Notat Høringsnotat til forslag til lov om vandsektorens organisering ...

More documents

Recommendations

Info

”DANVA anfører i sin henvendelse, at det er uklart hvordan teksten i § 7 skal fortolkes i forhold til forsyningernes mulighed for at udføre sideordnede aktiviteter (indtægtsdækket virksomhed). Det er ikke hensigten med § 7 at begrænse forsyningernes muligheder for at udføre sideordnede aktiviteter i forhold til de regler, der i øvrigt gælder for forsyningerne i henhold til vandforsyningslovens regler og kommunalfuldmagten. Inden for lovgivningens rammer vil det således fortsat være muligt for forsyningerne at udføre sideordnede aktiviteter. Det vil fortsat være et krav, at der ikke sker nogen form for subsidiering af den sideordnede aktivitet, og at der aflægges særskilt regnskab for den sideordnede aktivitet. Baggrunden for § 7 er et ønske om at sikre, at midlerne i vandsektoren forbliver i vandsektoren. Det er derfor nødvendigt at afgrænse forsyningernes muligheder for at påbegynde væsentlige nye aktiviteter, således at det ikke er muligt for forsyningerne at udføre opgaver, som normalt henhører under den kommunale drift (f.eks. drift af en svømmehal), eller opgaver som i øvrigt ikke har naturlig sammenhæng med forsyningens opgaver (f.eks. etablering af ledningsnet med andre formål end forsyning med og afledning af vand (eksempelvis bredbåndsnet), eller VVS-virksomhed). Uden en begrænsning af muligheden for at påbegynde nye aktiviteter ville lovforslagets krav om modregning ved udbetaling af udbytte kunne omgås. Dette kunne ske ved at en forsyning påbegyndte kommunale aktiviteter for midler, der ellers ville være udloddet – med modregning til følge – til kommunen.” Med udgangspunkt i forarbejderne til stoploven, herunder besvarelsen af spm. 4 vil rækkevidden af § 17 i lovforslaget kunne præciseres. Der vil være behov for en nærmere vurdering af forholdet til Grundloven, jf. høringssvaret fra Dansk Energi. Spørgsmålet undersøges i øjeblikket i samarbejdet med Justitsministeriet. Hvad angår ønsket fra Dansk Miljøteknologi om at indføre begrænsninger i forsyningernes adgang til at udføre opgaver for andre forsyninger m.v., må det anføres at det ikke er hensigten med lovforslaget at indføre yderligere begrænsninger for forsyningernes sideordnede aktiviteter end hvad der gælder i dag. 5. Forrentning af indskudskapital og udbetaling af udbytte Københavns Energi A/S og Energi Randers A/S påpeger, at Kammeradvokaten i et notat udarbejdet forbindelse med serviceeftersynet af vandsektoren er nået frem til, at egenkapitalen i vandsektoren tilhører ejerne (for de kommunalt ejede forsyningers vedkommende altså kommunerne). Det må følge heraf, at kapitalen kan trækkes ud af virksomheden gennem udbyttebetaling, kapitalnedsættelse eller likvidation, og at egenkapitalen kan erstattes med fremmedkapital og de deraf følgende renteudgifter kan indregnes i priserne. Endvidere følger det, at egenkapitalen kan forrentes. Københavns Energi A/S, Energi Randers A/S, KL og Dansk Energi ønsker, at der skal være mulighed for en forrentning af selskabernes egenkapital ved fastsættelsen af prisloftet. KL anfører, at dette umiddelbart skal sikre, at der ikke sker en udhulning af selskabernes egenkapital. Energi Randers A/S finder, at såfremt den kommende prisloftregulering forhindrer, at forsyningerne kan opnå en rimelig forrentning af egenkapitalen, da vil loven være ekspropriativ og dermed i strid med Grundlovens § 73. Dansk Landbrug finder ikke, at der skal være mulighed for udbetaling af udbytte til ejerne, idet overskuddet skal fastholdes i vandsektoren. 6
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer anbefaler, at der i lovgivningen eksplicit tages stilling spørgsmålet om fri eller bunden egenkapital i vandsektoren set i lyset af Kammeradvokatens notat af 19. november 2004 om kapitalforholdene i vandsektoren, hvor det konkluderes at hvile-i-sig-selvprincippet formentlig ikke medfører begrænsninger i adgangen for ejerne til at disponere over kapitalen. I forlængelse heraf bør der tages stilling til, hvorledes egenkapitalen kan forrentes frem til prisloftsreguleringen træder i kraft. Det er ikke hensigten med lovforslaget at tage stilling til spørgsmålet om ejerskabet til forsyningernes kapital. Det fremgår af den politiske aftale at det ikke er hensigten at ændre ved ejerforholdene i sektoren. Spørgsmålet om udbetaling af udbytte m.v. til ejerne er reguleret gennem lov om kommuners afståelse af vand- og spildevandsforsyninger (”stoploven”). I henhold til § 2 skal kommunerne registrere uddelinger fra og vederlagt ved afståelse af kommunalt ejede forsyninger. På baggrund heraf sker der en modregning af de registrerede beløb i kommunernes bloktilskud efter samme regler som på energiområdet (60% eller 40% modregning). Det er lagt til grund, at udlodning m.v. kan ske efter gældende ret, og det ligger uden for lovforslagets formål at ændre herved. Der er ikke med lovforslaget taget stilling til spørgsmålet om forrentning af indskudskapital. Dette spørgsmål reguleres fortsat af vandforsyningslovens § 52a. Før lovfæstelsen af hvile-i-sig-selvprincippet i vandforsyningslovens § 52a, var det efter Miljøstyrelsens praksis ikke muligt at indregne indskudskapitalforrentning i vandpriserne. Ved gennemførelsen af § 52a, blev der skabt hjemmel i stk. 3 til at Miljøministeriet kunne tillade indregning af indskudskapitalforrentning i vandpriser. Hjemlen er ikke udnyttet, og Miljøministeriet har ved en afgørelse i foråret 2006 fastslået at indregning af indskudskapitalforrentning ikke er tilladt, så længe hjemlen ikke er udnyttet. KE Vand har anlagt sag mod Miljøministeriet med påstand om, at Miljøministeriets afgørelse er ugyldig. På spildevandsområdet har det ikke tilsvarende været beskrevet hvilke nærmere udgiftstyper, der kan indregnes i priserne, men hverken miljøbeskyttelsesloven eller lov om betalingsregler for spildevandsanlæg omtaler spørgsmålet om forrentning af indskudskapital. Hvis hjemlen i vandforsyningslovens § 52a, stk. 3, udnyttes, og det tillades at indregne indskudskapitalforrentning i vandpriserne, kan det medføre et øget incitament til effektiviseringer, eller en reduktion af hensættelserne. Priserne skal stadig respektere prisloftet, så for at ”give plads til” en forrentning af indskudskapitalen, kan det tilskynde til at nedsætte forsyningernes udgifter eller reducere hensættelserne. Det er ikke nødvendigvis alle forsyninger, som vil indregne en forrentning af indskudskapitalen i priserne. Især de forsyninger, som leverer på tværs af kommunegrænser, kan dog have en interesse heri, idet forbrugerne uden for ejerkommunen, da vil bidrage til forrentningen af ejerkommunens indskudskapital. I lyset af de meget betydelige midler, der er i vandsektoren, er der behov for en nærmere analyse af hvilke konsekvenser en adgang til forrentning af indskudskapitalen vil have, både i forhold til den verserende retssag og for sektoren som sådan. En sådan analyse må gennemføres i samarbejde med bl.a. Konkurrencestyrelsen, Energitilsynet (som har erfaringer fra el-sektoren) og Kammeradvokaten, før hjemlen i vandforsyningslovens § 52a, stk. 3, evt. udnyttes. 6. Udbudsregler mellem kommuner og forsyninger 7
Page 1 and 2: Notat Høringsnotat til forslag til
Page 3 and 4: 2. Prisloftet KL, Dansk Energi, KE,
Page 5: ker og renseanlæg), uanset om man
Page 9 and 10: 8. Eksisterende vandsamarbejder Der
Page 11 and 12: sagsbehandlingstid, såfremt alle f
Page 13: 3. Der bør ikke gennemføres oblig

Notat Høringsnotat til forslag til lov om vandsektorens organisering ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?