Praksisfortællinger i aldersintegrerede institutioner - Bupl

Så er de klar
pædagogiske bestræbelser - og her
udgør praksisfortællingen én af
mange forskellige dokumentationsformer.
Dokumentation har været
et krav som kom udefra, fra det
politiske system, fra institutionsbestyrelser
og forældre - og har
været kædet sammen med krav
om evaluering og kvalitetssikring
som elementer i den off entlige
modernisering, decentralisering og
markedsgørelse. Men samtidig er
dokumentationen af pædagogisk
praksis også motiveret af professionernes
egne, indre logikker og
ønsket om synliggørelse og profi lering
som led i en øget legitimering
og professionalisering af pædagogisk
arbejde.
Udover at være et led i bestræbelsen
på at dokumentere
pædagogisk arbejde er der måske
også en anden, mere vidtlø ig,
begrundelse for denne optagethed
af fortællingen. Fortællingen kan
opfa es som en betydningsfuld
aktivitet i et samfund, hvor traditionelle
(bla. arbejds- og professions-)
fælleskaber er svækkede
og det derfor bliver nødvendigt at
Det er to dage før vores dansehold, bestående af 5 piger i
6-9 års alderen, skal optræde med et dansenummer.
To piger der har forladt den ugentlige øvning for fl ere
uger siden, har fortrudt og vil gerne danse med alligevel. Det
må de ikke og de er skuffede, selvom de godt kan se at det
ikke går når de ikke kender koreografi en.
Lidt efter spørger to af pigerne fra danseholdet, om de
må låne CDen med musikken til dansen. ”Hvis vi øver med
dem til de kan dansen, må de så gerne være med alligevel?”,
spørger de. Jeg siger at det må de men kun hvis de
kan den lige så perfekt som de andre dansere. Kan de ikke
det inden de skal optræde, får de ikke lov.
De fi re piger går ind i danserummet og i to dage høres
musik og høje kontante rettelser og kommandoer. Sidst
på eftermiddagen, dagen før slaget skal stå, slukkes
musikken og en af de to trænere stikker hovedet ud. ”Så
er de klar”, meddeler hun.
6
arbejde aktivt for at skabe fælles
forståelse og mening. Fortællinger
bliver til ”stedfortrædende erfaring”
(Horsdal, 1999, p. 46-47), der
kan sammenkny e personer med
forskellig baggrund og perspektiv
og således en væsentlig ingrediens
i et moderne arbejdsliv.
Fortællinger fra
pædagogisk praksis
Pædagogisk praksis er fyldt med
fortællinger. Fortællinger om børn
og børns relationer til hinanden,
om pædagogiske succeser og fejltrin
eller fortællinger om institutionens
udvikling og historie.
I hverdagen er det i fortællingens
form, at pædagogen o est
identifi cerer og udvikler sin opfattelse
af børnene, sin opfa else af
sig selv, sin egen faglighed, sine
kollegiale relationer osv. Typisk er
det når noget uforudset indtræff er,
når der sker noget ekstraordinært i
hverdagen, at der fortælles om det.
Fortællingen er den sprogform,
der umiddelbart byder sig til, når
noget ikke bare er, som det plejer,
men måske overrasker, undrer eller
fremviser et større eller mindre