2. Kontrolfri Zone? - Aarhus.dk

Portræt 

Anette Samuelsen 

side 4 

Vi besøger 

Danmarks største 

og mest moderne 

madhus... snart 

side 20 

Vores 

sunde sider side 32 

M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o M s o r g · Å r h u s k o M M u n e 

m a g a s i n 0 1 - f e b . 2 0 0 9 

Tema 

Kontrolfri 

Zone

Vinter i Århus 

På sådan en rigtig dansk 

vinterdag – grå, diset, råkold 

og uden antydning af 

sne – sker der ikke alverden 

ved den nyåbnede del af 

Århus Å. Men smukt er der. 

(foto: Kaare Viemose)

indhold 

4 

8 

10 

12 

14 

16 

18 

20 

24 

28 

31 

32 

36 

Portræt af Anette Samuelsen 

Tema: 

Hvordan går det med Kontrolfri Zone? 

Serviceleder: – Vi er kommet af med 

en del småting 

Rådmanden: Kontrolfri Zone er en 

udfordring for hele organisationen 

Leder af hjemmeplejen: Luften er gået 

lidt af ballonen 

Velfærdsministeren: Kontrolfri Zone 

er en god ide! 

Projekt Plus – Sund fornuft sat i system 

Vi besøger 

Arbejdsglæde/arbejdsmiljø 

Uddannelser & kurser 

Småt & godt 

Vores sunde sider 

De røde tråde 

side 4 

side 8 

side 24 

side 36 

Kolofon 

Oplag: 6500 

Udsendes til Sundhed og Omsorgs arbejdspladser 

6 gange om året 

Produktion: Datagraf 

Tryk: Scanprint 

redaktionsgruppe: 

Ingrid Terkelsen 

8940 6517 

iot@aarhus.dk 

Anne Klindt 

8940 6955 

ankl@aarhus.dk 

Helle Erenbjerg 

8940 9757 

heer@aarhus.dk 

Arne Christiansen 

8940 6482 

arc@aarhus.dk 

Målsætning: 

Vores skal: 

være med til at skabe arbejdsglæde, korpsånd 

og samhørighed hos medarbejderne, være med 

til at skabe rammer for en åben og ærlig dialog 

i Sundhed og Omsorg, understøtte Sundhed og 

Omsorgs værdier, mål og rammer i emnevalg 

og vinkling 

redaktionsudvalg: 

ansvarshavende: 

Kommunikationschef 

Thune Korsager 

8940 6513 

tko@aarhus.dk 

adresse: 

Rådhuset – 8100 

Århus C. 

VORES er personalemagasin for alle ansatte i 

Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. 

Kommikationschef Thune Korsager 

Kommunikationsstaben, 

8940 6513 

tko@aarhus.dj 

Hjemmehjælper Tove Nielsen, 

Lokalcenter Marselis, 

8931 4000 

ton@aarhus.dk 

Sygeplejerske Susanne Lindberg, 

Lokalcenter Møllestien, 

8932 8200 

suli@aarhus.dk 

Områdechef Peter Kaas 

Lokalcenter Søholm, 

8733 3100 

pk@aarhus.dk 

Udviklingschef Vibeke Sjøgreen 

Personale & Organisation, 8940 4045 

vis@aarhus.dk 

Næste nr. udkommer 15. april 2009. 

Deadline 13. marts 2009. 

I VORES bruges den tegnsætning der anbefales 

af Dansk Sprognævn. 

Får I de blade I skal have? 

Hvis I på din arbejdsplads får for få – eller for 

mange – eksemplarer af VORES, bedes I meddele 

det til redaktionen – 8940 6517, 

e-mail: iot@aarhus.dk

Portræt 

4 

Anettes 

op- og nedtur 

Hun er nok Århus’ mest berømte social- og sundhedshjælper. Jævnligt 

møder man hende i pressen, hvor hun både hylder og hudfletter ældreplejen. 

Mød kvinden bag de skarpe meninger og det store engagement. 

TEKST Anne Klindt FOTO thomAs Knoop 

”J indlæg i pressen,” forklarer 

eg har op- og nedture på arbejde, 

og det afspejler sig i mine 

Anette Samuelsen fra Lokalcenter 

Hørgården. Hun er nok Århus’ mest 

berømte social- og sundhedshjælper. 

Jævnligt støder man på hendes navn 

i medierne. Nogle gange hylder hun 

sit arbejde som det mest fantastiske i 

verden. Andre gange skælder hun ud 

over dårlige arbejdsforhold for plejepersonalet. 

Det hele er udtryk for en 

stor passion for ældreplejen. 

For nylig havde hun en nedtur, 

hvor hun ikke orkede at gå på arbejde. 

Hun læste på direktør Hosea 

Dutschkes blog at arbejdsglæde er 

medarbejderes eget ansvar. 

”Jeg blev rasende og tænkte bare: 

hvad bilder han sig ind?! Han står 

ikke dagligt med underbemanding 

og manglende ledelsesstruktur. Jeg 

vores mAgAsin 01 · februAr 2009 

fór til tasterne og skrev et skarpt svar 

på hans blog,” fortæller Anette. 

Hosea Dutschke anbefalede hende 

at læse bogen ’Happy Hour fra 

8 til 16’ af Aleksander Kjerulf om 

arbejdsglæde. 

”Den bog åbnede mine øjne og fik 

mig til at se at jeg var inde på et forkert 

spor. Jeg var rullet ind i den der 

brokke-kultur. Da jeg dagen efter 

blev mødt af brok på arbejde, svarede 

jeg: ’I dag vil jeg være glad’.” 

Vejen til ældreplejen 

Anette har nu genfundet arbejdsglæden 

og forsøger at sprede den til 

kolleger, fortæller hun over en kop 

kaffe i det hyggelige hus i Lystrup, 

som hun deler med mand, to børn og 

fire kæledyr. 

For hende er arbejdsglæde gode relationer 

til kolleger. Hun fortæller 

om ansvaret for at gøre ledelsen opmærksom 

på problemer. Om at praktisere 

hjælp til selvhjælp på arbejde. 

Om at coache kolleger. Det hele 

kan lyde som floskler, men i hendes 

selskab er man ikke i tvivl om 

at der er tale om hjerteblod. Hun 

er på en erkendelsesrejse og mission 

der begyndte for ti år siden da 

hun entrerede i branchen som social- 

og sundhedshjælper-elev på 

Lokalcenter Hørgården. 

Inden hun havnede i ældreplejen, 

tog hun en EFG i jern og metal. 

”Jeg ville gerne noget praktisk. Jeg 

har dog aldrig brugt uddannelsen, 

men jeg véd da hvad der gemmer sig 

under en motorhjelm og kan svejse.” 

Siden tog hun en kontoruddannelse, 

som hun brugte som afsæt til at 

starte egen virksomhed da hun var 

blot 21 år. Et firma der formidlede 

▼

e 

Jeg har op- og nedture. 

Det afspejler sig i mine 

presseindlæg, siger 


vores mAgAsin 01 · februAr 2009 5

Portræt 

6 

▼ 

”Jeg blev rasende og tænkte bare: 

hvad bilder vores direktør sig ind?!” 

produktion af reklamegaver for andre 

firmaer, for eksempel kuglepenne 

og tøj med logo. 

”Firmaet har givet mig mange 

gode oplevelser, men det var også 

svært med det store ansvar selv at 

skulle hente alle penge hjem. Nogle 

gange havde vi så travlt at naboer, 

venner og familie måtte hjælpe til,” 

fortæller hun. 

Hun drev firmaet sammen med 

sin daværende mand, som hun også 

fik en søn med. 

opdagede sit omsorgsgen 

Otte år senere blev Anette skilt og fik 

en psykisk nedtur. Hun kom på kon- 


• 41 år 

• Gift med Volmer 

• Søn på 18 år og datter på 7 år 

• 1983-EFG i jern og metal 

• 1984-EFG handel og kontor 

• 1985-1987: Kontorassistent elev 

• 1987-1988: Uddannet 

kontorassistent 

• 1988-1996: Eget reklamegavefirma 

• 1997: Jobtræning 

Stefanshjemmet og Fenrishus 

– institution for multihandicappede 

børn og unge 

• 1998-2008: Social- og sundhedshjælper 

på Lokalcenter 

Hørgården 


tanthjælp og valgte senere at komme 

i jobtræning på et hjem for senhjerneskadede 

unge. Det var hér hun opdagede 

sit omsorgsgen, og siden søgte 

hun ind på SOSU-skolen. 

”Jeg havde ikke i min vildeste fantasi 

forestillet mig at jeg skulle være 

social- og sundhedshjælper, men når 

jeg tænker tilbage, kan jeg godt se en 

rød tråd. For i skolen var jeg den lille 

samaritaner der tog sig af de nye 

og de mobbede i klassen. Jeg var selv 

meget populær, og derfor havde jeg 

overskud,” husker hun. 

På Hørgården havde Anette fra 

første dag succesoplevelser og fik 

hurtigt det selvværd igen som hun 

havde mistet i forbindelse med skilsmissen. 

Hun begyndte at interessere 

sig for psykologi og brugte sine 

godt fem år i nattevagt på at læse sig 

igennem tykke fagbøger når der var 

mulighed for det. Siden har hun læst 

meget, skrevet meget og tænkt dybt, 

forklarer hun. Men sådan var det 

ikke da hun gik i folkeskolen: 

”Dengang så jeg frem til gymnastik 

og frikvarterer. Men 

nu tager jeg revanche,” siger 

hun grinende og 

afbryder et øjeblik 

talestrømmen 

fordi 

hun 

skal hjælpe sin gamle, halvblinde 

moppe-hund med at forcere et 

trappetrin. 

Hendes anden hund, en kælen 

amstaff, kigger tiggende på hende i 

håb om lidt kærtegn. Under trappen 

rumsterer en chinchilla, og et eller 

andet sted gemmer katten sig. 

”Jeg har haft en hel zoologisk have 

herhjemme. Alle sammen dyr fra et 

internat, for disse dyr skal også have 

en chance,” siger hun, og omsorgsgenet 

er åbenlyst. 

Finder sin 

egen 

karrierevej 

Anette er i 

konstant udvikling, 

men 

hun har ikke 

taget nogen 

officiel videre- 

Anette har et stort omsorgsgen. Også for dyr.

Eksempler på Anettes bedrifter: 

2007: Mødtes i København med Mads 

Lebech, formand for KL’s løn- og personaleudvalg, 

for at drøfte arbejdsforhold for plejepersonale. 

Anette om oplevelsen: ”Mads er bare 

Mads, og vi havde en rigtig god snak” 

2008: Holdt foredrag i Rådhushallen om 

omsorgspolitik. Havde et reb om hænderne, 

som skulle symbolisere den overdrevne omsorg 

som personale ofte kommer til at give, 

hvilket kan passivisere plejehjemsbe boeren. 

uddannelse siden hjælperuddannelsen. 

”Jeg kan bedre lide at finde min 

egen karrierevej. Jeg begyndte faktisk 

på assistent-uddannelsen, 

men var ikke klar til det på det tidspunkt. 

For mig var det en sejr at jeg 

turde springe fra,” fortæller Anette, 

som aldrig siden har ønsket at søge 

ind. 

Den seneste udfordring hun har 

påtaget sig, er som tillidsrepræsentant 

for personalet på Hørgården. 

Hun siger herom: ”Jeg tror at jeg 

kan forbedre samarbejdet mellem 

ledelse og medarbejdere. Jeg har 

selv lært en del på det felt. For eksempel 

har jeg nogle gange været 

i pressen med kritik, hvor jeg set i 

bakspejlet først skulle være gået i 

dialog med ledelsen.” 

På spørgsmålet om hvorvidt det 

nytter at give sin mening til kende, 

svarer hun uden tøven: ”Ja, absolut! 

Jeg kan for eksempel godt mærke 

på lederne hvis de har læst mine 

indlæg på en blog eller i pressen. De 

refererer nogle gange ubevidst til 

dem, og jeg fornemmer at det rykker 

dem. Min leder siger også tit til 

mig: ’Jamen, det har du ret i. Det 

har jeg overhovedet ikke tænkt over 

at vi bør ændre’,”. 

’anettes brevkasse’ 

Hendes mand gennem 12 år, 

Volmer, som hun har en datter 

Anette om oplevelsen: ”Emnet er min mærkesag, 

og det var min debut som foredragsholder. 

Tænkte bagefter: det gik da fint. Det kan 

jeg godt gøre en anden gang.” 

2008: Ville gerne debattere Århus 

Kommunes værdier med sin leder. Hun mødte 

op med en flaske vin med en hjemmelavet 

etiket med værdiordene ’Troværdighed, 

respekt og engagement’. Anette om oplevelsen: 

”Vinen skulle symbolisere at 

med, er en stor støtte og bakker 

hende op i kampen for ældreplejen. 

”Vi er diametrale modsætninger. 

Han er meget social og udadvendt. 

Jeg er mere tænkeren,” 

fortæller hun. At Anette dog ikke 

kun tænker, men også handler, vidner 

hendes happenings, agéren i 

verden og mange tankevækkende 

og skarpe debatindlæg 

om. Og 

endnu en evne synes 

at være ganske 

veludviklet 

hos hende: 

”Mange kolleger 

– også tidligere 

– spørger 

mig til 

råds om problemstillinger 

på arbejdspladsen. 

Måske burde 

jeg lave en ’Anettes 

brevkasse,” siger 

hun med et mildt 

grin og skynder sig at 

feje ideen af bordet igen: 

”Jeg vil gerne bruges, 

men jeg skal blive bedre 

til at sige fra og kende 

mine begrænsninger. Det 

er svært, når jeg nu så 

gerne vil redde hele 

verden,” lyder det 

med et selvironisk 

suk fra Anette. n 

frontmedarbejdere også skal ’smage’ værdierne, 

have dem ind under huden og ikke bare 

møde dem som sorte ord på hvidt papir.” 

Debatterer med direktøren på bloggen: 

www.direktoren.dk 

Læs mere på www.anettesamuelsen.dk 

"Jeg har aldrig 

brugt min EFG 

i jern og metal, 

men jeg kan godt 

svejse," sige Anette, 

der siden har fået 

stor interesse for 

psykologi. 


tema: KontrolFri Zone 

8 


Kontro 

”mange offentligt ansatte 

har nogenlunde samme 

frihed som en moderne 

vaske maskine – nemlig friheden 

til at køre bestemte 

programmer.” 

D R . P H I L V E R N E R C . P E T E R S E N , I N S T I T U T F O R 

LEDELSE, ABS (HANDELSHøJSKOLEN, ÅRHUS)

2. KONTROL 

NEJ TAK 

lfri Zone? 

TEKST ingrid terKelsen 

Tanken er at lokalcentrene skal 

fritages for så meget dokumentation 

som overhovedet muligt, 

herunder også diverse skemaer, evalueringer 

og andet papirarbejde. Det 

sker ved at alle medarbejdere og ledere 

i Sundhed og Omsorg kan komme 

med forslag til hvilke former for dokumentation 

det giver god mening 

at beholde og hvilke man kan undvære 

uden problemer. 

Formålet med Kontrolfri Zone er at 

• give medarbejderne mere tid til at 

løse deres kerneopgaver. 

• styrke medarbejdernes 

arbejdsglæde. 

Målet er, at 

• hele ældreområdet i Århus i 2010 

er en stor Kontrolfri Zone. 

sådan fungerer Kontrolfri Zone 

Kravene om kontrol, dokumentation, 

målinger og procedurer kommer 

mange steder fra. Nogle procedurer 

er indført af det enkelte lokalcenter, 

nogle krav kommer fra kommunens 

Hvad er Kontrolfri Zone? 

… et projekt der skal afskaffe 

al unødvendig kontrol og 

dokumentation i ældreplejen 

i Århus. Eller sagt på en anden 

måde: Kontrolfri Zone er en 

udfordring af styringskulturen 

i Sundhed og Omsorg. 

centrale forvaltning, mens andre 

regler udspringer fra lovgivningen. 

Arbejdet med at afskaffe unødig 

dokumentation og kontrol foregår 

derfor på flere niveauer, og flere forskellige 

processer og løsninger er i 

spil: 

• Vi udfordrer vores egne arbejdsgange 

og kultur. 

• Vi finder smartere måder at løse 

opgaverne på. 

• Vi udfordrer lovgivningen, og om 

nødvendigt søger vi om at blive fritaget 

fra love og regler. 

tre faser 

1) Via medarbejderne indsamles eksempler 

på unødig dokumentation, 

kontrol og papirarbejde. 

2) De forslag, medarbejderne melder 

ind til Kontrolfri Zone, bliver belyst 

grundigt, før ændringer sættes 

i værk. Kontrolfri Zone har ikke 

som mål at afskaffe al dokumentation, 

men kun den meningsløse og 

unyttige. 

3) De forslag, som styregruppen siger 

god for, bliver iværksat så hurtigt 

som muligt – og så hurtigt 

som eventuelle dispensationer kan 

gives. 

De tre faser foregår kontinuerligt 

– nogle forslag kan der hurtigt 

gøres noget ved, andre er mere 

komplicerede. 

Kontrolfri Zone startede i 

april 2008 på to lokalcentre – Syd 

(Tranbjerg, Elmevang, Eskegården 

og Kildevang) og Midtbyen 

(Møllestien, Vestervang og Carl 

Blochs Gade). Foråret gik med at indsamle 

eksempler på hvad medarbejderne 

oplevede som unødig dokumentation 

af deres arbejde, og 

derefter så man på hvert enkelt forslag 

og vurderede hvad der kunne afskaffes 

uden videre og hvad der skulle 

arbejdes videre med. 

I efteråret blev Kontrolfri Zone 

bredt ud til alle lokalcentrene, og fra 

1. januar 2009 er projektet blevet en 

driftsopgave. n 

vores mAgAsin 01 · februAr 2009 9 

2.


10 

TEKST ingrid terKelsen FOTO KAAre viemose 

Serviceleder: 

– Vi er kommet 

af med en del sm 

” N 

kort til borgerne. Tidligere 

oget af det vi har lavet om, er 

at vi ikke mere udleverer café- 

fik de et kort der gav adgang til at 

spise i lokalcentrenes caféer, hvis 

de var pensionister, boede i Århus 

Kommune og deltog i mindst én aktivitet 

på lokalcentret. Vi udleverede 

kortene og registrerede folk, og meningen 

var at kortene skulle skiftes 

en gang om året i alle cafeerne; men 

det skete bare ikke, og alle er vist 

enige om at både registreringen og 

cafékortene kan undværes. Det var 

måske ikke den store arbejdsbyrde, 

men det er selvfølgelig rart at slippe 

for noget, som ingen kunne se det relevante 

i,” fortæller Helle Harbo. 

minus smagspaneler 

En anden opgave, som køkken-café-området 

er kommet af med, 

er smagspanelerne – 

grupper af borgere 

som prøvesmagte 

maden 

og vurderede den 

i nogle faste skemaer. 

Resultaterne 

blev registreret i 

LIS-systemet, og 

køkkener- 

ne scorede point, alt efter graden af 

tilfredshed. 

”Ikke alle steder fungerede smagspanelerne 

efter hensigten, og det stod 

måske ikke helt mål med arbejdsindsatsen 

i caféudvalgene. Selvfølgelig er 

det vigtigt at vide hvad brugerne synes 

om maden, og vi prøver at finde 

andre måder at inddrage dem på. Her 

hos os vil vi lave bredere spørgeskemaundersøgelser, 

og vi har indført en 

ros&ris-kasse i alle caféer, hvor folk 

kan sige deres mening og komme med 

ønsker og ideer,” siger Helle Harbo. 

minus café-profiler 

Lokalcentrene skal heller ikke lave 

café-profiler mere – en detaljeret beskrivelse 

af hver enkelt café, kombineret 

med en handlingsplan. 

”Det kom der et fint skema ud af, 

men ikke rigtig noget vi kunne bruge 

til noget. Meningen var vel at caféerne 

skulle kunne sammenligne 

sig med hinanden, men de er så forskellige 

at det ville være som at sammenligne 

æbler og bananer! Det var 

ikke et brugbart redskab, efter min 

mening” siger Helle Harbo. 

En af de helt store aktører i køkkenernesdokumentationsopgaver 

er Fødevarekontrollen. Her stil- 

les der mange og store krav til 

dokumentation. 

”Vi har holdt møde med dem og 

drøftet om der var noget der kunne 

gøres anderledes. Vi er ikke direkte 

kommet af med noget af dokumentationen, 

men fået anvist nogle områder 

vi måske kunne forenkle. Men 

det er alligevel godt at have haft dialogen 

med dem – måske kan det også 

forebygge problemer senere hen.” 

Vi skal gøre det vi siger 

En ting servicelederen er blevet opmærksom 

på, er at arbejdspladserne 

måske selv kan gøre noget for at formindske 

dokumentationen i forhold 

til Fødevarekontrollen. 

”Det vigtige er at vi gør det som vi 

siger vi gør. Hvis vi i egenkontrolprogrammet 

siger at vi tjekker og dokumenterer 

én gang om dagen, så 

skal vi også gøre det – og dokumentere 

at vi gør det. Men nogle ting behøver 

vi ikke tjekke hver eneste dag 

– vi gør det bare alligevel, af gammel 

vane og for at være på den helt 

sikre side. På Møllestien måler og 

dokumenterer de for eksempel temperaturen 

på maden hver dag, og 

det behøver de ikke, men de vil gerne. 

Det er en fast indarbejdet ruti-

Midtbyens Lokalcentre har været 

med i Kontrolfri Zone fra starten og 

har altså været med i det indledende 

arbejde med at finde unødvendig 

dokumentation og kontrol i Sundhed 

og Omsorg. Èn af deltagerne er serviceleder 

Helle Harbo. Her fortæller hun om 

hvordan man oplever Kontrolfri Zone i 

køkkenerne og caféerne på Møllestien, 

Vestervang og Carl Blochs Gade. 

åting 

ne, som de har det godt med, og så 

skal der selvfølgelig ikke laves om på 

det. Formålet med Kontrolfri Zone 

er vel netop at gå ind og finde de dokumentationsprocedurer 

der opleves 

som en belastning af medarbejderne, 

og så se om man kan gøre noget 

ved dem. For eksempel arbejder vi løbende 

med at forenkle dokumentationen 

omkring rengøring og finde en 

ordentlig rytme der. Det vigtigste er 

at medarbejderne oplever brugbare 

og relevante arbejdsredskaber og at 

der er rimelighed i tingene,” fastslår 

Helle Harbo. 

troede det ville batte noget mere 

Netop det med personalets oplevelse 

af at der sker noget er et ømt punkt 

i Kontrolfri Zone. ”Medarbejderne 

havde nok troet at det ville batte noget 

mere med Kontrolfri Zone. De 

ting der er blevet fjernet, er da ok, 

men det har ikke for alvor flyttet noget. 

Når man kigger på listen (over 

forslag som der arbejdes med, red.), 

kan man jo se at der er meget på vej. 

Afskaffelserne rammer et bredt udsnit 

af medarbejdere, og derfor oplever 

den enkelte måske at der ikke 

rigtig sker så meget som de havde 

regnet med,” siger Helle Harbo. n 

”Afskaffelserne rammer et bredt 

udsnit af medarbejdere, og derfor 

oplever den enkelte måske at der ikke 

rigtig sker så meget som de havde 

regnet med,” siger serviceleder Helle 

Harbo, Midtbyens Lokalcentre. 




12 

rådmanden: 

Kontrolfri Zone er en 

for hele organisation 

NEJ TAK 



NEJ TAK 

Rådmand Dorthe Laustsen er 

formand for Kontrolfri Zones 

styregruppe. Her svarer hun på 

nogle spørgsmål om hvordan 

projektet har det lige nu, og 

kommenterer den kritik der er 

af Kontrolfri Zone. 

TEKST ingrid terKelsen FOTO ArKivfotos 

Hvordan synes du det går med Kontrolfri 

Zone? 

”Jeg synes det går rigtig udmærket. 

Vi kom flyvende fra start – medarbejderne 

ved de to lokalcentre, der 

var med fra begyndelsen, engagerede 

sig med liv og sjæl, og i første omgang 

kom der omkring 90 forslag til 

dokumentation og kontrolprocedurer 

som man gerne ville have afskaffet. 

Projektet viste hurtigt hvor meget 

det betyder for medarbejderne at 

få lettet dokumentationsbyrden. Jeg 

har oplevet et imponerende engagement 

fra personalets side, og jeg synes 

det er flot at vi allerede er nået så 

langt som vi er.” 

Hvad er der sket med de forslag der kom ind? 

”Alle forslagene – i dag er vi oppe 

på over 100, og der kommer hele tiden 

flere til – bliver behandlet grundigt 

i forvaltningen. Herefter er det 

projektets styregruppe der beslut-

udfordring 

en 

ter hvad der skal ske. Nogle ting kan 

vi afskaffe uden videre – for eksempel 

indberetning af ambuleringer. 

Andre ting kræver lidt mere forarbejde 

– måske skal der søges dispensation, 

måske skal der sættes noget 

andet og mindre arbejdskrævende i 

stedet for. Og nogle af ønskerne fra 

medarbejderne kan vi ikke imødekomme. 

Målet er jo ikke at afskaffe 

al dokumentation, men kun den 

unødvendige. Men medarbejderne 

fortæller at de har fået en god forklaring 

på hvorfor det ikke kan lade sig 

gøre, og at det har givet dem læring 

og en større forståelse og accept af 

reglerne. Det er mere tilfredsstillende 

at skulle dokumentere når man 

ved at der er et formål med opgaven.” 

går det for langsomt? 

Der har været kritik af at det går for langsomt 

med Kontrolfri Zone, at der ikke rigtigt 

sker noget mere. Hvad siger du til det? 

”Netop for at undgå at projektet skulle 

gå i stå, har jeg sat mig for bordenden 

i styregruppen sammen med 

direktør Hosea Dutschke. Det kan 

måske godt virke som om projektet 

er gået lidt i stå. Det er det imidlertid 

ikke, det garanterer jeg for! 

Men det er meget naturligt 

at der, efter den første, hektiske 

fase, kommer en mere 

rolig periode. Det tager lang 

tid at behandle 100 forslag. Og 

det er ikke så enkelt og hurtigt at 

fjerne og forenkle dokumentation og 

kontrol. Måske har vi spændt medarbejdernes 

forventninger for højt 

fra starten, og det beklager jeg. Jeg 

forstår godt at medarbejderne bliver 

utålmodige. Når man har engageret 

sig i noget, så vil man også gerne 

se resultater. Men de er der, og der 

kommer flere!” 

Kontrolfri Zone kritiseres også for at blande 

sig i afdelingernes arbejdsområder og for 

at gå på tværs af de normale arbejdsgange. 

Hvad mener du om det? 

”Den store udfordring ved Kontrolfri 

Zone er at de forslag medarbejderne 

har meldt ind, udfordrer arbejdsgange 

og regler i alle afdelinger. Nogle 

føler at vi med Kontrolfri Zone udfordrer 

den måde de arbejder på, og 

nogle synes Kontrolfri Zone kloger 

sig på emner der hører hjemme i andre 

afdelinger. Vi udfordrer med andre 

ord en hel kultur og et stort organisationsapparat. 

Og sådan må det 

være, hvis projektet skal have nogen 

mening. Det er en gevinst at få tingene 

vendt på hovedet, så vi kan tænke 

over vores egen praksis. Forandringer 

skal man ikke være bange for, tværtimod! 

Men al begyndelse er svær, og 

det er kun et spørgsmål om tid før 

hele Sundhed og Omsorg er med på 

projektet og begynder at reflektere 

over arbejdsgange og kontrolprocedu- 

Afskaffet! 

Her er nogle eksempler på dokumentation 

der er blevet afskaffet efter indførelsen af 

Kontrolfri Zone: 

• Indberetning af tidsforbrug på borgere fra 

andre kommuner – med henblik på afregning. 

Oplysningerne trækkes fra og med 

2009 via it-systemet. 

• Indberetning af teamscore i forbindelse 

med brug af Teamredskabet. 

• Indberetning til det kommunale tilsyn når 

borgere ambulerer fra plejeboliger. 

• Inddeling af frivillige i 11 forskellige 

undergrupper. 

• Smagspaneler ved lokalcenter-caféerne. 

• Opdatering af café-profiler. 

• Brug af tjenestetidsopgørelser – i dag er 

det frivilligt om man vil bruge dem. 

Læs mere om afskaffelser og forenklinger af 

dokumentation og kontrol under punktet 

”Resultater” på Kontrolfri Zones hjemmeside: 

http://aarhuskommune.dk/portal/ 

organisation/sundhed_omsorg/Kontrolfri 

”Den gamle bliver ligesom 

bilen udstyret med en servicebog, 

og servicebogen siger at 

den gamle skal vaskes, tørres, 

vokses og poleres, så hun kan 

holde 14 dage igen.” 

D r . P h i l V e r N e r C . P e T e r s e N , i N s T i T u T f o r 

leDelse, ABs (hANDelshøJskoleN, Århus) 

rer overalt i organisationen. Det er jo 

ikke kun på lokalcentrene der findes 

unødvendige og overflødige rutiner 

og procedurer. Vi skal have skrællet 

alle unødvendige arbejdsopgaver af, 

så vi når ind til sagens kerne – kerneydelserne. 

Den service vi leverer til 

borgerne. Det er omdrejningspunktet, 

uanset hvor vi arbejder henne i 

Sundhed og Omsorg, og hvad vi laver.” 

n 



14 

Leder af hjemmeplejen: 

Luften er gået 

lidt af ballonen 


Ida Bjørn Nielsen, leder af hjemmeplejen på Midtbyens Lokalcentre, 

har også været med i projekt Kontrolfri Zone fra starten for knapt et år 

siden. Her fortæller hun om sine oplevelser. 

” V der kunne afskaffes af kon- 

i startede med masser af gejst 

og masser af ideer til hvad 

trol og dokumentation. Vi holdt en 

brainstorm og meldte vores forslag 

ind til Kontrolfri Zone-projektet. Og 

så oplevede vi at der gik bureaukrati 

i det, med udvalg og styregruppe 

osv. Selvfølgelig kan man ikke bare 

afskaffe alting uden videre, men måske 

skulle man have ventet lidt med 

at melde projektet så bombastisk ud, 

så folks forventninger ikke havde været 

sat så højt. Man havde 

måske ikke behøvet at bygge 

hele det apparat op for 

den smule.” 

Dokumentationstyranni 

Ida Bjørn Nielsen synes ikke hun 

har mærket meget til lettelser i dagligdagen. 

”Vi oplever stadigvæk 

et dokumentationstyranni i ple- 


jen, og de store ting, der virkelig fylder 

i hverdagen, er der stadigvæk. 

Plejeboligerne er sluppet for at indberette 

ambuleringer, men jeg kan ikke 

se at der er ændret noget som helst i 

hjemmeplejen. Vi havde foreslået at 

vi brugte notatark i stedet for at beskrive 

hele indsatsområder, når det 

ikke er nødvendigt. Det kan man jo 

bare beslutte at gøre – der står ikke i 

loven at vi skal bruge VITAE til dokumentation! 

Jeg tror vi kunne gøre meget 

uden at slå op i vejledninger og 

procedurer. Folk tager mere ansvar, 

hvis de får ansvaret. Dokumentation 

er jo dybest set en sikring af ’én selv’, 

af systemet. Vi dokumenterer for at 

’hvis nu der bliver noget’. Det er ikke 

nok at sige at vi har gjort tingene, vi 

skal kunne dokumentere at vi har 

gjort det! Det hænger sammen med 

Frit Valg – alt skal kunne dokumenteres, 

beskrives – vi sender en hel regn- 

skov ud til folk, og de forstår 

det ikke. Det var bedre da sygeplejersken 

tog ud til gamle 

fru Jensen og spurgte hvad 

hun havde brug for – og så 

fik hun det. Og jeg tror såmænd 

ikke det var dyrere.” 

Fri-lokalcenter 

Ida Bjørn Nielsen har et forslag til afbureaukratisering 

i stor stil: ”Det 

kunne være interessant at lave et 

forsøg med et fri-lokalcenter – tage 

et lokalcenter, fjerne alle regler, rutiner, 

arbejdsgange og retningslinjer 

– finde ud af hvad borgerne har 

brug for – og så bygge op efter det. 

På den måde kom det til at handle 

om borgernes behov – ikke systemets! 

I dag er fokus væk fra borgerne. 

Men bureaukraterne burde hver 

gang spørge sig selv – kommer det her 

borgerne til gode?” n

”Vi oplever 

stadigvæk et dokumentationstyranni 

i plejen, og de store 

ting, der virkelig 

fylder i hverdagen, 

er der stadigvæk,” 

siger leder af plejen 

på Midtbyens 

Lokalcentre Ida 

Bjørn Nielsen. 

hvad mener du om 

Kontrolfri Zone? 

hAnne sK- 

ovgAArd, 

sosu-Assistent, 

tillidsrepræsentAnt,loKAlcenter 

syd 

”Alle skal skrive 

og sikre sig i hoved 

og … for at 

have ryggen fri. 

Det er gået over 

gevind med visitationerne. 

Når vi har brug for mere hjælp, skal vi 

kunne dokumentere det – og det kan være svært! 

Så jeg er positiv over for mindre kontrol. Men vi 

er oppe imod samfundets måde at tænke på. Vi 

er blevet vant til at sikre os gennem dokumentation. 

Mine kolleger er så bange for at gøre noget 

forkert. Nu har det taget ti år at lære medarbejderne 

at skrive alt ned – så det kommer også til 

at tage tid at holde op igen!” 

(Citaterne er – med Hanne Skovgaards tilladelse 

– hentet fra en artikel om Kontrolfri 

Zone i FOA Fag og Arbejde fra december 2008) 

dr. phil 

verner c. 

petersen, 

institut for 

ledelse, Abs 

(hAndelshøJsKo- 

len, Århus) 

”Den offentlige 

sektor gør næsten 

alt for at 

forhindre medarbejderne 

i at 

bruge deres egen fornuft og ansvarlighed. Mange 

offentligt ansatte har det ikke godt på arbejde, 

netop fordi de kan se forskellen på det de gerne 

vil gøre og det de skal gøre.” 

Citaterne er hentet fra artiklen: 

”Målehysteri er vildskud på velfærden” i 

FOA Fag og Arbejde, december 2008. I artiklen 

omtales også Verner C. Petersens nye bog: 

Vildveje i Velfærdsstaten.) 



16 

Velfærdsministeren: 

Kontrolfri Zone 

er en god i 

Hvad synes du om Sundhed & Omsorgs initiativ 

med ”Kontrolfri Zone”? 

”Jeg synes, det er meget positivt at 

Århus Kommune tager fat på at forenkle 

arbejdsgange og regler i kommunen 

for at give medarbejderne 

mere tid til at løse deres kerneopgaver. 

Initiativet falder fint i tråd med 

udfordringsretten, som netop sigter 

mod at afprøve nye og mindre bureaukratiske 

måder at gøre tingene 

på i den offentlige sektor.” 

”Behovet for mål er udtryk for at medarbejderne 

er utrygge ved sig selv. hvis 

de ansatte får mere råderum, finder de 

snart ud af at det er sjovt at bestemme 

selv. og det er den vej vi skal.” 

D r . P h i l V e r N e r C . P e T e r s e N , i N s T i T u T f o r l e D e l s e , 

ABs (hANDelshøJskoleN, Århus) 


Vi har stillet velfærdsminister Karen Jespersen 

nogle spørgsmål om Kontrolfri Zone. 

Hvad er udfordringsretten? 

”Regeringen har i samarbejde med 

KL og Danske Regioner givet alle offentlige 

institutioner og private leverandører 

af offentlig service en 

udfordringsret – for at give borgerne 

en endnu bedre offentlig service. 

Udfordringsretten skal bane vejen 

for mere tid til service og omsorg til 

borgerne ved at gøre arbejdsgange 

mindre bureaukratiske. Med udfordringsretten 

kan man søge om dispensation 

fra gældende 

regler og 

procedurer for at 

afprøve nye måder 

at gøre tingene 

på. Man kan 

udfordre både 

statslige, lokale 

og overenskomstmæssige 

regler på 

stort set alle serviceområder. 

Jeg 

har en forventning om at der vil 

blive iværksat mange lærerige forsøg, 

som kan føre til bedre service 

og omsorg. Gennem udfordringsretten 

kan vi jo få en masse inspiration 

til forenkling og justering af 

regler fra de medarbejdere som leverer 

den direkte service til borgerne. 

Og man må ikke glemme det vigtige 

forhold at større frihed og råderum 

i det daglige arbejde samtidig 

kan give større arbejdsglæde blandt 

medarbejderne.” 

Er det din opfattelse at der er for meget 

unødig dokumentation på ældreområdet i 

Danmark? Hvis ja, hvad er efter din vurdering 

den primære årsag hertil? 

”Vi har – og skal også fremover 

have – en god og velfungerende ældrepleje 

i Danmark. Det er derfor 

ikke et spørgsmål om for meget 

eller for lidt – eller unødig dokumentation, 

men om den rigtige

de! 

dokumentation. Dokumentation 

er en vigtig del af tilrettelæggelsen 

af velfærdsarbejdet. Vi skal 

vide hvad der virker og ikke virker. 

På den måde gavner det direkte 

kvaliteten i ældreplejen og giver 

både fagpersoner og politikere 

mulighed for at vurdere kvaliteten. 

Det er en balancegang på den 

ene side med den rette dokumentation 

at sikre den enkelte borgers 

retssikkerhed, mens vi samtidig 

skal undgå dobbeltregistreringer 

”overalt i den offentlige sektor 

sidder der folk og opfylder tilfældige 

mål, der har meget ringe forbindelse 

til formålet med opgaven. Jo mere man 

kræver ord, modeller og mål på alt, jo 

mere ignorerer man den tavse tiden, 

der er vigtig for alle.” 

D r . P h i l V e r N e r C . P e T e r s e N , i N s T i T u T f o r l e D e l s e , A B s 

(hANDelshøJskoleN, Århus) 

og anden uhensigtsmæssig registrering. 

Med regeringens afbureaukratiseringsinitiativer 

ser vi 

på hvilke statslige regler der kan 

udløse uhensigtsmæssig dokumentation, 

og hvordan den nødvendige 

dokumentation kan gøres mere 

enkel og målrettet. Vi er sammen 

med kommunerne ved at undersøge 

hvor mange administrative opgaver 

hjemmehjælpere og andre 

plejere har. Det er med til at give et 

fingerpeg om hvor der er registre- 

Styregruppen 

Styregruppen har det overordnede 

ansvar for projektet og dermed 

beslutningskompetence og ansvar 

for kvalitetssikring af projektet. 

Styregruppens opgave er desuden at 

bidrage med inspiration og sparring. 

styregruppen har følgende faste 

medlemmer: 

Rådmand Dorthe Laustsen 

Direktør Hosea Dutschke 

Regionschef Kirstine Markvorsen 

Kontorchef Helle Støve 

Områdechef Bente Wenborg 

Områdechef Anette Poulsen 

Medarbejderrepræsentant Jytte 

Dylmer 

Projektleder Helle Rasmussen 

De øvrige medlemmer i styregruppen 

varierer, alt efter hvilke emner 

Kontrolfri Zone har fokus på. 

Formålet med denne organisering er 

at sikre inddragelse af de relevante 

afdelinger og ansvarlige chefer. 

ringer og dokumentation som ikke 

er hensigtsmæssige. 

Regeringen er meget åben over for nye 

måder at arbejde med dokumentation 

på, hvis det kan føre til en bedre og 

mere fremtidssikret velfærd, som ældreplejen 

er en central del af.” n 


18 

solstrålehistorier 

Projekt Plus-møderne begynder med at en af deltagerne fortæller 

en ”solstrålehistorie” – en oplevelse i arbejdet der lever op til 

nogle af de ord der står på ”solstrålerne” – f.eks. ansvarlighed, 

omtanke, respekt, overblik, brug af humor og at ”se” borgeren. 

forslagskassen 

Team-medlemmerne sætter gule sedler på tavlen – med dato 

og underskrift. Teamet vælger i fællesskab hvilke emner man 

vil snakke om. Det kan både handle om arbejdet med borgerne 

og om mere interne ting, f.eks. ”ansvarlighed i forhold til oprydning 

i lokalet” eller ”uro og afbrydelser i frokostpausen”. 

P-Pladsen 

De forslag man ikke kan finde en hurtig løsning på, bliver parkeret 

på P-Pladsen (nederst midtfor), mens der arbejdes videre 

med de andre. 

TEKST ingrid terKelsen FOTO Jens hAsse/chili 

projeKt plus 

– Sund fornuft sat i system 

Hvad er Projekt Plus? 

– et testprojekt, hvor man undersøger 

hvordan lean-metoderne (se faktaboks) 

kan bruges i hjemmeplejen. 

Projekt Plus bygger på den variant 

af Lean-metoden der hedder ’Human 

Lean’ – lean med et menneskeligt ansigt. 

Her har man fokus på de menneskelige 

processer når en organisati- 

on skal trimmes eller slankes. Målet 

er at undgå inhumane lean-processer, 

hvor de forventede resultater udebliver, 

og hvor medarbejderne står 

stressede, vrede og meget lidt motiverede 

tilbage. 

Human Lean – og Projekt Plus – består 

af reel medarbejderinddragelse 

som alternativ til en proces styret af 

eksterne og/eller interne konsulenter. 

På Frederiksbjerg Lokalcentre er 

Projekt Plus blevet en fast ingrediens 

i dagligdagen for to hjælpergrupper 

– en på lokalcentret i 

Ankersgade og en i plejeboligerne 

Augustenborg gade 27. 

Der af holdes et SPOT på ledelse den 16. april om Human Lean i hjemmeplejen. Her vil bl.a. teamledere og medarbejdere, der arbejder 

med Human Lean, fortælle om hvordan man kan komme i gang og hvad de har fået ud af at arbejde med Lean i deres team. 

vores mAgAsin 01 · februAr 2009

”Vi kunne godt have lavet ændringerne 

uden Projekt Plus, men projektet 

gør det legitimt. Det er okay at 

snakke om alle de der små irritationsmomenter 

der kan gøre 

dagligdagen så træls.” 

T e A m l e D e r s T e e N 

kAllmeyer 

Hver anden uge bruger hjælpergruppen i 

Ankersgade 25 minutter på at arbejde med Projekt 

Plus. På billedet er ”værkstedsleder” Hanne 

Hendriksen i gang ved tavlen, mens kollegerne 

kigger på. Fra venstre mod højre er det Ewa 

Kaminska, Ghita Jørgensen, Mai-Brit Christensen, 

Kirsten Pedersen, Erik Høegh-Jørgensen, Maria 

Qvist, Eva Witten og Hanne Brandstrup Hansen. 

Mål 

”Vi vil gøre vores hverdag bedre og mere 

effektiv – til gavn for borgerne og os selv.” 

”Vi vil sikre endnu bedre og mere ensartet 

service over for borgerne.” 

PloB-arket 

Arbejdet med for slagene foregår efter 

PLOB-metoden 

• Problem 

• Løsning 

• Opfølgning 

• Beslutning. 

sådan-gør-vi mappen 

Når problemet er løst, og løsningen er kommet 

til at fungere, skriver alle under, og 

sedlen kommer i sådan-gør-vi mappen, som 

bliver præsenteret for alle nye medarbejdere. 

Så behøver de ikke starte med at blive 

unødigt irriteret over det ene og det andet. 

Hvad er Lean? 

Den store tavle i mødelokalet er det synlige omdrejningspunkt for Projekt Plus. 

Rundt omkring på siden kan du læse mere om de enkelte punkter på tavlen. 

Lean startede i 1950erne hos Toyota 

i Japan, som opfandt et mere rationelt 

lagerstyringssystem, kaldet TPS. 

Systemet udviklede sig efterhånden til 

at omfatte trimning og effektivisering 

af alle faser i produktionen. 

Det var Womack & Jones der med 

bogen ’Lean Thinking’ fra 1996 introducerede 

begrebet Lean. Ordet blev 

valgt fordi det på engelsk betyder 

mindre. Mindre (og bedre udnyttet) 

kapacitet, færre fejl, kortere gennemløbstid 

osv. 

Lean er i dag et bredt anerkendt 

værktøj til optimering af alle former 

for værdiskabelse og processer. 

Årsagen til denne mangfoldighed er 

at Lean-principperne giver mening 

for alle former for værdiskabelse. 

Kilde: Dansk Lean Forum 


Vi besøger 

20 

Danmarks 

største og m 

moderne madhus. 

Snart 

TEKST Arne christiAnsen FOTOS Jens hAsse/chili foto 

vores mAgAsin 01 · februAr 2009

est 

.. 

Om få uger er Byens Mad nye køkken klar til brug. 

Bag den arkitektonisk stramme facade på Byens Mads nye 

storkøkken i Trige gemmer der sig enhver madskabers drøm. 

Det 1.700 kvadratmeter nye madhus 

på Høgemosevænget i Trige – set 

fra sydvest. Den enkle og stramme 

facade er rammen om indre skønhed 

og kvaliteter. Bygningen et tegnet 

af arkitektfirmaet C.F. Møller. 

stram, enkel og tilknappet udadtil. 

Men. Lad dig ikke narre 

af den 1700 kvadratmeter store 

bygnings ydre fremtoning – kreeret 

af C. F. Møllers tegnestue. Det 

er en bygning der strutter – ja, nærmest 

dufter – af indre skønhed og 

kvaliteter. 

Sundhed og Omsorgs nye madhus 

i Trige er Danmarks største og mest 

moderne køkken. Det er intet mindre 

end enhver madskabers drøm. 

Madhuset tilbyder om få uger over 

2000 ældre borgere i Århus, som 

ikke selv kan lave middagsmad, en 

bred vifte af menuer der kan sammensættes 

efter den enkelte borgers 

eget ønske og behov. Frisk, 

sund og ovnklar mad lige til døren. 

Indbydende og enkelt. 

Madhuset er også en arbejdsplads 

hvor det gode og sunde arbejdsmiljø 

er i højsædet. Løft, lys, 

luft, logistik og meget, meget andet 

er der tænkt på ved indretningen 

af køkkenet og medarbejderfaciliteterne. 

Ingen tunge løft, 

ingen glatte gulve, ingen usund 

stegeos, ingen berøring med farlige 

rengøringsmidler. 

Byens Mads nye køkken har et moderne 

”flow”. Det betyder at råvarerne 

modtages i den ene ende – bliver 

forædlet trin for trin igennem huset 

– for til sidst at blive pakket og klargjort 

til udbringning i den anden 

ende af huset. 

Madhuset, der kan fremstille og 

levere omkring 1 million middagsmenuer 

om året, er baseret på mange 

års indsamlet viden og erfaring 

fra Århus og andre kommuner, fra 

udstyrsleverandører og fra ernærings- 

og hygiejneeksperter. 

Det nye køkken vil i kraft af medarbejdernes 

professionelle og engagerede 

virke og det ypperste udstyr 

medvirke til yderligere at profilere 

Århus som en førende fødevare-gastronomisk 

by. Således rummer byen 

kendte og anerkendte restauranter 

og madskabere. Aarhus Universitet 

arbejder målrettet på at blive landets 

førende fødevareuniversitet. 

Århus Kommune støtter partnerskabet 

”Taste Aarhus – Capital of Food 

Exellence”, der har fokus på oplevelsen 

ved at spise. Forbrugeren skal 

lære at smage kvaliteten. Også den 

fra det nye madhus i Trige. 


▼

Vi besøger 

22 

Der er store krav til 

hygiejne og rengøringsvenlighed 

i det 

nye madhus. Murer 

Carsten Mikkelsen er 

hovedmanden bag de 

i alt 46.258 fliser der 

præger vægfladerne i 

alle køkkenrummene. 

Lægges alle fliser i én 

lang række, når man 

op på syv kilometer. 


Det færdige 

madhus vil være 

karakteriseret 

ved at stort 

set alle installationer 

er skjulte. 

I lofter og gulve. 

Skinnesystemerne 

i lofterne er på 

sammenlagt 9,5 

kilometer. 

Solidt kram. Der er 

ikke sparet på den rå 

styrke. Til madhuset 

er der brugt 386 

kubikmeter beton. 

Det svarer til 64 

fyldte betonbiler. 

Denne mængde 

beton har en samlet 

vægt (i våd tilstand) 

på 850 tons. Hertil 

kommer 75,5 tons 

jern-armering.

Fakta: 

samlet pris: 43,6 mill. kr. 

grunden: 7000 kvadratmeter. 

byggeriet: 1700 kvadratmeter. 

medarbejdere: 45. 

Kapacitet: 1 million middagsmenuer 

om året. 

bygherre: Århus Kommune, 

Sundhed & Omsorg 

arkitekt: C.F. Møllers Tegnestue. 

totalentreprenør: Einar Kornerup A/S. 

Medarbejderkantinen 

vender ud mod 

atriumgården, 

der i øvrigt 

også giver 

mulighed for 

dagslys i nogle 

af de rum hvor 

der laves mad. 

Gitte Stege, 

Byens Mad, og 

Peter Böcher 

Christiansen, 

Entreprenør 

Einar Kornerup, 

drøfter her 

køkkendetaljer 

under madhusets 

kraftige 

emhætte, som 

leder tanken 

hen på noget fra 

Cape Kennedy. 


arbejDsglæDe/arbejDsmiljø 

24 

Fra dumpe-kandidat til topkarakter: 

TEKST ingrid terKelsen FOTOS KAAre viemose 

”J steder. Men vi har været heldi- 

eg tror egentlig ikke vi har gjort 

så meget mere end de gør andre 

ge. Vi matcher medarbejderne, og de 

matcher os.” 

Det er svært at få de store armbevægelser 

i gang hos Lenette 

Skau Madsen og hendes kollega, 

Heidi Knudsen, når de skal fortælle 

om hvordan de griber arbejdet 

som teamledere for plejeboligerne 

Hestehavehusene an. Fortællingen 

foregår stille og roligt og uden dramatik. 

Lenette og Heidi har hele tiden 

øjenkontakt, og går den ene i 

stå, gør den anden sætningen færdig. 

Og her har vi muligvis en del af 

forklaringen på at det i dag er godt at 

være ansat i Hestehavehusene. 

”Lenette og jeg går godt i spænd. 

Vi er gode til at samarbejde, og vi 

kan få tingene til at fungere,” siger 

Heidi Knudsen. 

Ingen af de to er gamle i gårde 

i Hestehavehusene. Lenette Skau 

Madsen, som er teamleder i hus 

1, har været der i syv måneder, og 

Heidi Knudsen startede som teamleder 

i hus 2 for cirka et år siden. 

Derfor vil de heller ikke påtage sig 

hele æren for den gode udvikling: 

” Det er bestemt ikke os der har lavet 

det hele, vi er en del af en lang 

proces. Dem der var her før os, har 

I februar 2006 var det ikke sjovt at være i plejeboligerne 

Hestehavehusene i Højbjerg – hverken som beboer 

eller som medarbejder. Aviser, radio og tv havde 

overskrifter om ”plejesvigt” og ”skandale”, plejeboligerne 

fik hård kritik fra alle sider, og det kommunale 

tilsyn gav dem bundkarakteren 4. 

Nu, tre år senere, er situationen en helt anden. 

Efter kulegravning af forholdene, konsulentbistand, 

ekstra vikarmidler, udskiftning i ledelse og 

medarbejderstab og gennemførelse af en række 

ændringer er Hestehavehusene blevet et super-sted 

at være. Og i november sidste år opnåede plejeboligerne 

topkarakteren 1 fra tilsynet. 

”Vores” har snakket med to teamledere og en sosu-hjælper 

om hvad der er sket i Hestehavehusene. 

Hestehavehusene ligger smukt – selv på 

en tåget vinterdag. 

teamlederne: 

– Vi har været heldige! 


også gjort et godt stykke arbejde, 

som vi nu bygger videre på. Og 

frem for alt – vi har medarbejderne 

med os.” 

Der har været stor udskiftning 

i medarbejderstaben i 

de tre år der er gået siden 

”skandalen” rullede. ”Der 

er kun nogle enkelte tilbage 

fra dengang,” siger 

Lenette Skau Madsen. 

”Mange søgte væk 

fordi det var enormt 

hårdt at være her. 

Det tærer på én at 

blive hængt ud i 

pressen og hele ti-

den skulle høre at ens arbejdsplads 

er et dårligt sted. Der er da nok også 

nogen der er rejst fordi de ikke rigtigt 

kunne være med til de ændringer 

der er sket her. I dag har vi en 

flok stabile medarbejdere og nogle 

gode, faste afløsere. Personalet 

har godt styr på tingene og gør absolut 

deres til at skabe den gode 

arbejdsplads.” 

ledelsen med i dagligdagen 

En af de mere synlige ændringer i 

Hestehavehusene er at teamlederne 

har flyttet sig rent fysisk. Tidligere 

sad de i en helt tredje bygning, men i 

dag er de i deres respektive huse. 

”Vi synes det er meget naturligt 

at den daglige ledelse også er en del 

af dagligdagen, så nu er der én leder 

i hvert hus, hvor medarbejdere, beboere 

og pårørende altid kan få 

fat på os. Vi går 

også ind i det 

daglige arbejde, 

når der 

er behov for 

det. Vi kan 

for eksempel 

tage en 

morgenpleje, 

dosere 

medicin og have kontakten til de 

pårørende. Blandt andet er det os 

der viser lejlighederne frem når der 

kommer nye beboere. På den måde 

lærer de pårørende os at kende fra 

starten, og det virker som om de er 

glade for at ’få sat ansigt på os’,” siger 

Heidi Knudsen. 

Hverken Heidi eller Lenette havde 

nogen ledererfaring da de blev ansat 

som teamledere – og det har faktisk 

vist sig at være en fordel, mener de: 

”Som ny leder vil man jo gerne præge 

stedet og ændre nogle ting, men 

vi synes man skal lade være med at 

lave om på det der allerede fungerer. 

Vi har ikke ændret en masse fra 

starten, men har følt os frem og draget 

medarbejderne ind fra dag ét. Vi 

har simpelthen haft brug for dem for 

at finde ud af hvordan tingene kan 

køre bedre.” 

Et par gode ændringer for medarbejderne 

er dels at de nu arbejder 

hver tredje weekend i stedet for 

hver anden, samt at der bliver taget 

hensyn til hver enkelts ønsker 

og behov når der lægges arbejdsplaner. 

”Folk har fået mere indflydelse 

på deres arbejdstid. De kommer 

med deres ønsker, og vi gør alt hvad 

vi kan for at opfylde dem. Det tager 

længere tid at lave arbejdsplanerne, 

men det er umagen værd!” fastslår 

Lenette og Heidi. 

Det er tilladt at have det godt her 

I det hele taget er tilfredshed 

og arbejdsglæde i højsædet på 

Hestehavehusene. ”Vi går ind for at 

det skal være rart at træde ind over 

dørtærskelen om morgenen, og at 

det er tilladt at have det godt her. Vi 

har ikke opfundet den store personaleforplejning 

– vi ville egentlig gerne 

kunne tilbyde alle mulige personalegoder, 

men det er der ikke penge til 

– men vi har det alle sammen sjovt 

og rart i hverdagen, og det er det vigtigste. 

Det er også ok at tage børnene 

og hunden med på arbejde ind imellem. 

Selvfølgelig skal det ikke være 

én stor børnehave, men der er plads 

til det, hvis man mangler pasning en 

dag. Vi havde også et arrangement i 

december, hvor personalet og deres 

børn pyntede juletræer sammen herude 

– og de gamle nyder det jo. Her 

skal ikke være så institutionsagtigt,” 

siger Lenette og Heidi. ”Ikke for mange 

løftede pegefingre. Vi kan jo ikke 

holde på vores folk, hvis her ikke er 

rart at være – ikke i dag, hvor det er så 

nemt at få nyt arbejde.” 

Hestehavehusene har nu ingen 

problemer med at rekruttere medarbejdere. 

”Vi har haft svært ved det, 

men det sidste par gange har folk 

nærmest stået i kø, og vi får også 

uopfordrede ansøgninger. Selv om vi 

stadigvæk slås med det dårlige ry vi 

fik i offentligheden for tre år siden, 

så synes folk det er dejligt at arbejde 

her, og borgerne og deres pårørende 

synes det er dejligt at bo her – og det 

ry breder sig heldigvis nu!” 

”Vi synes det er meget naturligt at den daglige ledelse 

også er en del af dagligdagen, så nu er der én leder i 

hvert hus, hvor medarbejdere, beboere og pårørende 

altid kan få fat på os.” Lenette Skau Madsen (t.v.) 

og Heidi Knudsen ved et festligt dækket bord på 

Hestehavehusene. 


▼

arbejDsglæDe/arbejDsmiljø 

26 

▼ 

Sosu-hjælper: 

Jeg har ikke noget imod 

at sige hvor jeg arbejder! 


Daniel Leth er sosu-hjælper 

på 2. sal i Hus 1 på 

Hestehavehusene. Han har været 

ansat i halvandet år og har altså 

oplevet en stor del af de forandringer 

der er sket på stedet. 

”Da jeg startede, var der begyndt 

at komme rigtig meget styr på tingene, 

men tonen herude var noget 

striks. Så kom de nye teamledere – 

først Heidi og så Lenette … og jeg har 

altid haft en god fornemmelse med 

de to! Vi ved hvor vi har dem, og de 

laver ikke bare alt muligt om, men 

stikker pegefingeren i jorden først. 

Og så gør de hvad de siger. Jo, i dag 

er Hestehavehusene et rigtig rart 

og hyggeligt sted,” forsikrer Daniel 

Leth. 

På spørgsmålet om hvad der er af 

personalegoder, svarer Daniel med 

et skævt smil: ”Ja, det har vi jo ikke 

så meget af, og det er klart at jeg 

godt kunne ønske mig lidt mere af 

det. For eksempel ville det være fint 

at kunne få betalt noget fysisk træning. 

Men det er ikke det vigtigste 

lige nu. Vi kan jo altid sætte fokus på 

det når de stabile rammer er helt på 

plads. Der er stadig meget at arbejde 

med herude – og en enkelt episode 

kan vælte os ned fra en 1’er til en 3’er 

igen. Men stadigvæk – her er godt at 

være fordi her er handlekraft. Der 

bliver lyttet til hvad vi siger, og der 

bliver handlet på det. Der er ikke 

så meget tøven. Så i dag har jeg bestemt 

ikke noget imod at sige hvor 

jeg arbejder!” n 


”I dag er Hestehavehusene et rigtig 

rart og hyggeligt sted at være ansat,” 

siger sosu-hjælper Daniel Leth.

arbejdsmiljøcertificering 

en nødVendig 

inVestering 

TEKST helle erenbJerg 

Når det sidste lokalcenter bliver 

certificeret i januar 2009, 

er Sundhed og Omsorg, Århus 

Kommune, ikke bare den første magistratsafdeling 

i landet, men også 

landets næststørste ældreområde 

der har opnået en samlet certificering 

af arbejdsmiljøet. 

”Det har været et kæmpearbejde 

for alle de involverede, men heldigvis 

har der været god opbakning på 

arbejdspladserne,” fortæller arbejdsmiljøkonsulent 

Marian Popp om det 

fire år lange forløb, som har involveret 

alle afdelinger og arbejdspladser i 

Sundhed og Omsorg. 

Sammen med arbejdsmiljøkonsulent 

Agnete Brask har Marian 

Popp stået i spidsen for certificeringen 

af arbejdsmiljøet i Sundhed og 

Omsorg, og nu, hvor certificeringen 

er så godt som bragt i hus, er det tid 

til at gøre status. 

”Vi kan ikke garantere at der ikke 

opstår problemer på arbejdspladserne 

fra nu af, men vi kan garantere 

at der er opbygget et system der kan 

tage hånd om dem,” siger Marian 

Popp. 

Med arbejdsmiljøcertificeringen 

har arbejdsmiljøkonsulenterne 

i Sundhed og Omsorg fået overblik 

over alle de spørgsmål og forhold 

der vedrører det fysiske og psykiske 

arbejdsmiljø. 

” For første gang har vi fået både 

overblik og ikke mindst redskaber 

til at tage hånd om arbejdsmiljøet,” 

siger Marian Popp. Og netop 

den systematiske tilgang, hvor 

man lægger vægt på at der er en 

ensartet politik og fælles mål, som 

er kendt af alle, ser de to arbejdsmiljøkonsulenter 

som en stor styrke. 

”Vi har fået skabt et system 

hvor alle arbejdspladser har fået en 

fælles standard for hvordan vi overholder 

arbejdsmiljøloven,” siger 

Marian Popp – og Agnete Brask tilføjer: 

”Vi har en basis nu, et fælles 

grundlag, som vi alle kan arbejde 

videre fra.” 

Fokus på forebyggelse 

Traditionelt set er plejeområdet et 

af de mest belastede når det gælder 

arbejdsulykker. Og ser man på antallet 

af arbejdsskader, så bliver det 

tydeligt at indsatsen har været anstrengelserne 

værd. I 2001 lå antallet 

af arbejdsulykker i Sundhed og 

Omsorg på 204, mens det nu – i 2008 

– er nede på 121 arbejdsskader med 

sygemelding til følge. Og på samme 

måde er udbetalingerne af arbejdsskadeerstatninger 

faldet relativt, fra 

at udgøre cirka halvdelen af Århus 

Kommunes udbetalinger til arbejdsskadeerstatninger 

til nu at udgøre 

omkring en fjerdedel. 

”Vi kommer aldrig i nul, men set i 

lyset af at der også er kommet en ny 

lov der gør det lettere at få tildelt en 

arbejdsskadeserstatning, så er vi slet 

ikke dem der bon’er ud mere,” fortæller 

Agnete Brask. 

Begge understreger dog at arbejdsmiljøcertificeringen 

og krone-smileyen 

ikke skal være et stykke glanspapir 

som man kan hænge op på 

væggen. 

”Det vi også får synliggjort nu, er 

at arbejdsmiljøet aldrig kan løsrives 

fra det faglige. Man kan sige at 

jo mere du ved om for eksempel demens, 

jo mindre er din risiko også 

for at få konflikter med den demente. 

Og jo mere du ved om hvordan du 

skal aktivere borgeren, jo færre belastninger 

kan du selv undgå. På den 

måde giver det mening at lave en så 

fokuseret indsats som vi har gjort,” 

siger Marian Popp – og tilføjer: ”Det 

er meget vigtigt at vi vedligeholder 

det høje ambitionsniveau der er lagt 

ude på arbejdspladserne nu, og det 

kræver at der er en bevågenhed fra 

ledelsen, at der bliver sat ressourcer 

af til at vedligeholde systemet og 

at vores tovholdere er klædt på til at 

være lige så skarpe som arbejdstilsynet.” 

n 

Certificeringen gælder i tre år. 


uDDannelser & Kurser 

28 

TEKST Anne Klindt ARKIVFOTOS: colourbox 

’jeg er iKKe en 

rAppensKrAlde’ 


Kommunikation står øverst på plejepersonalets kursus-ønskeliste. Ikke 

kun i forhold til borgere og pårørende, men også i forhold til kolleger og ledelse. 

Mange ønsker at blive bedre til at forstå og forklare. VORES var med 

på kurset "Kommunikation i teams", hvor der blandt andet blev arbejdet 

med anerkendende kommunikation frem for 'rappenskralde-attitude'.

”J 

eg har tilmeldt mig fordi det 

skal være slut med at mine kolleger 

opfatter mig som en værre 

rappenskralde,” siger SOSU-hjælper 

og tillidsrepræsentant Susanne fra 

Lokalcenter Dalgas. Kollega Birthe 

tilslutter sig denne begrundelse, 

imens de øvrige 17 deltagere nævner 

andre formål, for eksempel: 

• at forbedre kommunikationen 

imellem dag-, aften- og 

natteteams 

• at opbygge samarbejde imellem 

teams som er blevet slået sammen 

• at effektivisere teammøderne 

• at forbedre kommunikationen 

med teamleder 

• personlig udvikling. 

Kurset foregår på SOSU-skolen, 

hvor underviser Charlotte Vestergård 

fra konsulenthuset AuthenticA indleder 

med at fortælle om værdsættende 

og anerkendende kommunikation. 

Snart kommer deltagerne med 

eksempler på situationer hvor de har 

følt sig anerkendt. Og også eksempler 

på nedsættende kommunikation 

med kolleger og ledelse. 

Praksis kan være svær 

Kommunikation i teams forløber 

over tre dage med en blanding 

af teori og mange eksempler og 

øvelser fra plejepersonalets hverdag. 

På andendagen skal deltagerne 

i grupper planlægge hvordan de 

kan forbedre kommunikationen på 

et bestemt område, for eksempel 

teammøder. Herefter skal de tilbage 

på arbejde og afprøve det i praksis. 

Når deltagerne mødes igen på 

den sidste kursusdag, fortæller de 

om hvordan det er gået. 

Da VORES deltog, var der stor forskel 

på hvordan det var gået med at 

føre ændringerne ud i livet: En af 

grupperne ville forbedre samarbejdet 

mellem dagog aftenvagten. 

"Der er kommet så mange nye medarbejdere 

og vi kender knap nok hin- 

anden," fortæller en af kursisterne. 

Derfor ville de på et teammøde foreslå 

at der bliver udarbejdet en oversigt 

med fotos af alle medarbejdere 

og at de to teams overlapper hinanden 

så de kan nå at udveksle informationer. 

Desværre fik gruppen 

ikke taget forslagene op, for mødet 

gik med at få dækket huller i 

vagtplanen. 

En anden gruppe havde fået indført 

en ordstyrer-ordning til morgenmøderne 

for at undgå at folk 

snakker i munden på hinanden eller 

at nogle få dominerer møderne. Det 

havde de haft succes med, og alle var 

glade for de roligere morgener. 

Kursus med kolleger god idé 

Alle deltagere på kurset er plejepersonale, 

bortset fra en enkelt, Helle, 

som er udviklings- og uddannelseskoordinator 

på Lokalcenter Midt. 

Hun siger om sin deltagelse: ”Jeg er 

med for at vurdere om vi skal købe 

kurset til samtlige medarbejdere 

hos os. Vi har tidligere med stor 

fordel købt kurser til hele huset. 

Så har alle det samme udgangspunkt 

at snakke og udvikle ud 

fra.” 

Konsulent Charlotte 

Vestergård medgiver 

at det kan være 

en stor fordel at 

have hele personalegrupper 

på det samme 

kursus: 

”Det er nærmest 

umuligt 

at komme helt 

alene tilbage 

fra kursus og 

skulle forbedrekommunikationen 

på 

arbejdspladsen. 

Men 

hvis man er 

flere, som 

har lært de 

samme redskaber og har fået den 

samme bevidsthed om kommunikationens 

betydning for det psykiske 

arbejdsmiljø, kan man støtte hinanden,” 

siger hun. 

Da kurset er ved at være slut, fanger 

VORES en af de to medarbejdere 

som ville af med rappenskralde-imaget 

og spurgte: Har du så lært, 

hvordan du kan undgå at virke som en 

rappenskralde? 

”Jeg vil fortsat sige min mening, 

for det har jeg det bedst med. Så de 

andre véd, hvor de har mig. Men jeg 

vil nok prøve at sige det på en lidt 

pænere og værdsættende måde næste 

gang,” siger Birthe. n 

sAgt om Kurset: 

”Jeg synes at det har været spændende at 

være på kurset, da jeg har lært hvad det 

vil sige at være ”indlevende lytter”. Det er 

et godt redskab for mig og mine kolleger”. 

”Jeg har lært meget om min måde at 

tackle andre mennesker på. Jeg føler mig 

bedre rustet. Super :-)” 

”Jeg er begyndt at tænke mere over min 

måde at sige tingene på. Godt kursus – 

flere af dem :-)” 

”Jeg ville gerne have været på kursus sammen 

med en kollega, som jeg arbejder 

tæt sammen med. Jeg ville bedre kunne 

være med til at ’flytte noget’.” 


uDDannelser & Kurser 

Kurser 

30 

TEKST KAren sKou, proJeKtleder, sundhedsAKAdemiet FOTO: AllAn Witte 

fÅ pApir pÅ dine Kompetencer 

Har du erfaring fra dit arbejde og din fritid, 

som du kan bruge til at videreuddanne dig? 

Så sørg for at få papir på det, for det kan måske 

give dig adgang til din drømmeuddannelse, 

forkorte den uddannelse du ønsker at tage 

– eller måske kan du få et uddannelsesbevis 

uden at tage uddannelsen. Og måske kan det 

bruges i en lønforhandling. 

Papiret hedder noget så langt som en realkompetencevurdering 

– også kaldet RKV. 

Det er altid den uddannelsesinstitution, man 

ønsker at tage efteruddannelse på, der laver 

RKV. 

• Hvis du er ufaglært, social- og sundhedshjælper, 

social- og sundhedsassistent eller 

lignende, og du har planer om at tage en 

voksen- eller efteruddannelse, så henvend 

dig til Århus Social- og Sundhedsskole. Du 

skal kontakte uddannelseskonsulent Jette 

intro for nyAnsAtte 

3. marts, 5. maj og 2. juni – Tilmelding via 

mail til Lasse Dahl 

sÅrKursus for sygepleJesKer 

Uge 9 

diplomuddAnnelse i ledelse 

teamledelsesmodul – hold 11: 

Blok 3: 16 – 20 februar 

Eksamen 9 – 10 marts 

diplom i ledelse – hold 2: 

Undervisning: 23. – 24. februar 

Studiedage: 25. – 27. februar 

Aflevering af skriftlig fremstilling: 3. marts 

diplom i ledelse – hold 1 

Undervisning. 15. -17. april 

2. studiedage, datoer kendes ikke endnu 

Undervisning. 28. – 30. april 

2. studiedage, datoer kendes ikke endnu 

Undervisning. 11. – 12. maj 

sådan finder du sundhedsakademiet: 

1. Gå ind på Portalen 

2. Klik på Sundhedsakademiet i venstre kolonne 

3. I kolonnen til venstre kan du herefter læse 

om Sundhedsakademiet, aktuelle kurser 

og tilmelde dig efter aftale 

med nærmeste leder. 


Nicolajsen. Jette kan træffes mandage og 

onsdage kl. 14–16 på telefon 87 41 26 64 eller 

mobil 22 80 98 70. Du kan også sende en 

mail til jfn@adm.sosuaarhus.dk. 

• Hvis du er sygeplejerske, terapeut, pædagog, 

socialrådgiver, leder eller har en 

kort videregående uddannelse, og har du 

planer om at tage en efter- eller videreuddannelse, 

så henvend dig til VIA University 

College. Du skal kontakte konsulent Ellen 

Enggaard. Ellen kan træffes mandage og 

onsdage kl. 14-16 på telefon 87 55 18 06. Du 

kan også sende en mail til ele@viauc.dk. 

Sundhedsakademiet har lavet en folder om 

RKV, hvor man kan læse mere. Man kan også 

kontakte skolerne for en indledende samtale 

eller få mere at vide om hvordan man kommer 

i gang og hvilke muligheder man har 

med en RKV. 

Studiedag 13. – 15. maj 

Eksamen uge 22 

ordblinde-undervisning 

18/2, 25/2, 4/3, 11/3, 18/3, 25/3, 1/4, 15/4, 22/4, 

29/4, 6/5, 13/5, 20/5 

dAnsKundervisning 

17/2, 24/2, 3/3, 10/3, 17/3, 24/3, 31/3, 14/4, 21/4, 

28/4, 5/5, 12/5, 19/5, 26/5 

AKAdemiuddAnnelse i sundhedsprAKsis 

Modultitel: Professionel praksis i 

Sundhedssektoren 

Start 27. april 2009 

KompetenceudviKling for Assistenter 

Start 23. marts 

Amu psyKiAtri, misbrug og 

senhJernesKAde – bAsis 

Hold 2 starter den 14. april 

Hold 3 starter den 31. august 

Hold 4 starter den 2. november 

Forløbende varer i alt 17 dage 

Amu psyKiAtri, misbrug og 

senhJernesKAde – udvidet 

Starter den 17. marts 

Forløbet varer i alt 18 dage. 

diplommoduler til sygeple- 

JersKer 

Orienter dig her: www.viauc.dk 

Eller kontakt Sundhedsakademiet 

Kontinenssygeplejerske – uge 5 og 10, 2009 

Sundhedsfremme og forebyggelse indenfor 

Ældreområdet – uge 18 og 24, 2009 

Palliativ indsats – fokus på symptomlindring 

– uge 11 og 17, 2009 

ArbeJdsmilJø-uddAnnelsen 

Kontakt Lasse Dahl på Lasd@aarhus.dk 

med-uddAnnelser 

Henvend dig direkte til www.PUF.dk 

Tilmelding foregår via Sundhedsakademiets 

elektroniske tilmelding, som du finder på 

portalen. 

Enkelte af forløbene findes dog ikke 

her. Kontakt da Sundhedsakademiets 

medarbejdere.

smÅt & goDt 

Kom og 

se de blå 

girAffer 

Af Anne Klindt 

I de lokale butikker, på lokalcentrene 

og flere andre steder hang opslag med 

overskriften ’Kom og se de blå giraffer’. 

Girafferne var hjemmeplejen på 

Frederiksbjerg, og invitationen vedrørte 

tre åbent hus-arrangementer på områdets 

lokalcentre. 

Leder af hjemmeplejen, Lene Trøiborg, 

siger om baggrunden for at invitere 

lokalområdets borgere indenfor: ”Hvis 

man gerne vil have flere kunder i butikken, 

er det jo helt oplagt at spørge de 

potentielle, hvilke ønsker de har til pleje 

og praktisk hjælp. Samtidig havde vi 

mulighed for at fortælle om hvad hjemmeplejen 

kan tilbyde. Og mange blev 

faktisk meget positivt overrasket. For 

eksempel var der mange der ikke kendte 

til fleksibel hjemmehjælp.” 

Hun fortæller at det lykkedes at 

komme i kontakt med borgere som nu 

modtager hjælp fra kommunens hjemmepleje; 

særligt da arrangementet 

blev afholdt i Ankersgade, havde ledere 

og medarbejdere en god dialog med 

Positivitet 

Mennesket i centrum 

borgerne. 

Frederiksbjerg Lokalcentre vil gentage 

arrangementerne, men har lært af 

de første erfaringer: ”Man skal gøre sig 

klart at målgruppen er travle mennesker. 

For at komme i kontakt med endnu 

flere borgere vil vi næste gang kombinere 

informationen om hjemmeplejen 

med arrangementer hvor vi alligevel er i 

kontakt med borgere, for eksempel vaccinationsdage, 

bankospil og julebazar,” 

fortæller Lene Trøiborg, som ved disse 

lejligheder vil lave en ’Blå giraffer’-stand, 

hvor hjemmeplejens personale fortæller 

om mulighederne. 

De historier, som pressen bringer om vores afdeling, 

Man kan give nok så mange kommunikationsråd, 

har stor betydning for borgernes oplevelse af os. Og 

som er gode pejlemærker. I sidste ende handler det 

for vort eget arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt, at 

dog om, at vi arbejder med mennesker og derfor 

pressen også får indblik i de positive oplevelser i arbej- 

kan vi ikke opstille faste regler for kommunikation. 

det med mennesker. 

I medarbejdere, som oplever dagligdagen og særlige 

begivenheder med borgere, er de bedste til at fortælle 

de sjove, overraskende, rørende og tankevækkende 

historier. Vi kan alle her i afdelingen gøre en indsats 

for at få de positive historier frem i lyset. 

Fortæl, fortæl, fortæl 

Kender du en borger med en god historie? Skete der 

noget overraskende sidst I havde en aktivitet? Har I 

haft succes med teamorganisering eller supervision? 

Har du fundet en god måde at løse en daglig udfordring 

på? 

Fortæl historierne fra din arbejdsplads til venner, kol- 

leger, familie og naboer. Og ring gerne til pressen. Det 

er også en god idé at bede borgere og pårørende om at 

fortælle de gode historier til omverdenen og pressen. 

Det er nemlig disse historier, der giver vores branche 

anerkendelse, opmærksomhed, respekt og attraktivitet. 

Hvis du vil have hjælp til at formidle historien, så 

kontakt kommunikationsstaben. 

Lad menneskeforståelse og sund fornuft råde. Hvis 

en kollega eller borger har brug for trøst eller et 

godt råd, så find tid til en snak. 

Kommunikationsstaben 

Hvis du har brug for hjælp, har et spørgsmål eller et 

godt forslag vedrørende kommunikation, kan du altid 

ringe til kommunikationsstaben: tlf. 8940 6513 

Kommunikationsstaben 

forrest fra venstre: Thune 

Korsager, Allan Witte, 

Janne Als Johnsen. Bagest 

fra venstre: Ingrid 

Terkelsen, Anne Klindt, 

Claus Rasmussen. 

Nyheder i Sundhed og Omsorg finder du: 

i personalebladet, nyhedsbrevet og på portalen. 

Jubilar-modtagelse i Byrådssalen 

Når man har 25 års jubilæum – eller 40, 50 osv. – som 

medarbejder i Sundhed og Omsorg, bliver det fejret 

på mange forskellige måder. Men tre ting er helt sikre: 

Jubilæumsgratialet, diplomet – og invitationen til reception 

på Rådhuset. Som alle fornemme gæster bliver 

også jubilarerne modtaget i Byrådssalen, hvor rådmand 

Dorthe Laustsen siger et par ord om det smukke 

rum med Cuba-mahogni og billeder af byens tidligere 

førstemænd på væggene. Herefter går turen ned i 

Receptionslokalet, hvor jubilarerne får en hyldesttale og 

lidt forfriskninger. 

Jubilæumsreceptionerne holdes 2-3 gange om året. 

Den seneste foregik 20. november. Her deltog 30 jubilarer, hvoraf én havde 40 års jubilæum: Gurli 

Holst fra Personale & Organisation. På billedet holder Dorthe Laustsen tale i Byrådssalen for et lille 

udsnit af deltagerne, som i dagens anledning har fået lov til at afprøve byrådsmedlemmernes stole. 

Hvor får borgerne hjælp hvis der er noget 

galt med deres høreapparater? 

Af høreKonsulent lisbeth høilund-cArlsen, region nord 

Siden Audiologisk Afdeling lukkede den tekniske 

af deling ned i marts 2008, har en del borgere og 

medarbejdere været i tvivl om hvor de skulle henvende 

sig med defekte høreapparater. 

Alle borgere med høreapparater i Århus kommune 

kan rette henvendelse til hørekonsulent 

Lisbeth Høilund- Carlsen hvis der er noget galt 

med høreapparaterne. 

Åbenhed og 

kommunikation i 

Sundhed & Omsorg 

I det førstenummer 

af 

personalemagasinet 

Vores, som udkom i november 

2008. kan man, under temaet 

”I pressens søgelys” læse en 

række gode råd om hvordan 

man som medarbejder bør forholde 

sig når man er i kontakt 

med pressen. Det sidste råd 

lyder: ”Husk at orientere din leder 

om pressekontakten.” Den 

formulering er lidt for bastant. 

Det er nemlig kun hvis du 

Telefonisk henvendelse: mandag, onsdag og 

fredag kl. 8.00 – 9.30 på tlf. 8713 3457 

Personlig træffetid: mandag, onsdag og fredag 

kl. 9.30 – 11.30 på: 

Visitationskontor Nord, Skovvangsvej 97, 8200 

Århus N 

Buslinje 3 og 14 holder på hjørnet af 

Randersvej og Skovvangsvej, ca. 200 m fra 

visitationskontoret. 

Høreapparaterne kan også sendes hertil internt, 

blot der skrives cpr-nr. og returadresse på 

borgeren. 

For alt personale er der mulighed for at ringe 

på mobiltelefon 29 20 98 64 Dette nummer må 

ikke oplyses til borgerne. 

Hvis borgeren oplyser, at der skal justeres 

på høreapparaterne, skal man kontakte 

Høreinstituttet, Peter Sabros Gade 10. De har træffetid 

mandag, onsdag og fredag fra kl. 9.00-12.00. 

berigtigelse frA første 

nummer Af Vores: 

som medarbejder udtaler dig 

på kommunens/Sundhed og 

Omsorgs vegne at din leder har 

krav på at blive orienteret. Når 

du udtaler dig på egne vegne, 

behøver du naturligvis ikke fortælle 

din leder om pressekontakten. 

Vi beklager. 


Vores sunDe siDer 

32 

Hvert skridt 

Tæller 

TEKST helle erenbJerg FOTO flemming Jeppesen, foKus 

men hvor meget går vi egentlig 

i løbet af en almindelig uge? 

”Vores” udstyrede social- og 

sundhedsassistent Jane Laursen fra 

Lokalcenter Marselis med en skridttæller 

og bad hende registrere hvor 

meget hun fik brugt benene i løbet 

af en uge. 

I løbet af en arbejdsdag bevæger 

Jane sig 2/3 af tiden. Hun har blandt 

andet valgt at gå rundt til de mellem 

15 og 20 besøg hun skal klare på 

en arbejdsdag – frem for at snuppe 

cyklen. 

”Jeg får faktisk en del motion på 

mit arbejde. Jeg går meget rundt. Jeg 

går mellem mine klienter, og nogle 

dage kan jeg godt have besøg der 

ligger i en afstand af omkring en 

kilometer.” 

Er du fysisk aktiv ud over dit arbejde? 

”Jeg går til linedance en time hver 

tirsdag, og det er rigtig sjovt. Jeg gør 

det fordi det ligger lige ved siden af 

hvor jeg bor, og så passer tidspunktet 

mig rigtig godt. Det ligger mellem 18 

og 19 – så jeg får heller ikke ødelagt 

hele aftenen.” 

Hvad er dit transportmiddel til og fra arbejde? 

”Jeg bor 2,5 km herfra, det tager sådan 

cirka 4-5 minutter at komme 


herhen. Men jeg tager bilen. Sådan 

er det bare blevet,” siger Jane og griner. 

Og hun kender godt alle undskyldningerne. 

”Hvorfor jeg ikke 

cykler? Så blæser det, og så regner 

det, og så har jeg 40 undskyldninger. 

Jeg forsøgte faktisk at cykle en 

gang hvor jeg ikke havde bilen. Det 

gik vældig godt i de tre uger det varede, 

men så skulle mine kolleger 

jo lige se bilen, og ja – så blev cyklen 

stillet væk igen” 

Bruger du motionsrummet på dit arbejde? 

”Vi har et motionsrum – og vi var da 

også et par stykker der brugte det for 

et par år siden. Jeg trænede sammen 

med en kollega, og vi var rimelig stabile 

i tre måneder, men så passede 

vores arbejdstider ikke sammen. Og 

så gik det i stå. Sådan er det. Hvis 

man ikke kommer ikke af sted lige 

efter arbejde, så kan det altså være 

svært.” 

Bliver der arrangeret fysiske sportsaktiviteter 

på din arbejdsplads – og deltager du? 

”Ja. Vi er 10-12 stykker herfra der deltager 

i et løb om foråret. Vi går den 

korte rute på fem km, og det er fint. 

Men det er nu mest på grund af det 

sociale – det, at vi mødes og gør det 

sammen. Det er meget hyggeligt.” 

Får du nok motion? 

”Jeg kan da godt tænke at jeg godt 

kunne have brug for mere. Men det 

er også fint som det er. Det er ok … 

altså, man kunne jo godt gøre lidt 

mere. Så nej, der sker ikke nok der.” 

Hvad kunne motivere dig til at dyrke mere 

motion? 

”At jeg har en at følges med, én hvor 

vi kan hive hinanden med. Og så skal 

det helst være efter arbejde eller tidligt 

om morgenen inden arbejde. 

Det der med at komme hjem og skulle 

af sted igen, det duer ikke for mig. 

Engang trænede jeg tre gange om 

ugen i et fitnesscenter sammen med 

en veninde. Vi havde skiftetøj med på 

arbejde, og så mødtes vi i centeret efter 

arbejdstid. Det var bare skidegodt.” 

Er der en sportsgren du aldrig ville dyrke? 

”Nu er det jo blevet vældig hot at 

løbe, men det vil jeg altså ikke. Jeg 

vil heller ikke investere 3000 kroner 

i smart tøj jeg kun får brugt et par 

gange. Og så det der spinning – det 

ville jeg aldrig selv dyrke.” 

Hvad er din bedste oplevelse med hensyn 

til motion? 

”Det er det linedance jeg går til 

om tirsdagen. Der kommer jeg af-

Hvis du går 10.000 skridt om 

dagen, lever du fem år længere 

og mindsker din risiko 

for en lang række sygdomme. 

Sådan lyder det fra eksperterne. 

Og går du 10.000 skridt, 

kan de erstatte de anbefalede 

30 minutters moderat motion 

hver dag. 

sted, også selvom jeg går alene. Det 

har noget at gøre med at der er musik, 

det er sjovt, og så er det aldrig 

det samme hver gang. Det var en af 

mine veninder der lokkede mig med. 

Jeg ved ikke hvad det er der gør det, 

men nu er det tredje sæson jeg går til 

det. Jeg går hjemmefra to minutter i 

seks, og så skal jeg ikke skifte tøj inden. 

Bagefter kan jeg gå lige hjem 

i bad og skifte, for pulsen kommer 

godt op. Så det er bare godt!” siger 

Jane og banker i bordet. 

Efter en uge viste skridttælleren at 

Jane Laursen går lidt over halvdelen 

af de 10.000 skridt mens hun er på 

arbejde. n 

torsdag: Kiggede på skridttælleren da jeg kom 

hjem fra arbejde. Den viste 5401. 

fredag: Havde fri og malede køkken. 5838 skridt. 

mandag: Havde fri. Ordnede en masse praktiske 

ting. Antal skridt 9655. 

tirsdag: Efter arbejde 5539. 


Vores sunDe siDer 

34 

Du kan altid begynde 

Øv, jeg orker det altså ikke i dag, men i 

morgen gør jeg det helt sikkert! 

Du kender det. På trods af alle gode hensigter 

om en løbetur eller en gåtur, så 

vandt sofaen endnu en gang over viljen, 

mens samvittigheden danser som en 

sort sky over hovedet. Men fortvivl ikke. 

Du kan altid begynde. Og det rigtige 

tidspunkt er altid lige NU. 

På adressen wwww.visitaarhus. 

com finder du 10 forskellige forslag til 

”Ka´selv ture” – forslag til gå- og løbeture 

omkring Århus. Her finder du forslag 

til ture omkring Riis Skov, Vestereng, 

Brabrand, Årslev Engsø, Forsthaven og 

flere andre. Du kan også finde ideer til 

vandreture på Århus Kommunes hjemmeside. 

Under kultur og fritid/brug naturen 

finder du både ruteforslag og en 

kalender for guidede ture i naturen. Så 

tag bare farmor, kæresten og ungerne 

under armen og kom af sted. 

http://www.visitaarhus.com/danmark/da-dk/menu/turist/om-aarhus/ 

aktiviteter/til-fods/tilfods.htm n 

Mange bække små 


… gør en stor å, siger man. 

Og det gælder også hvis 

du vil være sikker på at 

du går hvad der svarer til 

10.000 skridt om dagen. 

Sammenlagt tager det cirka 

1 time og 40 minutter at 

gå 10.000 skridt. Men du 

behøver ikke at gå det hele 

på en gang. Tværtimod, 

der findes mange enkle og 

små veje til at nå op på de 

magiske 10.000. Du kan for 

eksempel: 

• Parkere bilen et lille stykke 

længere væk end du 

plejer – og gå det sidste 

stykke. 

• Stå af bussen ét eller to 

stop før du skal af. 

• Gøre det til en vane at 

tage trapperne. 

Ned i knæ og op på tå. 

Arme bøj og arme stræk 

Der var ikke meget skæg og ballade når Kaptajn 

Jespersen i 50’erne styrede radioens landsdækkende 

pausegymnastik under mottoet: ”En sund sjæl 

i et sundt legeme”. Og ser man på tal fra SFI (Social 

Forskningsinstituttet), er der da heller ikke meget 

at grine ad. Tallene viser nemlig at medarbejdere på 

danske arbejdspladser er fraværende på deres job i 

sammenlagt 1.557.000 dage om året på grund af fysisk 

inaktivitet. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen at 

man bevæger sig 30 minutter om dagen – gerne stykket 

op i flere bidder. 

Så hvorfor ikke bruge 10 minutter om dagen på 

pausegymnastik. Grib sjippetovet, gå en tur eller find 

tips til hurtige stræk-ud øvelser på nettet. Det hele 

tæller – og man godt have det sjovt imens. n

TEKST helle erenbJerg FOTO lArs AArø/foKus 

Et skridt forAn 

Igennem to år har både ledelse og medarbejdere 

ved Midtbyens Lokalcentre sat ekstra fokus på 

sundhed og trivsel, og ifølge områdechef Anette 

Poulsen kan det mærkes på arbejdsglæden. 

Til jul fik de 413 medarbejdere 

på Midtbyens Lokalcentre en 

skridttæller og en lille æske chokolade 

i julegave. ”Så kan man sige at 

vi er et skridt foran”, smiler områdechef 

Anette Poulsen, som de sidste to 

år har arbejdet målrettet med at sikre 

sundhed og trivsel for alle medarbejdere 

på Midtbyens Lokalcentre. 

”Selvom vi er en offentlig arbejdsplads, 

så skal vi kunne give nogle goder 

til personalet. Selvfølgelig skal 

vi ikke ødsle med skatteborgernes 

penge, men vi skal vise at vi anerkender 

at medarbejderne gør en stor 

indsats,” fortsætter hun. Og ud over 

julegaven, så er fri salatbar to gange 

om ugen, billige klippekort til DGIhuset 

og fribilletter til AROS nogle 

af de tilbud som medarbejderne kan 

glæde sig over. Og for Anette Poulsen 

har de mange små og lidt større 

skridt for at sikre sundhed og trivsel 

været givet godt ud. ”Jeg får mange 

tilbagemeldinger fra medarbejderne 

på at de forskellige tilbud er med 

til at give en god stemning, at medarbejderne 

føler sig værdsatte, og det 

kan mærkes på arbejdsglæden – og 

også på sygefraværet,” fortæller hun. 

sundhed, faglighed og arbejdsglæde 

Arbejdet startede i 2006 i forbindelse 

med den sidste store medarbejdertilfredshedsundersøgelse 

(MTU) 

fra NFA (Nationalt Forskningscenter 

for Arbejdsmiljø). Undersøgelsen 

kom umiddelbart efter at man havde 

overstået arbejdet med at få det da- 

værende lokalcenter Møllestien, lokalcenteret 

i Carl Blochs Gade og lokalcenter 

Vestervang i samdrift. 

”Vi var meget samdriftstrætte, 

men vi besluttede at bruge MTU’en til 

noget konstruktivt og brugbart, og da 

vi først kom i gang, så gik det meget, 

meget fint,” fortæller Anette Poulsen. 

Via MED udvalget blev der nedsat 

en styregruppe bestående af tre ledere 

og tre ansatte. Sammen gik de 

seks i gang med at analysere svarene 

fra undersøgelsen, og ud fra det 

kunne de pege nogle centrale områder 

ud. ”Vi besluttede at koble de 

Fakta: 

Hjælp til at sætte sundhed i fokus 

Med Godt arbejdsliv – Århus, 

Folkesundhed, Århus Kommune kan 

både offentlige og private arbejdspladser 

få hjælp til at sætte sundhed 

på dagsordenen. Godt arbejdsliv – Århus 

tilbyder sparring om sundhed og trivsel 

til alle arbejdspladser der ligger i Århus 

kommune. Kontakt: Jonna Winther, 

telefon: 51 57 64 67 

områder som vi kunne se at vi skulle 

gøre noget ved, med de indsatsområder 

der i forvejen var med i ”Den 

gode balance” – vores fælles personalepolitik 

i Sundhed og Omsorg, 

og på den måde endte vi med tre hovedområder 

som vi ville give særlig 

opmærksomhed.” 

De tre indsatsområder var: 

Sundhed og fysisk arbejdsmiljø, 

Uden ildsjæle på arbejdspladsen går det ikke. siger områdechef 

Anette Poulsen. Her sammen med Tove Tvind Nielsen (th) 

Faglighed og ressourcer i arbejdet 

samt Arbejdsglæde og engagement 

og trivsel. For hvert område satte 

man sig sammen to og to og lavede 

en arbejdsgruppe som havde frie 

hænder til at foreslå tiltag og komme 

med ideer. Ideerne blev løbende 

behandlet i styregruppen, og via fire 

årlige stormøder for alle medarbejdere 

blev forslag og nye tiltag bredt 

ud for alle medarbejdere. 

”Det har været en god proces, hvor 

alle har gjort en indsats. Og så har vi 

haft nogle virkelig gode ildsjæle som 

har løftet,” fortæller Anette Poulsen. 

gevinster giver arbejdsglæde 

Den målrettede indsats kan nu også 

mærkes på sygefraværet. 25 sygedage 

i gennemsnit pr. medarbejder er 

nu reduceret med 4 dage pr. medarbejder 

i 2008. 

”Set på baggrund af tre år med 

samdrifter og organisationsændringer, 

så er det faktisk rigtig godt,” siger 

Anette Poulsen. 

Hver måned trækker man blandt 

andet lod om to biografbilletter 

blandt dem der ikke har haft sygefravær, 

og når Anette Poulsen har 

mulighed for det, går hun selv ud og 

annoncerer vinderne på afdelingerne. 

” Før kom jeg mest hvis der var 

et møde, eller en sag – altså noget alvorligt. 

Men når jeg kommer nu, så 

spørger folk: ’hvem har vundet?’, når 

jeg kommer ud på afdelingerne. Det 

er jo en helt anden tilgang, og det er 

med til at give arbejdsglæde.” n 


36 

de røde tråde 

TEKST ingrid terKelsen FOTO Jens hAsse/chili foto 

Direktør Hosea Dutschke præsenterer 

her Sundhed og Omsorgs nye ledetråde 

– en vigtig del af strategien for 

fremtiden. Ledetrådene skal fremover 

gennemsyre alt hvad vi gør i Sundhed 

og Omsorg. Arbejdet med ledetrådene 

bliver en levende proces, som in- 

Vi holder borgerne væk 

Borgerne har ikke lyst til at være 

afhængige af hjælp fra Sundhed og 

Omsorg. Derfor skal vi hjælpe dem til 

at klare sig selv længst muligt. I dag klarer 

80 procent af borgerne over 65 år sig selv. 

Fremover skal det være 90 procent, der kan 

klare sig uden hjælp fra kommunen. Det 

skal vi gøre ved at tænke rehabilitering, 

sundhedsfremme og forebyggelse 

ind i alle de sammenhænge 

hvor vi møder borgerne. 

al magt til borgerne 

Vi skal have fokus på alle de forhold 

der har betydning for borgerens 

trivsel og livsglæde. Vi skal tænke hele vejen 

rundt om borgerne, så de så vidt muligt kan 

fortsætte det liv de hidtil har levet. Vi skal have 

fokus på bolig, hjælpemidler, træning, kreativitet, 

sociale relationer mv. Vi skal støtte op om borgernes 

netværk og sociale fællesskaber – venner, pårørende 

eller frivillige. Vi skal være borgerens medspiller ved 

at støtte op om det enkelte menneskes individuelle 

behov med vores faglighed og med stor 

respekt for borgerens privatliv. Det er borgeren 

der bestemmer – altid og i alle 

situationer. 


volverer medarbejdere og ledere på 

alle niveauer i Sundhed og Omsorg. 

Ledetrådene er blandt andet blevet 

drøftet i Chefteamet, og i den kommende 

tid skal trådene drøftes på 

kryds og tværs af organisationen, så 

alle får mulighed for at være med. n 

Vi bruger tiden 

med borgerne 

– og ikke på unødig kontrol, procedurer 

og dokumentation. Kontrolfri 

Zone skal hjælpe os med at fjerne overflødigt 

arbejde, og vi skal have synliggjort hvor 

vi skal sætte ind og fjerne det unødvendige. Vi 

skal se på alle vores systemer, kvalitetsstandarder, 

plejeplaner, dokumentation mv., for 

at gøre det mere enkelt. Den gode pleje og 

omsorg skabes i mødet med borgeren, 

det er formålet med vores arbejde. 

Det er det der giver 

mening. 

slip medarbejderne fri 

Der skal være frihed til at tænke 

i kreative løsninger og nye måder at 

gøre tingene på. Vi skal have tid og plads 

til at bruge hinanden og vores faglighed. 

Der skal være metodefrihed til at nå målene. 

Hjertet, sund fornuft og professionalisme 

skal råde. Vi vil selvstyrende og selvstændige 

team, der handler i hverdagen 

tæt på borgerne. Vi vil arbejdsglæde – 

defineret af medarbejderne. Det 

er medarbejderne der gør 

forskellen.

2. Kontrolfri Zone? - Aarhus.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?