Den trojanske kæphest - VIA University College

Med det kontingente som klangbund anvender jeg i det sjette afsnit ’projekt’
som metafor for udviklingsprocesser der er karakteriseret ved lav styrbarhed
og høj deltagerafhængighed. De afgørende forskelle i sådanne processers anatomi
begynder med forandringer i måden at sætte retning på i organisationers
udvikling. Billede III viser [Skolens] formulering af retning som både diffus og
konkret – en art vision – og derfor undersøger jeg muligheden for at se vision
som medium for tilkobling, retning og styrbarhed i organisationen.
Afsnittet lægger vægt på visionens funktion i organisationens proces; for at skabe
tilkobling må der være noget man kan tilkoble sig, og for at kunne orientere en
organisationens bevægelse må der være en retning. Analysen peger på hvordan
ledelsesarbejdet må øges i projektets indledende faser.
Ledelse by proxy; sådan lyder den korte udgave af afsnit 7. Billede IV viser
hvorledes [Skolen] har organiseret sig med megen stedfortrædende ledelse i form
af koordinationsudvalg, forstyrrelser, konsulent mv. og at ledelse generelt bliver
indirekte i sin karakter. Når en af analysens pointer bliver at der faktisk er behov
for mere ledelse, er det således ikke i modsætning til [Skolens] organisering og
udmøntning af ledelsesfunktionen, men en argumentation for at der er behov
for mere ledelse, mere ledelse af indirekte karakter. Et behov der ikke lader sig
indløse alene by proxy.
Svaret på den lave styrbarhed bliver således hverken mere frihed til begejstret
løsdrift eller mere konventionel styring, men mere ledelse i betydningen: ledelse
af anden orden – og i den forstand: mere ledende kommunikation ud fra den
væsentlige skelnen af beslutningspræmis|beslutning.
Anden ordens ledelse og ledelse af læring i organisationen bliver tæt forbundne
perspektiver. Billede V viser hen til hvordan ledelse i [Skolens] udviklingsforløb
væsentligst kommer til at handle om at lægge til rette for læreprocesser
i organisationen. [Skolens] ledelse må på baggrund af analyse lægge til rette
på en indgribende måde der, på en og samme tid, kalibrerer styrbarheden og
imødekommer deltagerafhængigheden.
Afsnit 8. iagttager læring som organisationers generelle funktionsmåde under
kontingens – og argumenterer for at ledelse af organisationens læring
er afhængig af at der tænkes didaktisk på organisationens vegne, således at
tænkningen rækker fra bestemmelse af organisationens retning til den enkelte
medarbejders deltagelse i læreprocessen. Jeg foreslår derfor en (re-)konstruktion
af organisationsdidaktik som en både enkel og omfattende beskrivelse af den
moderne ledelsesopgave. 47
Afsnittet løsner på denne måde det didaktiske fra at være reserveret til uddannelsesinstitutioners
arbejde med deres kerneydelse og indsætter i stedet
’organisationsdidaktik’ som generelt program for ledelse – til afløsning for
eksempelvis den konventionelle organisationsteoris ’strategiske ledelse’.
47 ’Organisationsdidaktik’ jf. Dale (1989, 1993, 1998, 2003), Lehnhoff 1998 og Geißler 2000.
PH.D. - AFHANDLING
AF FRODE BOYE ANDERSEN
25