Søgbar version

telse være nødvendigt at sikre, at der i de enkelte
obligatorisk pædagogiske fag gives en
indføring i undervisning af handicappede, således
som deres problemer tager sig ud fra
det enkelte fags særlige synsvinkel.
I de pædagogiske specialer vil man videreføre
handicaporientering ud fra de skolemiljøer,
som de enkelte specialer beskæftiger sig
med.
Særligt ønsker udvalget at understrege betydningen
af, at de lærerstuderende får mulighed
for gennem praktikken at kombinere
den teoretiske viden om handicap med et indblik
i, hvordan undervisning af børn med
særlige undervisningsbehov udføres i det daglige
arbejde.
Denne basisviden giver mulighed dels for
et forebyggende arbejde over for risikobørn,
dels for at beholde flest mulige elever i de almindelige
klasser.
De nævnte synspunkter bør derfor indgå i
revisionen af både bekendtgørelsen og undervisningsvejledningen
for de enkelte fag.
Udvalget har drøftet forskellige skitser til
en ændret formulering af de pågældende bestemmelser
i bekendtgørelsen, men har afstået
fra at stille forslag om bestemte formuleringer.
Udvalget ønsker i stedet at pege på
nogle generelle hovedemner og en række delemner,
der bør indgå i kommende beskrivelser
af de enkelte fag.
Den generelle orientering om elever, der er
handicappede og har særlige undervisningsbehov
foreslås opbygget over følgende hovedemner:
A. Den enkelte elev, der har særlige undervisningsbehov,
beskrives ud fra biologiske,
udviklingspsykologiske, personlighedspsykologiske
og indlæringspsykologiske hovedssynspunkter.
B. Elevens forhold til andre (familiegruppe,
kammeratgruppe, samfund) beskrives ud
fra socialpsykologiske og sociologiske hovedsynspunkter.
C. Samarbejde vedrørende elever med særligt
undervisningsbehov beskrives med
henblik på samarbejde inden for skolens
rammer og med personer og organer uden
for denne.
D. Undervisningstilrettelæggelse beskrives
med særligt henblik på individualisering,
differentiering, integrationsmodeller, materialekendskab.
Det understreges, at udvalget ved orientering
forstår en generel information til alle
lærerstuderende og ikke en dyberegående viden
om særlige handicapgrupper.
Nedenfor anføres eksempler på delemner,
der kan indgå i udformningen af de enkelte
fags indhold. (Bekendtgørelsens §§34 til 37).
1. Emner, der overvejende henhører under
jaget pædagogik.
Det idémæssige grundlag for undervisning og
behandling af elever med særlige vanskeligheder.
Normer og normafvigelser.
Pædagogik i socialpolitisk sammenhæng.
Tilrettelæggelse af undervisningen af elever
med særlige vanskeligheder i almindelige
klasser og specialklasser i folkeskolen og på
institutioner.
2. Emner, der overvejende henhører under
jaget psykologi.
Afvigelser med hensyn til f.eks. personlighed,
sprog og motorik, udviklingspsykologisk belyst.
Variationer i den intellektuelle, emotionelle
og sociale udvikling.
Indlæringsvanskeligheder.
Psykologiske synspunkter på interpersonelle
relationer, samarbejds- og organisationsproblemer.
Handicaplære, herunder minoritetsgruppers
og vanskeligt stillede individers status og
prestige.
Fordomme og holdninger over for den
vanskeligt stillede elev samt dennes oplevelse
af sig selv.
Orientering vedrørende klinisk psykologi,
psykiatri, socialmedicin og pædiatri.
Udvælgelses- og vurderingsproblemer, herunder
psykologisk iagttagelse og beskrivelse.
3. Emner, der overvejende henhører under
jaget undervisningslære.
I forbindelse med integrering af handicappede
belyses teoretisk og praktisk:
Det pædagogiske miljø som forudsætning
for integrering.
Samarbejde hjem - skole.
Samarbejde mellem lærer og skolepsykologisk
rådgivning samt pædagogiske konsulenter
i øvrigt.
27