Søgbar version

More documents

Recommendations

Info

vejes ved fremtidige formuleringer omkring specialundervisning. Undervisning og uddannelse af personer med fysiske, psykiske og sociale handicap finder sted dels inden for det almene uddannelsessystem og dels på forsorgens skoler og uddannelsesinstitutioner. Disse sidste forventes overført til det almene uddannelsessystem den 1. januar 1980. Det har i de senere år været tilstræbt så vidt muligt at integrere elever med fysiske, psykiske og sociale handicap i normale undervisningsgrupper. Dette begrundes med, at handicappede først og fremmest har samme fundamentale behov som andre. Deres personlighed udvikles bl. a. i det sociale miljø, som folkeskolen tilbyder. Men selv om man er enig i de synspunkter, der ligger til grund for denne bestræbelse, vil der stadig være behov for en specielt tilrettelagt undervisning, der for nogle elever må gives i specialskoler. Et hovedmotiv bag overføringen af forsorgens skoler til det almindelige undervisningssystem er ønsket om at fjerne administrative barrierer, der kan hindre, at den enkelte elev placeres så hensigtsmæssigt som muligt. Det er en forudsætning for at bevare så mange som muligt i en almindelig undervisningssituation, at man tidligt bliver opmærksom på børn med funktionshæmninger og sætter ind med udviklingsstøttende og kompenserende foranstaltninger. I den forbindelse tænkes især på den gruppe børn, der i førskolealderen har behov for særlig støtte til deres sproglige, begrebsmæssige og sociale udvikling. Sådanne foranstaltninger kan mindske vanskelighederne i forbindelse med skolestart. Forsøg i enkelte kommuner, hvor det skolepsykologiske kontor i samarbejde med Statens institut for talelidende i København har påtaget sig specialundervisning af børn i førskolealderen, har vist en aldersmæssig forskydning nedad samt en mærkbar nedgang i behovet for specialundervisning i skolealderen. Ovenstående betragtninger peger på behovet for øget indsigt i og uddannelse til specialpædagogiske arbejdsområder, for at man derved kan tilfredsstille kravene til tidligt stimulerende pædagogisk arbejde i førskolealderen, egentlig specialundervisning i og efter skolealderen og rådgivende virksomhed på alle niveauer. 10 1.4. Speciallæreruddannelsen i Norge, Sverige og Danmark Udvikling og status. Lige fra de nordiske abnormskolemøder, hvis første tilrettelæggelse fandt sted helt tilbage i slutningen af forrige århundrede, har specialundervisning frem for noget andet skoleområde været præget af et nordisk samarbejde. Inden for folkeskolens specialundervisning blev det 11. nordiske skolemøde i august 1920 i det daværende Kristiania skelsættende for den senere udvikling. På dette møde formuleredes forslag til et udvidet nordisk samarbejde om specialundervisning, som allerede året efter resulterede i oprettelsen af Nordisk Særskoleforbund på grundlag af nationale organisationer i de enkelte lande. I 1922 afholdt Nordisk Særskoleforbund sit første møde, hvor man bl. a. forsøgte at opstille de krav, der måtte kunne stilles til en lærer i særskolen. Man fastholdt som udgangspunkt, at erfaring med undervisning af elever i den almindelige skole skulle være en forudsætning for arbejdet i særskolen. Datidens tilfældige kurser, der henvendte sig til særskolelærere, blev på mødet kritiseret for at lægge mere vægt på lægelige end på pædagogiske kriterier. Målet for speciallæreruddannelsen, som man gerne så henlagt til en speciallærerskole, skulle være, at læreren erhvervede sig forudsætninger for at tilrettelægge og bearbejde det rent videnskabelige kundskabsstof, så det blev forståeligt og anvendeligt i den daglige lærergerning. Man erkendte, at tiden ikke var inde til oprettelsen af en særlig institution med specielt uddannet personale, men man havde ganske klart set, hvad der burde gøres for at hjælpe elever med fysiske, psykiske og sociale handicap. 0g det var med disse visioner, det nordiske samarbejde omkring specialundervisning tog sin begyndelse og siden gennem flere år er blevet understreget og forstærket ved de nordiske embedsmandsmøder som en del af det nordiske kulturelle samarbejde. I mange år nåede specialundervisningen ikke et sådant omfang, at en egentlig speciallæreruddannelse kunne komme på tale. Den spredte kursusvirksomhed, som man især i Sverige forsøgte at sætte i system, udgjorde sammen med de nordiske møder grundlaget for specialundervisningen.
Det første forsøg på at tilvejebringe en »regulær harmonisk uddannelse« var et svensk forsøg i 1946 på at virkeliggøre tanken om et specialpædagogisk seminarium. Forslaget, der forelå i betænkning i 1947, blev imidlertid udskudt år efter år, og først 10 år efter besluttedes det at indrette et specialpædagogisk seminarium, hvis hovedopgave skulle være at uddanne hjælpeklasse- og særskolelærere. Men på ny blev sagen udskudt. Den rejstes igen i 1960 og ledsagedes nu af en fyldig begrundelse for indretningen af et specialpædagogisk institut under henvisning til et dokumenteret behov for specialundervisning og med en tilsvarende opstilling af behovet for lærere til den særskilte specialundervisning. 1.4.1. Norge Det var Norge, der i 1961/62 med den toårige uddannelse af speciallærere lagde grunden til en egentlig sammenhængende speciallæreruddannelse. Denne blev grundlaget for den virksomhed, der siden er blevet udøvet af Statens Speciallærerskole, og herved blev Norge tillige det første nordiske land, som lod en speciel institution være rammen om uddannelserne. Speciallæreruddannelsen i Norge bygger på en treårig læreruddannelse. Selve speciallæreruddannelsen er organiseret i 2 afdelinger: Uddannelsen består af: a. En et-årig uddannelse i specialpædagogik, hvori vægten lægges på en bred orientering. Det obligatoriske årstimetal fordelt på 30 undervisningsuger udgør 600 timer, hvoraf omkring 200 timer er reserveret kreative fag og praktik. I undervisningen, der sigter mod en generel indføring i almene funktionsproblemer, som kræver specielle diagnostiske, pædagogiske og forebyggende foranstaltninger, indgår følgende emneområder: Specialundervisningens organisatoriske og økonomiske rammer, udviklingspsykologi, indlæringsvanskeligheder, samspil og samspilsvanskeligheder, fysisk og psykisk funktionshæmning samt observation, testteori og statistik. Herudover gives supplerende undervisning af forskellig art. b. En et-årig uddannelse i fortsættelse af ovennævnte. Her lægges hovedvægten på fordybelse inden for et afgrænset specialpædagogisk arbejdsområde. Uddannelsen, der sigter mod at kvalificere den studerende til mere krævende undervisnings- og behandlingsopgaver med særlig vægt på løsningen af diagnostiske og didaktiske problemer, er opdelt i fem linier. 1. audiopædi 2. logopædi 3. psykisk udviklingshæmning og indlæringsvanskeligheder 4. tilpasningsvanskeligheder 5. synshandicap Mens omkring 70 % af den organiserede undervisning i det indledende års uddannelse består i egentlige forelæsninger, er der i det følgende års uddannelse lagt op til en noget større vægtning af seminar- og gruppearbejde med tilsvarende reduceret anvendelse af forelæsninger. Omfanget af organiseret undervisning vil variere fra linie til linie, men også i denne uddannelse er der en bred vifte af tilbud. Fælles for alle linier er en praktisk uddannelse af ca. 250 timers omfang. Som overbygning på speciallæreuddannelsen er der oprettet en 2-årig uddannelse. Denne er betegnet hovedfagsstudiet og omfatter blandt andet et praktisk-pædagogisk forskningsarbejde inden for et selvvalgt specialpædagogisk område; reglerne herfor er givet i en selvstændig studieplan for hovedfagsstudiet. I Norge uddannes der årligt 670 speciallærere på første afdeling og 170 speciallærere på anden afdeling. I hovedfagsstudiets overbygning uddannes der årligt 30 speciallærere. 1.4.2. Sverige I Sverige benyttes de 6 lærerhøjskoler som grundlag for speciallæreruddannelserne. Uddannelserne blev i 1967 organiseret i 3 uafhængige uddannelsesgrene. Uddannelsestiden varierer fra en til flere terminer. Lærere har adgang til alle 3 grene. Uddannelsesgren 1 retter sig mod undervisning i særskolen, lærere til hjælpeundervisning, observationsundervisning, undervisning af elever med læse- og skrivevanskeligheder, undervisning af bevægelseshandicappede samt undervisning af elever med synsvanskeligheder inden for grundskolen og ungdomsskolen. 11
Page 1 and 2: Betænkning om de specialpædagogis
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1. Indledning 7
Page 5: 6.3. Eksamen 54 6.4. Konklusion 54
Page 8 and 9: Undervisningsinspektør Sigurd Ohrs
Page 12 and 13: Uddannelsesgren 2 omfatter fortsat
Page 14 and 15: Stærkest var behovet for en revisi
Page 16 and 17: Kapitel 5. Speciallærer uddannelse
Page 18 and 19: semester eller 18.700 kroner for ud
Page 20 and 21: pædagogiske grunduddannelser, sål
Page 22 and 23: Tabel 2.1. Det skønnede behov for
Page 24 and 25: KAPITEL 3 Orientering om handicappe
Page 26 and 27: giske emner blandt andet specielle
Page 28 and 29: 28 den og praktisk pædagogisk fær
Page 30 and 31: 5. Aktivitetsfag. Under denne faggr
Page 32 and 33: marts 1963 om den pædagogiske udda
Page 34 and 35: pædagogik, psykologi og undervisni
Page 36 and 37: 4.2.4. Kursets indhold og organisat
Page 38 and 39: 2. 6 specialer å 20 timer, heraf e
Page 40 and 41: Synshandicap. a. svagtsynethed som
Page 42 and 43: - gør sig klart, hvilke forhold -
Page 44 and 45: også for sprogdannelsen, gennemgå
Page 46 and 47: . Organisation. De enkelte speciale
Page 48 and 49: Med de forbedringer, der har fundet
Page 50 and 51: 5.5. Studieplaiisudvalg Da speciall
Page 52: af speciallærere, får instruktør
Page 55 and 56: KAPITEL 7 Personalemæssige konsekv
Page 57 and 58: KAPITEL 8 Udvalgets forslag til en
Page 59 and 60: KAPITEL 9 Skønnede udgifter i forb
Page 61:
egnet bevillinger til forskningspro
Page 64 and 65:
Såfremt »Højbygruppen«s forslag
Page 66 and 67:
3. Ved at multiplicere elevtallet i
Page 68 and 69:
Tabel 4. Reduktionstimeforbruget i
Page 70 and 71:
man går fra forudsætning (A) til
Page 72 and 73:
Ifølge tabel 7 vil bestanden af sp
Page 74 and 75:
skolens knap 400 tale- og tunghøre
Page 76 and 77:
BILAG II Underudvalg 1 Læreruddann
Page 78:
har flere kurser drejet sig om spro
Page 82 and 83:
konflikter, der er opstået / Masse
Page 84 and 85:
Der er et stort behov for, at både
Page 86 and 87:
amtsregie. I 1973/74 12 kurser med
Page 88 and 89:
BILAG III Undervisningsministeriets
Page 90 and 91:
dre discipliner i uddannelsen, men
Page 92 and 93:
får mulighed for at medvirke ved u
Page 94 and 95:
BILAG IV Notat udarbejdet af afdeli
Page 96 and 97:
Tilvalgsfag voksenpædagogik: (60 t
Page 98 and 99:
Specielle emner inden for Speciale
Page 100 and 101:
c. indlæringspsykologi, motivation
Page 102 and 103:
BILAG VI Notat vedrørende undervis
Page 104 and 105:
BILAG VIII Notat udarbejdet af udva
Page 106 and 107:
BILAG IX Notat udarbejdet af udvalg
Page 108 and 109:
BILAG X Udvalgets forslag til Beken
Page 110 and 111:
Stk. 2. Den studerende kan ikke ind
Page 112 and 113:
§ 19. Såfremt en eller flere af d
Page 114 and 115:
gangsordning nødvendig, fastsætte
Page 116 and 117:
stået inden udgangen af den eksame
Page 118:
KAPITEL 4 Eksamen Generelle bestemm
show all

Søgbar version

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?