Den trojanske kæphest - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

AF FRODE BOYE ANDERSEN 34 PH.D. - AFHANDLING Spørgsmålet om hvad der lader sig iagttage er nu snarere omformet til spørgsmål om hvorledes noget lader sig fremstille som en iagttagelse – der selv kan gøres til genstand for iagttagelse. Systemteorien bryder på afgørende punkter med konventionel fremstilling af handlinger i genstandsfeltet; tydeligst illustreret gennem nedskrivningen i subjektbegrebets betydning. Systemteorien erstatter subjektbegrebet med begrebet om selvreferentielle systemer. 70 På denne måde tilskrives mange af de handlinger – som vi hverdagssprogligt henregner til subjektet – til systemet, og individet er som et sådant henvist til andre teoretiske felter, fx psykologien. Man kunne tale om en metodisk anti-humanisme. 71 Dette kræver en vis disciplinær afvænning; man fristes eksempelvis tilbagevendende af genstandsfeltets eget sprog hvor ’mennesker handler’ eller til at adressere beslutninger, det vil sige tilregne dem til nogen. Systemteorien har derfor selv brug for at gøre ’beslutningstager’ – eller mere generelt: ’person’ – til et semantisk trick der fanger funktionen i stedet for personen som menneske. 72 Dette semantiske trick er det mest spektakulære af systemteoriens ... ”kunstgreb, som iagttagere anvender for at tyde noget, som ikke er muligt at iagttage, og som de overfører til det emergente niveau, der består af kontakter mellem systemer.” (Luhmann 2000b:152). Disse semantiske kunstgreb kommer i den henseende også til at konstituere kategorier for de iagttagedes iagttagelse af sig selv; ’person’, ’ledelse’ og ’medarbejder’ er typiske, men også mere abstrakt ikke-iagttagelige fænomener som fx ’læring’. 73 At erstatte subjekt med selvreferentielle systemer betyder ikke blot at ’systemet’ nu er pladsholder hvor subjektet før var i sætningen; som begrebsmæssig og sproglig konsekvens vil eksempelvis kommunikation kommunikere, iagttagelse kunne iagttage og beslutninger beslutte. På denne baggrund undergår [Skolens] tekster gennem Billede I-VI en transformation over i en systemteoretisk sproglighed, ligesom billederne i den fremstillede form vil kunne skelne mv. 74 ANALYSESTRATEGI I: IAGTTAGELSESMASKINENS LEDEFORSKELLE Billede I ovenfor fortæller om [Skolen] som en organisation hvor ledelse og selvbestemmelse er spændt op i et særligt forhold til hinanden. Eller rettere: hvor 70 Luhmann 2000b:65. 71 Rasmussen 1996:137 og Habermas jf. Willke (1992:28); for kritikerne en slags Sündenfall der Systemtheorie. 72 Semantisk trick jf. Andersen 2001:21; individer som iagttagelsesformer, som semantiske artefakter jf. Teubner & Hutter 2003:251f.; person som struktur i det sociale system – et tegn for dets egen-adfærd jf. Thyssen 2003a:274. 73 Et ’kunstgreb’ vil fungere som en særlig form for strukturel kobling (Andersen 2001:19f.) og også have funktionelle ligheder med diskursteorifeltets ’flydende betegner’ (Andersen 1999a:93; Jørgensen & Phillips 1999:39). 74 Dermed som forsikring over for læsere af dansk-faglig oprindelse: dette nok fejlagtigt, men ingen fejl. Til disciplinerede systemteoretikere derimod: Jeg sniger et subjektiverende ’man’ ind en gang imellem; for læselighedens skyld.
det kan iagttages således. [Skolens] beskrivelse markerer en skelnen mellem en kommende fælles udvikling og en eksisterende selvbestemmelse, en autonomi. Samtidig bliver denne autonomi markeret i en skelnen til en noget diffus ikkemedarbejder-bestemt udvikling. Umiddelbart kan dette dukke op for en iagttager som to konkurrerende iagttagelser: ledelse|autonomi og autonomi|ledelse. Den første aktualiserer ledelse over for en historisk funderet selvforståelse af en autonom organisering af [Skolens] udvikling. Den anden iagttagelse aktualiserer autonomi som en art privilegium – over for ledelse som repræsentation for en overgribende bestemmelse af udviklingsforhold i organisationen. De to iagttagelser kan trives frugtbart i en kombination, men ikke være samtidige operationer (Andersen 2003b:320). Denne nødvendige vekslen knytter sig i sig selv til iagttagelsens enhed, men yderligere kommer det konkurrerende i spil som en prøvning af hvilken skelnen der åbner for hvilken indsigt i feltet. At lade disse iagttagelser ’dukke op’ for en iagttager er sproglig påmindelse om at iagttagelsers vej er kontingent – og er anledning til at fastholde kontingens som forskellig fra vilkårlighed. Det er karakteristisk at den samme realitet kan forme mange iagttagelser. Hvis iagttageren er medarbejder, repræsentant for industriens arbejdsgivere eller skolepolitiker vil den markerede skelnen givetvis falde anderledes ud. Afhandlingen er skrevet med den eksternes blik – som er kontingent, men ikke vilkårligt: forskerens iagttagelse af de iagttagelser der gøres i beskrivelsen af organisationen i Billede I bliver indlemmet i et altid allerede eksisterende net af iagttagelse. Der er tale om iagttagelser af den realitet der kommer til syne og der er tale om iagttagelse af disse iagttagelser og igen om iagttagelse af disse iagttagelsesiagttagende iagttagelser. Men selv med realiteten som fikspunkt er ingen iagttagelser uhildede; realiteten vil foreslå sig på forskellige måder til forskellige iagttagere. 75 Desuden vil allerede fremstillingen af realitet og iagttagelser som eksempelvis Billede I være en konsekvens af forskerens iagttagelser. Forskerblikket på ledelse|autonomi og autonomi|ledelse er således ikke nogen begyndelse i absolut betydning og derfor blot en yderligere Vernetzung. Men det er en markeret begyndelse, gennem en skelnen i det som træder frem af Billede I. Fra denne skelnende begyndelse bliver de følgende forskelsbærende iagttagelser ikke alene at forstå som forsøg på at fremkalde empirien, men samtidigt også at forstå som de forskelle der skal præcisere og dermed styre forskerens arbejde. Ved at anvende forskellene ledelse|autonomi og autonomi|ledelse på sig selv i forhold til Billede I kan man frembringe et nyt sæt af ledeforskelle, nemlig ledelse|selvbevægelse og funktionel læring|symbolsk udvikling: Ledelse|selvbevægelse aktualiserer overhovedet ’ledelse’ som et fænomen der angår udvikling i organisationen – til forskel fra ’selvbevægelse’ hvor den forekommende bevægelse alene er genereret af de deltagendes egne prioriteringer. Funktionel læring|symbolsk udvikling bliver en indikation af bevægelse forstået som læring af en bestemt beskaffenhed; én der orienterer sig funktionelt 75 jf. Batesons propositionelle aspekt (2005:397). PH.D. - AFHANDLING AF FRODE BOYE ANDERSEN 35
Page 1: DEN TROJANSKE KÆPHEST IAGTTAGELSE
Page 4 and 5: DEN TROJANSKE KÆPHEST IAGTTAGELSE
Page 6 and 7: AF FRODE BOYE ANDERSEN 6 PH.D. - AF
Page 8 and 9: AF FRODE BOYE ANDERSEN 8 PH.D. - AF
Page 10 and 11: AF FRODE BOYE ANDERSEN 10 PH.D. - A
Page 84 and 85:
AF FRODE BOYE ANDERSEN 84 PH.D. - A
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
PH.D. - AFHANDLING AF FRODE BOYE AN
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
PH.D . - AFH A NDLI N G A F FR ODE
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216:
show all

Den trojanske kæphest - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?