Den trojanske kæphest - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

AF FRODE BOYE ANDERSEN 36 PH.D. - AFHANDLING eller med Zweck 76 i forhold til lærernes eksisterende arbejde med [Skolens] kerneydelse. Og dette i forskel til udvikling af overvejende symbolsk værdi som fx signalbetydning, tilfredsstillelse af et forvaltningsniveau eller deltagelse i konsulentbårne modekoncepter. Differentieringen af forskellene til denne grad kalder forbigående på et par forskelsgørende mellemregninger fra et meta-niveau; den ene skelnen handler om ledelsesaktualitet over for en ledelsespotentialisering, en ledelseshorisont. Den anden skelnen aktualiserer betydningen af deltagernes involvering over for en bevægelsespotentialisering. Ved hjælp af dette indskud bliver kombinationen af ledeforskellene ovenfor differentieret til en kombination af tre: 1: Ledelse|selvbevægelse forskydes via den nævnte ledelseshorisont til en skelnen mellem lav styrbarhed|foregribelse. Her er ikke tale om styrbarhed i konventionel, direktiv forstand, men snarere om lav forstyrbarhed som udtryk for begrænsede ledelsesmuligheder for at påvirke læreprocesserne i organisationen. 77 Den lave styrbarhed er markeret over for foregribelse. Foregribelse betyder i denne sammenhæng at ledelse eller andre ville være i stand til at foruddiskontere bevægelse med en overvejende grad af sikkerhed; at det kunne være muligt forud at bestemme hvor den gode bevægelse i organisationen fører os hen, at afgøre hvornår bevægelsen er fuldført, og hvad der vil være bevægelsesrelevant adfærd. 2: Aktualisering af betydningen af deltagernes involvering eller – med indledningens formulering – af høj deltagerafhængighed kombineret med markeringen af læringens eller bevægelsens funktionalitet åbner for en differentiering i to forskelle. Den ene er en tilsyneladende enkel skelnen mellem tilkobling|dekobling; den anden skelnen er situerethed|foreskrivelse. 2a: Tilkobling aktualiserer den høje deltagerafhængighed gennem et neutralt begreb; markeringen af en høj deltagerafhængighed en markering af betydningen af tilkobling fra de deltagere som bevægelsen er afhængig af. Tilkoblingen skelnes fra dens skarptskårne modstykke dekobling – selv om man kunne argumentere for at ikke-kobling havde været tilstrækkeligt i denne sammenhæng. 78 2b: ’Situerethed’ aktualiserer at bevægelsen må foregå i direkte anknytning til medarbejdernes selvledede opgaver – og at bevægelsen angår opgaverne og ofte også medarbejderne selv. 79 Bevægelsens kontekst og genstand er situeret lokalt. Denne situerethed aktualiseres over for mulighederne for ’foreskrivelse’; 76 jf. Luhmann 2000a:162f. 77 Forstyrbarhed som afledt til begrebet om forstyrrelse (Andersen 1996:34f.), jf. Irritierbarkeit (Luhmann 2000a:217). 78 Jeg bruger i afhandlingen ’tilkobling’ for ’Anschluss’; ’kobling’ modsvarer ’at knytte an til’ eller ’veknüpfung’. Tilkobling bliver således en positiv kobling (jf. tilslutning hos Knudsen 2004:35) og dekobling en negativ kobling til en given skelnen – men begge dele er at forstå som verknüpfung. Med ’tilkobling’ undgår jeg en misvisende medbetydning af ’tilslutning’ som ’accept’. Dette forskelligt fra Rasmussen (2004:382note141) der anvender ’tilslutning’ til at betegne en art enighed mellem kommunikationsbidrag. 79 Situerethed som afledt begreb af det situerede hos Lave & Wenger (1991).
foreskrivelse er en parallel til foregribelse ovenfor, hvor det foregribende angår forudsigbarheden. Foreskrivelse angår den processuelle forudbestembarhed, altså mulighederne for at ledelse eller andre forud for bevægelse ville kunne anvise en optimal fremgangsmåde for bevægelsens involverede med bevægelsens opgaver. De ledende forskelle er på dette sted således differentieret eller kondenseret til 1 lav styrbarhed|foregribelse 2a tilkobling|dekobling 2b situerethed|foreskrivelse Disse forskelle vil lede i det videre analytiske arbejde med Billede II-VI. vIDENSSKABELSE SOM IAGTTAGELSE AF ANDEN ORDEN En organisation kan begribes som iagttager af første orden; den forholder sig primært til sig selv som objekt (Luhmann 2000a:470f.) – og trods selvreferentialitet og kontingens er der på denne måde ikke tale om anden ordens iagttagelser i strikt betydning. Det autopoietiske systems operative lukning medfører i sig selv ingen kognitiv lukning af organisationen som iagttagelsessystem. Hverken i hverdagskommunikationen eller forstået som systeminternt kan man dog påregne at organisationen kan have kapacitet til at mediagttage sig selv som iagttager i iagttagelsen. 80 Disse iagttagelser kan i stedet blive genstand for andre iagttagelser idet ...”an observer has to focus on the self-determined and selfdetermining distinctions a system uses to frame its own observations.” (Luhmann 2002a:99). Billederne I-VI er som nævnt tekster, men i en hybrid form der består af åbenlys førsteordens selvbeskrivelse, af iagttagelser der kantvis kan iagttages som værende af anden orden (hvor organisationen formidler formidlingen af sig selv) – og af iagttagerproducerede, forbindende tekstpassager. På denne baggrund tilskrives teksterne bæredygtighed over for [Skolens] egen operative skelnen. Som erkendelsesteoretisk konsekvens kan disse iagttagelsesenheder ikke iagttages udefra – de må udledes. Som iagttagende må man holde sig til en ’guide’, et differenceskema, der ekspliciteret muliggør tilbageslutninger til det der i iagttagelsen skelnes som fungerende enhed frem for noget andet. 81 Det er ikke muligt for et iagttagende system – som fx forskning – at dekonstruere sit objekt i en art objektiv sidstehenvisning for erkendelsen. Det iagttagende system er selv 80 Temaet for dette forbehold hos Luhmann kan genfindes i andres drøftelser af organisationers muligheder for at komme produktivt på afstand af sig selv; fx som en skelnen af refleksion-i-handling og refleksion-over-handling hos Schön 2001; som skelnen af single-loop og double-loop i læring hos Argyris 2000 og Argyris og Schön 1996; som bud på at omsætte Batesons læringsniveauer til organisationspraksis (Hermansen 2001, Ryberg 2006, Qvortrup 2001) – inklusive kritiske drøftelser af hvornår det refleksive reelt kan siges at have løsrevet sig fra sig selv, på et niveau af anden orden, fx Bramming & Frandsen 2003. 81 Luhmann 2000b:73; En ekstern iagttager kan iagttage hvordan organisationen iagttager sig selv og ’slutte sig til’ selvbeskrivelser ud fra implicitte og eksplicitte tekster (Luhmann 2000a:470). PH.D. - AFHANDLING AF FRODE BOYE ANDERSEN 37
Page 1: DEN TROJANSKE KÆPHEST IAGTTAGELSE
Page 4 and 5: DEN TROJANSKE KÆPHEST IAGTTAGELSE
Page 6 and 7: AF FRODE BOYE ANDERSEN 6 PH.D. - AF
Page 8 and 9: AF FRODE BOYE ANDERSEN 8 PH.D. - AF
Page 10 and 11: AF FRODE BOYE ANDERSEN 10 PH.D. - A
Page 86 and 87:
AF FRODE BOYE ANDERSEN 86 PH.D. - A
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
PH.D. - AFHANDLING AF FRODE BOYE AN
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
PH.D . - AFH A NDLI N G A F FR ODE
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216:
show all

Den trojanske kæphest - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?