Søgbar version

Fællesuddannelsen afsluttes med en større
rapport, der kan tage udgangspunkt i en af
de tidligere rapporter. Denne afsluttende rapport
skal godkendes af uddannelsesstedet og
er en forudsætning for, at den studerende kan
fortsætte uddannelsen til speciallærer (trin
11b). Det har været udvalgets hensigt med
den foreslåede form for evaluering at finde
frem til en metode, der ikke er for administrativt
belastende.
5.4.3. Specialuddannelsen (trin 11b).
a. Mål.
Under normale forhold forventes børn at udvikle
sig ved udfoldelse af deres medfødte
muligheder og ved hensigtsmæssig udnyttelse
af den påvirkning, de får i et hjemmiljø eller
på en institution og gennem den undervisning,
de modtager.
Hvis barnet er handicappet fra fødslen,
handicappet som følge af sygdom eller ulykkestilfælde
eller under sin opvækst ikke har
modtaget tilstrækkelig stimulerende påvirkning
og undervisning, kan der hos barnet opstå
funktionsforstyrrelser, som kan hæmme
dets videre udvikling eller eventuelt dreje
denne i en uønsket retning.
Endelig er der i hele livsforløbet risiko
for, at sygdom eller ulykker medfører et handicap.
Det er en speciallærers opgave at tilrettelægge
en undervisning, der tager hensyn til
både den handicappedes normalt udviklede
funktioner og til de foreliggende funktionsforstyrrelser.
Da den handicappedes udviklingsmuligheder
er forringede, kræves pædagogisk
specialkundskab ved tilrettelæggelsen
og gennemførelsen af en undervisning,
hvor der kan blive taget fornødent hensyn til
de foreliggende indlæring- og optræningsmuligheder
hos den handicappede.
Speciallæreruddannelsen skal sigte mod at
give læreren forudsætninger for at udføre
dette specielle pædagogiske arbejde.
Børn og voksne kan imidlertid være handicappede
på mange forskellige måder, og en
speciallærer kan ikke erhverve sig lige stor
indsigt og erfaring i alle handicapgruppers
funktionsforstyrrelser og indlæringsmuligheder.
Uddannelsen sigter derfor på at belyse
de handicappedes generelle problemer ud fra
en dybere indtrængen i det specialpædagogiske
arbejde med et par handicapområder.
Da målet for speciallæreruddannelsen
ikke blot er, at de studerende får viden om
menneskers handicap, men tillige indsigt i,
hvordan menneskers indlæringsmuligheder i
realiteten kan udnyttes under mere eller mindre
ugunstige indlæringsbetingelser og under
hensyntagen til hæmmende faktorer, er det
afgørende, at teori og praksis er koordineret
i denne uddannelse.
Det må betones, at en funktionsforstyrrelse
sjældent forekommer isoleret. Vanskeligheder
på et område trækker let vanskeligheder på
andre områder med sig, og funktionsforstyrrelser
på et felt kan få virkninger på andre
felter. Læsevanskeligheder kan således manifestere
sig på andre felter i skole- og hjemmiljø,
og omvendt kan emotionelt og socialt
handicappede børn få vanskeligheder med
læseindlæringen eller andre former for indlæring.
Mange handicappede er eller bliver derfor
multihandicappede, og selv om de studerende
i specialuddannelsen primært beskæftiger sig
med enkelte handicapområder, vil de i praksis
blive orienteret om et relativt bredt spektrum
af handicap.
Undervisningskompetencen indebærer, at
speciallæreren kan:
1. danne sig et rimeligt skøn over et handicappet
menneskes indlærings- og optræningsmuligheder,
2. planlægge undervisning for handicappede
under hensyntagen til de foreliggende
handicap og deres indflydelse på indlæringsmuligheder
og på hele personlighedsudviklingen,
3. gennemføre undervisning ved hjælp af
egnet undervisningsmateriale,
4. fungere som vejleder for la;rere, der underviser
handicappede,
5. rådgive forældre og andre i pædagogiske
spørgsmål,
6. bistå ved tilrettelæggelse af specialundervisning
i børnehave, skole og andre institutioner,
7. bidrage til forståelse af handicappedes situation,
deres undervisningsbehov og deres
udviklingsmuligheder,
8. understøtte de handicappedes bestræbelser
for at fungere bedst muligt i hjem,
skole og samfund.
45