Praksisfortællinger i aldersintegrerede institutioner - Bupl

More documents

Recommendations

Info

Temaer i fortællingerne Alene mængden af fortællinger – i alt ca. 140, nogle findes i flere versioner – giver et godt udgangspunkt for at se mønstre, tematikker og udviklinger på tværs af skribenter og institutioner. Hvad skriver de om? Og hvad er der på færde i de aldersintegrerede institutioner? Projektets tematiske ramme Fortællingerne havde et tema pr. gang, og det gav naturligvis en vis orden. Men det var ikke nemt at ”styre” fortællingerne tematisk. For det første fordi det altid var legalt at sende en god fortælling med, alene fordi den var god. Men mest fordi en tematisk kategorisering i sig selv er en skrivebordskonstruktion. Dagligdagen i institutionerne er fluktuerende og kompleks, og det er oe umuligt at afgøre, hvornår én situation holder op og en anden begynder. Derfor kan enhver situation - som i livet udenfor institutionerne – ses som et flerdimensionalt væv, hvor man kan skie optik og vælge forskellige tematiske veje i en analyse og fortolkning. For overskuelighedens skyld har vi alligevel valgt at bibeholde logikken fra projektets organisering: • Børns egne læreprocesser • Læreprocesser igangsat af voksne • Læreprocesser i det aldersintegrerede rum Hvad fortalte fortællingerne? Den samlede mængde fortællinger rummede selvfølgelig en mangfoldighed af forskellige temaer og anslag. I det følgende har vi forsøgt at udpege nogle af de perspektiver og emner som oest blev berørt. Børns egne læreprocesser Det er helt gennemgående i fortællingerne, at børns egne læreproces- 10 ser primært foregår gennem leg. Men hvis man skal tage børns leg alvorligt som andet og mere end tidsfordriv, der altid kan arydes, må man se nærmere på legens forskellige udtryk og formål. Børns betydningsdannelse Et vigtigt element i børns egne læreprocesser er betydningsdannelse: Hvordan skabes mening og betydning via sprog, kommunikation og forhandling – og hvordan lærer man at forstå og indgå i institutionens skrevne og uskrevne spilleregler? Mange fortællinger handler om tilegnelsen og udviklingen af sprog og kommunikation. Typisk handler det om små sproglige misforståelser. Der hvor sproget ikke rækker, der hvor sproget har flere forskellige betydninger og giver anledning til (humoristiske) misforståelser mellem børn og voksne. Børns betydningsdannelse er anderledes end de voksnes og det er i sammenstødet mellem de to verdener, at sproget bliver synligt. Men det kan også være en spontant opstået leg med ord, der lynhurtigt breder sig i en gruppe børn eller at inddrage betegnelser på fremmede sprog, som er repræsenteret i institutionen. Betydningsdannelsen kan også komme til udtryk i børns fortolkning af begivenheder udenfor institutionen: at lege og diskutere flodbølge, en røveri-leg, der ender i en diskussion af døden. Eller at inddrage medier som inspiration til leg, fx computerspil og showdance. Bevægelse Ved siden af sproget er bevægelsen et omdrejningspunkt i børns egne læreprocesser. Gennem bevægelsen kan man overvinde vanskeligheder, som kan være både motoriske og kognitive. Fra det store øjeblik på skøjtebanen, hvor det endelig lykkes, til den lille sejr ved at hælde mælk i en kop uden
at spilde. Det kan være lege, hvor bevægelsen i sig selv er formålet: at trille ned ad en skråning, kælke eller lege Jorden er gi ig. Ved de lidt større børn, særligt pigerne, er der mange eksempler på bevægelse i form af performance: dans, sang, musik etc. Konstruktion og eksperiment Fortællingerne beskriver også lege hvor konstruktionen og eksperimentet er i centrum: mere eller mindre planlagte konstruktionslege indendørs med klodser og udendørs med vand og kanaler og små lege der opstår i situationen: at få glaskugler til at trille ned i en spand, at samle grene i trækvognen på tur, at fl y e vand fra bildæk. Læreprocesser igangsat af voksne I projektet hed temaet for anden runde af fortællinger Læreprocesser igangsat af voksne. Det er igen en simplifi cering, der ikke kan rumme hverdagens kompleksitet. Her dækker overskri en derfor både over læreprocesser som pædagogerne bevidst sæ er i gang og de situationer, hvor pædagogen griber en given lejlighed til at være aktiv medspiller i en leg eller konfl ikt. Det vil sige pædagogens rolle i interaktion med børnene. Anerkendelse Mange fortællinger kredser om betydningen af den voksnes anerkendelse af barnet i stort og småt. Det kan handle om en anerkendelse for særlige (nyvundne) færdigheder, anerkendelse af barnets følelser, eller anerkendelse af barnets udtryk for ”hvem det er” og ”hvordan det er til mode”. Anerkendelse er selvfølgelig et helt afgørende moment i pædagogik og læreprocesser, men det viser også tilbage til den magt, som pædagogen besidder i forhold til at give anerkendelse, eller Skoletid 2 skolepiger på 10 år organiserer skole for 10 børnehavebørn 3-5 år. Skolepigerne er lærerne. Og har hver ”sin klasse” med 5 børn i hver ”klassen”. I ”timen” går de tur i ”sin klasse” rundt om legepladsen Og i hver sin retning for at mødes senere. Pænt i række efter hinanden og med læreren forrest. Børnehave børnene bliver belært om at gå pænt og gå lige efter hinanden i række. Alle synes at være tilfredse med aktiviteten. Lærerne taler meget og belærer børnene om dette og hint undervejs på deres gåtur Læreren siger: Se træerne, se buskene. Så går vi op ad bakken og ned igen. Vi venter på hinanden. Læreren kigger sig jævnligt tilbage for at sikre at alle børnene følger med. Der hersker en vis form for disciplin fra børnene side. De hører efter og følger opmærksomt med. Børnene er tydeligvis koncentreret og nyder det og lærerne nyder også deres rolle. Lærerne beder os voksne ansatte om at ”lade være med at kigge”. At de er blevet set i deres leg med børnene forstyrrer dem og gør dem generte. Så vi kigger ”over skuldrene”. I frikvarteret mødes ”to klasser” på en et meter høj bakketop. Børnene bliver bedt om atter at stå i en lang række, hvor de venter på rutschetur Hver lærer står på hver side af et barn og hjælper hver enkelt barn sikkert ned af bakken. Med megen møge og besvær får lærerne bakset hvert enkelt barn på et træbræt. ”du skal løfte dit ben op og sæt dig”. Vi skal nok holde dig så du ikke falder”, hvorefter lærerne, for en sikkerhedsskyld, holder hvert enkelt barn i hånden undervejs på rutscheturen ned ad bakken. ”Ja det var fl ot” ”se, det er nemt” og ”nu går du om i køen og venter på en ny tur”, siger lærerne. Således forsætter frikvarteret i meget lang tid. Børnene er tålmodige i køen og følger opmærksomt med hver enkelt barns tur. Legen glider lige så stille ud, da børnene efterhånden har fået fl ere rutscheture og lærernes interesse for legen nedtones. 11
Page 1 and 2: Praksisfortællinger i aldersintegr
Page 3 and 4: Forord Denne rapport er skrevet som
Page 5 and 6: Regnbuelandet ”Øj se Viktor, fø
Page 7 and 8: element af anderledeshed eller ufor
Page 9: space hvordan formen kan understø
Page 13 and 14: ord, gøre klar til måltider, dele
Page 15 and 16: under gav et langt mere nuanceret b
Page 17 and 18: Om fortællingens form Den simplest
Page 19 and 20: m mæssige tematiseringer, konfl ik
Page 21 and 22: t re r it rne ly n” Hovsa ”Jeg
Page 23 and 24: hed get rende. Men det er en skri p
Page 25 and 26: ger fra praksis lingsmæssige grund
Page 27 and 28: fleksivitet giske grundfortællinge
Page 29 and 30: n n pædagogiske praksis løgnagtig
Page 31 and 32: Børnefængeren af læder! Den er k
Page 33 and 34: - tips og tricks skaber forventning
Page 35 and 36: at der var en høj grad af bevidsth
Page 37 and 38: skribent føle, at hun skriver uden
Page 39: Netværket af aldersintegrerede ins

Praksisfortællinger i aldersintegrerede institutioner - Bupl

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?