Notat Høringsnotat til forslag til lov om vandsektorens organisering ...

2. Prisloftet
KL, Dansk Energi, KE, Vandsamarbejde Sjælland og Ålborg Kommune har alle udtrykt ønske om,
at prislofterne tager udgangspunkt i forsyningernes historiske omkostninger i stedet for historiske
priser. Dette skyldes, at ganske mange forsyninger har et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb i sit
ledningsnet, og derfor har opkrævet for lave takster i forhold til den takst, som er nødvendig, dels i
forhold til en tilfredsstillende vedligeholdelsesstandard, men specielt i en periode, hvor det opståede
efterslæb i vedligeholdelsen skal indhentes.
KL, Dansk Energi, Dansk Miljøteknologi, KE, Høje-Taastrup og Ålborg Kommuner har udtrykt ønske
om at der ved fastsættelse af prisloftet tages hensyn til henlæggelser til investeringer i vedligehold
af ledningsnet. Dette er ligeledes et forhold, som opstår på baggrund af et efterslæb i vedligeholdelsen,
som kan forårsage et behov for forøgede takster, dels når budgettet for vedligehold hæves
til et tilfredsstillende niveau, og dels når efterslæbet skal indhentes.
By- og Landskabsstyrelsen er enig i, at prisloftreguleringen ikke må være til hinder for, at der foretages
de nødvendige investeringer. For en forsyning med et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb
kan et prisloft fastsat med udgangspunkt i de historiske priser være for lavt, når efterslæbet skal
indhentes. Hvis de nødvendige midler ikke kan skaffes ved hjælp af effektiviseringer, kan der således
være et behov for at hæve priserne.
Der er hjemmel i lovforslaget til, at der kan fastsættes et prisloft med udgangspunkt i de historiske
priser, hvor der tages hensyn til vedligeholdelses- og investeringsbehov.. Hvordan der nærmere
skal tages hensyn til forsyningernes vedligeholdelsesmæssige efterslæb ved fastsættelsen af prisloftet
skal løses i samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministeriet, Konkurrencestyrelsen, der
skal varetage prisloftreguleringen, samt branchen.. Der er således behov for at udarbejde en model
for, hvordan prisloftsreguleringen konkret skal tage højde for at udgangspunktet vil være forskelligt
for de forskellige forsyninger, uden at dette medfører et stort antal dispensationer eller en administrativt
tung regulering.
3. Selskabsorganisering
A: Mulighed for fælleskommunale selskaber
DANVA, Gladsaxe, Solrød og Greve kommuner peger på, at fusioner mellem forsyningsselskaber
kan være et middel til at indhente effektiviseringer, og at det derfor sikres, at også kommunale forsyninger
kan indgå fusioner. DANVA peger på, at det kun i begrænset omfang er muligt pga. de
kommunalretlige regler.
DANVA gør opmærksom på, at hvis en vand- eller spildvandsforsyning i dag indgår i en koncern
med el- og/eller varmeforsyning, kan vand- eller spildvandsforsyningen, ikke spaltes ud af koncernen,
uden at der udløses modregning i kommunens bloktilskud, i kraft af Elforsyningslovens og
Varmeforsyningslovens regler herom. Dette finder DANVA uheldigt, da denne modregning kan blokere
for en i øvrigt hensigtsmæssig sammenlægning med andre vand- eller spildevandsforsyninger
(uden for koncernen) DANVA ønsker ikke at der i spaltningssituationer skal ske modregning.
Det har ikke været hensigten med loven at forhindre etablering af fælleskommunale selskaber og
næppe heller at der skal ske modregning ved spaltning. Det påpegede problem ligger ikke i forslaget
til vandsektorlov, men derimod i samspillet mellem Klima og Energiministeriets lovgivning og lov
om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger (”stoploven”).De rejste
3