Den trojanske kæphest - VIA University College
Den trojanske kæphest - VIA University College
Den trojanske kæphest - VIA University College
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
IAGTTAGET AUTONOMI<br />
I Billede II iagttager ledelseskommunikationen eksplicit begrebet autonomi som<br />
det betegnede i flere former for skelnen. I medarbejderkommunikationen synes<br />
autonomien derimod i første omgang at være selve iagttagelsespunktet – den<br />
blinde plet der udgør den selvfølgelige grænse i en skelnen. En gennemgående<br />
skelnen ’nedefra’ synes at være det kollegiale|organisationen: kommunikationen<br />
er udpræget forbeholden over for organisationens initiativer. 137 Der er<br />
opbakning til udvikling på det kollegiale niveau, men forbehold for projekter<br />
med organisationen som afsender. <strong>Den</strong> slags fælles udviklingsprojekter ses som<br />
fremmede for [Skolens] kultur, og i den forstand er det fremmede også uvelkomment.<br />
<strong>Den</strong> samme skelnen skærpes på denne måde til en mere grundlæggende:<br />
frihed|overgreb; denne hårdtoptrukne aktualisering af frihed må følgelig iagttage<br />
forsøg på indskrænkninger som forsøg på overgreb. Forbeholdet – med<br />
elementer af direkte afvisning – kunne typisk have en alternativ skelnen som<br />
anledning fx (indholds)frihed|ufornuftigt indhold, men dette er tilsyneladende<br />
ikke tilfældet. Altså, afvisningen kan ikke iagttages som en skelnen der aktualiserer<br />
det dårlige|det gode i en sagslig dimension – eller som en egentlig afvisning<br />
af bevægelse eller af dens moral purpose. 138 Medarbejderkommunikationen<br />
aktualiserer ganske enkelt det selvbestemte|det fremmedbestemte; det fremmedbestemte<br />
indbefatter projekt, organisation, ledelse, konsulenter og de<br />
’kollegiale forstyrrere’ som kun få får erfaring med. Forbeholdets blinde plet<br />
er således ikke sagslig, men – som nævnt – autonomi der dukker op gennem<br />
iagttagelse af anden orden.<br />
Måske kan en mindre forskydning af iagttagelse vise forbeholdets styrke mere<br />
illustrativt: Man kan iagttage nedefra-kommunikationen som en samlet skelnen<br />
af autonomi|fremmedbestemthed og iagttager dermed en iagttagelse af autonomi<br />
aktualiseret i en næsten retlig symbolik. <strong>Den</strong>ne iagttagelse skelner fra et<br />
punkt som jeg metaforisk bestemmer som ’veto’ – eller sagt på en anden<br />
måde: udfoldelsen af det paradoksale i denne skelnen bliver udfoldelsen<br />
af veto som forskellige varianter af ’ret’. Eksempelvis retten til selv at<br />
bestemme udviklingens retning, retten til at betvivle projektet og – som en<br />
af de kuriøse – retten til at holde sig uinformeret. Dette sidste fænomen er<br />
iagttageligt generelt i organisationskommunikation, også uden for [Skolen]: Det<br />
er muligt for en ganske lille kommunikativ indsats at holde sig uvidende om<br />
det meste; kommunikationen disciplinerer sig ikke i forhold til eller skrømter<br />
med de foreslåede strukturelle koblinger. 139 Med kommunikation bestemt ved<br />
de kommunikative tilkoblingshandlinger er der således langt fra bare tale om<br />
en kuriositet, men om en effektiv dekoblingsmekanisme. Man kan kalde det<br />
137 Jeg bruger undervejs begreberne ’oppefra’ og ’nedefra’ (jf. fx Luhmann 2000a:429) som orienteringer<br />
af iagttagelse og dermed kommunikation; andre steder skelner jeg mere regelret fx<br />
ledelsessystem|projektsystem.<br />
138 Jf. 6b. p.128.<br />
139 Jf. interesse i ikke-viden (Luhmann 2000a:187); indøvet uopmærksomhed (Argyris 1990:33) og<br />
forsvarsrutiner (ibid. Kap.3).<br />
PH.D. - AFHANDLING<br />
AF FRODE BOYE ANDERSEN<br />
51
Change language