Cyanid - Aarhus.dk

Når opløste ferrocyanidforbindelser er bestrålet med lys, dannes fri cyanid ved følgende
reaktion:
Fe(CN)6 4- + hv —> Fe(CN)5 3- + CN -
HCN er flygtigt og formodes at forlade overfladevand hurtigt ved fordampning [16].
HCN er i stor udstrækning ikke dissocieret ved pH værdier på 8 eller mindre. Cyanidkomplekse
ioner er meget stabile og ikke væsentligt toksiske ved mangel på lys [27].
Et akut toksisk niveau af HCN kan kun opnås i opløsninger, som ikke er fortyndet og
har været ældet over en lang tidsperiode. Men disse komplekser er afhængig af intensiv
og hurtig fotolyse med dannelse af toksisk HCN ved eksponering af en fortyndet
opløsning ved direkte solskin. Denne fotonedbrydning er langsom i dybe, uklare og
vandmiljøer som ligger i skygge. Tab af HCN til atmosfæren og dets bakterielle og
kemiske nedbrydning sammentræffende med dets produktion forhindrer en stigning af
de toksiske HCN koncentrationer i miljøet [27].
Ovenstående reaktionen indikerer, at opløste hexacyanoferrat(II) ion (Fe(CN)6 4- ), som
kan være til stede i den øverste del af jordens vandførende lag, kan nedbrydes og
hermed danne HCN [11].
Kun ved høje pH-værdier i jorden kan ferro- og ferricyanid udgøre en risiko. En stigning
i pH vil øge udvaskningen af komplekserne til grundvandet og overfladevandmiljøer,
hvor der så kan dannes fri cyanid ved eksponering til sollys. Ferricyanid og ferrocyanid
er derfor meget stabile på grund af deres dissocieringskonstanter (10 -43,9 for
ferricyanid, 10 -36,9 for ferrocyanid [21]).
Ombytning af CN gruppen eller udveksling af Fe med andre kationer i ferrocyanidkomplekserne
er forsvindende lille [7].
4.3 Adsorption og nedbrydning
Alle cyanidforbindelser er enten ikke ladet eller negativt ladet. Da jordpartikler også er
negativ ladet, er sorption af cyanid til jorden begrænset [7].
Jerncyanidkomplekserne varierer i deres geokemiske opførsel. Ferricyanid er mere
mobile i jord i sammenligning til ferrocyanid [29]. Komplekserne er kun stabile under
reducerende forhold og ved pH > 8 [8]. Jerncyanidkomplekser er kendt for at kunne
adsorberes til jord [14] og på diverse mineraler og jord bestanddele såsom goethit,
amorf aluminiumoxid og ferrihydrit [30]. Sorption af jerncyanidkomplekser i jord er
fremmet ved lav pH, højt indhold af lermineraler, oxalat ekstraherbart jern og i nogle
situationer jordens indhold af organisk materiale [30]. Jerncyanidkomplekser adsorberer
til oxiske mineraler ved pH < 6 [31].
Frit cyanid i lave koncentrationer nedbrydes hurtigt i jordmiljøet ved både aerob og
anaerob mikrobiel nedbrydning. Slutprodukterne er ammoniak og kuldioxid. Cyanid
kan ved hjælp af mikroorganismer og bionedbrydning konverteres til mindre toksiske
forbindelser som kuldioxid, ammoniak, nitrit og nitrat. Da cyanid gennemgår biokemiske
nedbrydning, mindskes cyanidkoncentrationer i forurenet jord og grundvand over
tid. Cyanidnedbrydning i jord sker ved følgende processer; kemiske nedbrydning, mikrobiel
berigelse og co-metabolisering [27].
Jerncyanidkomplekser og -forbindelser er stabile i mørke ved neutral til høj pH [8] og
er meget resistente over for bio-nedbrydning [19, 25].
14