Søgbar version

More documents

Recommendations

Info

Med de forbedringer, der har fundet sted, vil en del af disse elever i dag modtage undervisning i den almindelige skoleklasse, suppleret med en vis støtte i eller uden for klassen. De forbedrede muligheder i folkeskolen betyder endvidere, at en del af de elever, der tidligere blev henvist til undervisning ved åndssvageforsorgens skoler, i dag modtager undervisning i hjælpeklasser eller andre former for specialklasser ved den almindelige folkeskole. Disse elever, hvad enten de er helt eller delvis integreret i almindelige klasser eller går i specialklasser, udgør til stadighed en væsentlig del af de elever, der i folkeskolen modtager specialundervisning. Det er karakteristisk for dem, at kundskabstilegnelsen, hovedsagelig fordi læse- og stavefærdigheden er forsinket eller udebliver, er vanskeliggjort for deres samlede skolegang. Den manglende læse- og stavefærdighed og de dermed registrerede læse- og stavevanskeligheder vil ofte være resultatet af en række komplicerede ugunstige betingelser for elevens hele intellektuelle og sproglige udvikling. Årsagen kan dog i enkelte tilfælde være organisk betinget forstyrrelse i den visuelle perception eller biologiske forhold. Ikke sjældent finder man i afsvækket form egentlig handicap, bl. a. nedsat syn, svag hørelse, lettere talevanskeligheder, motoriske vanskeligheder, somatiske lidelser m. v. som hver for sig ikke er tilstrækkeligt grundlag for henvisning til specialskole, men som i den ene eller den anden retning har afgørende indflydelse på disse elevers pædagogiske præstationer. Samlet kan disse forhold betyde, at barnet fejludvikles socialt og emotionelt. Hvis undervisningssituationen er uhensigtsmæssig, vil denne i sig selv kunne medføre såvel en udadrettet aggressiv adfærd som en uengageret passivitet. I den pædagogiske situation er det nødvendigt, at man gør sig alle disse forhold klart, således at man genopbygger elevens tillid og lyst til at lære, dels ved at påvirke omgivelserne, dels ved at formulere undervisningstilbudene, så elevens muligheder for en meningsfyldt skolegang og en positiv udvikling øges. G. Sociale og emotionelle vanskeligheder. Mange elevers personlighedsudvikling afviger mere eller mindre fra de normer, der er 48 skolernes opfattelse af hensigtsmæssig adfærd. Der kan være tale om sværere former for tilpasnings- og adfærdsvanskeligheder af måske forbigående karakter eller om reaktioner mod et uhensigtsmæssigt miljø, f. eks. et hjem med manglende forståelse for barnets behov eller med uberegnelige svingninger mellem restriktiv og eftergivende opdragelse. Arv eller ydre påvirkning, manglende stimulering og belastende kontaktforhold til dem, der skulle sikre tryghed og støtte, kan hver for sig eller sammen medføre, at et barn fejludvikles socialt og emotionelt. I skolen vil eleven ofte støde an mod de nødvendige ordensregler, og undervisningssituationen kan være præget af manglende motivation med uheldig aggressiv opførsel eller passivitet til følge. Den pædagogiske indsats må koncentreres om at opbygge elevens tillid og at påvirke omgivelserne og undervisningstilbuddene, så elevens muligheder for en positiv udvikling øges. H. Psykisk hæmning. Det intellektuelle udviklingsniveau hos skolens elever varierer fra ekstremt høj til ekstremt lav begavelse. Af praktiske grunde har man foretaget visse grupperinger i forhold til undervisningstilbudene. »Sinker« eller »svagtbegavede« er blevet undervist i hjælpeskoler eller hjælpeklasser i folkeskolen, mens åndssvageforsorgens skoler har undervist de endnu svagere begavede: lettere, moderat eller svært psykisk hæmmede (»åndssvage«). Den reducerede intellektuelle udvikling er som oftest begrundet i et kompliceret samspil af genetiske, organiske og kulturelle faktorer, og ofte er det ikke muligt at udpege en enkelt faktor som eneansvarlig for fejludviklingen. Sammen med den intellektuelle retardering optræder ofte andre funktionshæmninger - hyppigere med faldende intellektuelt niveau. Den sociale og emotionelle udvikling vil ofte være negativt påvirket af den intellektuelle funktionshæmning, men det er karakteristisk, at den intellektuelle udvikling har en tendens til at forløbe langsommere eller at standse på et lavere niveau end elevens muligheder berettiger til. Undervisningen må derfor i sin form normaliseres mest muligt, hvad angår pædago-
giske krav, social struktur, metodevalg etc., men i sit indhold tilpasses den enkelte elevs muligheder og behov. /. Psykiske sygdomme. Hos nogle elever gør det forhold sig gældende, at deres personlighedsudvikling på et tidligt tidspunkt i barnealderen er gledet ind i en bane, hvor de ikke har kunnet udnytte de kontakttilbud og erfaringer, som børn normalt stimuleres af og baserer deres personlighedsdannelse på. Deres afvigende adfærd kan være mere eller mindre udtalt. Den er præget af kontaktvægring, selvdestruktion, modstand mod forandring, angst samt bizarre og sterotype reaktioner. Årsagerne er vanskelige at påvise, og der kan være tale om både genetiske, organiske og miljøforårsagede funktionsforstyrrelser opstået på et tidligt stadium i barnets udviklingsforløb. Der er således tale om et mangesidet problem, der udgør en meget kompliceret pædagogisk udfordring, hvor bestræbelserne på at fremme elevens ønske om samspil med omgivelserne, positiv selvopfattelse, mod og vilje til at afsløre viden og reaktionsberedskab etc. ofte langt ind i skoleforløbet må gå forud for en egentlig faglig indlæring. 5.4.5. Praktik. Udvalget finder det overordentlig vigtigt, at den studerende får mulighed for at kombinere teori og praksis. Med udgangspunkt i dette synspunkt skal udvalget foreslå en praktikordning, der med hensyn til struktur og omfang ser ud som følger: Fællesuddannelser (Ha). Når institutionsbesøgene foreslås arrangeret på en sådan måde, at de til stadighed veksler med teoriundervisningen, er det med den hensigt at opnå den størst mulige integration mellem den specialpædagogiske teori og praksis. Specialuddannelsen (11b). Opstillingen gælder ét speciale. Den under A nævnte praktik er orienterings-praktik inden for 1-2 områder af specialet. Den under B nævnte er undervisningspraktik ligeledes inden for 1-2 områder af specialet. Undervisningspraktikken må placeres i en sammenhængende periode på 4 uger. Den 5. ugedag foreslås anvendt til metodikstudier relateret til det speciale, som den studerende i den pågældende uge underviser i. Udvalget finder det hensigtsmæssigt, at institutioner, undervisningscentre, amtsskolepsykologer og nogle skolepsykologiske team inddrages i praktikordningen. Det må påpeges, at den i betænkningen foreslåede kraftige forøgelse af antal studerende i speciallæreruddannelsen vil lægge et betydeligt pres på praktikuddannelsesstederne. Det vil derfor være nødvendigt, at alle amtskommuners undervisningscentre og institutioner medvirker, og at praktikuddannelsen spredes i rimelig grad over undervisningsåret. Det vil være nødvendigt at knytte faste øvelsesskoler med praktiklærere til uddannelsen. 5.4.6. Evaluering. Vejledende intern evaluering kan finde sted på alle områder og i alle discipliner i studieforløbet. Ved afslutningen af uddannelsen afholdes eksamen i hvert af de valgte specialer. I evalueringen deltager en eller flere eksterne censorer. 49
Page 1 and 2: Betænkning om de specialpædagogis
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1. Indledning 7
Page 5: 6.3. Eksamen 54 6.4. Konklusion 54
Page 8 and 9: Undervisningsinspektør Sigurd Ohrs
Page 10 and 11: vejes ved fremtidige formuleringer
Page 12 and 13: Uddannelsesgren 2 omfatter fortsat
Page 14 and 15: Stærkest var behovet for en revisi
Page 16 and 17: Kapitel 5. Speciallærer uddannelse
Page 18 and 19: semester eller 18.700 kroner for ud
Page 20 and 21: pædagogiske grunduddannelser, sål
Page 22 and 23: Tabel 2.1. Det skønnede behov for
Page 24 and 25: KAPITEL 3 Orientering om handicappe
Page 26 and 27: giske emner blandt andet specielle
Page 28 and 29: 28 den og praktisk pædagogisk fær
Page 30 and 31: 5. Aktivitetsfag. Under denne faggr
Page 32 and 33: marts 1963 om den pædagogiske udda
Page 34 and 35: pædagogik, psykologi og undervisni
Page 36 and 37: 4.2.4. Kursets indhold og organisat
Page 38 and 39: 2. 6 specialer å 20 timer, heraf e
Page 40 and 41: Synshandicap. a. svagtsynethed som
Page 42 and 43: - gør sig klart, hvilke forhold -
Page 44 and 45: også for sprogdannelsen, gennemgå
Page 46 and 47: . Organisation. De enkelte speciale
Page 50 and 51: 5.5. Studieplaiisudvalg Da speciall
Page 52: af speciallærere, får instruktør
Page 55 and 56: KAPITEL 7 Personalemæssige konsekv
Page 57 and 58: KAPITEL 8 Udvalgets forslag til en
Page 59 and 60: KAPITEL 9 Skønnede udgifter i forb
Page 61: egnet bevillinger til forskningspro
Page 64 and 65: Såfremt »Højbygruppen«s forslag
Page 66 and 67: 3. Ved at multiplicere elevtallet i
Page 68 and 69: Tabel 4. Reduktionstimeforbruget i
Page 70 and 71: man går fra forudsætning (A) til
Page 72 and 73: Ifølge tabel 7 vil bestanden af sp
Page 74 and 75: skolens knap 400 tale- og tunghøre
Page 76 and 77: BILAG II Underudvalg 1 Læreruddann
Page 78: har flere kurser drejet sig om spro
Page 82 and 83: konflikter, der er opstået / Masse
Page 84 and 85: Der er et stort behov for, at både
Page 86 and 87: amtsregie. I 1973/74 12 kurser med
Page 88 and 89: BILAG III Undervisningsministeriets
Page 90 and 91: dre discipliner i uddannelsen, men
Page 92 and 93: får mulighed for at medvirke ved u
Page 94 and 95: BILAG IV Notat udarbejdet af afdeli
Page 96 and 97: Tilvalgsfag voksenpædagogik: (60 t
Page 98 and 99:
Specielle emner inden for Speciale
Page 100 and 101:
c. indlæringspsykologi, motivation
Page 102 and 103:
BILAG VI Notat vedrørende undervis
Page 104 and 105:
BILAG VIII Notat udarbejdet af udva
Page 106 and 107:
BILAG IX Notat udarbejdet af udvalg
Page 108 and 109:
BILAG X Udvalgets forslag til Beken
Page 110 and 111:
Stk. 2. Den studerende kan ikke ind
Page 112 and 113:
§ 19. Såfremt en eller flere af d
Page 114 and 115:
gangsordning nødvendig, fastsætte
Page 116 and 117:
stået inden udgangen af den eksame
Page 118:
KAPITEL 4 Eksamen Generelle bestemm
show all

Søgbar version

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?