Søgbar version

5.4.2. Fællesuddannelsen (trin Ila).
a. Mål.
I denne del af uddannelsen tilstræbes det at
give læreren en grundig almen viden om,
hvordan børns og voksnes handicap kan
fremtræde, hvordan de er opstået, og hvordan
de kan afhjælpes og virkningen begrænses
ved tilpasset undervisning og optræning.
Læreren skal ligeledes forstå de problemer,
der er forbundet med at iagttage og beskrive
en elevs vanskeligheder, således som de manifesterer
sig i den pædagogiske situation og
ved tilpasningen i skolemiljøet. Læreren skal
desuden kunne tage stilling til en handicappet
elevs undervisningsmuligheder og se disse
i relation til andre hjælpeforanstaltninger, der
tilbydes forskellige handicapgrupper fra samfundets
side. Fordele og ulemper ved udskillelse
af handicappede fra det normale miljø i
hjem og skole skal kunne afvejes. Effekten
af specialundervisningen og andre former for
behandling af handicappede skal diskuteres.
b. Organisation.
Fællesuddannelsen kan gennemføres i løbet
af et semester (15 uger å 16 timer = 240
timer). De enkelte emneområder kan læses
særskilt. Hvis hele uddannelsen søges samtidig
er det forudsat, at den studerende lærer
frigøres for sine undervisningsforpligtelser.
Modulopbygningen gør det muligt at placere
undervisningen på dette niveau forskellige
steder i landet.
c. Indhold.
Fællesuddannelsen omfatter 6 hovedemner,
der samles til 2-4 kurser med i alt 240-300
timer.
A. Fremtrædelsesform.
B. Baggrund.
C. Perceptuel og motorisk udvikling.
D. Sprog.
E. Behandling.
F. Følgevirkning.
Hovedemne A: Fremtrædelsesform.
I dette emne skal der gives en oversigt over
de almindeligste vanskeligheder, en lærer kan
komme ud for i en undervisningssituation.
Sammenhængen mellem forskellige handicap
påvises. De enkelte handicapgruppers
undervisningsmuligheder diskuteres og belyses
eventuelt ved illustrerende eksempler.
De forskellige handicap ses sådan, som de
opleves af de handicappede selv, og som de
fremtræder for andre børn og voksne med
forskellige holdninger til mennesker med afvigende
udseende, funktionsmåde og væremåde.
Problemer i forbindelse med iagttagelse,
testning og beskrivelse af handicappedes indlæring
og tilpasning i skole og erhvervsliv
tages op til drøftelse. I forbindelse hermed
belyses de etiske problemer, der er forbundet
med undersøgelse, beskrivelse og behandling
af handicappede og videregivelse af oplysninger
om dem.
De forskellige handicapgrupper ses i relation
til gældende love, bekendtgørelser og
cirkulærer.
Hovedemne B: Baggrund.
De forhold, der kan have været medvirkende
til, at et handicap opstår, skal belyses indgående.
Et afvigende udviklingsforløb, skal
ses i relation til normaludviklingen, men usikkerheden
i afgrænsning af normalitet, sygdom
og afvigende adfærd skal betones stærkt.
Oversigten over baggrundsfaktorer skal bl. a.
indeholde en omtale af:
A. Arvelige forhold.
B. Skader opstået i fostertilstand.
C. Skader opstået ved fødslen.
D. Tidligt erhvervede legemlige handicap.
E. Tidlig frustration.
F. Stimulusfattige miljøer.
G. Forstyrrelser i udviklingsforløb på grund
af forældres eller andre familiemedlemmers
vanskeligheder.
H. Sammenhængen mellem socialt miljø og
afvigende adfærd.
I. Forholdet mellem samfundsinstitutioners
organisation og funktion (vuggestuer,
børnehave, skole, fritidshjem, klubber
m. m.).
J. Uhensigtsmæssig og utilstrækkelig undervisning.
K. Samfundet og den enkelte.
L. Kulturel påvirkning belyst ved eksempler.
Hovedemne C: Perceptuel og motorisk
udvikling.
I erkendelse af den afgørende betydning, som
de motoriske og perceptuelle funktioner har
for hele personlighedsudviklingen og dermed
43