheden, som foregår i Nr. Snede, havde jeg indset, hvor afgørende vores bevidstheds art er for den måde, vi ser vore omgivelser og vore medmenne- IKON - www.ikon-danmark.dk sker på. Hvis den bevidsthed, vi spejler verden med, ændrer sig, vil vores verden blive en anden. Hvis vores syn havde laserlys-intensitet, ville den samme verden se totalt anderledes ud for os, end den gør nu, hvor vi spejler den med vores normal-bevidstheds øjne. Og at det er til, at bevidstheden kan ændre tilstand, er blevet et faktum for mig, eller sagt med Kierkegaards ord fra de filosofiske smulers motto: ’Med mit Organ for Tro har jeg knyttet det mulige og det virkelige sammen i Tilblivelsens Faktum’. Og dermed var jeg så måske nået til det ”andet land”, hvor Nineve lå, men jeg vidste ikke, om der var noget jeg skulle dér. V. Seniorårene. En ny arbejdstid. Imidlertid begyndte jeg et årelangt arbejde på at sætte mig ind i Bibelens tekster. Jeg læste dem, som jeg før har læst tekster, jeg skulle undervise i i gymnasiet: grundigt og med indlevelse for at tilegne mig teksternes budskab i en form, som jeg kunne videregive til andre. Men jeg læste ikke ”teologisk” som en student eller en lærer på universitetet må gøre det for at blive forstået af sine fagfæller, ej heller som en præst, der skal prædike i kirken. Jeg læste med den overbevisning, at Bibelen som ”Helligskrift” må tilhøre en særlig tekstgenre kendetegnet ved, at der i et sådant skrifts ord kan gemme sig en viden om menneskets hjerte og bevidsthed, som ikke er tilgængelig for normalbevidstheden. Jeg så det sådan, at der i vores kristne Bibel måtte findes budskaber fra den Sandhedens Aand, i hvilken Kristus er ét med Faderen, videregivet af mennesker, i hvem denne Aand havde taget Bolig. VI. Alderdommen - jeg møder Søren Kierkegaard selv inde bag hans ord Dermed gik tiden, og jeg var fyldt firs, da jeg blev indbudt af den nye præst i min sognekirke til mit livs anden studiekreds om Søren Kierkegaard; denne gang med udgangspunkt i tre af hans ”Opbyggelige Taler” i eget navn fra 1849, de såkaldte ”Gudelige Taler”, som jeg aldrig før havde læst. Og denne læsning overvældede mig. Her åbnede Søren Kierkegaard op til sit eget meditative rum, 23
Page 1 and 2: ikon >> Tro i dialog Nr. 75 • 06/
Page 3 and 4: Kan det være skidt at være nærv
Page 5 and 6: sagen til den eksistentielle lidels
Page 7 and 8: Mindfulness i psykologien Af JEANET
Page 9 and 10: Handlemodus og værensmodus I mindf
Page 11 and 12: Diakoni: Nærvær hos næsten Mindf
Page 13 and 14: Kristen mindfulness: Har de kristne
Page 15 and 16: jeg behandlede ham ikke mere ligegy
Page 17 and 18: Kristus uden kristendom Kan hellige
Page 19 and 20: IKON - www.ikon-danmark.dk Lene Sko
Page 21: i hvalfiskens bug afkald på gensta
Page 25 and 26: Sommertilbud Det Danske Pluralismep
Page 27 and 28: spejlet i H.C. Andersens Snedronnin

Kristen mindfulness: Har kristne også konkrete ... - IKON - Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?