Søgbar version

»Formålet er, at de studerende erhverver
sig en psykologisk viden og indsigt, som giver
dem grundlag for forståelse af menneskers
reaktioner, adfærd og oplevelser, og indstiller
sig på en iagttagende og sagligt vurderende
holdning til deres elever og til undervisning.
Stk. 2.
1. Ahnen psykologi, omfattende de almene
forhold og lovmæssigheder vedrørende
a. indlæring, hukommelse og glemsel,
b. motivation og emotioner,
c. perception, begrebsdannelse og
tænkning.
2. Differentiel psykologi, omfattende de individuelle
forskelle med hensyn til
a. personlighedens struktur,
b. intelligens- og begavelsesfaktorer.
3. Udviklingspsykologi, især børne- og
ungdomspsykologi,
4. Socialpsykologi, især gruppepsykologi,
5. Læse-, skrive- og regneprocessen,
6. Elementær pædagogisk statistik i et omtang,
der er nødvendigt til forståelse at
fagets litteratur«.
Hovedvægten lægges på de pædagogiske
relevante områder af de nævnte discipliner.
Det samme kan i et vist omfang siges om
faget undervisningslære, der blandt andet omfatter
undervisningsmetodologi og det pædagogiske
miljø. Det nærmere indhold af disse
emner fremgår af bekendtgørelsens § 36, stk.
2, nr. 2 og 3:
»2. Undervisningsmetodologi.
Undervisningsprincipper, undervisningsog
arbejdsformer, hjælpemidler, klassens
organisation, kontrol- og vurderingsformer,
vurdering af metodik.
3. Det pædagogiske miljø.
Lærer-elevforhold, elevernes indbyrdes
forhold, samarbejde med hjemmene,
samarbejde med skolens øvrige medarbejdere
og myndigheder«.
Endelig kan nævnes faget praktisk skolegerning
jfr. bekendtgørelsens § 37, hvis formål
er, at de studerende erhverver sig færdighed
i at gennemføre selvstændigt tilrettelagt
undervisning og øvelse i en lærers øvrige
funktioner i skolen. Undervisningen tilrette-
lægges som timepraktik og periodepraktik i
et repræsentativt udvalg af folkeskolens klasser,
jfr. § 37, stk. 2.
Herved kommer forskellige former for specialundervisning
i betragtning.
Det må yderligere nævnes, at det obligatoriske
kursus i stemmebrug og mundtlig fremførelse
blandt andet har til formål at bibringe
de studerende forudsætninger for at kunne arbejde
med børnenes stemmer og artikulation,
således at de dels kan gøre børnene til gode
sprogbrugere, dels kan medvirke til at forebygge
stemmelidelser og talefejl og skønne,
hvornår henvisning til særlig behandling er
påkrævet jfr. bekendtgørelsens § 65, stk. 1
nr. 3.
Endelig meddeles der under det obligatoriske
kursus i sundhedslære blandt andet undervisning
i barnets fysiske udvikling, herunder
helbredsmæssige og sociale faktorers betydning,
jfr. bekendtgørelsens § 67, stk. 2.
B. De pædagogiske specialer.
De lærerstuderende skal efter eget valg gennemgå
et af 3 pædagogiske specialer. Til specialet,
der indgår i undervisningen fra det 2.
studieår, er afsat 224 timer. Bestemmelsen
for specialerne findes i bekendtgørelsens §
38. Speciale A omfatter undervisning af elever
i folkeskolens yngre klasser. Speciale B
vedrører undervisning af elever i folkeskolens
ældre klasser samt ungdoms- og fritidsundervisning.
Speciale C vedrører undervisning af
elever med særlige vanskeligheder (specialundervisning).
Ifølge § 38, stk. 1, er formålet
med specialerne, at de studerende i særlig
grad erhverver sig
1. viden om og forståelse af den pågældende
kategori af elever og deres situation i skolen
og i fritiden samt ved overgang til
videre uddannelse eller erhverv,
2. forudsætning for at løse de særlige læreropgaver
på vedkommende undervisningsområde
og for at give de bedst mulige
udviklingsbetingelser for den enkelte elev,
3. færdighed i at planlægge, gennemføre og
vurdere undervisning af de pågældende
elever.
Indholdet af speciale A og B omfatter
under psykologiske emner blandt andet adfærdsvanskeligheder
hos børn og unge i den
pågældende aldersgruppe og under pædago-
25