Cyanid - Aarhus.dk

6.2 Kilder til cyanidindhold i Aarhus Østhavn
Det forhøjede indhold af cyanid i den tilførte fyldjord på Aarhus Østhavn, kan potentielt
stamme fra fyldjord i forbindelse med den generelle byvækst (f.eks. udlagt brugt
myremalm på stier og arealer, som friktionslag og som ukrudtsbekæmpelse) og fra
vejarealer, især rabatjord. Vejjord/rabatjorden får tilført tøsalt tilsat antiklumpningsmidler
i forbindelse med saltning af veje og stier i vinterperioden.
Det vurderes, at tilført jord (cyanidholdig) fra saltoplagspladser er af begrænset karakter
i forhold til de forholdsvise jævnt fordelte overskridelser af cyanid i den let forurenede
jord. Gasværker, galvaniseringsanstalter samt andre industrielle arealer, hvor
cyanid er brugt eller produceret, er som regel indbefattet af kortlægning. Jorden herfra
bliver derfor undersøgt for bl.a. cyanid inden den afgraves og bortskaffes. Forekomsten
af cyanid fra disse industrielle arealer har derfor næppe en betydende relevans
for jordtippen på Aarhus Østhavn.
Vej/rabatjord vurderes at være den mest sandsynlige kilde til de forholdsvist jævnt
fordelte overskridelser af cyanid i jorden deponeret på Aarhus Østhavn.
75-90 % af det tilsatte vejsalt ender i vejrabatten i forbindelse med afstrømning og
aflejres som aerosoler. Aflejring forekommer overvejende indenfor nærmeste 10 m af
vejrabatten [18]. Forskning har vist, at 35 % til 50 % af den anvendte vejsalt årligt
fjernes fra opsamlingssteder og reservoirer ved afstrømning, hvor resten akkumuleres
i de overfladenære miljøer, indtil der er opnået en koncentrationsmæssig ligevægt
med det omgivende miljø [38].
Mængden af disse antiklumpningsmidler udgør fra 0,02 til 0,1 kg/ton salt (= 11 til 55
µg CN/g salt) [32]. Sandblandinger med mellem 5 % og 95 % NaCl bliver anvendt i
forbindelse med saltning af veje [17].
I Aarhus Kommune bliver Pioner Strada Havsalt – Salins, fra Brøste, brugt i forbindelse
med vejsaltning. Der bliver ifølge Trafik og Veje, Aarhus Kommune brugt 1 kg vejsalt/m
2 /år, svarende til ca. 10 g vejsalt/m 2 vej. Ved hjælp af Brøste fakta ark på Pioner
Strada Havsalt – Salins, kan der regnes frem til at der forefindes 1 mg CN i 10 g
vejsalt, og det vil sige, at der spredes ca. 0,1 g CN/m 2 /år. Spredning af vejsalt er
selvfølgelig afhængig af vejrforholdene det pågældende år.
6.3 Omsætning og transport af cyanid på Østhavn
Ved opbygning af jordtippen tippes tilførte jordlæs delvist i vandet og senere sker tipning
over vandspejlet. Ved tipning af jord i vandfasen kan der på grund af omrøring og
mekanisk bearbejdning forventes at udvaskningspotentialet af cyanid øges. Det kan
dog, på grund af en høj dekompositionsrate af komplekse jerncyanider, forventes, at
udvaskede jerncyanider i vandfasen omdannes til frit cyanid på grund af påvirkning fra
lys, som herefter emitterer til atmosfæren. Frit cyanid i jord vil ved diffusion blive
transporteret op igennem jorden, og derved blive frigivet til atmosfæren.
Når jordtippen (etape 7) er opfyldt og afsluttet, forventes udvaskning af cyanid at være
konstant og i ligevægt med omgivelserne. Da bassinet i etape 7 fungerer som et
pseudo havmiljø forventes pH i vandmiljøet at være højere end i ferskvandssystemer.
PH forventes at ligge på ca. 8. Jerncyanidkomplekser er kendt for at kunne adsorberes
til jord. PH i vandmiljøet påvirker cyanidforbindelser som beskrevet i afsnit 4. Komplekserne
er opløselige i ringe grad. Opløseligheden øges dog ved stigende pH. Ved pH
niveauer mellem 7 og 8 forventes jerncyanidkomplekser at være både adsorberet til
jorden og i opløst form. Jerncyanidkomplekser kan teoretisk dekomponere til frie cya-
22