Den trojanske kæphest - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

AF FRODE BOYE ANDERSEN 28 PH.D. - AFHANDLING mellem selvreference og fremmedreference. 50 Der er dog god mening i – og også belæg hos Luhmann selv – for at tale om systemteoretisk epistemologi som både radikaliseret og konstruktivistisk. Men radikaliteten går snarere på det erkendelsesvilkår der skabes af systemteoriens grundlæggende skelnen mellem system|omverden og systemets operative lukning i forhold til omverden som forudsætning for erkendelse (Luhmann 1998). Et system vil lykkes med denne lukning fordi det opererer autopoietisk og i konsekvens heraf også selv producerer sin erkendelse gennem egne operationer. Epistemologisk er det derfor dækkende at tale om en operativ konstruktivisme fordi systemet med sine forskelssættende operationer fremkalder erkendelse (Rasmussen 1999:76). Erkendelse er en skelbaseret konstruktion og selve erkendelsesoperationen er således en skelnen (Luhmann 1998:177) der som erkendelse betragtet indgår i systemets videre autopoietiske erkendelsesproces. Iagttagelse er den særlige operation hvori denne skelnen processeres; iagttagelse sker gennem skelnen og betegnelse: ”Eine Beobachtung liegt immer dann vor, wenn eine Unterschied gemacht wird, um die eine (aber nicht die andere) Seite der Unterscheidung zu bezeichnen” 51 . Erkendelse sker gennem iagttagelse og fæstnelse af iagttagelse – således også vidensskabelse: Videnskabelig behandling som iagttagelse beror på isolering af objekter; enhver iagttagelse begynder med en skelnen og den videnskabelige udfordring er at søge hensigtsmæssig skelnen (Luhmann 2000a:30). Dette er ikke nogen simpel udfordring over for en verden af polykontekstuel karakter og hvor derfor ...”jede Operation, die beobachtet und beschreibt, durch andere Operationen im Modus der Beobachtung zweiter Ordnung beobachtet und beschrieben werden kann.”(ibid.:43) Nedenfor søger jeg at illustrere skridt af en sådan uophørlig proces som – næppe overraskende – heller ikke synes at have nogen begyndelse. IAGTTAGET REALITET Den operative konstruktivisme opererer i forhold til en realitet; der er en verden at skelne i – ellers ville skelnen ikke være mulig. Denne skelnen processeres som iagttagelser og dermed betegnes noget i verden. ”Die ”Realität” ist immer nur als bezeichnete Realität, also nur dank referenzieller Beobachtungen gegeben, aber sie ist nicht nur Referenz.”(Luhmann 2000a:464). Verden kommer til stede for iagttageren gennem en iagttagelses betegnen – i relation til en realitet. Realiteten som systemers omverden er ikke spækket med skelnen der venter på arkæologisk afdækning; iagttagelsesoperationen påfører eller projicerer skelnen på sin genstand og alt iagttageligt er i denne forstand iagttagerens egen præstation. 52 En konventionel tilbøjelighed til at privilegere iagttageren for iagttagelsen er forståelig, men ikke dækkende for det som er på færde i iagttagelsesoperationen. 50 Luhmann (2000a:464), se også Rasmussen (1999:76f.). 51 Luhmann 2000a:126; Luhmanns distinktionsbårne iagttagelsesbegreb er inspireret af Spencer Brown (1994). 52 Luhmann 1998:168.
Iagttagelsen skelner verden i markeret|umarkeret og – som en art dobbelt kløvning – flækker samtidig verden i iagttager og iagttaget; iagttagelsesoperationen sætter ved sin operation både iagttager og genstand (Andersen 2001:7). Der er således ikke iagttager før iagttagelsen. Tilsvarende må vidensskabelse som erkendelse overveje forholdet mellem iagttagelse og genstand; Luhmann pointerer at videnskaben ikke kan nøjes med at skyde sig ind under iagttagelsers selvreferentialitet i afgrænsning og dermed bestemmelse af den iagttagede genstand. 53 En iagttager med interesse for realiteten må gå efter det iagttagedes operative bestemmelsesmuligheder, fx hvordan systemer differentierer sig, iagttager, beslutter mv. At iagttage er at udføre en distinktion; denne operation er ikke i sig selv en analyse eller rettet mod erkendelse og sociale (og psykiske) systemer evner på denne måde at iagttage sig selv. Som forsker må man derfor prøve at kalibrere sit iagttagelsesskema til systemets – altså iagttage hvordan systemet praktiserer distinktion – og dermed søge en erkendelsens realitetsreference (Luhmann 2000b:221). Erkendelsens realitetsreference – forholdet mellem erkendelse og genstand – er den primære opgave for erkendelsesteorien i dens funktion som videnskabssystemets refleksionsteori (ibid.:544). Videnskabssystemet er et selvreferentielt system der behandler selvreferentielle genstande. Denne dobbelte selvreference gør videnskabssystemets objektforhold til et forhold af dobbelt kontingens der lader nye realitetsområder emergere. ”Selvreferentielle systemers realitet er altså en emergent realitet, som ikke kan føres tilbage til kendetegn der allerede foreligger i objektet eller i subjektet (...)” (ibid.:551). Men som en art natural epistemologi knyttes realiteten til måden genstanden emergerer på. Dette afføder en metodisk konsekvens: at iagttagelsens tyngde ligger på (beskrivelser af) hvordan fx organisationen [Skole] emergerer og autopoietisk reproduceres gennem kommunikation. 54 Videnskabsteoretisk er der tale om en karakteristisk refleksiv teoriposition der i den foreløbige fremstilling er forbundet med konstruktion af konstruktion som konstruktioner, skelnen af skelnen som skelnen og iagttagelse af iagttagelse som iagttagelse. Og en nærliggende fortsættelse kunne lyde: selvreference til selvreference som selvreference. Trods konstateringen af en realitet der emergerer for det iagttagende system gennem erkendelsesledende operationer er der stadig udeståender i forståelsen af hvordan videnskab og teori griber om realiteten. Hvad ved vi da om organisationen [Skole] ud fra beskrivelser af en beskaffenhed som Billede I? Ingen verdens ting og bare konstruktion af konstruktion som konstruktion? Videnskabens teorier og begreber er ikke blot hensigtsmæssig spejling af det konkrete, men (især) abstraktioner på basis af konkret hændelsesmæssig realitet 53 Luhmann 2000b:68; heldigvis indrømmer Luhmann netop forskningsobjekter en undtagelse fra denne afgrænsningspræmis: de kan godt (alene) være analytisk bestemte. 54 jf. Andersen 2001:24. PH.D. - AFHANDLING AF FRODE BOYE ANDERSEN 29
Page 1: DEN TROJANSKE KÆPHEST IAGTTAGELSE
Page 4 and 5: DEN TROJANSKE KÆPHEST IAGTTAGELSE
Page 6 and 7: AF FRODE BOYE ANDERSEN 6 PH.D. - AF
Page 8 and 9: AF FRODE BOYE ANDERSEN 8 PH.D. - AF
Page 10 and 11: AF FRODE BOYE ANDERSEN 10 PH.D. - A
Page 78 and 79:
AF FRODE BOYE ANDERSEN 78 PH.D. - A
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
PH.D. - AFHANDLING AF FRODE BOYE AN
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
PH.D . - AFH A NDLI N G A F FR ODE
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216:
show all

Den trojanske kæphest - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?