Praksisfortællinger i aldersintegrerede institutioner - Bupl
Praksisfortællinger i aldersintegrerede institutioner - Bupl
Praksisfortællinger i aldersintegrerede institutioner - Bupl
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
To hensigter med fortællin<br />
I forhold til at anvende praksisfortællinger<br />
i pædagogisk praksis<br />
kan Bakhtin bidrage med endnu en<br />
karakteristik, som kan være frugtbar.<br />
Sproglig kommunikation og<br />
formidling kan placere sig mellem<br />
to yderpoler - det autoritative ord og<br />
det indre overbevisende ord.<br />
Den monologe udtryksform<br />
forbinder han med begrebet det<br />
autoritative ord. Det autoritative<br />
ord er karakteriseret ved at tiltage<br />
sig en autoritær position i forhold<br />
til andre mulige sprogliggørelser,<br />
det er ”faderens, forældrenes og lærerens<br />
ord” (Bakhtin, 1981, p. 342).<br />
Det er en sprogbrug, som kræver<br />
ureflekteret tilslutning, fordi<br />
den forstår sig selv som hierarkisk<br />
højere placeret end andre former<br />
for sprogliggørelse. Typisk vil<br />
denne sprogbrug trække sin autoritet<br />
fra allerede anerkendte ideologiske,<br />
videnskabelige, moralske og<br />
pædagogiske sandheder.<br />
Derfor giver denne sproglige<br />
iscenesæelse ingen rum for dialog,<br />
kritik, refleksivitet og selvstændig<br />
tænkning. Men heller ingen<br />
rum for en egentlig tilpasning<br />
til den konkrete kontekst, dertil er<br />
det autoritative ord for distanceret<br />
og for selvberoende.<br />
I modsætning hertil er den dialogiske<br />
udtryksform forbundet med<br />
begrebet det indre overbevisende<br />
ord.<br />
”…. Det indre overbevisende ord er<br />
halvt-vores og halvt-nogen-andres.<br />
Dets kreativitet og produktivitet<br />
består netop i den kendsgerning,<br />
at sådan et ord vækker nye og<br />
uaængige ord, at det organiserer<br />
mængder af vore egne ord indefra,<br />
og ikke forbliver i en isoleret og<br />
statisk tilstand. (…) (Bakhtin,<br />
1981, p.346)<br />
Det indre overbevisende ord er<br />
altså karakteriseret ved åbenhed,<br />
flertydighed, kontekstfølsomhed<br />
og fremstår som en ufærdig sprogliggørelse,<br />
der indbyder til dialog<br />
24<br />
og fortolkning.<br />
Det er, ifølge Bakhtin, fraværet<br />
af det ydre autoritative ord, som<br />
giver plads til at skabe mening og<br />
forståelse på nye måder og i tæt<br />
tilknytning til en konkret praksis.<br />
Dvs. at læreprocesser er aængige<br />
af en høj grad af sproglig (diskursiv)<br />
åbenhed. Fortolkningsmæssige<br />
modsætninger, konflikter, uforløsthed<br />
og uklarhed er det, som<br />
skaber dialog og dermed åbner for<br />
den dynamiske flertydighed, som<br />
udgør en væsentlig drivkra i en<br />
kreativ forståelses- og læringsproces.<br />
Fortællinger om pædagogisk<br />
praksis kan bevæge sig mellem<br />
disse to poler, og her vil det være<br />
afgørende, hvad hensigten er med<br />
at beskrive pædagogisk praksis.<br />
Yderpoler i brugen<br />
af fortællinger<br />
Er hensigten at bruge fortællingen<br />
til at blive klogere på pædagogisk<br />
praksis, må man skabe åbne,<br />
undersøgende og polyfone fortællinger,<br />
som ikke umiddelbart lader<br />
sig slue sammen i en pædagogisk<br />
morale. Det har bla. den konsekvens,<br />
at det i sidste instans vil<br />
lægge op til og legitimere en skri-<br />
og tolkningspraksis, som på mange<br />
måder, erkendelsesmæssigt og formidlingsmæssigt,<br />
vil ligge tæere<br />
på et kreativt, æstetisk udtryk, end<br />
på det som vi normalt forbinder<br />
med begrebet dokumentation.<br />
Er hensigten derimod at fortælle,<br />
hvad pædagogik er, hvad<br />
pædagogik er ”for os - her i denne<br />
institution” eller at illustrere et<br />
hævdvundet pædagogisk princip<br />
– så vil fortællingen om pædagogisk<br />
praksis uvægerligt have en<br />
tendens til at lukke sig om sig selv<br />
og måske miste sit læringspotentiale.<br />
Det betyder selvfølgelig ikke,<br />
at en sådan skripraksis diskvalificeres,<br />
men at den måske modsvarer<br />
en anden interesse end den<br />
rent lærings- og udviklingsmæssige.<br />
Nemlig at man af strategiske,<br />
politiske, ideologiske og formid-