Cyanid - Aarhus.dk

More documents

Recommendations

Info

Tabel 6.2 og Figur 6.2: Tabellen samt figuren angiver antallet af jordprøver udtaget til kontrolanalyse på jordtippen Aarhus Østhavn i perioden 2004-2009. Modtagekravet for total cyanid er fastsat til 1 mg/kg TS. Figuren viser hvor mange jordlæs der afvises på grund af overskridelse af modtagekravet for cyanid. Antal analyser med påvist cyanid indhold 14 12 10 8 6 4 2 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 År Påvist total-cyanid > 1,0 mg/kg Påvist total-cyanid > 5,0 mg/kg Påvist total-cyanid > 10,0 mg/kg Påvist total-cyanid > 50,0 mg/kg Påvist total-cyanid > 100 mg/kg Påvist total cyanid > 500 mg/kg 21
6.2 Kilder til cyanidindhold i Aarhus Østhavn Det forhøjede indhold af cyanid i den tilførte fyldjord på Aarhus Østhavn, kan potentielt stamme fra fyldjord i forbindelse med den generelle byvækst (f.eks. udlagt brugt myremalm på stier og arealer, som friktionslag og som ukrudtsbekæmpelse) og fra vejarealer, især rabatjord. Vejjord/rabatjorden får tilført tøsalt tilsat antiklumpningsmidler i forbindelse med saltning af veje og stier i vinterperioden. Det vurderes, at tilført jord (cyanidholdig) fra saltoplagspladser er af begrænset karakter i forhold til de forholdsvise jævnt fordelte overskridelser af cyanid i den let forurenede jord. Gasværker, galvaniseringsanstalter samt andre industrielle arealer, hvor cyanid er brugt eller produceret, er som regel indbefattet af kortlægning. Jorden herfra bliver derfor undersøgt for bl.a. cyanid inden den afgraves og bortskaffes. Forekomsten af cyanid fra disse industrielle arealer har derfor næppe en betydende relevans for jordtippen på Aarhus Østhavn. Vej/rabatjord vurderes at være den mest sandsynlige kilde til de forholdsvist jævnt fordelte overskridelser af cyanid i jorden deponeret på Aarhus Østhavn. 75-90 % af det tilsatte vejsalt ender i vejrabatten i forbindelse med afstrømning og aflejres som aerosoler. Aflejring forekommer overvejende indenfor nærmeste 10 m af vejrabatten [18]. Forskning har vist, at 35 % til 50 % af den anvendte vejsalt årligt fjernes fra opsamlingssteder og reservoirer ved afstrømning, hvor resten akkumuleres i de overfladenære miljøer, indtil der er opnået en koncentrationsmæssig ligevægt med det omgivende miljø [38]. Mængden af disse antiklumpningsmidler udgør fra 0,02 til 0,1 kg/ton salt (= 11 til 55 µg CN/g salt) [32]. Sandblandinger med mellem 5 % og 95 % NaCl bliver anvendt i forbindelse med saltning af veje [17]. I Aarhus Kommune bliver Pioner Strada Havsalt – Salins, fra Brøste, brugt i forbindelse med vejsaltning. Der bliver ifølge Trafik og Veje, Aarhus Kommune brugt 1 kg vejsalt/m 2 /år, svarende til ca. 10 g vejsalt/m 2 vej. Ved hjælp af Brøste fakta ark på Pioner Strada Havsalt – Salins, kan der regnes frem til at der forefindes 1 mg CN i 10 g vejsalt, og det vil sige, at der spredes ca. 0,1 g CN/m 2 /år. Spredning af vejsalt er selvfølgelig afhængig af vejrforholdene det pågældende år. 6.3 Omsætning og transport af cyanid på Østhavn Ved opbygning af jordtippen tippes tilførte jordlæs delvist i vandet og senere sker tipning over vandspejlet. Ved tipning af jord i vandfasen kan der på grund af omrøring og mekanisk bearbejdning forventes at udvaskningspotentialet af cyanid øges. Det kan dog, på grund af en høj dekompositionsrate af komplekse jerncyanider, forventes, at udvaskede jerncyanider i vandfasen omdannes til frit cyanid på grund af påvirkning fra lys, som herefter emitterer til atmosfæren. Frit cyanid i jord vil ved diffusion blive transporteret op igennem jorden, og derved blive frigivet til atmosfæren. Når jordtippen (etape 7) er opfyldt og afsluttet, forventes udvaskning af cyanid at være konstant og i ligevægt med omgivelserne. Da bassinet i etape 7 fungerer som et pseudo havmiljø forventes pH i vandmiljøet at være højere end i ferskvandssystemer. PH forventes at ligge på ca. 8. Jerncyanidkomplekser er kendt for at kunne adsorberes til jord. PH i vandmiljøet påvirker cyanidforbindelser som beskrevet i afsnit 4. Komplekserne er opløselige i ringe grad. Opløseligheden øges dog ved stigende pH. Ved pH niveauer mellem 7 og 8 forventes jerncyanidkomplekser at være både adsorberet til jorden og i opløst form. Jerncyanidkomplekser kan teoretisk dekomponere til frie cya- 22
Page 1 and 2: Cyanid NATUR OG MILJØ Teknik og Mi
Page 3 and 4: Indhold 1 Indledning ..............
Page 5 and 6: 1.2 Aarhus Havn og modtagelse af jo
Page 7 and 8: Der er mange forskellige uorganiske
Page 9 and 10: 3.2 Galvaniseringsanstalter Den glo
Page 11 and 12: Tabel 3.1 viser eksempler på målt
Page 13 and 14: nocyanid (f.eks. acetonitril, CH3CN
Page 15 and 16: Når opløste ferrocyanidforbindels
Page 17 and 18: 5 Toksicitet og grænseværdier Cya
Page 19 and 20: Cyanid i kroppen bliver dog hurtigt
Page 21: 6.1 Stikprøvekontrol I forbindelse
Page 25 and 26: Det indebærer, at den jord, der af
Page 27 and 28: Referencer: 1 Rambøll, 2002. Aarhu
Page 29 and 30: Bilag 1: Datablad- Cyanid Navn Cyan
Page 32: Natur og Miljø Valdemarsgade 18 Po

Cyanid - Aarhus.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?