Cyanid - Aarhus.dk

Cyanidtoksicitet i vand kan tilskrives koncentrationen af ikke dissocieret cyanbrinte.
Koncentrationer så lave som 0.01-0.1 mg CN l -1 kan dræbe nogle følsomme animalske
specier i vand [33, 34]. Toksicitets testforsøg på ferskvandsfisk har vist, at tidlige udviklingsmæssige
stadier, såsom foster og tidlige ungdomsstadier, er de mest sensitive
overfor toksiske forbindelser. Kompleksbindinger af cyanid med metaller, resulterer i
dannelsen af mindre toksiske forbindelser [8]. Kobber (Cu) komplekser er mindre toksiske,
mens komplekse cyanider af cobalt (Co) og jern (Fe) (som for eksempel
K3Co(CN)4, K4Fe(CN)6 and K3Fe(CN)6 er regnede for at være giftfrit) [35]. Svagt bundet
cyanidkomplekser med metallerne zink (Zn), bly (Pb) og cadmium (Cd) er fortsat
meget toksiske. Nogle forbindelser indeholdende cyanid er også akut toksiske for saltvandsorganismer
[35].
Fisk er den mest cyanidfølsomme gruppe af vandorganismer, der er undersøgt [34].
Under forhold med vedvarende eksponering, indtræffer uønskede bivirkninger og effekter
på svømme- og reproduktionsevnen mellem 5 og 7,2 µg fri CN l -1 . Øvrige kritiske
effekter af kronisk cyanideksponering af fisk inkluderer modtagelighed over for
rovdyr, forstyrret respiration og ændret vækst- og udviklingsmønstre. Fri cyanidkoncentrationer
mellem 50 og 200 µg l -1 er dødelig over tid for de mest følsomme fiskearter,
og koncentrationer > 200 µg l -1 er dødbringende over for de fleste fiskearter [36].
Toksiciteten af ferrocyanidkomplekser er kun meget lidt toksisk overfor vandorganismer
(LC50 for fisk er ~ 20 mg/l). Cyanid stimulerer, som mange andre kemikalier,
vækst hos fisk under eksponering ved lave sub-lethale niveauer [37].
De toksiske egenskaber af cyanid i vandmiljøet kan ændres betydeligt af vandets pH,
temperatur, og iltindhold; organismernes livstadie, vilkår og undersøgt art; foregående
eksponering af andre kemikalier, samt analyseret dosis. Litteraturen viser generel
enighed om, at cyanid er mere toksisk overfor ferskvandsfisk under betingelser med
lavt indhold af opløst ilt. PH niveauer mellem 6,8 til 8,3 har ringe effekt på toksiciteten
af cyanid men forstærker toksiciteten ved sure pH niveauer [36, 37]. Viden om
cyanids virkning sammen med andre kemikalier er nødvendige for at kunne forstå cyanids
toksikologi og for at kunne vurderer risikoen overfor levende organismer. En additiv
eller synergistisk toksicitet af fri cyanid overfor vandfaunaen kan eventuelt indtræffe
i kombination med ammoniak [37].
Der har været udført mange undersøgelser vedrørende dødelighed af fugle og pattedyr
ved cyanideksponering fra udvinding af guld og sølv ved minedrift. Det er i dette notat
valgt at undlade disse undersøgelser, idet disse ikke er aktuelle i forhold til driften på
Aarhus Østhavn. Akut oral LD50 niveauer for repræsentative pattedyr rangerede mellem
4,1 og 28,0 mg HCN kg -1 BW (kropsvægt) og overlappede LD50 værdier for fugle.
Til trods for en påvist dødelighed ved eksponering af store enkeltdoser, er gentagne
subletale doser tolererede hos mange specier i længere perioder, muligvis på ubestemt
tid [38].
5.3 Human toksicitet
Cyanbrinte er en meget flygtig væske, som er akut giftig med en karakteristisk lugt af
bitre mandler. Frit cyanid i formen HCN eller CN- kan nemt og hurtigt absorberes ved
inhalation, indtagelse eller hudkontakt (CN- ringere grad ved hudkontakt).
Cyanbrinte (fri cyanid) er akut giftig på grund af reaktioner med jern i cytokromoxidase
og andre livsvigtige enzymsystemer, hvorved udnyttelsen af ilt forhindres,
selvom blodet er fuldmættet med ilt [35]. Inhalering af store koncentrationer af cyanbrinte
fører til åndenød, lammelse, bevidstløshed, kramper samt dødsfald. Dødelig dosis
er 1-2 mg/kg legemsvægt [35].
17