Praksisfortællinger i aldersintegrerede institutioner - Bupl

More documents

Recommendations

Info

To hensigter med fortællin I forhold til at anvende praksisfortællinger i pædagogisk praksis kan Bakhtin bidrage med endnu en karakteristik, som kan være frugtbar. Sproglig kommunikation og formidling kan placere sig mellem to yderpoler - det autoritative ord og det indre overbevisende ord. Den monologe udtryksform forbinder han med begrebet det autoritative ord. Det autoritative ord er karakteriseret ved at tiltage sig en autoritær position i forhold til andre mulige sprogliggørelser, det er ”faderens, forældrenes og lærerens ord” (Bakhtin, 1981, p. 342). Det er en sprogbrug, som kræver ureflekteret tilslutning, fordi den forstår sig selv som hierarkisk højere placeret end andre former for sprogliggørelse. Typisk vil denne sprogbrug trække sin autoritet fra allerede anerkendte ideologiske, videnskabelige, moralske og pædagogiske sandheder. Derfor giver denne sproglige iscenesæelse ingen rum for dialog, kritik, refleksivitet og selvstændig tænkning. Men heller ingen rum for en egentlig tilpasning til den konkrete kontekst, dertil er det autoritative ord for distanceret og for selvberoende. I modsætning hertil er den dialogiske udtryksform forbundet med begrebet det indre overbevisende ord. ”…. Det indre overbevisende ord er halvt-vores og halvt-nogen-andres. Dets kreativitet og produktivitet består netop i den kendsgerning, at sådan et ord vækker nye og uaængige ord, at det organiserer mængder af vore egne ord indefra, og ikke forbliver i en isoleret og statisk tilstand. (…) (Bakhtin, 1981, p.346) Det indre overbevisende ord er altså karakteriseret ved åbenhed, flertydighed, kontekstfølsomhed og fremstår som en ufærdig sprogliggørelse, der indbyder til dialog 24 og fortolkning. Det er, ifølge Bakhtin, fraværet af det ydre autoritative ord, som giver plads til at skabe mening og forståelse på nye måder og i tæt tilknytning til en konkret praksis. Dvs. at læreprocesser er aængige af en høj grad af sproglig (diskursiv) åbenhed. Fortolkningsmæssige modsætninger, konflikter, uforløsthed og uklarhed er det, som skaber dialog og dermed åbner for den dynamiske flertydighed, som udgør en væsentlig drivkra i en kreativ forståelses- og læringsproces. Fortællinger om pædagogisk praksis kan bevæge sig mellem disse to poler, og her vil det være afgørende, hvad hensigten er med at beskrive pædagogisk praksis. Yderpoler i brugen af fortællinger Er hensigten at bruge fortællingen til at blive klogere på pædagogisk praksis, må man skabe åbne, undersøgende og polyfone fortællinger, som ikke umiddelbart lader sig slue sammen i en pædagogisk morale. Det har bla. den konsekvens, at det i sidste instans vil lægge op til og legitimere en skri- og tolkningspraksis, som på mange måder, erkendelsesmæssigt og formidlingsmæssigt, vil ligge tæere på et kreativt, æstetisk udtryk, end på det som vi normalt forbinder med begrebet dokumentation. Er hensigten derimod at fortælle, hvad pædagogik er, hvad pædagogik er ”for os - her i denne institution” eller at illustrere et hævdvundet pædagogisk princip – så vil fortællingen om pædagogisk praksis uvægerligt have en tendens til at lukke sig om sig selv og måske miste sit læringspotentiale. Det betyder selvfølgelig ikke, at en sådan skripraksis diskvalificeres, men at den måske modsvarer en anden interesse end den rent lærings- og udviklingsmæssige. Nemlig at man af strategiske, politiske, ideologiske og formid-
ger fra praksis lingsmæssige grunde ønsker at beskrive, hvilke mål man har for sin pædagogiske praksis. Feks. i forhold til forældre, bestyrelser og politikere. Det er Gud der bestemmer! Det er eftermiddag. Børnene er ved at være færdige med at spise deres eftermiddagsmad. Lasse (fem år) sidder for bordenden, han er ved at samle sit affald sammen. Da han er næsten færdig med oprydningen, begynder han at fjolle rundt med den pose som hans mad har været i. Martin (fi re år), som sidder ved siden af Lasse med sin egen madpose, spiller med på hans fjollerier. Hurtigt udvikler legen sig til en konkurrence i hvem der kan lave mest støj med posen. Jeg bryder ind og beder dem om at stoppe legen. Martin stopper. Lasse sidder stille lidt tid, hvorefter han tager posen hen over hovedet. Jeg: ”Lasse jeg vil ikke have at du tager posen hen over dit hoved, det er farligt”. Lasse har nu trukket posen helt ned over sit hoved. Jeg rejser mig og går hen til ham. Jeg: ”Lasse jeg vil have at du tager posen af”. Lasse sidder stille, mens han holder fat i posen med hænderne, - gennem posen griner han til Martin. Jeg tager fat i posen, han slipper sit tag og jeg løfter den af hans hoved. Jeg: ”Lasse, du må ikke tage en pose hen over dit hoved. Det er meget farligt. Man kan jo ikke trække vejret, når posen er der”. Martin: ” Man kan dø af det!”. Jeg: ” Ja det er rigtigt, man dør hvis man ikke får luft”. Lasse: ”Jeg kan da godt få luft, for der er jo luft i posen”. Lasse tager Martins pose og skal til at trække den hen over sit hoved. Jeg tager posen fra ham. Jeg: ”LASSE, jeg vil ikke have at du tager en pose hen over dit hoved. Det er vigtigt du forstår hvor farligt det er!”. Lasse: ”Det bestemmer du ikke…”. Jeg: ”Jo det bestemmer jeg”. Lasse: ”Du bestemmer ikke over mig…”. Jeg: ”Jo, når du er her i børnehaven og vil gøre noget dumt, så er det mig der bestemmer over dig!”. Lasse: ”Det er ikke dig der bestemmer over mig…. Det gør Gud. Det er ham der bestemmer over alt, også over dig!.... Og Gud siger, jeg godt må!”. 25
Page 1 and 2: Praksisfortællinger i aldersintegr
Page 3 and 4: Forord Denne rapport er skrevet som
Page 5 and 6: Regnbuelandet ”Øj se Viktor, fø
Page 7 and 8: element af anderledeshed eller ufor
Page 9 and 10: space hvordan formen kan understø
Page 11 and 12: at spilde. Det kan være lege, hvor
Page 13 and 14: ord, gøre klar til måltider, dele
Page 15 and 16: under gav et langt mere nuanceret b
Page 17 and 18: Om fortællingens form Den simplest
Page 19 and 20: m mæssige tematiseringer, konfl ik
Page 21 and 22: t re r it rne ly n” Hovsa ”Jeg
Page 23: hed get rende. Men det er en skri p
Page 27 and 28: fleksivitet giske grundfortællinge
Page 29 and 30: n n pædagogiske praksis løgnagtig
Page 31 and 32: Børnefængeren af læder! Den er k
Page 33 and 34: - tips og tricks skaber forventning
Page 35 and 36: at der var en høj grad af bevidsth
Page 37 and 38: skribent føle, at hun skriver uden
Page 39: Netværket af aldersintegrerede ins

Praksisfortællinger i aldersintegrerede institutioner - Bupl

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?