Kristen mindfulness: Har kristne også konkrete ... - IKON - Danmark

jeg behandlede ham ikke mere ligegyldigt end alle hans
jævnaldrende, som plejede at opsøge mig på den tid af
dagen som et orakel, der lod sig tale med, jeg underholdt
mig opmærksomt og utvungent med ham - og undlod
blot at finde frem til de spørgsmål, som han ikke stillede.
Disse spørgsmåls hovedindhold har jeg siden, ikke længe
efter, fået at vide af en ven af ham - han selv var da ikke
længere i live (han faldt i begyndelsen af den første verdenskrig)
- og erfarede, at han ikke tilfældigt, men ledet
af skæbnen var kommet til mig, ikke for at snakke, men
for at træffe afgørelse, netop til mig, netop i den time.
Hvad forventer vi, når vi fortvivler og alligevel går til et
menneske? Vel en nærværelse, ved hvilken det bliver sagt
til os, at den dog er til - meningen.
Siden da har jeg opgivet det ”religiøse”, som ikke er andet
end undtagelse, bortførelse, træden-til-side, ekstase, eller
det har opgivet mig. Jeg ejer nu ikke andet end hverdagen,
som jeg aldrig bliver taget ud af... Jeg kender ikke
længere til nogen guddommelig fylde uden den, der ligger
i enhver dødelig time med dens krav og ansvar.”
(Møde med Mennesker. Hasselbach 1965. S. 59-61)
Denne episode var med til at bekræfte og bestemme Bubers
tanker om Gud og mennesker. Det virkelig vigtige, det
hellige, det skal først og fremmest søges i forholdet mellem
mennesker, ikke kun i enrum...
Buber kalder det virkelige, autentiske møde mellem mennesker
for et jeg-du forhold. Det er det møde, hvor lyset og
glæden er det bærende. Der, hvor ansigterne lyser op, der,
hvor gnisten i øjet tændes. Det er det møde, hvor vi ikke skal
præstere og konkurrere, men hvor vi i mødet omsluttes af
Guds nærvær. Buber har senere sagt, at et sådant autentisk
møde mellem mennesker kan være så stærkt, at det menneske,
der virkelig bliver mødt og set, sådan som han er, én
gang i sit liv, han vil opleve forklarelse.
Dialogpiloterne
26.-28- august 2011 i Århus
Tre dages teoretisk og praktisk
kursus i dialog.
Læs mere på IKONs hjemmeside
og tilmeld dig inden 1. juli.
IKON - www.ikon-danmark.dk
Det, jeg vil sige med denne fortælling ,er, at vi kan øve os i at
skærpe opmærksomheden i mødet med næsten. Vi kan øve
os i at være helt tilstede overfor de mennesker, vi møder på
vores vej og insistere på, at mødet skal være vigtigt, nærværende
og autentisk, så vi virkelig ser hinanden. Denne øvelse
kan sagtens understøttes ved, at man finder en åndelig vejleder.
Nogle præster (bl.a. mig selv) og diakoner tilbyder sig
som kristne vejledere.
At indøve Jesus, er at indøve mindfulness
Bønnen, Gudstjenesten samt mødet er tre eksempler på,
hvordan kristen mindfulness, altså nærvær, kan indøves og
integreres i dagliglivet. Der kunne gives andre eksempler,
men det vigtigste er, at grundlaget for alt kristen mindfulness
er Jesus:
Da Jesus kommer ridende ind i Jerusalem palmesøndag,
kommer han ridende med budskabet om, at vi er sat fri til
at være helt til stede, som dem vi er. Han kommer ridende i
bekymringsløshed som en konge, ikke med en stor og magtfuld
hær af soldater omkring sig, ikke med flotte klæder
og smykker af guld, men i bare tæer med langt løst hår og
vildtvoksende skæg i løstsiddende tøj på et æsel helt nede på
jorden. Det er ikke en traditionel magtens og krigens konge,
men en konge fyldt med åndskraft, en kraft, der lige siden er
strømmet ud i hele verden fra menneske til menneske. Nu
er vi alle sat fri. Vi skal ikke bekymre os, men bare være lige
her lige nu med alt, hvad vi har i os. Redskabet til at komme
helt til stede er Jesus. At tro på Jesus er at blive sat fri til at
være helt sig selv lige nu, lige her i dag. For Jesus er legemliggørelsen
af nærvær og tilstedeværelse. Derfor er det Jesus, vi
indøver i bøn, Gudstjeneste og mødet.
15