Hvorfor er det sjovt at surfe på nettet? - Forskning

OM HVORFOR INTERNETSØGNINGER KAN VÆRE UNDERHOLDENDE: 

16 HYPOTESER GENEREREDE PÅ BAGGRUND AF ET LITTERATURSTUDIE FORETAGET MED ET 

MEDIEPSYKOLOGISK PERSPEKTIV 

Serena Borsello, a09sebo 

Speciale i Biblioteks og informationsvidenskab 

Det Informationsvidenskabelig Akademi, sommer 2011. 

Vejleder: Pia Borlund 

Antal ord: 27.221

2 

Underholdende internetsøgninger – Serena Borsello 

ABSTRACT 

_________________________________________________________________________________________________ 

Purpose – This thesis was aimed to develop a set of hypothesis that can explain why 

web search can be seen as a form for entertainment. 

Design/methodology/approach – A media psychological approach was taken. A 

group of web search user studies and quotes from in‐depth interviews where respondents 

refer to theirs web search experience were analysed. Vorderer, Klimmt og Ritterfelds 

(2004) model for entertaining experience where used as a tool for the analysis. 

Findings – The analysis shows that Vorderer, Klimmt og Ritterfelds model for 

entertainment experience can be applied to web search. 16 hypothesis were generated as a 

result of the analysis. Those hypothesis state that: according to their mood, individuals can 

possibly choose a low or high interactive use of the Internet in search of a relaxing or 

stimulating experience; the Internet can possibly support entertainment by means of new 

content, new features, beautiful design, friendly language, use of avatars and of narrative. 

Bates (1989) berrypicking‐model can be used to visualize different kind of entertaining web 

experiences. 

Research limitations/implications –Concepts of media psychology have been 

applied to a web search context. It is possible that the process was misleading. The analysis 

is based on studies undertaken on different user groups, and with different methods. The 

hypothesis generated can consequently most likely apply for single user groups. No claim 

on the direction and causality of the relationships shown in the hypothesis is made. 

Practical implications – It is suggest that future surveys of web use shall include 

web search as a possible way users can be entertained by and that escapism and 

achievement shall be included as possible motivation to use the Internet. It is suggested that 

leisure as a dimension of task is included as independent variable in user studies. The 

hypothesis generated can be used as inspiration for future research. 

Originality/value – The thesis shows that a media psychological approach can be 

fruitful in understanding casual leisure search, as defined by Elseweiler, Wilson og 

Kiregaard‐Lunn ([in press]).

INDHOLDSFORTEGNELSE 

3 


TITEL .......................................................................................... ERROR! BOOKMARK NOT DEFINED. 

INDHOLDSFORTEGNELSE .................................................................................................................... 3 

INDLEDNING............................................................................................................................................. 5 

1. TEORI OG BEGREBSAFKLARING.................................................................................................10 

1.1 TEORI..................................................................................................................................................................10 

1.1.1. Det integrerede IS&R kognitive framework ...............................................................................10 

1.1.2. Fritidsaktiviteter ....................................................................................................................................11 

1.1.3. Underholdning.........................................................................................................................................13 

1.1.4. Underholdning som fritidsaktivitet................................................................................................15 

1.2 BEGREBSAFKLARING........................................................................................................................................15 

2. LITTERATURVIEW: OPERATIONALISERINGER AF BEGREBET UNDERHOLDNING ...18 

3. METODE .............................................................................................................................................25 

3.1 HVORFOR VORDERER, KLIMMT OG RITTERFELDS (2004) MODEL........................................................25 

3.2 LITTERATURGRUNDLAG ..................................................................................................................................27 

3.3 FREMGANGSMÅDE ............................................................................................................................................30 

4. ANALYSE.............................................................................................................................................32 

4.1 INDIVID............................................................................................................................................................32 

4.1.1. Ophævelse af tvivl...................................................................................................................................32 

4.1.2. Empati.........................................................................................................................................................34 

4.1.3. Parasocial interaktion .........................................................................................................................36 

4.1.4. Tilstedeværelse........................................................................................................................................37 

4.1.5. Interesse .....................................................................................................................................................39 

4.2. MOTIVATION...............................................................................................................................................43 

4.2.1. Eskapisme..................................................................................................................................................43 

4.2.2. Emotionsregulering ..............................................................................................................................45 

4.2.3 Ønske om at opleve succes....................................................................................................................47 

4.3 MEDIE ...............................................................................................................................................................49 

4.3.1 Indhold ..........................................................................................................................................................49 

4.3.2. Form.............................................................................................................................................................51 

4.5. SAMLEDE RESULTATER AF ANALYSEN..........................................................................................56 

5. DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING.........................................................................................62 

5.1. UNDERHOLDNEDE INTERNETSØGNIGNER OG CASUAL LEISURE SEARCH ...............................................62 

5.2. EN DOBBELT MODEL FOR UNDERHOLDENDE INTERNETSØGNINGER ....................................................64 

5.3. LIMITATIONER AF UNDERSØGELSEN OG NYE FORSKNINGSRETNING.....................................................68 

5.4. PERSPEKTIVERING OG MULIGE ANVENDELSER .........................................................................................69 

KONKLUSION .........................................................................................................................................72 

BIBLIOGRAFI..........................................................................................................................................74

FIGURLISTE 

4 


Figur 1 (s. 11): Det integrerede IS&R model. Fra Ingwersen & Järvelin 2005, 

s. 274. 

Figur 2 (s. 13): Elsweilser, Wison & Kirekegaard‐Lunn ([in press]) model for 

casual leisure–søgninger. 

Figur 3 (s. 18‐19): Forskellige operationaliseringer af underholdning i 

forskellige studier. 

Figur 4 (s. 26): Model for underholdende medieoplevelse. Fra Vorderer, 

Klimmt & Ritterfeld 2004, s. 393. 

Figur 5 (s. 31): Fremgangsmåde. 

Figur 6 (s. 57): De genererede hypoteser fordelte efter element: individ, 

motiv, medie og kontekst. 

Figur 7 (s. 58): De identificerede faktorer, der spiller en rolle i forhold til 

underholdning ved internetsøgninger. 

Figur 8 (s. 65): Berrypicking‐model for informationssøgningsproces. Fra 

Bates 1989, s. 410. 

Figur 9 (s. 66): Informationssøgninger bliver foretaget inden for individets 

area af interesse. Fra Bates 1989, s. 411. 

Figur 10 (s. 67): Et eksempel på passiv underholdning ved 

internetsøgninger. Inspireret af Bates (1989) berrypicking‐model. 

Figur 11 (s. 68): Et eksempel på aktiv underholdning ved internetsøgninger. 

Inspireret af Bates (1989) berrypicking‐model.

INDLEDNING 

5 


Information og underholdning er typisk set som to modsætninger : et tyk 

encyklopædibind ser ikke ud til at have meget til fælles med et Michael Jackson videoklip. 

Information og underholdning er derimod tæt forbundne med hinanden og kan ikke skilles 

af (Case 2007, s. 108, 110; Dervin 2010, s. 994; Hektor 2001, s. 268, Vorderer 2001, s. 

249). På trods at dette, er information og underholdning genstandsområde for fag, der ikke 

har meget kontakt med hinanden. Informations‐ og biblioteksvidenskab (Library and 

Information Science, fremover LIS) blev født som konsekvens af en pludseligt eksplosion af 

videnskabelige og tekniske artikler (Saracevic 2009, s. 2571) og har derfor af naturlige 

årsager haft fokus på informationsrige tekstlige dokumenter. Mediepsykologi har derimod 

fokus på produkter, der er lavet for at underholde et bredt publikum (Vorderer 2001, s. 

249): radioprogrammer, magasiner og film m.m. Internettet som medie udfordrer både LIS 

og mediepsykologi (Morris & Ogan 1996; Napoli 2010; Vorderer 2003, s. 143‐144), ikke 

mindst fordi det på én gang giver adgang til tekstlige og multimediale dokumenter, med 

forskellige grader af informations‐ og underholdningsværdier. 

Jeg forventer, at en tværfagligt tilgang til begreberne information og underholdning 

vil være frugtbar. Med dette speciale vil jeg undersøge en af de tilfælde, hvor information og 

underholdning mest synligt integreres: nemlig det tilfælde, hvor internetsøgninger bliver 

brugte som underholdningsmiddel. Jeg kalder dette fænomen for ”underholdende 

internetsøgninger”. Denne type søgninger har ikke været genstand for undersøgelser, men 

kendetegner en meget udbredt brug af internettet: i USA går 30% af alle internetbrugere 

hver dag på nettet uden at have et særligt informationsbehov, bare for at få tiden til at gå 

(Fallows 2006, s. 1‐2), og 69 % af alle internetbrugere siger, at internettet er et godt 

underholdningsmiddel (Fallows 2004, s. i). Internettet er brugt som underholdningsmiddel 

af både mænd og kvinder (Colley & Maltby 2007, s. 2011), unge (Andersen et al. 2007, s. 

345) og voksne (Taylor et al. 2003, s. 237), begyndere og erfarne brugere (Horrigan 2000, 

s. 13), amerikanere (Fellows 2006), europæere (Haddon 1999) og asiatere (Malik & 

Mamhood 2009). 

Flere forfattere har anerkendt, at brugere kan gå på internettet for at have det sjovt 

(Hammond, McWilliam & Diaz 1998), blive stimuleret (Huang 2003, s. 425), blive 

underholdt (San José‐Cabezudo, Gutiérrez‐Cillán & Gutiérrez‐Arranz 2008, s. 401) eller bare

6 


fordi de kan lide det (Laplante & Downie 2011). Men hvordan kan det være, at 

internetsøgninger kan give en oplevelse af underholdning? Det spørgsmålet, som jeg 

ved hjælp af LIS og mediepsykologi vil søge svar på i dette speciale. 

Et svar på dette spørgsmål er af både samfundsmæssig og akademisk interesse. 

Nydannede termer som ”infotainment” og ”spillifisering” viser, at information og 

underholdning godt kan integreres. Den første terme referer til en integration af 

information og underholdning og er især relevant i forhold til uddannelsesbranchen 

(Bartsch et al. 2006, s. 261; Leung & Wei 1998, s. 263; Schramm & Wirth 2008, s. 40; 

Vorderer 2001, s. 249‐250; Vorderer, Klimmt & Ritterfeld 2004, s. 240). Integration af 

information og underholdning er nemlig lovende i forhold til læring (Dede 2009; Wong et al. 

2007) og informationshåndtering: ”[..] entertainment appears more and more to be a crucial 

condition for successful information processing” (Vorderer 2001, s. 250). Termen 

”spillifisering” refererer derimod til anvendelse af spillemekanisme uden for et spil 

(Gamification Encyclopedia). Firmaer og institutioner bruger spillemekanismer til at 

engagere individerne i brug af deres produkter og ydelser (ivi). Disse to tendenser er 

eksempler på en øget interesse rettet mod individernes oplevelser ved teknologibrug. 

Underholdende oplevelser er som regel set som noget positivt, men der bliver også 

peget på negative konsekvenser, som især bliver knyttet til brug af internettet. Der er en 

bekymring om, at brug af internettet kan være så engagerende, at det kan føre til ensomhed 

(Scealy, Phillips & Stevenson 2002), og endda afhængighed (Greenfield 2000; Taylor et al. 

2003; Yang & Tung, 2007). En forståelse af, hvorfor internetsøgninger kan være 

underholdende ville være med til at kvalificere denne debat ved at pege på faktorer, der 

fører til underholdning. 

Den akademiske verden kalder på sin side også på en integration af begrebet 

underholdning” i studier af informationssøgning (Case 2007) og efterspørger specifikt 

studier af underholdning i forhold til internetbrug (Pace 2004; Waller 2011, s. 774). En 

undersøgelse af de underholdende aspekter ved internetsøgninger ville bidrage til forståelse 

af en specifik og nyidentificeret type informationssøgning: casual leisure 1søgninger 

(Elsweiler, Wilson & Kirekegaard‐Lunn [in press]). Disse søgninger er karakteriseret ved, at 

de ikke tager afsæt i et informationsbehov (Ibidem). Allerede i 1981 forslog Wilson (2006, s. 

664) en definition af informationssøgning, der ikke tog udgangspunkt i informationsbehov. I 

nyere tider taler Slone (2002, s. 1162) om ”folk der søger for at underholde sig”; Huang 

1 I mangel på en bedre alternativ beholder jeg termen på engelsk. Begrebet casual leisure er forklaret i § 1.1.2.

7 


(2003) taler om ”underholdnings‐surfere”, og beskriver dem som individer, der ikke gå på 

nettet fordi de har behov for information, men fordi de har et oplevelsesbehov; Nicholas og 

Dobrowolski (2001) taler om det ”information player” og Waller (2011, s. 772) forslår 

termen ”leisure search” for at referere til søgninger foretaget som fritidsaktiviteter. 

Spørgsmål om hvorvidt internetsøgninger foretaget i brugernes fritid er 

underholdende, kan være banale eller, som en respondent udtaler det: ”I think that's a very 

stupid question. If I didn't _enjoy_ it, I wouldn't _do_ it“ (Chen, Wingand & Nilan 2000). 

Spørgsmål om, hvorfor internetsøgninger foretaget i brugernes fritid er underholdende, er 

derimod ikke så indlysende, eller i hvert fald ikke for de brugere, der foretager dem: “It's just 

something I like to do . . . it's hard to explain . . . “ (ivi). 

Det er faktisk svært at finde et svar på spørgsmålet om hvorvidt internetsøgninger er 

underholdende, især hvis man kun anvender teorier og modeller, udviklede inden for LIS. 

Underholdning falder nemlig ikke under for LIS´ kerneområder, og der findes derfor heller 

ikke teorier, der kan forklare en oplevelse af underholdning opnået ved internetsøgninger. 

For at få hjælp til at besvare spørgsmålet, har jeg derfor rettet blikket mod mediepsykologi, 

som er et fag, der blandt andet beskæftiger sig med brug af medier og dets effekter på 

individet (Allingham 2008). I mediepsykologien har jeg fundet en model, som jeg vurderer, 

har potentiale til at forklare, hvorfor internetsøgninger kan være underholdende. 

Formålet med mit speciale bliver således at undersøge i hvilket omfang Vorderer, 

Klimmt og Ritterfelds (2004) model for medieunderholdning kan danne en 

forståelsesramme for underholdende internetsøgninger, og hvilke hypotese det kan føre til, 

når det bliver appliceret til internetsøgninger. For at kunne besvare disse spørgsmål, er en 

indledende diskussion af begreberne internetsøgninger og underholdning nødvendigt. 

Specialets problemstilling og undersøgelsesspørgsmål er derfor de følgende: 

SPECIALET? 

HVORFOR KAN INTERNETSØGNINGER VÆRE UNDERHOLDENDE? 

0. HVORDAN DEFINERES INTERNETSØGNIGNER OG UNDERHOLDNING I 

1. HVORDAN KAN VORDERER, KLIMMT OG RITTERFELDS (2004) MODEL 

OVERFØRES TIL INTERNETSØGNINGER? 

2. HVILKE HYPOTESER FØRER VORDERER, KLIMMT OG RITTERFELDS (2004) 

MODEL FREM TIL, NÅR DET BLIVER APPLICERET TIL INTERNETSØGNIGNER?

I det følgende vil jeg afgrænse det område, som jeg undersøger. 

8 


Informationssøgning er én blandt flere informationsrelaterede aktiviteter, som et 

individ kan foretage i sin fritid (Hektor 2001). Der bliver i specialet ikke taget andre 

informationsrelaterede aktiviteter i betragtning såsom produktion, deling og brug af 

information. Brug af internettets funktionaliteter, der medierer menneske/menneske 

kommunikation vil således heller ikke blive taget i betragtning. Jeg er klar over, at disse 

aktiviteter kan være relaterede til underholdning (Kim, Sohn & Choi 2011; Fulton 2009, s. 

255). I dette speciale har jeg dog valgt at fokusere på den underholdning, der kommer som 

resultat af internetsøgninger. 

Internetsøgninger er i specialet defineret som informationssøgninger, der bliver 

foretaget på internettet, enten via en søgemaskine eller ved http‐ adresse, på en eller flere 

hjemmesider. Jeg vil begrænse definitionen til kun at dække over søgninger foretaget 

individuelt, og af raske mennesker. 

Specialet er struktureret som følger. 

Kapitel 1 gør rede for den teoretiske ramme, som specialet falder inden for. I den 

første sektion (§ 1.1) introducerer jeg de teorier og modeller, der står til baggrund for 

udformning af specialet: det integrerede IS&R (Information Seeking and Retrieval) kognitive 

framework (Ingwersen & Järvelin, 2005); Elsweiler, Wilson og Kirekegaard‐Lunns ([in 

press]) model for casual leisure søgninger; Stebbins (2009) taksonomi over 

fritidsaktiviteter og Lin, Fernandez og Gregors (2010) definition af underholdning. Med 

dette udgangspunkt vil jeg forklare min forståelse af underholdning som en fritidsaktivitet. 

Den anden sektion indeholder en begrebsafklaring af de centrale termer, der bliver 

anvendte i specialet (§ 1.2). 

Kapitel 2 indeholder et litteraturview over LIS‐ studier, som har behandlet 

underholdning ved internetsøgninger. Jeg vil her fokusere på anvendte operationaliseringer 

af begrebet underholdning og pege på de konsekvenser, som disse har, i forhold til specialets 

problemstillingen. 

I kapitel 3 argumenterer jeg for de metodiske valg der står bag den metode, som jeg 

har brugt til at besvare problemstillingen. I den første sektion af kapitlet (§ 3.1) vil jeg 

forklare, hvorfor jeg har taget et mediepsykologisk perspektiv og hvorfor jeg har valgt at 

bruge Vorderer, Klimmt og Ritterfelds (2004) model for underholdning ved mediebrug som 

redskab for min analyse. I den anden sektion (§ 3.2) vil jeg præsentere det 

litteraturgrundlag, der står bag min analyse, og pege på fordele og ulemper ved det. Den

9 


tredje sektion (§ 3.3) beskriver den fremgangsmåde, jeg har fulgt til at foretage min analyse 

og peger på mulige fejlkilder ved den. 

Kapitel 4 indeholder selve analysen af litteraturen, foretaget ud fra Vorderer, Klimmt 

og Ritterfelds (2004) model. Kapitel er opdelt i fire sektioner. De første tre sektioner svarer 

til de tre elementer, der bliver antaget har indflydelse på den underholdende oplevelse, dvs. 

faktorer der vedrører individet (§ 4.1), dets motiver bag mediebrug (§ 4.2) og medie (§ 4.3). 

I hver af disse sektioner vil jeg diskutere de begreber, modellen kommer med og relatere 

dem til internetsøgninger. Denne proces giver afkast i en række hypoteser om, hvordan 

disse elementer kan tænkes at være i relation til underholdning ved internetsøgninger. Alle 

disse hypoteser bliver samlede i den sidste sektion af kapitlet (§ 4.4). 

I kapitel 5 diskuterer jeg resultater af analysen. I den første sektion (§ 5.1) relaterer 

jeg resultater af analysen til Elsweilser, Wilson og Kirkegaard‐Lunns ([in press]) model for 

casual leisuresøgninger. I den anden sektion forslår jeg en model for underholdende 

internetsøgninger som er inspireret af Dörk, Sheelagh og Williamsons (2011) 

konceptualisering af informationssøgning og Bates (1989) berrypicking‐model. Den tredje 

sektion (§ 5.3) peger på dette studies begrænsninger og foreslår yderligere 

problemstillinger, der kunne være relevante at søge svar på. I den fjerde sektion (5.4) 

perspektiverer jeg resultater af analysen, og giver eksempler på deres 

anvendelsesmuligheder. 

Specialer afslutter med en konklusion og bibliografiske referencer.

1. TEORI OG BEGREBSAFKLARING 

10 


Dette kapitel ekspliciterer den teoretiske ramme, specialet falder indenfor. Dette 

kapitel besvarer arbejdsspørgsmål O.: Hvordan defineres informationsøgninger og 

underholdning i specialet? 

Kapitlet er delt op i to sektioner. I den første sektion (§ 1.1) præsenterer jeg de 

teorier, der danner baggrund for dette speciale: det integrerede IS&R framework 

(Ingwersen & Järvelin 2005); Elsweiler, Wilson og Kirkegaard‐Lunns ([in press]) model for 

casual leisure search; Stebbins (2009) taksonomi over fritidsaktiviteter og Lin, Fernandez og 

Gregors (2010) definition af underholdning ved internetbrug. Jeg vil her begrænse mig til at 

omtale de aspekter af teorierne, som jeg direkte vil referere til i løbet at specialet. Med dette 

udgangspunkt vil jeg forklare min forståelse af underholdende internetsøgninger som 

fritidsaktivitet. Den anden sektion (§ 1.2) indeholder en afklaring af de centrale begreber, 

som jeg anvender i specialet: information, informationssøgning, internet, internetsøgning, 

underholdning og underholdende internetsøgninger. Disse definitioner er 

arbejdsdefinitioner, dvs. at de forklarer, hvilke betydninger termerne har i specialet. Det er 

ikke min hensigt, at udarbejde konceptuelle definitioner, der kan anvendes udenfor denne 

kontekst. 

1.1 Teori 

1.1.1. Det integrerede IS&R kognitive framework 

Dette speciale tager udgangspunkt i den kognitive tilgang, som det er fremstillet af 

Ingwersen og Järvelin (2005). Kerner af den kognitive tilgang er, at individernes kognitive 

tilstand er resultat af en interaktion med alt, individet kommer i kontakt med (Belkin 1990, 

s. 11‐12). Ingwersen og Järveling udvikler denne påstand med at sige, at ikke kun individet, 

med alle de elementer, der er involverede i et informationssøgningsprocessen, interagerer 

og hermed påvirker hinanden (Ingwersen & Järvelin 2005, s. 30). Det integrerede IS&R 

framework repræsenterer et holistisk syn på informationssøgning (Ingwersen & Järvelin 

2005, s. 24, 29‐30) i det at det inkluderer alle de elementer, som forfatterne antager, har 

indflydelse på informationssøgning (figur 1). Dette sætter som ideelmål for forskningen, at 

den undersøger alt det, der er involveret i informationssøgning. De enkelte studier, der er 

udformet, efter dette framework er dog af pragmatiske årsager nødt til at fokusere på 

enkelte elementer, der påvirker informationssøgningen. Mit speciale har som formål at 

undersøge en af de effekter som systemet og kontekst kan have på individet. Den

11 


effekt, der bliver undersøgt er: oplevelse af underholdning; det system, der er taget i 

betragtning er: internettet; det element ved kontekst, der bliver undersøgt er: fritid 

som dimension af aktivitet (piler 1 og 2 i figur 1). 

Figur 1: Det integrerede IS&R 

model. Fra Ingwersen og Järvelin 

(2004). 

1.1.2. Fritidsaktiviteter 

I specialet forstås underholdende informationssøgning som én af de mulige 

aktiviteter, et individ kan vælge at give sig til i sin fritid. Fritidsaktiviteter er her forstået 

ifølge Stebbins (2009, s. 619) definition, som aktiviteter et individ frit kan engagere sig i, og 

som har positive konsekvenser for individet. Fritidsaktiviteter kan ifølge Stebbins 

kategoriseres efter deres kompleksitetsgrad (Ibidem, s. 622). Det lave grad af kompleksitet 

er karakteristisk for casual leisure. Casual leisure er ifølge Stebbins definition relativt korte 

og nydelige aktiviteter, der hverken kræver træning eller forberedelse: ” [..] immediately, 

intrinsically rewarding, relatively short‐lived pleasureble activity, requiring little or not 

special training to enjoy it” (Stebbins 2008, s. 336). Underholdning falder under denne 

kategori (Ibidem, s. 337). Stebbins medtager ikke internetbrug som eksempel på 

underholdende aktiviteter, men jeg går ud fra, at underholdende internetsøgninger kan 

klassificeres som casual leisure, under kategorien underholdning. I Stebbins taksonomi 

findes to typer underholdning: passiv og aktiv (Stebbins 2008, s. 337). Siden internettet er 

karakteriseret med, at det er et interaktiv medie (Huang 2003), mener jeg, at der skal i

12 


taksonomien skal tilføjes en kategori for interaktiv underholdning. Denne kategori dækker 

for såvel underholdende internetsøgninger som for andre underholdningsaktiviteter 

forbundet med brug af nye medie. Det drejer sig om de underholdningsformer, som Nakatsu 

kalder for ”ny underholdningsformer”, og som forfattere i deres taksonomi for 

underholdningsaktiviteter placeres dér, hvor passiv og aktiv underholdning integreres 

(Nakatsu, Rauterberg & Vorderer 2005, s. 9). 

Informationssøgninger foretaget som casual leisure adskiller sig fra andre typer 

informationssøgninger på en række punkter. Elsweiler, Wilson og Kirkegaard‐Lunn ([in 

press]) identificerer de følgende. 

Årsag. Informationsbehov er upræcise eller fraværende. Midlertidige 

informationsbehov er muligvis skabte, for at en informationssøgning kan finde sted. Casual 

leisure‐søgninger er ofte relaterede til fysisk og psykisk velvære. 

Formål. Formålet med casual leisuresøgninger er, at opnå et bestemt humør eller 

tilstand. Den fundne information er mindre vigtigt for individet end den oplevelse det får 

under søgeprocessen. 

Søgeadfærd. Søgninger kan evalueres som tilfredsstillende, selv om det søgte 

information ikke bliver fundet. 

På baggrund af to studier af informationssøgning foretaget i fritid, udarbejder 

Elsweiler, Wilson og Kirkegaard‐Lunn ([in press]) en model for casual leisure søgninger. 

Deres model er en udvidelse af Ingwersen og Järvelins (2005, s. 322) model over indlejrede 

kontekster for IS&R. Modellen illustrerer blandt andet, at casual leisure søgninger ikke altid 

tager afsæt i et informationsbehov, og at det behov, der generer søgningen til tider kan 

tilfredsstilles, uden at relevant information er blevet genfundet (Elsweiler, Wilson & 

Kirekgaard‐Lunn ([in press]) (figur 2).

Figur 2: Elsweilser, Wison & 

Kirekegaard‐Lunn ([in press]) 

model for casual leisure–søgninger. 

1.1.3. Underholdning 

13 


Underholdning er i specialet forstået som en oplevelse, som brugere kan få som 

resultat af interaktion med teknologien (user experience). Som alle oplevelser er den 

subjektiv, dynamisk og kontekst‐afhængig (Law et al. 2009). Konsekvenser af dette er, at 

det kun er det individ, der oplever underholdningen, der kan udtale sig om dets oplevelse. 

Jeg anvender i specialet den definition af underholdning som Lin, Fernandez og 

Gergor (2010, s. 907) formulerer. Forfatterne definerer underholdning som en oplevelse et 

individ får, når 1) individet er engageret i en aktivitet, 2) denne aktivitet giver individet 

positive følelser og 3) tilfredsstiller dets bevidste eller ubevidste behov.

14 


Internetsøgninger defineres derfor som underholdende når 1) individet er engageret 

i informationssøgning, 2) informationssøgning giver individet positive følelser og 3) 

tilfredsstiller dets bevidste eller ubevidste behov. 

Engagement er resultater af interaktion med systemet, og er relateret til ”interest, 

motivation, affect, attention, challenge, feedback, aestetics and sensory appeal, awarness, 

novelity, perceived control, perceived time, and interactivity” (O´Brien & Toms 2008, s. 

950). Engagement referer således til den grad, individet er kognitivt, fysisk og affektivt 

involveret i informationssøgningen. Engagement forudsætter, at individet er aktiv i 

interaktionen med systemet, og at systemet tilfredsstiller principper af brugervenlighed 

(ivi). Engagement er inkluderet i Kellys (2009, s. 123) overview over mål egnede til 

evaluering af IIR (Interactiv Information Retrieval), selv om det ikke endnu er det blevet 

anvendt fordi det giver mulighed for at evaluere aspekter af user experience, som andre 

subjektive mål ikke inkluderer. 

De positive følelser, som i definition refereres til, ”includes the notion of 

contentement, gladness, excitement and good feelings” (Lin, Fernandez & Gregor 2010, s. 

908). De repræsenterer således en generel tilstand af glæde og velvære. Det faktum, at der 

er følelsesmæssige aspekter involverede i informationssøgning, har været længe kendt i LIS 

(fx Kuhuthau 1991) og de har i de seneste år været hovedemne for en række studier (Bilal 

2005; Gwizdka & Lopatovska 2009; Julien, McKenchnie & Hart 2005; Kalbach 2006; Poddar 

& Ruthven 2010) 

Det beviste behov, som internetsøgninger kan tilfredsstille, er et informationsbehov 

eller et oplevelsesbehov (San José ‐ Cabezudo, Gutiérrez‐Cillán & Gutiérrez‐Arranz 2007). 

Flere forfattere påstår, at informationssøgning også kan tilfredsstille andre, ubevidste behov. 

Hektor (2001, s. 71) taler om basale behov som den drivkraft, der sætter 

hverdagsaktiviteter i gang, heriblandt informationssøgning. Af Maslows kendte hierarki 

over menneskelige behov, er det især behov for personligt udfoldelse, der er blevet relateret 

til informationssøgning (Kari 2006, s. 770). Andre forskere har derimod argumenter for, at 

meningsdannelse er en af de grundlæggende (basale) menneskelige behov, og at det 

befinder så på de nederste del af pyramiden (Leoweinstein 1994). Fritidsaktiviteter og 

casual leisure søgninger er relaterede til ”higher tings in life”, ligesom underholdning også 

er, fordi de tilfredsstiller udfoldelses‐behov (Kari & Hartel 2008, s. 1133). Baard, Deci og 

Ryan (2004) taler om behov for autonomi, kompetence of forbundethed, som Vorderer 

påstår, at mediabrug kan tilfredsstille.

1.1.4. Underholdning som fritidsaktivitet 

15 


Jeg forstår begrebet underholdning som en fritidsaktivitet. En aktivitet (task) er 

defineret som en serie kognitive og fysiske handlinger, som et individ foretager for at opnå 

et bestemt mål (Vakkari 2003, s. 416). En aktivitet har mange dimensioner (Xie 2009): den 

kan bl.a. blive karakteriseret ved dets kompleksitets‐grad, ved at være selv‐genereret eller 

givet, ved at være fritids‐ eller arbejdsrelateret. Alle dimensioner af en aktivitet har 

indflydelse på informationssøgningen (Bystöm & Hansen 2005, s. 1050; Toms et al. 2008). 

Aktiviteten er derfor et vigtigt element af konteksten for informationssøgning (Ingwersen & 

Järvelin 2005, s. 275; Kim 2008). Underholdning som aktivitet består i alle kognitive og 

fysiske handlinger et individ foretager, med det formål, at blive underholdt. 

En aktivitet kan blive delt op i underkategorier, som er mere specifikke handlinger 

som tilsammen fører til, at formålet med aktiviteten bliver opnået (Vakkari 2003, s. 416‐ 

417; Hektor 2001). Byström og Hansen (2005) ser en information behavior tasks som 

overordnede information seeking tasks, som igen er overordnede information searching 

tasks. Jeg opdeler ligeledes underholdning som aktivitet i tre niveauer. Det første niveau 

(behavior) svarer til underholdning på et generelt plan, som en af de mulige aktiviteter et 

individ kan vælge at give sig til i sin fritid. Det andet niveau (seeking) refererer til de 

beslutninger et individ skal træffe om, hvordan underholdning kan opnås, samt de 

handlinger der skal til, for at dette bliver en mulighed, fx at gå i biografen eller tænde for 

internettet. Det tredje niveau (searching) svarer, i dette sidste tilfælde, til alt interaktion 

mellem individet og internettet. Underholdende internetsøgninger befinder sig på dette 

niveau. 

1.2 Begrebsafklaring 

INFORMATION 

Information er materialiseret i dokumenter. I internettet er dokumenter html‐filer, 

databaser, billeder, videoklip osv. (Elsweiler, Wilson & Kirekegaard‐Lunn [in press]). 

INFORMATIONSSØGNING 

Termen informationssøgning dækker i specialet over de engelske termer information 

seeking, information search og information retrieval. Selv om de engelske begreber referer til

16 


fænomener, der har været genstande for forskellige discipliner, er der gode argumenter, der 

peger på, at deres integration er frugtbar (Ingwersen & Järvelin 2005). Med brug at denne 

fællesbetegnelse vil jeg understrege, at disse tre aspekter er forbundne med hinanden. I de 

tilfælde, hvor det er nødvendigt at referere til de specifikke discipliner, anvender jeg de 

engelske termer. 

INTERNET 

Man kan definerere internettet på forskellige møder, afhængigt af, om man betragter 

dets tekniske, kulturelle, praktiske eller metaforiske aspekter (Kari & Savolainen 2001). 

Afhængigt af hvilke funktioner af internettet, man gerne vil undersøge, er forskellige 

definitioner egnede. 

Jeg definerer i mit speciale internettet som et massemedie. Jeg forventer, at jeg ved 

at definere internettet som medie, vil få øje på aspekter af internetsøgninger, der er 

relevante i forhold til at forklare den oplevelse af underholdning som kan opleves ved 

internetsøgninger. Internettet er et heterogent medie, der udfordrer de traditionelle 

kommunikationsteorier, ikke mindst fordi internetbrugere netop ikke kan ses som et 

homogen masse, men som en heterogen gruppe bestående af individer (Morris & Ogan 

1996). ”The convergende of communication technologies, as represented by the computer, 

har set off this fear of demassification, as audience become more and more fragmented. […] 

When the Internet is conceptualized as a mass medium, what becomes clear is that neither 

mass nor medium can be precisely defined for all situations, but instead must be continually 

rearticulated depending on the situation” (Morris & Ogan 1996). Det samme udgangspunkt 

tager Hammond, McWilliam og Diaz (1998). 

Morris og Ogan (1996) klassificerer den kommunikation, som kan ske via internet i 

fire kategorier: 1) én til én asynkron kommunikation, fx e‐mail, 2) mange til mange asynkron 

kommunikation, fx intranet, 3) synkron kommunikation mellem flere individer, fx online spil 

og 4) asynkron kommunikation, hvor et individ søger information, fx på en hjemmeside. 

Genstandsområdet for dette speciale falder inden for den sidste kategori, som svarer til 

menneske/maskine‐interaktion. 

INTERNETSØGNING 

Når jeg i specialet taler om internetsøgninger, så refererer jeg til al interaktion 

mellem et individ og brugergrænsefladen uanset søgetaktik. Termen dækker således over 

både retrieval, search, browsing, monitoring, encountering af information og alle de mere 

specifikke taktiker som fx Kari (2004) og Xie (2008) nævner.

UNDERHOLDENDE INTERNETSØGNIGNER 

17 


Jeg definerer underholdende internetsøgninger som den type søgninger et individ 

giver sig til i sin fritid, med det formål, at opleve underholdning. 

UNDERHOLDNING 

Med termen underholdning oversætter jeg i specialet de engelske termer 

entertainment og enjoyment, som i den engelskesprogede litteratur enten er brugte som 

synonymer, eller er tæt forbundet med hinanden. Den teori, som jeg anvender i analysen, er 

for eksempel kaldt ”Theory of underholdning”, og har ”enjoyment” som det centrale begreb, 

brugt til at forklare den oplevelse individet får, når det bliver underholdt. Jeg har derudover 

konstateret, at der i den litteratur de to termer refererer til nogle tilfælde til det samme 

fænomen, i andre tilfælde kan de samme termer blive brugt til at referere til fænomener, der 

er definerede meget forskelligt. Jeg bruger den definition af underholdning, der er givet af 

Lin, Fernandez og Gregor (2010) for gang på gang at bestemme, om det givet studie referer 

til et fænomen, der falder inden for disse rammer.

18 


2. LITTERATURVIEW: operationaliseringer af begrebet underholdnig 

Dette review har til formål at afdække, hvordan begrebet underholdning er blevet 

operationaliseret i internetstudier. Først vil jeg give et overview over operationaliseringer 

af begrebet underholdning i forskellige studier (figur 3), dernæst vil jeg komme tættere på 

nogle af artiklerne. Til sidst vil jeg opsummere resultater af reviewet i forhold til specialets 

problemstilling. Reviewet har ikke ambition om at være fyldestgørende. Formålet med 

reviewet er at vise, at forskelle i operationalisering af begrebet underholdning gør, at det er 

tvivlsomt, at alle studierne analyserer det samme fænomen. 

Figur 3: Forskellige 

operationaliseringer af 

underholdning i forskellige studier. 

I DISSE STUDIER BETYDER UNDERHOLDNING, AT BRUGERNE… 

Andersen et al. 2008 

Aslanidou & Menexes 

2008 

Aktinson & Kydd 1997 

Brandtzæg, Heim & 

Karakasanovi 2011 

Chung & Yoo 2008 

Fallows 2004 

Fallows 2006 

Svarer ja til spørgsmålet om, de bruger internettet til at 

browse for sjov. 

Tilkendegiver, at de bruger internettet til én eller flere af de 

følgende aktiviteter: spille videospil; spille videospil med 

andre; lytte til musik; se film; købe produkter; søge efter 

billeder (OBS: kategorien er rekonstrueret ud fra forfatternes 

fortolkning af resultaterne) 

Svarer positiv på de følgende spørgsmål: Jeg synes at 

internettet er fornøjeligt; Jeg finder selve det med at bruge 

internettet Nydeligt; Jeg har det sjovt når jeg bruger 

internettet. 

Hører under klyngen kaldt “Entertainment Users”, som er 

karakteriseret ved, at brugerne ofte bruger internetradio og TV 

streaming, downloader mange spil og meget musik og gør 

meget brug af chatfunktioner. 

Svarer ja til de spørgsmål om motiver bag deres valg om at 

besøge hjemmesiden for en online avis, der danner en indeks 

for "underholdning", hvor underholdning står i modsætning til 

"socialisering" og "informationssøgning". 

Tilkendegiver, at de på internettet laver én eller flere af de 

følgende aktiviteter: spiller videospil; forfølger deres hobbyer; 

lytter til musik eller radio; lystlæser; ser film, trailers eller 

tegnefilm. 

Tilkendegiver, at de går på internettet uden en særlig grund, 

bare for sjovt eller for at få tiden til at gå.

Jansen & Spink 2006 

19 


Indtaster søgeord i søgemaskinen , der tematisk hører under 

kategorien "underholdning og fritid", og ikke de følgende 

kategorier: mennesker, steder og ting; computere og 

internettet; handel; rejser; arbejde og økonomi; sex og 

pornografi; sundhed og videnskab; samfund, kultur, etnicitet 

og religion, kunst; uddannelses og humanity; politik; ukendt 

eller andet. 

Jones 2002 Tilkendegiver, at de bruger internettet til at blive underholdt. 

Park 2009 

Pu, Chuang & Yang 2002 

Scealy, Phillips, 

Stevenson 2002 

Segev & Ahituv 2010 

Teo et al. 1999 

Vas & Gombor 2008 

Waller 2011 

Weber & Jaimes 2011 

Zhao et al. 2011 

Indtaster søgeterner i søgemaskinen, der refererer til en af de 

følgende emner: animation, broadcasting, drama, fortune, 

entertainers, generelt, film, musik. 

Indtaster søgeord i søgemaskinen, som manuelt og automatisk 

klassificeres under den tematiske kategori "underholdning", 

som har som underkategorierne: stjerner, popmusik og 

nyheder fra underholdningsindustri. 

Spiller videospil, spiller hasardspil eller downloader musik, 

billeder m.m. 

Indtaster søgetermer i søgemaskinen, hvis emne automatisk 

klassificeres under kategorien "underholdning" i taksonomien 

"Open Directory Project". 

Vælger den positive term i de følgende par af modsætninger 

for at beskrive, hvordan det er, at bruge internettet: sjovt vs. 

frustrerende; fornøjeligt vs. ubekvemt; positivt vs. negativt; 

nydeligt vs. smerteligt; spændende vs. kedeligt; dumt vs. 

klogt; behageligt vs. ubehageligt. 

Er enige i de udsagn, der relaterer motiver til at bruge 

internettet til underholdning, hvor de andre mulige motiver er: 

vane; få tiden til at gå; ophidselse; afslapning; selskab; 

informationssøgning; eskapisme; social interaktion. 

Indtaster søgeterner i søgemaskinen der emnemæssigt referer 

til popkultur og online shopping. 

Indtaster i søgemaskinen søgetermer, der i Y! Directory kan 

klassificeres som underholdning, hvor underholdning har de 

følgende underkategorier: musik; skuespiller; film; 

fjernsynsprogrammer; humor; tegnerserier og animationer. 

Er enige i de følgende udsagn: Jeg synes at det er interessant 

at bruge internettet; Jeg synes at det er nydeligt, at bruge 

internettet; Jeg syens at det er spændende, at bruge 

internettet; Jeg synes at det er sjovt, at bruge internettet. 

I litteraturen om internetsøgning støder man flere steder på termen underholdning. 

Dette er i sig selv et tegn på, at flere forskere har anerkendt, at underholdning er et 

væsentligt element i forhold til internetsøgninger. Underholdning er dog defineret og 

operationaliseret forskelligt fra studie til studie. Det skyldes formentlig, at der i LIS mangler

20 


en diskussion om begrebet underholdning, og at underholdning ikke er hovedfokus for 

internetstudier. Termen bliver i de fleste tilfælde lånt fra det naturlige sprog, og ikke 

betragtet som et videnskabelig begreb, der kræver en konceptualisering. Konsekvensen er, 

at resultaterne fra forskellige studier ikke direkte kan sammenlignes. 

Aslanidou og Menexes (2008) har fx ikke en decideret kategori for underholdning, 

men fra deres fortolkning af data kan man se, at de betragter computerspil, video og musik 

som underholdningsformer. Deres studie viser, at unge mænd i Grækenland i højere grad 

bruger disse underholdningsformer hvis de bor et sted, der ikke tilbyder et rigt socialliv. 

Aslanidou og Menexes inkluderer i deres studie også en kategori for ”informationssøgning til 

privat brug”. Selv om forfattere ikke betragter dette som en underholdningsmulighed, kan 

man på baggrund af disse data ikke udelukke, at de unge mænd også bliver underholdt ved 

at søge information til privat brug. Hwang, Cheong og Feeley (2009, s. 1110) adskiller på 

samme måde underholdning fra kommunikation og informationssøgning. Brandtzæg, Heim 

og Kara (2011) finder igennem en klyngeanalyse af data fra spørgeskemaundersøgelser fem 

typer brugere, hvor ”entertainment users” svarer til 10% af internetbrugerene. Gruppen er 

karakteriseret ved, at individerne i højere grad lytter til online tv eller radio, downloader 

spil og musik, og chatter (Ibidem). Man kan fra de nævnte studier ikke se, om individerne 

søger underholdning primært i multimediale produkter eller også i 

informationsøgningsprocesser. 

I studier baserede på analyser af logfiler, er underholdning en kategori, der bliver 

brugt til tematisk at klassificere emner for søgninger (Jansen & Spink 2006; Park 2009). 

Disse studier anvender klassifikationsskemaer, der er udviklede i andre kontekster (Waller 

2011, s. 763). Waller argumenterer derfor for, at de ikke er egnede til at identificere 

væsentlige kategorier for internetsøgninger (ivi). Med dette som motivation analyserer 

Waller (2011) indtastede søgetermerne i Google Australia i en periode af fire uger. 

Forfatteren sammenligner tidligere brugte klassifikationsskemaer med et 

klassifikationsskema lavet induktivt ud fra dataene. Hun identificerer på den mode en 

kategori, der alene forklarer en fjerdedel af internetbruget: popkultur. Popkultur udgør 

sammen med online‐shopping emnet for en fjerdedel af alle søgninger (Ibidem, s. 767). 

Waller fortolker disse data som et tegn på, at individerne bruger søgemaskiner som 

underholdningsmiddel: 

”Engaging in popular culture can be regarded as a leisure 

activity for most people. This is why some major Internet surveys 

code viewing of popular culture sites as entertainment rather than

21 


information acquisition […] With regard to product queries, some of 

the search engine users would have been searching for information 

about the product or wanting to buy the product. However, it seems 

reasonable to suppose that a substantial proportion of those queries 

relating to products can be regarded not as information seeking but 

the virtual equivalent of window‐shopping, that is, a leisure activity” 

(Waller 2011, s. 772). 

Popkultur som kategori er ikke synlig i andre studier, fordi den enten er delt op 

imellem forskellige kategorier, eller fordi den får en uigennemskuelig betegnelse (fx ”people 

places and things” i Jansen & Spink 2006 s. 257). Segev og Ahituv (2010) kritiserer også 

Spink og kollegaer for at ikke at forklare rationale bag deres klassifikation, og specifikt fordi 

kategorierne underholdning og mennesker kan være overlappende (Segev & Ahituv 2010, s. 

19). Popkultur som kategori dækker i Wallers (2011, s. 765) studie over ”popular music, TV 

shows, actor, movie, videogame, celebrity, Myspace, radio, Youtube”. Denne definition ligner 

på mange punkter Parks (2009) underholdnings kategori, som også er udviklet induktivt ud 

fra log fil fra et koreansk søgemaskine. Underholdnings‐kategorien inkluderer hos Park 

(2009, s. 130) : ”animation, broadcasting, dramas, fortune, entertainers, general, movies, 

music”. 

Fordelen med brug af log‐filer som datakilde er, at de repræsentere reelle søgninger, 

foretaget af reelle brugere i naturlige omgivelse (Jansen 2006; Waller 2011, s. 763). De 

nævnte studier danner derfor et realistisk billede af, hvad individerne søger på nettet. 

Problemet i forhold til specialets problemstilling er, at log‐filer ikke indeholder 

informationer om individernes formål med søgninger (Segev & Ahituv 2010, s. 22). 

Underholdning er her defineret a priori ud fra en antagelse om, hvad individerne opfatter 

som underholdende. Underholdning som kategori indeholder ofte multimediale indhold 

eller informationer der relaterer sig til underholdningsbranchen. Der er derimod bevis på, 

at individerne også leder efter underholdning andre steder, fx i politiske blogs (Kim & 

Johnson, in press) og online aviser (Chung & Yoo 2008; Flavián & Gurrea 2009; Diddi & 

LaRose 2006). Dette betyder, at hvis man vil undersøge det underholdende ved 

internetsøgning, skal man spørge brugerne selv, hvad de finder underholdende. 

Dette problem er delvis overvundet i de studier, der anvender spørgeskemaer som 

dataindsamlingsmetoder, fordi man derved har mulighed for at spørge respondenterne om 

formålet med deres søgninger. De anvendte spørgsmål til at spørge ind til motiver for 

internetbrug er derudover så generelle, at det ikke er muligt ud fra disse, at antage, hvad

22 


respondenterne søger, når de gerne vil underholdes (Aktinson & Kydd 1997; Teo, Lim & Lai 

1999). Det ville være ideelt, at koble dataene fra logfiler til informationer om individernes 

intention med søgninger, men dette vil gå ud over studiets naturalisme (Jansen 2006, s. 424‐ 

425). 

Et fælles problem for alle nævnte studier er, at begrebet underholdning ikke er 

tilpasset medietype. Begrebet underholdning er direkte overført fra de traditionelle 

underholdningsmedier (fjernsyn, biograf, radio, magasiner). Internettet er i disse studier set 

som en platform, hvorfra brugere kan få adgang til dokumenttyper, der svarer til 

traditionelle underholdningsprodukter såsom billeder, film, musik, videospil (Aslanidou & 

Menex 2008, s. 1382), video (Ryan & Rao 2008, s. 366) eller som relaterer sig til disse, fx 

film anmeldelser (Lin 2002, s. 8). Internettet er ikke set som et medie, der potentielt er 

underholdende i sig selv. Ved at anvende disse definitioner af underholdning kan man ikke 

opdage, om de underholdende oplevelser også udspringer andre steder fra, fx fra andre 

informationstunge dokumenter, eller fra selve søgeprocessen. 

En undtagelse er Scealy, Phillips og Stevensons (2002, s. 509) studie, hvor forfattere 

adskiller internetsøgninger i to underkategorier afhængigt af, om der er tale om 

arbejdsrelaterede eller fritidssøgninger: ”Searching for information was divided into either 

work/study searched, or searches for recreation/leisure”. Det interessante ved dette studie 

er, at den viser, at underholdning også kan komme fra internetsøgninger. Internetsøgninger 

viser sig derudover at være en mere populær kilde til underholdning, end brug af 

internetfunktioner, der eksplicit er tænkt som værende underholdende (Ibidem, s. 512). 

Resultater af dette studie viser, at generte mænd bruger internettet til underholdende 

søgninger mere end mænd, ikke generte. Forfattere fortolker dette resultat med, at 

internettet kan være et mere behageligt sted af færdes for generte mennesker, fordi det ikke 

involverer menneske/menneske‐relationer: ”The finding that shy males are much more 

likely to use the Internet for recreation/leisure searches may be becouse shy peopl feel more 

confortable finding information in a format that does not require sociale interaction or social 

skills” (Ibidem, s. 513). Det er dog ikke blevet påvist i hvilken retning, relationen går, dvs. 

om det er internetbrug, der øger generthed, eller om det er generthed, der fører til øget 

internetbrug som underholdningsmiddel (Ibidem, s.514). Downloading af spil og musik er 

derimod relateret til mænds uddannelsesgrad: jo lavere den er, jo mere downloading 

(Ibidem, s. 513). 

Lin, Fernandez og Gregor (2010) undersøger oplevelse af underholdning ud fra den 

samme definition, som jeg medtager i specialet. Det må derfor antages, at deres

23 


undersøgelse dækker over det samme fænomen, som jeg gerne vil undersøge. Problemet er, 

at deres undersøgelse har til formål, at identificerer de faktorer, der skaber underholdende 

læring ved besøg af et museums hjemmeside. Det betyder, at der i resultaterne ikke kan ses, 

om de fundne faktorer påvirker læring, underholdning, eller begge dele. Jeg forventer, at 

nogle at de faktorer, der fremmer underholdning i en kontekst af uformel læring kan 

generaliseres til underholdning oplevet i kontekster, men man kan ud fra dette studie ikke 

finde belæg, der dokumenterer denne påstand. 

Andre studier undersøger delelementer af underholdning, ligesom engagement (O´ 

Brien & Toms 2008) eller flow (Chen & Nilan 1999; Chen Wigand & Nilan 2000; Chen 2006; 

Pace 2004; Rettie 2001). Flow er et psykologisk begreb der referer til en tilstand, hvor 

individet er fuldt engageret i en aktivitet, bruger sine færdigheder optimalt og glemmer at 

tiden går. Flere studier har påvist, at oplevelse af flow kan finde sted ved internetbrug (Chen 

2006; Chen, Wigand & Nilan 2000; Huang 2003; Pace 2004; Rettie 2001), og specielt under 

internetsøgninger (Chen, Wigand & Nilan 1999). Både teoridrevne og groundtheory 

baserede studier (Pace 2004) fører til lignende resultater. Flow viser sig at være et relevant 

begreb i forhold til internetsøgninger, men det at være i flow, er ikke det samme som at blive 

underholdt. Oplevelse af flow kræver nemlig et højt koncentrationsniveau rettet mod 

opfyldning af en aktivitet (Rettie 2001). Når man vil underholde sig selv, kan man derimod 

nemmere komme til at distrahere sig selv (Rettie 2001). Underholdende søgninger kan 

derudover indgå i en multitasking‐proces, hvor individets opmærksomhed er delt imellem 

forskellige aktiviteer (Spink et al. 2006). En mulig forklaring på, at underholdning ikke er 

lige med flow er, at informationsbehov i underholdende informationsøgninger ikke er vigtigt 

(Elsweiler, Wilson & Kirekegaard‐Lunn [in press]), og at individet derfor ikke er motiveret 

til, at bruge alt sit energi på at tilfredsstille det. 

Rieh (2004) definerer også underholdning ud fra et subjektivt perspektiv: 

respondenterne fortæller, under indgående interviews, om formålet med deres søgninger. 

Formålet med Riehs studie er, at undersøge hvilke effekter hjemmet som kontekst har på 

informationssøgning. Underholdning er én blandt flere aktiviteter, som respondenterne kan 

være engagerede i. Det er ud fra artikelen ikke muligt, at afgøre, hvilke effekter 

underholdning som aktivitet alene har, på informationssøgning. Rieh følger Xies (2000; 

2008) terminologi og forstår underholdning som en overordnet aktivitet, der kan give 

anledning til forskellige informationsøgninger. Dette svarer til at forstå underholdning som 

et livsprojekt (Hektor 2001) eller en overordnet aktivitet (§ 1.1). Rieh finder ikke evidens 

for, at underholdning også kan være en aktivitet på informationssøgningsniveau. De 

informationssøgninger, som er relaterede til underholdning som overordnet aktivitet, kan

24 


her også have et utilitaristisk formål, som fx at booke en restaurant (Ibidem, s. 748). Disse 

søgninger falder derfor ikke under kategorien casual leisuresøgninger, idet aktivitetsfokus 

ved casual leisure er, på oplevelsen under selve søgningen. 

Slones (2002, s. 1162 ) kategori for underholdende søgninger indeholder derimod 

både søgninger foretaget med et praktisk formål, fordi de er underholdende i sig selv, eller 

fordi det vækker ens nysgerrighed: ”people searching for recreational purposes wanted to 

be entertained, either directly or indirectly. In some cases, the Internet or its content were 

the direct means of entertainment. In others, users sought information for later use, such as 

fiction, game schedules, etc. Searching for the purpose of curiosity was also categorized as 

recreational purposes.” Resultater af hans studier viser, at brugere involverede i denne type 

aktivitet ikke føler tidspres og udviser en eksplorativ søgeadfærd. 

Mit litteraturview viser, at det på grund af de anvendte definitioner og 

undersøgelsesmetoder, ikke er muligt i publicerede studier af internetsøgning, at 

identificere årsager til, at internetsøgninger kan blive brugte som underholdningsmiddel. 

Dette skyldes flere årsager, som jeg i det følgende vil opsummere. 

I studier baseret på analyser af transiction‐filer, eller spørgeskemaer med lukkede 

spørgsmål, er underholdning defineret a priori ud fra en antagelse af, hvad det forventes, er 

underholdende. Siden underholdning er en subjektiv oplevelse, er det ikke givet, at 

forfatterens definition af underholdning, svarer til brugernes. I disse studier er 

underholdning typisk defineret ved brug af multimediale indhold og spil. 

I de studier, hvor brugerne via spørgeskema bliver spurgt om motiver, bag 

internetbruget, bliver der ikke indsamlede data om, hvordan brugerne finder underholdning 

på internettet. Disse studier giver et bevis på, at brugerne bruger internet til underholdning, 

men det er ikke muligt at vide, hvor de finder det, fx om de også betragter internetsøgninger 

som en form for underholdning, eller på hvilke hjemmesider, de finder underholdning. 

I kvalitative studier, der er baseret på analyse af dagbøger eller interviews, er det 

muligt at få indikationer om motiver bag internetbrug, men disse informationer kan ikke 

relateres til informationssøgeadfærd. 

Først og fremmest skyldes det dog, at den underholdende oplevelse ved 

internetsøgninger ikke har været fokus for studierne. Der er dog studier, der har undersøgt 

deleelementer af underholdning, fx engagement (O´ Brien & Toms 2008), eller har fokuseret 

på enkelte elementer af en hjemmeside (fx Lin, Fernandez & Gregor 2010; Karat et al. 2002).

2. METODE 

25 


I dette kapitel vil jeg argumentere for den metode, jeg har valgt, til at besvare 

problemstillingen. Først vil jeg forklare, hvorfor jeg har valgt at tage et mediepsykologisk 

perspektiv og hvorfor jeg har valgt Vorderer, Klimmt og Ritterfelds (2004) model som 

redskab til analysen (§ 3.1). Jeg vil dernæst argumentere for mit valg om at bruge sekundær 

data, og diskutere fordele og ulemper, af de anvendte kilde (§ 3.2). Til sidst vil jeg illustrere 

min fremgangsmode og pege på mulige fejlkilder i den (§ 3.3). 

3.1 Hvorfor Vorderer, Klimmt og Ritterfelds (2004) model 

Formål med dette speciale er, at give et bud på, hvorfor internetsøgninger kan være 

underholdende. Hensigten er at finde frem til nogle hypoteser, der kan bruges som 

udgangspunkt for at undersøge, hvorfor brugere i deres hverdag vælger at bruge 

internetsøgninger som underholdningsmiddel, og om denne brug rent faktisk kan resultere i 

en oplevelse af underholdning. Wilson (2006, s. 666‐667) argumenterer for, at LIS er en 

tværfaglig disciplin, og at bidrag fra psykologien kan være nyttige, for at forklare brugernes 

adfærd og behov. Jeg tager udgangspunkt i denne bemærkning og vælger ud fra 

psykologiens mange retninger, mediepsykologi som udgangspunkt for min analyse. 

Jeg har valgt at tage et mediepsykologisk perspektiv for min analyse, fordi dette 

perspektiv har potentiale til at forklare brug af internettet set som medie, og dets effekter på 

brugeren. Mediepsykologi som fag, er resultatet af en anvendelse af psykologisk viden og 

teorier i relation til blandt andet nye medier. Det har som genstandsområde mediernes 

indvirkning på menneskelige følelser og adfærd og undersøger, ”hvordan de enkelte medier 

i kraft af deres teknologiske indretning og æstetiske udtryk bearbejder og organiserer 

menneskelig sansning og bevidsthed” (Allingham 2008, s.46). I fokus for mediepsykologien 

står forholdet mellem individet og mediet: grunden til og måden hvorpå, individet bruger 

mediet, og hvilke effekter denne brug har, på brugeren (Jantzen & Vetner 2008, s. 3). Jeg 

mener, at dette perspektiv kan bidrage til at forstå nogle af systemets påvirkninger på 

individet. 

Jeg har valgt at anvende Vorderer, Klimmt og Ritterfelds (2004) model. I det 

følgende vil jeg præsentere modellen. Jeg vurderer, at dette er nødvendigt, fordi modellen 

ikke tidligere er blevet anvendt inden for LIS.

Figur 4: Model for underholdende 

medieoplevelse. Fra Vorderer, 

Klimmt & Ritterfeld 2004, s. 393. 

26 


Vorderer, Klimmt & Ritterfelds framework viser hvilke faktorer, der har indflydelse 

på, om mediebrug resulterer i en underholdende oplevelse. Den essentielle pointe med 

modellen er, at underholdning er resultatet af interaktionen mellem forskellige faktorer, og 

at forskellige kombinationer af faktorer giver forskellige typer underholdning. I modellen er 

faktorer delte op i tre kategorier: individ, motiv, og medie. Modellen tager dermed højde for, 

at forskellige individer finder forskellige ting underholdende (Oliver 2003, s. 85), samt at 

det er individet, der afgør, om det er dets intention at lade sig underholde (Vorderer 2001, s. 

249). Vorderer, Klimmt og Ritterfeld fremsætter den hypotese, at mindst én faktor for 

ethvert kategori skal være til stede, for at underholdning finder sted, og denne hypotese 

vælger jeg at arbejde videre med. Forfatterne (Ibidem, s. 401) mener ikke, at deres model er 

fuldkommen, men at den kan udvikles til at inkludere andre faktorer, der har indflydelse på 

underholdning. 

Fordelen med denne model er, at den er funderet på resultater af mange års 

empiriske studier i mediepsykologi, indsamlede inden for forskellige teoretiske tilgange. 

Modellen tager også hensyn til de nyeste neurofysiologiske studier der har påvist, at den 

kognitive og den affektive dimension ikke kan skilles ad (Vorderer, klimmt & Ritterfeld

27 


2004, s. 388). Et syn som det kongnitive viewpoint deler (Ingwersen 1992, s. 38). 

Modellen kan betragtes som holistisk og individcentreret. Modellen tager højde for, at 

underholdning er dynamisk, idet oplevelsen af underholdning ændrer sig, når individ‐ eller 

medieforudsætninger ændrer sig. 

Modellen er ikke blevet verificeret i sin helhed, men den er efter publikationen i 

2004 blevet anvendt i forskellige studier. Modellen er især blevet anvendt til at undersøge 

interaktive medie som videospil (Klimmt et al. 2009; Trepte og Reinecke 2010) og 

interaktive TV (Sperring & Srandvall 2008). Siden modellen har vist sig at være anvendelig i 

disse kontekster, forventer jeg også, at den er anvendelig i forhold til internettet, som også 

er et interaktiv medie. 

Jeg vurderer modellen til at være analytisk, da den fremstiller forskellige faktorer, 

der har indflydelse på underholdning og til at være generel, idet at det ikke er begrænset til 

en bestemt medietype, eller brugergruppe. Modellen har ambition om at kunne sige noget 

generelt om de mekanismer, der står bag underholdning, og kan derfor muligvis også 

forklare hvorfor internetsøgninger kan være underholdende. 

3.2 Litteraturgrundlag 

Formål med analysen er at komme frem til nogle hypoteser om, hvorfor 

internetsøgninger kan være underholdende. Det gør jeg via en teoretisk analyse af 

publiceret litteratur. Fordelen med denne tilgang er, at analysen kan baseres på en større 

mængde materiale, end det jeg kunne have indsamlet med en enkelt empirisk undersøgelse. 

Fordelen med at anvende publiceret litteratur er også, at det giver en stør spredning i data, 

både i forhold til karakteristika af respondenterne, og i forhold til de variabler undersøgte. 

Den ulempe, der er forbundet med at arbejde med publiceret litteratur er, at man 

ikke har kontrol over undersøgelsesspørgsmål og fokus (Hansen 2010, s. 267; Hinds, Vogel 

& Clarke‐Steffen 1997, s. 412). Det betyder i praksis, at data, der kunne være relevante i 

forhold til underholdning, ikke er blevet indsamlede, hvis de ikke var relevante i forhold til 

studiets undersøgelsesformål. Jeg skal gøre opmærksom på, at de studier, der danner 

grundlæg for min analyse, ikke har som formål at undersøge underholdning ved 

internetsøgninger. Når de alligevel kan være med til at besvare problemstillingen, er det 

fordi de omhandler elementer af internetsøgninger, som ifølge Vorderer, Klimmt og 

Ritterfels (2004) kan føre til en underholdende oplevelse. 

Jeg baserer min analyse på 2 grupper kilder:

A. 

A. undersøgelser af internetsøgeadfærd; og 

28 


B. publicerede udsagn fra kvalitative interviews, hvor respondenterne 

udtaler sig om deres oplevelse om internetsøgninger. 

Jeg vil i det følgende diskutere fordele og ulemper ved brug af disse 2 grupper kilder. 

Det er udvalgte undersøgelser af internetsøgeadfærd, som undersøger mindst en af 

de faktorer der, ifølge min teoretisk diskussion af Vorderer, Klimmt & Ritterfelds model, kan 

være relevante i forhold til internetsøgninger (§ 3.3). Fordelen med at bruge undersøgelser 

af internetsøgeadfærd er, at de giver indikationer om, hvordan disse faktorer kan relateres 

til informationssøgning. Dette giver baggrund for at opstille nogle hypoteser, hvor 

karakteristika af informationssøgning kan relateres til en oplevelse af underholdning. 

Ulempen ved brug af undersøgelser af internetsøgeadfærd til analysen er, at disse 

undersøgelser, kun sjældent indsamler data om brugernes oplevelse med internetsøgninger. 

Det er dermed ikke muligt at validere, om tilstedeværelse af de faktorer, der er med i 

Vorderer, Klimmt og Ritterfelds model, rent faktisk fører til en oplevelse af underholdning 

ved internetsøgninger. 

De begreber, der er med i Vorderer, Klimmt og Ritterfelds model spænder fra 

tekniske karakteristika af mediet til psykologiske processer bag brugernes motiver for 

mediebrug. Det er et meget bredt felt, og en udtømmende litteratursøgning var ikke mulig. 

Jeg har for hvert begreb søgt i litteraturen, indtil jeg fandt materiale der kunne danne 

grundlag til hypotesegenerering. 

De undersøgelser, der er brugte som litteraturgrundlag, er foretaget på forskellige 

brugergrupper, med forskellige undersøgelsesmetoder, og med forskellige formål. Det er 

ikke min intention at generalisere resultater af disse studier. Jeg forventer, at de opstillede 

hypoteser, kun vil være aktuelle for nogle brugergrupper. 

B. 

Jeg har valgt at supplere kilde A. med publicerede udsagn fra kvalitative interviews, 

hvor respondenterne udtaler sig om deres oplevelse ved internetsøgninger. 

Genanalyse af kvalitative interviews har den ulempe, at konteksten for 

respondenternes udtalelser går tabt (van den Berg 2005). Respondenternes udtalelser 

indeholder dog data, der kan bruges til at besvare andre spørgsmål, end dem der 

solliciterede dem (Hinds, Vogel & Clarke‐Steffen 1997). Jeg vurderer, at fordele ved at få

29 


indblik i respondenternes oplevelse ved forskellige aspekter af internetsøgninger 

overvinder de ulemper forbundet med at arbejde med sekundære datakilder. 

Det er ikke typisk, at inkludere lange uddrag fra interviews i publicerede artikler. 

Hovedparten af de analyserede citater stammer derfor fra artikler af forfattere, der gør stor 

brug af citater i præsentation og diskussion af data (fx Yazdan Mansourian og Reijo 

Savolainen). De artikler, der er med i denne gruppe, fokuserer ikke nødvendigvis på 

internetsøgninger men på det bredere felt af information seeking og behaviour. Da 

internettet er blevet en integreret del af hverdag og fritid (Buse 2009, s. 1144), inkluderer 

også studier med en bredere fokus informationer om brugernes oplevelse ved internetbrug. 

De publicerede udsagn i artiklerne er udvalgte til publicering, fordi de støtter 

forfatterens argumentation, og de kan derfor ikke betragtes som repræsentative for 

underholdende internetsøgninger, som ikke er formålet med artiklerne. Det er ikke desto 

mindre muligt at finde data, som kan bidrage til at besvare problemstillingen. Det skyldes, at 

indgående interviews giver respondenterne en vis grad af frihed, og svarene kan derfor 

inkludere elementer, som ikke var formål med undersøgelsen. Det er dog stadig 

undersøgelsesspørgsmål, der styrer interviewet og man derfor ikke forvente, de udvalgte 

citater er repræsentative for brugernes opfattelse af underholdende internetsøgninger. 

Det har været muligt at finde udsagn relaterede til kun nogle af de elementer, 

relaterede til Vorderer, Klimmt og Ritterfels (2004) model. Dette kan skyldes forskellige 

årsager. For det første kan det skyldes, at de analyserede udsagn stammer fra undersøgelser 

som ikke har underholdning ved internetsøgninger som fokus. Man kan derfor ikke 

forvente, at finde informationer, der er dækkende i forhold til underholdende 

internetsøgninger. For det andet kan det skyldes, at respondenterne ikke er bevidste om de 

faktorer, der har indflydelse på deres oplevelse af underholdning ved internetsøgninger.

3.3 Fremgangsmåde 

30 


Analysen består af forskellige trin. Proceduren beskrevet nedenunder er blevet 

gentaget for ethvert af de faktorer, der er indeholdt i Vorderer, Klimmt & Ritterfeld model ( § 

figur 4). 

ANALYSETRIN 0 : hvad er begrebets betydning? 

Siden de begreber, der indgår i Vorderer, Klimmt og Ritterfelds (2004) model ikke er 

almindeligt brugte inden for LIS, finder jeg det nødvendigt at introducere dem for læseren. 

På denne baggrund kan det vurderes, om de efterfølgende trin af analysen er berettigede. 

Jeg baserer mig først og fremmest på Vorderer, Klimmt og Ritterfelds artikel og på de kilder, 

der refereres til. Det gør jeg for at sikre, at min fortolkning af begreberne ligger så tæt så 

muligt på forfatternes intention. Jeg citerer dog også andre kilder, når de bidrager til 

diskussionen. Den fejlkilde, der er forbundet med dette analysetrin er, at jeg kan have 

misforstået betydning af begreberne. 

ANALYSETRIN 1 : kan begrebet relateres til internetsøgninger? 

Med baggrund i den givne definition har jeg undersøgt, om det givne begreb kan 

overføres til internettet og internetsøgninger. Det har jeg gjort ved en teoretisk diskussion 

baseret på studier, hvor det pågældende begreb bliver anvendt. Det drejer sig om studier 

der stammer hovedsageligt fra to kontekster: Massemedie og Kommunikationsstudier, og 

HCI (Human Computer Interaction). Disse studier gør det muligt, at konkretisere begrebet i 

forhold til mediebrug og dets virkninger på brugernes oplevelse. På denne baggrund har jeg 

taget stilling til, om de var grundlag for at antage, at begrebet også kunne være relevant i 

forhold til internetsøgninger. Der er mulige fejltrin forbundet med dette analysetrin. For 

det første fordi det altid er risikabelt, at overføre begreberne fra det ene felt til det andent. 

For det andet fordi mit valg af litteratur, kan have påvirket fortolkning af begreberne. 

ANALYSETRIN 2: hvilke hypoteser kan opstilles om relationen mellem 

begrebet og underholdning ved internetsøgninger? 

Hypoteser bliver opstillet på baggrund af en analyse foretaget på to grupper kilder: 

undersøgelser af internetsøgeadfærd og publicerede udsagn fra kvalitative interviews, hvor 

respondenterne udtaler sig om deres oplevelse om internetsøgninger (§3.2). 

Jeg har analyseret litteraturen med det formål, at finde ud af hvilke rollen det 

pågældende begrebet kan spille ved internetsøgninger. Formålet med dette er at fremstille 

nogle hypoteser om, hvilke relationer det kunne være relevant at undersøge, for at opnå en

31 


bedre forståelse af årsager bag underholdende internetsøgninger. I de opstillede hypoteser 

! 

postuleres der hverken retning af relationen eller kausalitet. Figur 5 illustrerer 

! 

fremgangsmåden. 

! 

Figur 5: Fremgangsmåde. 

! 

!!!!!!A=B.@! 

! 

"#$%&$'!()*++,!#-! 

.*,,&$/&)%0!!123345! 

+#%&)!! 

! 

678#,&0&$! 

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!=>?@.@! 

! 

9:;)70&,$*:!3! 

! 

9:;)70&,$*:!

4. ANALYSE 

32 


Dette kapitel indeholder analysen af litteraturen og dens resultater. Kapitlet er delt 

op efter de elementer, Vorderer, Klimmt & Ritterfelds (2004) model består af (§ figur 4). 

Sektionerne af dette kapitel omhandler således faktorer, der referer til individet (§ 4.1), 

motivation (§ 4.2) og medie (§ 4.3). Alle sektioner består af en teoretisk diskussion af det 

omhandlede begreb, en analyse af publiceret litteratur, som har til formål, at relatere det 

pågældende begreb til internetsøgninger og af de hypotese opstillet på baggrund af 

analysen. Sektioner 1‐3 indeholder besvarelsen på undersøgelsesspørgsmål 1.: Hvordan 

kan Vorderer, Klimmt og Ritterfelds (2004) model appliceres til internetsøgninger? 

og 2.: Hvilke hypoteser fører Vorderer, Klimmt og Ritterfelds (2004) model til, når det 

bliver appliceret til internetsøgninger? I sidste sektion af kapitlet (§ 4.4) samler jeg 

resultaterne af analysen op og sætter de opstillede hypoteser ind i Vorderer, Klimmt og 

Ritterfelds model. I denne sektion gives der et svar på problemstillingen: Hvorfor kan 

internetsøgninger være underholdende? 

4.1 INDIVID 

4.1.1. Ophævelse af tvivl 

Formuleringen ”ophævelse af tvivl” (suspension of disbelief) stammer fra den 

engelske digter Coleridge, som brugte den til at forklare underholdning ved skuespil 

(Holland, 2008). Ideen bag begrebet er, at for at kunne nyde en fortælling er det nødvendigt, 

at midlertidig acceptere fortællingens verden som reel, uden at sætte spørgsmålstegn ved 

dens præmisser (Vorderer, Klimmt & Ritterfeld 2004, s. 395). Det betyder ikke, at individet 

ikke er bevist om, at det drejer sig om fiktion, men at det ”lader som om”, det var virkelighed 

(Holland 2008). At acceptere fortællingens præmisser er en strategi, som individet bevist 

gør brug af, for at kunne nyde fortællingen (Steuer 1993, s. 113). Begrebet blev senere 

anvendt til at forklare underholdning ved digte (Galgut 2002) og computerspil (Holland 

2008, Vorderer, Klimmt & Ritterfeld 2004, s. 395), der lige som teater har til formål, at sætte 

en fantastisk verden op i form af en virtuel virkelighed. 

Man kunne argumentere for, at internettet ikke kan sammenlignes med disse 

medier, da det indeholder en blanding af virkelighed og fiktion, og har ikke de narrative 

træk, der karakteriserer teater, digte og computerspil (Holland 2008). Holland (2008) 

mener, at ophævelse af tvivl især er relevant når tilskuere ikke har indflydelse på 

fortællingen, fx ved teaterstykker og bøger; og det er mindre relevant når individet kan

33 


interagerer med mediet, fx ved hypertekster og DVD. Hvis man accepterer den påstand kan 

man slutte, at begrebet ikke er relevant i forhold til internettet, fordi interaktivitet netop er 

den mest markante karakteristik ved internettet (Huang 2003). 

Ifølge Steurs (1993) definition af virtuel virkelighed, kan internettet dog også 

betragtes som en form for virtuel virkelighed ligesom videospil. Den virtuelle verden, som 

internettet opstiller, er den verden, hvor informationen findes. Hvis man accepterer den 

definition, kan man også overføre begrebet ophævelse af tvivl til internettet som medie. 

Under internetsøgninger kan brugere tilsidesætte bekymringer om informations 

troværdighed, og opfatte søgemaskinen som doteret af ”magiske kræfter” (Nicholas, 

Huntington & Dobrowolski 2006, s. 224‐225). Manglende kildekritik kan tænkes at være 

det tilsvarende til ophævelse af tvivl for internetsøgninger. 

I det følgende vil jeg undersøge rollen af manglende kildekritik i 

informationssøgninger, og dets relation med underholdning. 

Rieh og Hilligoss (2008) finder en relation mellem manglende kildekritik og formålet 

med informationssøgningen. Når den overordnede aktivitet som udløser 

informationssøgningen er underholdning, er respondenterne, der er studerende, mindre 

kritiske mod informationskilder (Ibidem, s. 53). På den anden side, når brugerne er 

engagerede i vigtige opgaver, giver de mere vægt til kvalitet af informationskilder (Agarwal, 

Xu & Poo, 2011). For miljøaktivister er troværdighed af informationskilder fx et vigtigt 

spørgsmål (Savolainen 2007). 

Stavrositu og Sundar (2008) undersøger ligeledes relationen mellem formål med at 

bruge internettet og aviser, og den grad af troværdighed, som studerende tildeler disse 

medier. Resultater af dette studie viser, at når internetbrug har underholdning som formål, 

så er spørgsmål om dets troværdighed ikke relevant (Ibidem, s. 67). Man skal dog bemærke 

i forhold til dette resultat, at forfatterne i kategorien af underholdende aktiviteter foretaget 

på internettet kun inkluderer chat, videospil og musikstreaming. I forhold til disse 

aktiviteter har et spørgsmål om troværdighed ikke nødvendigvis den samme relevans, som 

det har i forhold til informationssøgning. Det kan ikke udelukkes, at resultater af dette 

studie ville havde været anderledes, hvis (underholdende) informationsøgning havde været 

med i kategorien. 

Den samme relation blev dog også fundet i forhold til informationstunge 

dokumenter. Resultater af Armstrong og McAdams (2011) undersøgelse viser, at unge 

mænd, der læser blogs for underholdninens skyld, gør det uanset, om de vurderer blogs for

34 


at være troværdig eller ej. Et andet studier viser, at studerende er opmærksomme på, at 

ikke alt information, der findes på internettet er troværdig, men de bemærker samtidig, at 

kildekritik skal have et formål og en begrundelse, dvs. at det ikke altid er aktuelt at udføre 

den (Enochsson 2005a). Det kunne tyde på, at når brugerens intention er, at blive 

underholdt, så sidestiller de spørgsmålet om troværdighed for bedre at kunne nyde 

informationssøgningen. 

En mulig forklaring på resultater af disse studier er relateret til det 

informationsbehov og det formål, der står bag informationssøgning. Casual leisure 

søgninger er karakteriserede ved, at informationsbehov ikke er vigtigt for brugeren, og ved 

at dets formål er, at have en god oplevelse (Elsweiler, Wilson & Kirekegaard‐Lunn [in 

press]). Man kan forvente, at under disse forhold er kritik af informationskilden ikke 

relevant, så længe tvivlen omkring kildernes troværdighed ikke påvirker den gode oplevelse 

ved søgningen. På denne baggrund opstiller jeg det følgende hypotese: 

H1: ophævelse af tvivl (INDIVID) ⇒ manglende kildekritik ⇒ underholdning 

4.1.2. Empati 

Empati er evnen til indlevelse i og forståelse af andres følelsesmæssige situation 

(Ordbogen A/S). Når begrebet bliver brugt i forhold til mediebrug betyder det, at tilskueren 

kan identificere sig med de personer, der optræder i mediet, føler med dem, og håber på en 

god afslutning af den historie, de er en del af (Vorderer 2003, s. 133; Vorderer, Klimmt & 

Ritterfeld 2004, s. 395). Dette følelsesmæssige engagement er en muligt forklaring på, 

hvorfor mediebrug er underholdende (Bartsch et al. 2006; Bartsh & Viehoff 2010; Tan 

2008). 

Man skulle tro, at empati per definition kun kan rettes mod andre individer 

(Nathanson 2003, s. 114). Litteraturen viser derimod, at individerne også tilkender følelser 

til objekter, herunder computere (Burgoon et al. 2000, s. 555) og at de til tider interagerer 

med dem, ligesom de var levende (Fogg 2003, s. 89). Dette er et grundlæggende 

psykologisk princip, som man umuligt kan slukke for (Burgoon 2010, s. 556; Fogg 2003, s. 

89) og det er typisk både for nybegyndere og erfarne computerbrugere. Dette princip er 

blandt andet udnyttet til motiverende arkitektur (Fogg 2003). Jeg mener derfor, at der er 

grundlag for at tro, at begrebet empati også kan anvendes i forhold til internetsøgninger. 

Jeg vil i det følgende undersøge, hvordan empatien kan understøttes, og hvilken 

indflydelse det har, på internetsøgninger.

35 


En af metoderne til at understøtte en empatisk reaktion med computeren er, at 

inkludere grafiske elementer i designet , der efterligner levende væsner eller avatarer 2 (Fogg 

2003, s. 91). Avatarer stimulerer empatiske reaktioner i individerne (Taylor 2011). Det 

viser sig, at så længe avatarer ikke opfattes som konkurrenter, efterligner brugerne deres 

ansigtsudtryk, ligesom man gør med mennesker (Weyers et al. 2009, s. 328). Eftersom det 

med at se andre smile gør, at man selv får et glad anigtudtryk, og det fremkalder positive 

følelser hos mennesket (Dimberg & Söderkvist 2011) kan man forvente, at avatarer der viser 

glæde, har positive effekter på individets oplevelse ved mediet. 

Frery og kollegaer (2002) arbejder på at udvikle avatarer som skal hjælpe brugere til 

at udforske tredimensionelle visualiseringer af information. Efter en evaluering af en 

prototype konkluderer de, at avatarer skal være så realistiske som muligt, for at en empatisk 

reaktion kan opstå (Ibidem, s. 459). Det betyder ikke nødvendigvis, at avatarer skal have en 

menneskelignende figur, men at der er realistiske træk i dem (forfatterne arbejder her fx 

med grafiske repræsentationer af en fisk). Det er et plus ifølge forfatterne, hvis avatarerne 

også kan personaliseres, hvilket både kan gøres manuelt og automatisk (Ibidem, s. 458). 

Fogg (2003, s. 92‐94) tilføjer, at avatarer også skal opfattes af brugeren som ”smukke”, for 

at de kan fremkalde positive følelser, hvilket er et spørgsmål såvel om teknisk kunnen som 

om æstetik. Taylors studier (2011) bekræfter, at brug af avatarer kan være relateret til 

positive attituder, hermed underholdning. Med baggrund i disse studier, opstiller jeg den 

følgende hypotese: 

H2: realistiske, glade og smukke avatarer, som kan personaliseres (MEDIE) ⇒ 

empati (INDIVID) ⇒ underholdning 

En anden måde, at stimulere individets empatisk reaktion på, er igennem sprogbrug 

(Fogg 2003 s. 101). Individerne tildeler psykologiske træk til computer programmer, alt 

efter det sprog, der er brugt, og reagerer som en konsekvens. Fogg observerede, at et 

system hvis tekstbeskeder er varme, venlige og hjælpsomme, vækker positive reaktioner, og 

bliver vurderet højere. Jeg opstiller derfor det følgende hypotese: 

H3: varme, venlige og hjælpsomme beskeder (MEDIE) ⇒ empati (INDIVID) ⇒ 

underholdning 

2 Jeg anvender den brede definition af avatar som ”grafisk repræsentation af en person eller figurer på nettet” 

(Ordbogen A/S) og begrænser derfor ikke termen til kun at referereer til figurer, der operer som brugernes alter 

ego. Dette sprogbrug er i overensstemmelse med den litteratur, jeg citerer.

4.1.3. Parasocial interaktion 

36 


Parasocial interaktion er evnen til og ønsket om at relatere sig til de fiktive eller 

reelle personer, der optræder i medierne (Vorderer, Klimmt & Ritterfeld 2004, s. 396, 

Burgoon et al. 2000, s. 556; Giles 2002). I forhold til fjernsyn, kan der fx være tale om 

hovedperson på en tv serie, en tv vært eller en talkshowvært (Giles 2002, s. 279). Ideen bag 

begrebet er, at individet udvikler en relation til disse personer, så de på en måde kommer til 

at føle, at det kender dem (Horton & Wohl 1997). Tegn på, at en parasocial interaktion 

finder sted er, at individet relaterer sig til disse personer, også når de ikke optræder i 

mediet, ved fx ved at tale om dem, eller læse læser om dem. Parasocial interaktion adskiller 

sig hermed fra empati, som kun finder sted mens individet ser/læser om personen. Et andet 

karakteristika, der adskiller parasocial interaktion fra empati er, at parasocial interaktion 

ikke forudsætter identifikation med personen (Giles 2002, s. 289‐290). 

Princippet om parasocial interaktion er blevet studeret både i forhold til billede‐ og 

tesktbaserede medier (Kassing & Sanderson 2008, s. 187). Kassing og Sanderson (2008) 

bruger begrebet til at analysere den adfærd, som fans af en cykelrytter udviser på 

internettet. Forfatterne argumenterer for, at internettet er et godt sted, at give udtryk for 

parasocial interaktion, fordi den er rig på informationer om kendisser, som også selv 

publicerer hjemmesider om blogs omkring deres liv (Ibidem, s. 185). Kassing og Sanderson 

konkluderer, at internettet som medie giver nye udfoldelsesmuligheder til parasocial 

interaktion fordi det åbner for menneske/menneske‐kommunikation, og giver fans 

mulighed for at bidrage til produktion af information. Siden disse to aspekter af 

informationsadfærd falder udenfor rammerne for dette speciale, vælger jeg i analysen af 

begrænse mig til den ”passiv, én til mange”‐type af parasocial interaktion, som svarer til det 

oprindelige definition af begrebet (Horton & Wohl, 1997). 

Jeg vil i det følgende undersøge, hvordan parasocial interaktion kan give sig til 

udtryk ved internetsøgninger, og hvilke relationer det kan have med underholdning. 

Ved at analysere alle indtastede søgertermer i Google Australia over en periode af 

en måned, identificerer Waller (2010) popkultur som det mest populære emne for 

internetsøgninger. Interessen for skuespillere, sangere, sportsstjerner m.m. er også til stede 

i andre verdensdele. Søgninger om Britney Spears og Pamela Andersson toppede længe i 

USA (Fallows 2005, s. 2). I Taiwan i årene 1998/2000 var popkultur (stars, popular music, 

entertainement news) det tredje meste populær emne for internetsøgninger (Pu, Chuang & 

Yang 2002). Park (2009) bruger de samme hovedkategorier til at analysere søgninger 

foretaget mellem 2003 og 2007 på en koreansk søgemaskine. Popkultur indeholder i dette

37 


studie flere underkategorier (animation, broadcasting, dramas, fortune, entertainers, general, 

movies, music) og er det mest populære emne for internetsøgninger (Ibidem, s. 129). 

Søgninger relaterede til popkultur er også populære i Europa (Segev & Ahituv 2010). Også 

børn er interesseret i informationer om deres idoler (Valkenburg & Soeters 2001, s. 668). 

Disse data viser, at interessen for blandt andet sangere og skuespillere er udbredt, men 

forklarer ikke i sig selv, grunden til dette popularitet. 

Man kan med inspiration i Kassing og Sandersons (2008) studie påstå, at 

internetsøgninger med popkultur som emne er udtryk for parasocial interaktion. Brugere 

har på internettet rig mulighed for at dyrke deres (fiktive) relation med figurer, de kender 

fra forskellige medier. Jeg opstiller derfor det følgende hypotese: 

H4: parasocial interaktion (INDIVID) ⇒ popkultur (MEDIE) ⇒ underholdning 

4.1.4. Tilstedeværelse 

Tilstedeværelse (presence) er fornemmelsen af at være til stede i en fiktiv verden 

(Vorderer, Klimmt & Ritterfeld 2004, s. 396). Individet der oplever tilstedeværelsen, retter 

sin opmærksomheden mod indholdet af fortællingen/mediet og ”glemmer” midlertidigt, at 

det står overfor en medieret oplevelse. Interaktive medier ser ud til at være særlig egnede 

til at fremme tilstedeværelse (Ibidem, s. 396; Nakatsu, Rauterberg & Vorderer 2005, s. 9; 

Green, Borck & Kaufman 2006, s. 322). Tilstedeværelse er blevet anvendt til at analysere 

underholdning ved videospil (Prybylski, Rigby & Ryan, 2010; Ryan, Rigby & Prybylski 2006; 

Steuer 1993), der netop har det formål, at skabe en virtuel verden, som spilleren skal leve 

sig ind, men også programmer til e‐læring (Dede 2009). 

Internettet skaber, ifølge White (2006, s. 341), en større oplevelse af 

tilstedeværelse i forhold til fjernsyn, fordi billeder og tekst bliver visualiserede som resultat 

af en interaktion med systemet, og ikke ifølge et forudbestemt tidsplan. Jeg vurderer, at 

begrebet ”tilstedeværelse” kan være relevant i forhold til internetsøgninger. 

Jeg vil i det følgende undersøge, hvilke elementer af mediet kan fremkalde en 

oplevelse af tilstedeværelse og dermed kan relateres til underholdning ved 

internetsøgninger. 

Ifølge Steuer (1993) er tilstedeværelse fremmet af to karakteristika ved mediet: 

livlighed og interaktivitet. Denne påstand støttes af Coyle og Thorston (2001) der for en 

hjemmeside for online shopping finder en positiv korrelation mellem livlighed og 

interaktivitet og en oplevelse af tilstedeværelse. Ifølge Steuer (1993, s. 11), er livagtighed 

høj, når mange sanser bliver stimuleret i dybden. Stimulationen af flere sanser er afgørende

38 


for, hvor nydelig det er at bruge et objekt, og for hvor engagerende det er at interagerer med 

teknologien (Overbeeke et al. 2005). Det er indtil videre begrænset, hvor mange sanser 

internettet kan stimulere, idet fx stimulation af smag og lugtesans ikke er ikke en aktuel 

mulighed, ligesom stimulation af følesans også er begrænset. Stimulation af flere sanser er 

derimod også en vigtigt faktor, i forhold til oplevelsen af underholdning på en hjemmeside 

(Lin, Fernandez & Gregor 2010). Lin, Fernandez og Gregor inkluderer stimulation af flere 

sanser i deres retningslinjer for design af underholdende hjemmesider, der stimulerer 

læring. Det gør de på baggrund af et kvalitativt studie, hvor de indsamler respondenternes 

oplevelse ved forskellige sektioner af et museums hjemmeside, som adskiller sig fra 

hinanden blandt andet ved, at nogle af dem indeholder multimediale indhold (Ibidem, s. 

909). Med denne baggrund, opstiller jeg den følgende hypotese: 

H5: stimulation af flere sanser (MEDIE) ⇒ tilstedeværelse (INDIVID) ⇒ 


Dybden af stimulationen afhænger ifølge Steuer (1993) af kvaliteten af det materiale, 

der stimulerer sanserne. I det tilfælde af internet kan det især være tale om billeder og lyde. 

Det følgende udsagn understøtter påstanden om, at grafiske elementer alene kan have effekt 

på en positiv oplevelse ved internetsøgninger: "Looks good! … Kind of a cool Web page, 

because, its mostly graphical" (Wang, Hawk & Tenopir 2000). 

Med det forbehold, at glæde ved billeder kan være relateret til individuelle faktorer, 

som fx kognitiv stil (Ford et al. 2009), opstiller jeg den følgende hypotese: 

H6: høj lyds og billedets kvalitet (MEDIA) ⇒ tilstedeværelse (INDIVID) ⇒ 


Meningerne om forholdet mellem tilstedeværelse og interaktivitet er forskellige. 

Coyle og Thorson (2001) finder for hjemmesider for online shopping en positiv korrelation 

mellem interaktivitet og oplevelse af tilstedeværelse. Nakatsu, Reuterberg og Vorderer 

(2005, s. 9) argumenterer for, at en høj grad af tilstedeværelse kan få brugere til at miste 

oplevelsen af, at de har kontrol over mediet, som ifølge forfatterne er afgørende for, at brug 

af interaktive medier kan være underholdende. Green, Borck og Kaufman (2006, s. 322‐ 

323) argumenterer for, at interaktivitet fremmer tilstedeværelse, og dermed underholdning. 

Forfatterne er dog samtidig opmærksomme på, hvis interaktivitet kommer til at hindre 

narrative elementer, kan det mindske oplevelse af tilstedeværelse, og hermed en oplevense 

af underholdning (Ibidem, s. 325) Man kan muligvis forklare de to modsatrettede 

argumenter ved at relatere interaktivitet til motiv bag mediebrug (§ 4.3.2).

39 


Tilstedeværelse er muligvis også relateret til andre faktorer, der indgår i Voderer, 

Klimmt og Ritterfelds (2004) model. Der kan fx tænkes en relation mellem en oplevelse af 

tilstedeværelse, manglende kildekritik og brugervenlighed. En bekymring om troværdighed 

af søgemaskinen eller af informationen flytter individets opmærksomhed fra mediets 

indhold til mediets karakteristika, hvilket modarbejder oplevelsen af tilstedeværelsen (§ 

4.1.1.). Problemer med brugervenlighed flytter ligeledes opmærksomhed på internettet som 

medie (§ 4.3.2.) 

4.1.5. Interesse 

Interesse i et emne, et problem eller et domæne er en forudsætning for, at et individ 

kan blive engageret og underholdt af mediet (Vorderer, Klimmt & Ritterfeld 2004, s. 396‐ 

397) hvilket er et udtryk for, at underholdning er et subjektivt begreb. Underholdning har 

længe været forstået som en iboende kvalitet af et produkt (Vorderer 2001, s. 248‐249). En 

film kunne ifølge dette perspektiv enten være underholdende eller ikke være 

underholdende, men erfaringen viser, at det ikke er muligt at sætte underholdning på formel 

(Vorderer 2001, s. 249; Vorderer, Klimmt & Ritterfeld 2004, s. 398; Jantzen & Vetner 2008, 

s.4). Interesse som faktor bag underholdning forklarer også, hvordan den dynamiske del at 

underholdning kan komme til utryk: siden et individs interesser kan ændre sig med tiden, vil 

det også ændre sig med tiden hvad individet finder underholdende. 

Man kan tænke, at internettet er et meget godt sted at forfølge sine interesser, fordi 

den er så rig af indhold, at alle i teorien har mulighed for at finde det, der interesserer dem 

(Pace 2004). Jeg mener derfor, at begrebet interesse er relevant i forhold til 


I det følgende vil jeg undersøge, hvilke aspekter af mediet der kan imødekomme 

individets interesser og jeg vil argumentere for, at nysgerrighed er et begreb, der bedre end 

interesse, kan beskrive den drivkraft, der ligger bag underholdende internetsøgninger. 

Interesse for indholdet bliver af flere respondenter identificeret som årsag til, at 

internetsøgningen er en positiv oplevelse. I nogle tilfælde er interesse noget som 

individerne har, inden de starter en søgning, i andre noget der bliver vækket af mediet, som 

den følgende diskussion vil vise. 

I det første tilfælde kan der være tale om alvorlige interesser, der har betydning for 

ens liv på en højere plan og kan relateres til livsglæde (Yakel 2004, Fulton 2009). Et typisk 

eksempel er informationssøgning relateret til hobbyer. Formålet med disse 

informationssøgninger er genfinding af information som skaber mening (ivi), og kan

40 


eventuelt bruges i en mere konkret forstand (fx lave en ret med en opskrift, Hartel 2006). 

Disse søgninger kan være drevet af en utilitaristisk form for nysgerrighed (”utilitarian 

curiosity” i Huang, 2003), idet at de er rettet mod genfinding og brug af informationen. 

Denne type informationssøgninger falder ikke under definitionen af underholdende 

informationssøgninger, fordi fokus med søgninger ikke er rettet mod oplevelsen. Der findes 

dog også tilfælde inden for søgninger relaterede til hobbyer , hvor brugere giver udtryk for 

den glæde, de får ved selve søgeprocessen. De følgende udsagn er eksempler på oplevelser, 

som respondenter der har genealogiske søgninger som hobby, refererer om. 

“Oh boy, I, I – it’s just – it’s a detective thing. You’ve just got to 

look everywhere you can for a clue!” (Fulton 2009, s. 254); 

“The pleasure I receive is not just getting the information. It’s 

using something I’ve done all my life [research work] to do 

something pleasurable. The research, the finding, you know, 

saying “if this is so, then that must be, and this could be” and then I 

pursue that and find out yes, indeed, my hypothesis was right” (ivi); 

“That kind of thing is exciting to me just because, like I say, it’s 

my own, my own background . . . I was a university professor . . . 

I’ve done research all my life, so that type of thing I just find very 

exciting and very fun . . . And, and just the puzzle of it, you know. 

You know, that type of thing I find very exciting” (ivi). 

Man kunne forvente, at oplevelse af søgning som en spændende detectivarbejde var 

karakteristisk for netop det hobby, som disse respondenter har, men lignende oplevelse fås 

også ved casual leisure, som de følgende udsagn illustrerer: 

”I love the sense of seeking new information. It is a feeling of 

being a detective, tracking down pieces of the story, or clues” (Chen, 

Wingard & Nilan 2000); 

“Searching through the net is like playing chess and . . . 

playing chess stimulate your mind and your mind is sharper 

because of the chess playing . . . and every time you play better . . . 

you develop a certain mind to establish a collection of links which

41 


are the keywords that actually going to lead you to the place where 

you are going to be” (Mansourian 2008a, s. 207). 

I andre tilfælde er entusiasmen rettet mod det indhold, brugeren kan få adgang til : 

“I discovered I could view art images of all kinds through 

museums and libraries around the world. I was just thrilled to be 

able to access this for my own education and enjoyment” (Griffith & 

Fox 2007, s. 4). 

Ifølge Marchionini (1995, s. 7) kan nysgerrighed betragtes som et alternativ til 

informationsbehov, som en af de årsager, der får en informationssøgning til at starte. Til 

forskel fra interesser, der driver informationssøgning relaterede til hobbyer, kan 

underholdende informationssøgninger være styret af pudsige interesser, som er ikke vigtige 

for individet på længere sigt. De følgende udsagn giver nogle eksempler herpå: 

“[…] It satisfies something where there is no question. You 

satisfy an interest. Immediately getting answers and getting 

and getting knowledge, just because you are curious about it. 

/…/ It makes me happy […]" (Hektor 2001, s. 109); 

“I think for answering idle queries it [web searching] is often 

very useful, . . . other idle queries like you type in names of people 

who you used to know at school or university . . . I had a friend that 

was in a remote part of Canada 15 years ago and I wondered 

whether she is still there . . . it was just interesting to find out where 

she was. So, those sorts of things are fun” (Mansourian 2008, s.35); 

"Is is like a challenge, if there is a particular piece of 

information which I know must exist… it is like a puzzle to 

try to navigate and find out the piece of information. So, I enjoy 

that challenge" (Mansourian & Madden 2007, s. 413). 

Denne type interesse falder under Leoweinsteins (1994) definition af nysgerrighed. 

Nysgerrighed kan være ifølge forfatteren noget der bliver vækket af en situation af 

kedsomhed, eller noget, som omgivelser – i dette tilfælde internettet – vækker 

(Leoweinstein 1994). Graden af nysgerrighed er muligvis individuel (Manyangara & Toms 

2010), men der er en udbredt erfaring blandt brugere, at søgninger de foretager i deres

42 


fritid udvikles til at dække emner, som de ikke havde intention om at læse om. Det følgende 

udsagn er et eksempel på, hvordan nysgerrighed kan styre en internetsøgning. 

”Say I´m looking at the evening paper (on the web), then I 

can see something that seems interesting and I go on to look at 

those, let´s say strawberries. I had no intention to read about 

strawberries when I sat down at the computer. Or when I want to 

see the results of the horse races, I do that too, then it can be 

something about a horse or something. I very often get sidetracked 

when I´m surfing” (Hektor 2001, s. 156). 

Nygerrighed kan muligvis bliver understøttet af det faktum, at det på internettet er 

nemt, på internettet, at forfølge det, som det følgende udsagn viser: 

”[…] You can search for information easier. If you go to a 

library you need to know what you are looking for. Now you sit and 

click and find paths you did not look for. […]” (Hektor 2001, s. 156); 

”I can search without knowing what I want to do with the 

information. As an example, I can write the name of an old 

classmate, or put in some words just to see what turns up. If you 

write ´sex and beach ball´, what bizzarre combination is going to 

turn up?” (Hektor 2001, s. 157). 

Vigtigheden af informationen kan være så lav, at brugere endda kan glemme at søge 

informationen, hvis noget kommer i vejen: 

“It depends on how important I perceive that piece of 

information to be. If it is something that would have been 

interesting, for instance to do with my project, . . . not crucial I might 

just forget about it . . . I’ll probe again through a few weeks time or 

couple of months time and it might be there next time because 

things, you know, appear and reappear. If it is something that I 

really need to know I will try different avenues” (Mansourian 2008a, 

209). 

De oplevelser beskrevet i disse udsagn er ikke et usædvanligt fænomen. 55% af 

respondenter af en telefonisk undersøgelse foretaget i USA i 2004 tilkendegiver, at halvdelen

43 


af de søgninger, de foretager, ikke er vigtige og 17% af respondenterne anerkender, at 

hovedparten af de søgninger de foretager, ikke er vigtige (Fallows 2005, s. 1). 

Ifølge Leoweinstein (1994, s. 84) sætter man sig i situationer, hvor ens nygerrighed 

kan blive vækket, fordi det med at forfølge ens nysgerrighed er en positiv oplevelse. 

Kedsomhed er en situation, der kan føre til nysgerrighed (Ibidem, s. 77). Zhao og kollegaer 

(2011) fandt, at der ved kinesiske studerende var en korrelation mellem nygerrighed og 

eksplorativ søgeadfærd. En eksplorativ søgeadfærd kan være forbundet med 

oplevelsesorienterede informationssøgninger (Wilson & Elsweiler, in press) og kan resultere 

i en nydelige oplevelse fordi det åbner mulighed for uforventet encountering af relevant 

information (Marchionini 1995, s. 105). 

Med baggrund i denne diskussion stiller jeg derfor den følgende hypotese op: 

H7: kedsomhed ⇒ nysgerrighed (INDIVID) ⇒ eksplorativ søgeadfærd 

⇒underholdning 

4.2. MOTIVATION 

4.2.1. Eskapisme 

Eskapisme er et ønske om midlertidig at koble af fra den verden, man lever i, og fra 

det liv man har (Voreder, Klimmt & Ritterfeld 2004, s. 399). Alle kan have et ønske om 

midlertidigt at flygte fra virkeligheden, men der er nogle situationer, der fremmer dette 

ønske, nemlig kedsomhed og afsavn (ivi). Både aviser (Chung & Yoo 2008; Flavián & Gurrea 

2009; Diddi & LaRose 2006), fjernsyn (Henning & Vorderer 2001) og videospil (Calleja 

2010) kan blive brugt til dette formål. Diddi og LaRose (2006) finder eskapisme som motiv 

bag søgning af nyheder på nettet (2006) og Ferguson og Perse (2000) argumenterer for, at 

”web surfing” svarer til at se fjernsyn. 

Latorre og Soto‐Sanfiel (2011) forslår konceptet ”intellektuel underholdning”, som 

også kan give afsæt i eskapisme, og som kan relateres til internetsøgninger. Forfatterne 

sammenligner intellektuel underholdning med de tre faser, videnskabelige opfindelse 

kommer igennem: 1. før opfindelsen finder der en fase karakteriseret af usikkerhed sted, så 

2. selve opfindelsen finder sted og giver anledning til jubel, og til sidt 3. kommer der en 

periode, hvor man oplever glæde over, at opfindelsen har fundet sted. Man kan forstille sig, 

at brugerne går de samme faser igennem når de søger og finder information på internettet. 

De første to faser kan genkendes i Kuhlthaus (1991 s. 367) model for 

informationssøgningsproces i initiation og presentation. Kuhlthau inkluderer i hendes

44 


model ikke perioden efter, at resultater er fundne, der kan derfor her ikke findes en 

tilsvarende fase til fase 3. 

En bekræftelse af, at eskapisme kan spille en rolle i forhold til internetsøgninger, 

kommer fra et studie af Knobloch‐Westerwick, Hastall og Rossmann (2009). Forfatterne 

undersøger her forskellige måder at reagere på en stressende situation, heriblandt 

eskapisme. Deres studie viser, at eskapisme også kan finde sted via internetsøgninger, og på 

informationstunge hjemmesider. Eskapisme defineres i deres artikel, som et ønske om at 

undgå emner, der relaterer sig til en problematisk situation i ens liv, og om følelsesmæssigt 

at engagere sig i noget andet, med det formål, midlertidigt at glemme problemet. Forfattere 

understreger, at det ikke er mediets indhold der bestemmer, om virkelighedsflugten kan 

finde sted, men individets intention (Ibidem, s. 208). Også non‐fiktive dokumenter kan blive 

brugte til eskapisme (ivi). Jeg forventer derfor, at eskapisme også kan være et motiv bag 

internetbrug. 

I det følgende vil jeg undersøge, hvordan eskapisme som motiv for mediebrug kan 

give sig til udtryk i internetsøgninger. 

Der er få undersøgelser af internetbrug, hvor eskapisme indgå som mulig årsag til 

internetbrug (Diddi & LaRose 2006; Lin 2002; Vas & Gombor 2008). En af disse er en 

undersøgelse af Vas og Gombor (2008), som finder en negativ relation mellem livsglæde og 

brug af internettet til eskapisme. Dette fund er baseret på resultater af et spørgeskema 

designet for at sammenligne motiver bag internetbrug for ungarske studerende og israelske 

studerende, der studerer i Ungarn. I deres studie, adskiller forfattere eskapisme fra 

underholdning som motiv bag internetsøgninger. Informationer om eskapisme som mulig 

årsag til internetsøgninger er ikke indfanget i andre undersøgelser, fordi de ikke inkluderer 

denne kategori. 

Som Katz og Foulkes (1962) allerede i 1962 bemærkede i forhold til brug af 

massekommunikationsmidler til eskapisme, er det ikke muligt, på baggrund af mediebrug, 

at forstå motiv bag mediebrug. Det er til gengældt muligt igennem en analyse af brugernes 

udtalelse, at finde tegn der kunne tyde på, at deres mediebrug skyldes et ønske om 

midlertidig at flugte fra et utilfredsstillende liv. Det følgende er et eksempel: 

”Most of the time when that happens I’ve just come home 

from work. You just want to forget about everything. You’re not 

really looking for anything. You just jump on and start mucking 

around. One thing leads to another and you know” (Pace 2004).

45 


Lee (1999, s. 342‐343) samler også udtalelser af brugere der tager på en 

internetcafé for at glemme om deres utilfredsstillende arbejde, eller drømme om en bedre 

fremtid. Med disse præmisser, er det muligt at antage, at virkelighedsflugt kan være en 

motiv bag internetsøgninger. 

Jeg kan på baggrund af den analyserede litteratur ikke relatere begrebet eskapisme 

til elementer af informationssøgning, men jeg vil fremstille den hypotise, at eskapisme kan 

være et motiv bag brug af internetsøgninger som underholdningsmiddel. Jeg opstiller derfor 

den følgende hypotese. 

H8: eskapisme (MOTIV) ⇒ underholdning 

4.2.2. Emotionsregulering 

Emotionsregulering (mood management) er en teori, der forklarer hvorfor individer 

vælger bestemte former for underholdning frem for andre (Oliver 2003; Knobloch‐ 

Westerwick 2007; Schramm & Wirth 2008). Teorien funderes på det princip, at individerne 

stræber efter at være i en tilstand af følelsesmæssig balance (ivi). For at opnå denne 

balance, vælger individerne at ”udsætte sig” for det medieindhold, der kan hjælpe dem til at 

opnå det ønskede humør, og undlade at se det indhold, der vil have en uønsket effekt (ivi). 

Selv om de inkluderer emotionsregulering i deres model for medieunderholdning, 

tvivler Vorderer, Klimmt og Ritterfeld (2004, s. 400) på, om at teorien på samme måde kan 

forklare brug af interaktive medier. Forfatterne baserer denne udtalelse på en bemærkning 

om, at teorien ikke kan forklare brug af videospil (ivi). Jeg vurderer ikke, at dette argument 

kan udvides til internettet som medie, fordi internettet kan bruges til meget mere end at 

spille spil, og har lighedspunkter med fjernsynet (Ferguson & Perse 2000). Jeg vælger derfor 

at undersøge, om emotionsregulering teorien er relevant i forhold til internetsøgninger. 

Jeg vil i det følgende undersøge, om der i litteraturen er bevis på, at 

emotionsregulering kan forklare noget af internetbrug. 

Valget af underholdningsform er ifølge emotionsregulerings teorien baseret på 

tidligere erfaringer dvs. at individerne husker hvilke effekt forskellige medie eller 

forskellige programmer har haft på deres humør, og på denne baggrund vælger, hvad de vil 

se (Schramm & Wirth 2008, s. 29). Hvis man på et teoretisk plan vil overføre dette princip 

til internetsøgninger, kan man gøre det på to forskellige niveauer. På et mere overordnet 

niveau (information seeking) kan man forvente, at valg om at bruge internettet som 

underholdningsmiddel er baseret på tidligere (positive) erfaringer med det samme medie, 

og funderes på et ønske om at genleve den positive oplevelse. På et mere specifikt niveau

46 


(information search/retrieval) kan man forvente, at valg af besøgte hjemmesider eller 

søgeadfærd er baseret på tidligere oplevelser af underholdning. Jeg vil i det følgende 

fokusere på dette andet, mere specifikke, niveau. 

Siden internettet giver adgang til et meget mere varieret tilbud end fjernsyn kan man 

forvente, at individerne her har rigere muligheder for at finde det indhold, der kan sætte 

dem i netop det ønskede humør (Mastro, Eastin & Tamborini 2002, s. 159). Det kan 

forventes, at humør har effekt på valget af besøgte hjemmesider , ligesom det har indflydelse 

på, hvilke type film, man har lyst til at se (Vorderer, Klimmt & Ritterfeld, s. 400). 

Litteraturen bekræfter ikke denne forventning. 

Leungs (2007) studier viser, at børn der er stressede besøger hjemmesider de har 

gode erfaringer med; hvorimod børn, der er i god humør, er mere åbne ovenfor at udforske 

internettets muligheder. Det kan ifølge emotionsreguleringsteorien forklares med det 

faktum, at individer der er stressede vil være sikre på at få en behagelig oplevelse, der kan 

muntre dem op, hvorimod individer der allerede er godt humør, er godt klædte på til at 

modarbejde skuffelser. Mastro, Eastin og Tamborini (2002) arbejder ud fra 

emotionsregulerings teorien og forventer en relation mellem respondenternes humør og 

deres valg af internetindhold. Resultater af deres studie viser, at denne relation ikke er 

signifikant. Ved det samme eksperiment finder de derimod en relation mellem 

respondenternes humør, og deres grad af interaktivitet med brugergrænsefladen: 

respondenterne, der var stressede interagerer lidt, hvorimod dem, der kedede sig, 

interagerede meget (Ibidem, s. 167). Resultater af disse studier kunne tyde på, at de 

mekanismer bag emotionsregulering er forskellige, afhængigt af mediet: ved fjernsyn vælger 

man hvilke program man vil se, ved internet vælger man, hvor interaktiv, man vil være. 

Wang, Hawk og Tenopir (2000) mener, at positive følelser er relaterede til højere 

interaktivitet, og negative følelser til lav interaktivitet. I Lopatowskas (2009) undersøgelse, 

er positive følelser relaterede til færre besøgte hjemmesider og færre omformuleringer af 

søgeformuleringer. Dette forklares med, at individer der er i god humør ikke vil risikere at 

blive skuffede, hvorimod individer der er i dårlig humør, intet har at tabe og, derfor er mere 

tilbøjelige til at tage risici (Gwizdka & Lopatowska 2009, s. 2461; Lopatowska 2009). Dette 

resultat står i modsætning til med resultaterne fra Leungs (2007, 2. 211) studie, der viser, at 

respondenter, der er i god humør er mere undersøgende, mens respondenter, der er 

stressede, er mere risikovillige. Emotionsregulerings teorien kan ikke forklare resultater af 

Gwizdka og Lopatowskas undersøgelse.

47 


De citerede studier viser, at der er en relation mellem humør og (nogle elementer af) 

søgeadfærd, men undersøger ikke, om søgeadfærd har effekter på testpersonernes humør. 

De giver derfor ikke grundlag for at vide, om internetsøgninger kan have en 

emotionsregulerende funktion. Dette gør til gengæld Gwizdka og Lopatovska (2009). 

Forfatterne undersøger nemlig relationen mellem det humør, testpersonerne har før og efter 

en søgning i relation til forskellige subjektive og objektive karakteristika af søgningen. 

Deres undersøgelse viser, at uanset karakteristika af søgningen, ændres testpersonernes 

humør ikke væsentligt. Hvis dette fund bliver bekræftet betyder det, at internetsøgninger 

ikke kan blive brugte til emotionsregulering. Resultater af disse studier er baserede på 

eksperimenter udførte i laboratoriet. Det er muligt, at individernes reaktion på 

søgeoplevelse er anderledes, når de søger i naturlige omgivelse eller i andre kontekster. 

Selv om det skulle vise sig, som Gwizdka og Lopatovska resultater tyder på, at 

informationssøgning ikke ændrer brugernes humør, kan det stadig være sandt at brugerne 

udviser forskellige informationssøgningsadfærd afhængigt af deres humør. 

Ifølge mediepsykologien er der grundlæggende to måder, at blive underholdt på: via 

afslapning og via stimulation (Jantzen & Vetner 2008). Min hypotese er, at brugere, 

afhængig af, hvilket humør de er i, vil de bruge internettet enten med det formål, at slappe af, 

eller det formål, at blive stimulerede. Det kunne forklare, hvorfor individer der er stressede, 

interagerer lidt og individer, der keder sig, interagerer meget. Jeg opstiller derfor de 

følgende hypoteser: 

H9: stress (MOTIV) ⇒ lav interaktivitet (INDIVD/MEDIE) ⇒ afslapning 

⇒underholdning 

H 10: kedsomhed (MOTIV) ⇒ høj interaktivitet (INDIVID/MEDIE) ⇒ stimulation ⇒ 


4.2.3 Ønske om at opleve succes 

Ønske om at opleve succes er ifølge Vorderer, Harmann og Klimmt (2003) det motiv 

der bedst forklarer brug af interaktive medier. Succes kan i en mediekontekst bedst opnås 

ifølge forfatterne, ved at udfordre sig selv i konkurrence mod andre, mod et program, eller 

mod sig selv (dvs. mod tidligere opnåede resultater). Denne definition af succes er 

modelleret efter computerspil. For at tilfredsstille behov for succes skal computerspil altid 

tilbyde spilleren den helt rigtige sværhedsgrad. Hvis et spil er for nemt, bliver det kedeligt, 

hvis det er for svært, bliver man ikke engageret i det (Prybylski, Rigby & Ryan 2010, s.155). 

Spørgsmålet er, om dette definition også kan appliceres på internetsøgninger. 

Sværhedsgraden i en internetsøgning er ifølge Pace (2004) funktion af relationen 

mellem aktivitet, individets færdigheder (Pace 2004) og ‐ vil jeg tilføje ‐systemets evner, til

48 


at imødekomme brugernes behov. Forfatteren argumenterer for, at internetsøgninger 

opleves som succesrige, når deres sværhedsgrad svarer til individets færdigheder. 

Respondenter af hans undersøgelse giver flere eksempler på problemer, der kan komme i 

vejen og forhindre, at internetsøgningen opleves som succesrig: ”negotiating a vast, 

constantly changing, uncharted information space; selecting suitable key words for a search 

engine query; using the correct syntax for a search engine query; distinguishing relevant 

links from irrelevant links; dealing with a large collection of potentially relevant links; 

scanning a page for relevant information; and understanding the content and non‐linear 

structure of a Web site” (Pace 2004). Hvis sværhedsgraden af en søgning afhænger til dels af 

karakteristika af aktiviteten, vil ændringer, der vedrører aktiviteten, påvirke søgningens 

sværhedsgrad. 

Jeg vil i det følgende undersøge hvad det betyder, at have succes, i forhold til 

internetsøgninger og hvilke effekt dette har på oplevelsen af underholdning. 

Resultaterne af Slones (2002) undersøgelse viser, at underholdende søgninger er 

mindre motiverende, end arbejds‐ eller studierelaterede søgninger, dvs. at brugere oftere 

giver op, hvis det opstår vanskeligheder. En bekræftelse af denne resultat kommer fra et 

studie af Mansourian (2008b, s. 35), hvor der ses, at de individer der er engagerede i 

søgninger, som de ikke bedømmer som vigtige, let giver op, når de let finder den søgte 

information. Waller og McShane (2008) forklarer ligeledes det faktum, at brugere ikke gør 

en indsats for at udnytte søgemaskinernes muligheder som et tegn på, at søgninger ikke er 

vigtige for brugerne. 

Formålet med selvvalgte søgninger, som underholdende søgninger er et eksempel 

på, er mere løst, end ved arbejds‐ eller studierelaterede søgninger. De børn, der deltager i 

Bilals (2005) studie, foretrækker selvvalgte søgninger, fordi de giver dem mulighed for at 

ændre formålet med søgningerne. Dette kunne tyde på, at individer forsøger at tilpasse 

sværhedsgraden af deres informationssøgninger, når dette er muligt, for at få en god 

oplevelse. Wang, Hewk og Tenopir (2000) finder ligeledes en kausal relation mellem 

succesrige søgninger og positive følelser. Selvvalgte søgninger er i højere grad relaterede til 

positive følelser, både før og efter søgningen (Bilal 2005; Slone 2002) hvorimod søgninger, 

der opfattes som svære, giver anledning til negative følelser (Poddar & Ruthven 2010). Det 

kan tænkes, at brugere giver sig i kast med internetsøgninger, som de ikke opfatter som (for) 

svære, når de selv har mulighed for at vælge. 

Mansourian og Ford (2007b, s. 671) bekræfter, at succes som begreb kan relateres 

til internetsøgninger, idet alle respondenter af deres undersøgelse kan forholde sig til det.

49 


Konteksten har ifølge Mansourian (2008a, s. 212) effekt på, hvad brugerne vurderer som en 

mislykket søgning. Man kan forvente, at underholdende søgninger i færre tilfælde 

bedømmes som mislykkede, idet at det søgte information ikke er vigtig for individet. 

Respondenterne giver også eksempler på hvad der øger chance for, at en internetsøgning 

bliver succesrig: erfaring, familiaritet med emne og sprogfærdigheder. Mansourian (2008b, 

s.31) klassificerer ændring af formål med søgning som en strategi, til at overvinde de 

problemer, som brugeren kan møde, under en søgning. 

Med denne baggrund, opstiller jeg den følgende hypotese: 

H 11: ønske om at opleve succes (MOTIV) ⇒ tilpasning af internetsøgningens 

sværhedsgrad ⇒ underholdning 

4.3 MEDIE 

4.3.1 Indhold 

Mediet kan give underholdning både i kraft af dets indholdsmæssige og formelle 

karakteristika (Vorderer, Klimmt & Ritterfeld 2004; Huang 2003). Der er i forskningen 

opnået enighed om, at intet medie eller indhold er underholdende i sig selv, og om at 

individerne har forskellige interesser og forskellige smag med hensyn til 

underholdningsformer (Jantzen & Vetner 2008; Oliver 2003, s. 85). Internettet har den 

fordel, i forhold til andre medier, at det indeholder så stor en mængde information, i 

forskellige former, at alle brugere i teorien har mulighed for at finde noget, der netop 

imødekommer deres interesser (Pace 2004). 

I det følgende vil jeg undersøge, hvilke karakteristika medie indhold skal have, for at 

bidrage til en oplevelse af underholdning ved internetsøgninger. Først vil jeg vise, at det 

med at have adgang til en stor mængde information, kan give positive oplevelser hos 

brugere. Dernæst vil jeg vise, at interesse for indhold kan spille en rolle i forhold til 

underholdning. 

Adgang til en stor mængde information kan give anledning til positive oplevelser hos 

brugere. Det er en oplevelse, som både unge og voksne kan have. De elever, der deltog i en 

undersøgelse om internetbrug i forhold til hjemmearbejde (Fidel et al. 1999, s. 32) viser fx 

entusiasme for internettets heterogenitet med hensyn til informationsformater og 

specificitet; nogle er især begejstrede for billeder, andre for indholdsbredde, og de delte alle 

ideen om, at på internettet kan man finde ”alt om alt”. Et andet eksempel er en anden 

undersøgelse foretaget på en skole: “I[ntervieweren]: Can you describe the Internet? Nina: 

It's fun. You can find things. It's good to have the Internet” (Enochsson 2005b).

50 


Lignende synspunkter finder man også hos voksne , som de følgende udsagn viser. 

” […] I am constantly amazed and delighted at the extent and 

depth of information that can be gleaned from the World Wide Web 

(Chen, Wingard & Nilan 2000)”; 

”[…] It is like wandering in a vast desert where you may find 

almost everything” (Savolainen & Kari 2004, s. 223); 

” […] in my view, the Internet is like a big ”keeve” where all 

kind of things churn up […]” (Savolainen & Kari 2004, s. 224); 

“Again, it feels good to be able to access a lot of information. 

It has to do both with the feeling of being able to get information 

and of being connected to knowledge or information. It's also fun to 

think about where all this information is coming from” (Chen, 

Wingard & Nilan 2000). 

”I have a very positive feeling of searching the web and I use 

it a lot and I enjoy using it and I find it very successful” (Mansourian 

& Madden 2007, s. 412). 

De ovenstående udsagn viser, at bare det med at have adgang til information, kan 

være positivt. Når hjemmesidernes indhold også svarer til brugerne interesser, så er det en 

god forudsætning for en nydelig oplevelse. Pigerne der udtaler sig i Valkenburg og Soeters 

(2001) undersøgelse kan fx godt lide at finde informationer om dyr og natur, mens drengene 

foretrækker informationer relaterede til videospil, sport og fjernsynsprogrammer. 

Forskning har identificeret karakteristika ved indholdet som – udover interesse, 

mest sandsynligt kan fremkalde en positiv reaktion. En af de karakteristika, der oftere er 

relateret til positive oplevelse ved internettet er, fund af noget nyt (Huang 2003; Lin, 

Fernandez & Gregor 2010; Pace 2004). De følgende udsagn er af respondenter der 

udtrykker meningen om, at det nye har værdi i sig selv. 

“[…] The Internet is the only place where you can find the 

newest possible information in many ways […]” (Savolainen 2004); 

“[…] Updating news is very different compared to a 

traditional newspaper which is issued once a day and the interval of

51 


updating is as long as 24 hours. In the web, information may even 

be updated after some minutes […]” (Savolainen 2004). 

Disse eksempler refererer til en form for nyhed, der kan defineres objektivt: indhold 

der ikke var publiceret før, og muligvis bliver publiceret før det er tilgængelig på andre 

medier. Nyheden kan også være relateret til individets viden: ny er i denne tilfælde noget, 

som er ukendt, uventet eller fremmed (Huang 2003). Pace (2004) noterer, at nydelse ved 

internetsøgninger er resultatet af opdagelse af noget, som man ikke kendte i forvejen. 

Mødet med det nye kan være relateret til underholdning, fordi det kan vække ens 

nysgerrighed (§ 4.1.5). Med denne baggrund opstiller jeg den følgende hypotese: 

H 12: ny indhold (MEDIE) ⇒ interesse (INDIVID) ⇒ underholdning 

Et andet karakteristika, der muligvis tiltrækker nogle brugere er narrative elementer 

(Lin, Fernandez & Gregor 2010, Harmann, Sutcliffe & De Angeli 2008, Agosto 2006), og 

narrative elementer forstærker oplevelse af tilstedeværelse (Green, Borck & Kaufman 2006) 

(§ 4.1.4). Jeg opstiller derfor det følgende hypotese. 

H 13: narrative elementer (MEDIE) ⇒ tilstedeværelse (INDIVID) ⇒ 


4.3.2. Form 

Vorderer, Klimmt & Ritterfeld (2004, s. 397) nævner som formelle karakteristika af 

mediet, der kan fremme underholdning: teknologi, design og æstetik. Deres artikler 

forklarer ikke termerne i dybden, men referer til begrebet brugervenlighed, som skulle 

inkludere dem alle. Brugervenlighed dækker over nogle grundlæggende designprincipper 

der skal sikre, at brugere nemt kan opfylde deres mål (Usability net). Problemer med 

brugervenlighed forhindrer, at brugeren bliver engageret i interaktionen med systemet 

(O`Brien & Toms 2008 s. 496), hvor engagement her er forstået som en dimension af 

underholdning (§ 1.1.). 

I det følgende vil jeg undersøge, hvilke formelle karakteristika af 

brugergrænsefladen litteraturen giver indikationer om, der kan være relateret til 

underholdning.

52 


Som resultat af sit studie om flow ved internetbrug, stiller Pace (2004) en liste af 

karakteristika, der skaber en negativ oplevelse, og derved forhindrer underholdning: 

”lengthy response times, disorganized content, inconsistent navigation cues, cluttered page 

layout, inappropriate use of colour, stale links, ambiguous link labels, and pop‐up 

advertisements”. Davis, Bagozzi og Warshaw (1992) argumenterer for, at al forbedring på et 

systems brugervenlighed har positive effekter på oplevelsen. En mulig forklaring på, 

hvorfor brugervenlighed er en forudsætning for den underholdende oplevelse er, at 

problemer med betjening af mediet trækker individets opmærksomhed hen på mediet, og 

dermed modarbejder det følelse af, at være til stede i en andet verden (Green, Borck, 

Kaufman 2006, s. 325) (§ 4.1.4). 

Wright, McCaerthy og Meekison (2003) bemærker, at underholdning ikke er en 

kvalitet ved mediet, men et resultat af interaktionen mellem mediets karakteristika, og 

brugeren. Det betyder, at karakteristika af mediet, der fremmer underholdning, er 

forskellige individernes imellem. Børn ser fx ud til at sætte pris på farverige hjemmesider 

med høj fontstørrelse, interessevækkende grafik, animationer, brug af ikoner og avatarer 

(Large, Beheshiti & Rahman 2002, s. 90). 

Agosto (2004) finder ud af at blandt de piger, der deltager i hans eksperiment er der 

en gruppe, der er tiltrukket af grafiske elementer og lyde ved hjemmesider, og en anden, der 

ikke sætter pris på disse elementer. Agosto relaterer disse præferencer til individuelle 

karakteristika. Mitra og kollegaer (2005) finder en relation mellem præferencer og type af 

aktivitet: når formålet med søgningen er vigtigt, sætter studerende større pris på indholdet. 

Man skal bemærke, at respondenter af Agostos studie er yngre and respondenterne i Mitras 

studie. Siden præferencer for hjemmesidernes design viser sig at være aldersbestemte 

(Valkenburg og Soeters 2001), kan aldersforskel spille en rolle heri. Type af aktivitet og 

formål med internetbrug er nogle af de elementer, der har indflydelse på, hvorvidt brugere 

sætter pris på de æstetiske kvaliteter af en hjemmeside. I et eksperiment foretaget af 

Hartmann, Sutcliffe og De Angeli (2008, s. 26‐27) viser det sig, at respondenter, der er 

involverede i mere alvorlige aktiviteter, sætter større pris på funktionalitet af hjemmesiden. 

Når respondenterne derimod forventer at skulle underholdes, eller de er involverede i 

mindre vigtige aktiviteter, sætter de højere pris på æstetik. Æstetik har i dette tilfælde også 

en positiv effekt for evaluering af andre kvaliteter ved hjemmesiden: hjemmesider, der 

bliver opfattet som smukke, bliver også opfattet som effektive, selv om de ikke altid er det 

(Ibidem, s. 26).

53 


”What is beautiful is usable” er et kendt princip inden for systemdesign (Hartmann, 

Sutcliffe & De Angeli 2008; Hassenzhahl & Monk 2010). Princippet bliver dog udfordret af 

mislykkede projekter, der tog udgangspunkt i denne påstand (Hassenzhahl & Monk 2010). 

Det får Hartmann, Sutcliffe & De Angeli (2008, s. 28) til at tilføje, på baggrund af deres 

studie, en præcisering til princippet: at man også skal kende domæne, aktivitet og 

forventninger af sin målgruppe, for at kunne vide, hvad ” beautiful” er. 

Brugervenlighed er en forudsætning for, at internetsøgninger giver en positiv 

oplevelse, men kan ikke alene sikre, at en oplevelse af underholdning finder sted 

(Hassenzahl, Beu & Burmester 2001). Forskningen er optaget af at undersøge, hvilke 

karakteristika teknologien skal have, for at være engagerende og sjov at bruge (Hassenzahl, 

Beu & Burmester 2001; Blythe et al. 2003). Forskningsresultater peger på, at teknologien 

skal appellere til flere sanser (Overbeeke et al. 2003); have elementer af realisme (O'Brien & 

Toms 2008), give mulighed for at personalisering (Agosto 2006; O’Brien& Toms 2008; 

Overbeeke et al. 2003), gøre downloads hurtige (Rettie 2001) og give hurtige feedback 

(O’Brien & Toms 2008, Rettie 2001). 

Ifølge Shneiderman (2004) er der nogle kvaliteter af design af brugergrænseflade, 

der kan støtte brugernes engagement. Forfatteren kategoriserer dem i tre grupper: de 

karakteristika der gør en hjemmeside ”sjov”, dem der gør den underholdende, og så deres 

overdrivelse, der gør den dårlig. En sjov hjemmeside indeholde ifølge Shneiderman (2004, s. 

3): forførende metaforer, betagende indhold, tiltrækkende grafik, tillokkende animationer 

og tilfredsstillende lyde. En underholdende hjemmeside kan fx have ”shimmering rainbow, 

a zooming movement, a crescendo of trumpets” (Ibidem). Forfatteren er dog opmærksom 

på, at ikke alle brugere ville reagere positiv på disse karakteristika. 

Lin, Fernandez og Gregor (2010) undersøger, hvad det gør, at en museums 

hjemmeside kan føre til underholdende læring. Forfatterne adskiller i deres undersøgelse 

ikke de elementer, der fører til underholdning fra dem, der fører til læring, men de tager som 

udgangspunkt, at hjemmesidebesøg skal kunne nydes i sig selv. Jeg mener derfor, at de 

samme kriterier muligvis kan gælde for internetsøgninger, hvor individets formål er, at 

have en god oplevelse. Deres eksperiment bekræfter at nogle af de principper for sjov og 

engagerende teknologi gælder for hjemmesidedesign: nyheder i indholdet og i teknologiske 

løsninger, tilstedeværelse af narrative elementer og stimulation af forskellige sanser, der 

kan understøtte den underholdende oplevelse. 

Wang, Hawk & Tenopir (2000) gør derudover opmærksom på, at også fysiske 

problemer med betjening af maskinen giver afsæt i negative følelser, der ikke kan

54 


understøtte en oplevelse af underholdning. Forskning understøtter ideen om, at også de 

fysiske dele af de objekter, som man bruger, har effekter på hvilke oplevelse brugere har 

(Blythe et al. 2003). Hvad internetsøgninger specifikt angår, kan man i hvert fald sige, at 

ergonomiske problemer kan være årsag til, at en søgning bliver afbrudt Mansourian & Ford 

2006, s. 687) og at respondenter kan give utryk for irritation, hvis computeren ikke 

imødekommer deres forventninger: "Man, these things are so nasty. And obviously the key 

combination I was using wasn´t working very well" (Wang, Hawk & Tenopir 2000). Jeg 

samler de nævnte karakteristika i den følgende hypotese: 

H 14: nye funktioner, tillokkende design, smuk grafik, i en ergonomisk og 

behagelig support (MEDIE) /(INDIVID) ⇒ underholdning 

I det følgende vil jeg undersøge hvilke relation der kan tænkes at være mellem 

underholdning og interaktivitet, som er den mest markante formelle karakteristika af 

internettet (Huang 2003). 

Der findes forskellige typer og niveauer af interaktivitet (Quiring & Schweiger 2008; 

Marchionini 1995). Jeg behandler her kun interaktionen mellem individet og 

brugergrænsefladen, som ikke inkluderer menneske/menneskes kommunikation (medieret) 

eller produktion af indhold. 

Interaktionen mellem individet og brugergrænsefladen kan måles i frekvens af 

interaktioner: jo flere input givet af brugeren, jo højere grad af interaktivitet (Marchionini 

1995, s. 110). Informationssøgningsstrategier kan også klassificeres efter deres grad af 

interaktivitet. Den højere grad af interaktivitet svarer, ifølge Marchioninis (Ibidem, s. 8) 

klassifikation, til analystic search, og den lavere grad til ”link‐clicking browsing”. Den første 

betegnelse står for en grundigt planlagt søgning, iterative søgeformuleringer og evaluering 

af resultater. Den anden står for en undersøgende adfærd og genkendelse af relevant 

information. Ford et al. (2009, s. 649) siger også, at et passiv brug af internettet er 

karakteriseret af det faktum, at brugere gør mere brug af scroll op og ned, og laver færre 

ændringer på søgeformuleringer. 

Karat og Karat (2003) designer og evaluerer underholdningseffekter på to 

interaktive videoer, som er designet til at være det tilsvarende af et dokumentar på nettet. 

På baggrund af dette studie, identificerer de et designprincip for hjemmesider for kunst og 

kultur, der hedder ”less clicking, more watching” (Ibidem, s. 125). Denne formulering 

sammenfatter resultater af deres studie, som viser en negativ korrelation mellem graden af 

interaktivitet og underholdning. Ideen om at underholdning på internettet ikke skal være

55 


interaktiv kan lyde paradoksal, hvis man definerer internettet netop ved dets interaktivitet 

(Ibidem, s. 126). Dette fund blev dog bekræftet af det videre arbejde af Karat og kollegaer 

(Karat et al. 2002 3). Dette andet studier viser også, at der ikke er korrelation mellem 

interesse for emnet og tid brugt på at besøge hjemmesiden. Dette kunne tyde på, at de 

grafiske elementer alene kan være årsag til en del af underholdningen. 

En mulig forklaring på paradokset bag den passive form for underholdning på nettet 

inddrager begrebet eskapisme (§ 4.2.1). Formålet med Karat og kollegaernes (2002) video 

var, at skabe en oplevelse, tilsvarende til den underholdning man får ved fjernsyn. Fjernsyn 

er i højere grad end internettet brugt for at slappe af (Ferguson & Perse, s. 169‐170). Det 

kan tænkes, at testpersonerne kiggede på disse videoer som de ville have gjort med en 

dokumentar udsendt i fjernsyn, og at de derfor nød det passivt, uden fuldt at udnytte de 

interaktive muligheder, der var indbyggede i videoen. 

Jeg opstiller med denne baggrund den følgende hypotese: 

H 15: eskapisme (MOTIV) ⇒ lav interaktivitet ⇒ underholdning 

En høj grad af interaktivitet kan på den anden side, ifølge Huang (2003), også være 

relateret til underholdning. Huang relaterer interaktivitet til blandt andet følelsen af, at 

have kontrol over mediet. Følelsen af at have kontrol over mediet understøtter, ifølge 

forfatteren, underholdning, fordi det giver individet et oplevelse af succes (Ibidem). Rettie 

(2001) argumenterer ligeledes for, at interaktivitet kan være relateret til en oplevelse af 

succes. Dette kan forklares med, at systemets reaktion på individets input bekræfter 

brugeren i dens evner til at have indflydelse på det digitale verden. Oplevelse af kontrol er 

flere steder i litteraturen set som en forudsætning for, at interaktionen med teknologi er 

engagerende og resulterer i en positiv oplevelse for brugeren (O'Brien & Toms 2008; Rettie 

2001; Chen, Wingand & Nilan 2000; Brandzæg, Følstad & Heim 2003). 

Den ønskede sværhedsgrad er formentlig en funktion af individet. Brug for at opleve 

kontrol er ifølge andre forfattere også en individuel variabel (Flavián‐Blanco, Gurrea‐Sarasa 

& Orsú‐Sanclemente 2011). Individer, der har et større behov for at føle kontrol, sætter også 

større pris på at få feedback fra systemet om, at de gør det godt, og at deres indsats bærer 

frugt (Ibidem, s. 549). 

Oplevelsen af at have kontrol over mediet kan tænkes at tilfredsstille ønske om 

succes, som motiv bag mediebrug (§ 4.2.3.). Det bryder, at når motivet bag 

3 Denne artikel blev publiceret et år før den overnævnte artikel, men referer til et senere stadie af studiet.

56 


internetsøgninger er at opleve succes, så opnås dette delvist ved at have et højt niveau af 

interaktivitet. Dette er i modsætning til de tilfælde, hvor der er eskapisme, der står som 

motiv bag internetsøgninger. Jeg opstiller derfor den følgende hypotese: 

H 16: ønske om oplevelse succes (MOTIV) ⇒ høj interaktivitet ⇒ følelse af 

kontrol ⇒ underholdning 

4.5. SAMLEDE RESULTATER AF ANALYSEN 

I det følgende vil jeg samle op på de resultater af analysen, der har ført til opstilling 

af hypoteserne. Figur 6 giver et overblik over de opstillede hypoteser, set i forhold til 

Vorderer, Klimmt og Ritterfelds (2004) model. Figur 7 giver derimod et overblik over de 

identificerede faktorer, der kan spille en rolle i forhold til underholdning ved 

internetsøgninger.

Figur 6: De genererede hypoteser 

fordelte efter element: individ, 

motiv og medie. 

"#$"%"$! 

&!'(!!"#$%&'(&)*+),%-%'!)"#$"%"$*!!!+,-./0-10!23/10243532!!!6-10478/1-3-.! 

&! 9(! 40,/3:53:20;! ./,10! 8.! :+6220! ,?$"?(! @84+*! !! &."*,-! )"#$"%"$*! !! 

6-10478/1-3-.! 

&!A(!LM"%(!&.!,-!1(/&45'&/-14*!!!!7HB!3-504,253LM"%(!&.!,-!1(/&45'&/-14*!!!/,?$"?*!!!,@:/,=-3-.! 

!6-10478/1-3-.! 

&! ''(! 61(2&) !.) *,) !"'&%&) (500&(! )>LM"%*! !! 53/=,:-3-.! ,@! 3-504-05:H.-3-.0-:! :?$"?(!+!/.*!!! 

6-10478/1-3-.! 

&!'9(!!-I!3-178/1!)>?$"?(!-13#!'3*!!!3-5040::0!)"#$"%"$*!!!6-10478/1-3-.! 

&!'A(!-,44,53?$"?(!-13#!'3*!!!53/:5010

Figur 7: De identificerede faktorer, 

der spiller en rolle i forhold til 

underholdning ved 


! 

7KL#*! 

201=;+@01!67!JE! 

7!8C9! 

=540==!6!7!D9! 

MT'MOM'! 

U:@IB0/=0!,H!5B3B/!67!89! 

%+:,53!67!NE!7!Q9! 

Y,4,=;X3,/!3-504,253;-!!!!! 

67!?9! 

V3/=5010BI40/=0!67!FE!7!G9! 

M-5040==0!67!J9! 

LUVMO! 

%=2,:3=+0!!67!W9! 

%+;53;-=40.

59 


For alle de faktorer, der er nævnte i Vorderer, Klimmt og Ritterfeld (2004) har det 

været muligt, på baggrund af den konsulterede litteratur, at finde indikationer om, hvorvidt 

disse faktorer kan spille en rolle i forhold til internetsøgninger. Det har også været muligt, at 

relatere nogle af disse faktorer til elementer af søgeadfærd. 

Ved at kæde de forskellige hypoteser sammen, får man et samlet billede af, hvordan 

disse elementer muligvis kan være i relation til hinanden. 

De elementer af søgeadfærd, som muligvis er relaterede til underholdende 

internetsøgninger er: manglende kildekritik, søgninger om popkultur, tilpasning af 

informationsbehov, eksplorativ søgeadfærd og både høj og lav interaktivitet. 

Det faktum, at både høj og lav interaktivitet kan være relateret til underholdende 

internetsøgninger forklares med, at brugeren kan have forskellige motiver for at vælge at 

bruge internettet til underholdning. Disse forskellige motiver kan være relaterede til 

forskellige måder, at bruge internet på. Det tyder på, at det er overordnet set er to måder, at 

bruge internetsøgninger til underholdning på: en mere aktiv og en mere passiv måde. Den 

første kunne være relateret til kedsomhed, og kan karakteriseres som et ønske om at opleve 

succes, og føle kontrol over mediet. Det er en brug, der har mange ligheder med brug af 

videospil. Den anden, mere passive måde, har derimod ligheder med brug af fjernsyn. Den 

kunne være relateret til et ønske om midlertidig at flugte fra virkeligheden, og kan 

karakteriseres med et lav niveau af interaktivitet. 

For at nyde informationssøgning som en underholdende oplevelse, kan brugeren 

muligvis være åben over for at: ophæve tvivl, føle empati, udvise parasocial interaktion, lade 

sig rive med ind i den virtuelle verden, og være interesseret i mediets indhold. 

Flere elementer i modellen kan muligvis relateres til begrebet tilstedeværelse, som 

er en oplevelse af, at blive suget ind i den digitale verden. Grafiske og indholdsmæssige 

elementer kan understøtte denne oplevelse (Huang et al. 2011), men det individet der 

bestemmer, om det vil underholdes (Voderer, Klimmt & Ritterfeld 2004). 

De elementer af mediet, som muligvis understøtter oplevelse af underholdning, er: 

realistiske, glade og smukke avatarer, som kan personaliseres; varme, venlige og 

hjælpsomme beskeder; stimulation af flere sanser; høj lyd‐ og billededets kvalitet; nye 

funktioner, tillokkende design, smuk grafik i en ergonomisk og behagelig support; nyt 

indhold og narrative elementer.

60 


På baggrund af den foretagede analyse kan man foreslå et svar på spørgsmålet om, 

hvorfor internetsøgninger kan være underholdende. 

Det korte svar er, at de underholder, fordi de lever op til kravene for underholdende 

medieoplevelser. Det gør de på forskellige måder: de giver adgang til interessante 

informationer, til flot grafik, de stimulerer nysgerrighed, de giver mulighed for at stresse af 

eller bliver stimuleret. Det er individet, der bestemmer, hvordan det vil bruge internet, og 

internettet er så fleksibelt og rig på muligheder, at det kan tilpasses forskellige behov, 

interesserer og smag. Internetsøgninger kan muligvis bruges på en fjernsyns‐ og en 

videospilslignende måde. 

Man kan uddybe dette svar med at tage definitionen af underholdning op. Ifølge den 

definition af underholdning, som dette speciale tager udgangspunkt i, er underholdende 

internetsøgninger noget 1) man er engageret i, 2) der giver positive følelser, og 3) 

tilfredsstiller bevidste og ubevidste behov (§1.1.3.). 

De hypoteser, som er resultatet af analysen, inkluderer flere af de elementer, der 

hører under definitionen af engagement: interesse, motivation, følelse, udfordring, æstetik, 

stimulation af sanserne, nyhed, oplevelse af at have kontrol og interaktivitet. Disse 

elementer er i modellen placerede under forskellige kategorier, men det fremgå af 

hypoteserne, at de er i korrelation til hinanden. Det betyder, at for at internetsøgninger kan 

være engagerende, skal både individet, dets motiver, medie og konteksten bidrage til det. 

Positive følelser er et bred begreb. Internetsøgninger kan give anledning til 

forskellige følelser, som kan kategoriseres som positive. Afgørende i forhold til 

underholdning er, at den følelse, som internetsøgninger skaber, skal svare til brugernes 

forventninger. Hvis brugeren er stresset og vil slappe af, vil den ikke betragte en 

udfordrende søgning som underholdende. Hvis brugeren derimod er nysgerrig og vil 

stimuleres, vil den ikke betragte en søgning, der ikke giver følelse af, at have kontrol over 

mediet, som underholdende . 

Informationsbehov ved underholdende internetsøgninger er ikke vigtigt (Elsweiler, 

Wilson og Kirekegaard‐Lunns [in press]), men underholdende internetsøgninger kan 

tilfredsstille nogle andre behov, der er relaterede til personlig velvære (Baard, Deci & Ryan 

2004): autonomi, eller mulighed for at udøve sin frie vilje (oplevelse af, at have kontrol), 

kompetence, eller mulighed for at anvende sine færdigheder (oplevelse af, at have succes) og 

forbundethed, eller mulighed for at relatere sig til andre (parasocial interaktion og empati).

61 


Internetsøgninger giver derudover mulighed ved blandt andet at stimulere nysgerrighed, for 

at tilfredsstille det menneskelige erkendelsesbehov (interesse).

5. DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING 

62 


Dette kapitel er opdelt i to sektioner. I den første sektion (§ 5.1) diskuterer jeg 

resultater af analysen. Jeg relaterer resultaterne til Elsweiler, Wilson og Kirekegaard‐Lunns 

([in press]) model for casual leisure serch og andet relevant teori. Jeg sammenligner 

derudover underholdende internetsøgninger med købeadfærd og lystlæsning. Som resultat 

af denne diskussion forslår jeg en visualisering af underholdende internetsøgninger, der er 

inspireret af Dörk, Sheelagh og Williamsons (2011) flaneur‐metafor og Bates (1989) 

berrypicking‐model. I den anden sektion (§ 5.2) diskuterer jeg begrænsninger af min 

analyse, peger på mulige forskningsretninger og giver eksempler på, hvordan 

underholdende elementer kan blive implementerede i systemdesign. 

5.1. Underholdnede internetsøgnigner og casual leisure search 

Jeg vil starte med at diskutere, hvordan de opstillede hypoteser relaterer sig til de 

karakteristika af casual leisure‐ søgninger identificerede af Elsweiler, Wilson og 

Kirekegaard‐Lunn ([in press]). Formålet er at se, hvordan det anvendt mediepsykologiske 

perspektiv bidrager til forståelse af årsager til, formål med, og måden hvorpå, 

underholdende internetsøgninger bliver foretaget. 

Årsag 

Analysen har identificeret to situationer, der kan give anledning til underholdende 

internetsøgninger: stress og kedsomhed (§ 4.2.2.). Kedsomhed kan relateres til Elsweiler, 

Wilson og Kirekegaard‐Lunns ([in press]) ”time wasting” scenario; både stress og 

kedsomhed er af Elsweilser, Wilson og Kirekegaard‐Lunn givet som årsager til, at individet 

involverer sig i et casual informationscenarie. 

Disse to årsager bag casual leisure search kan være relateret til de to måder at bruge 

fritid på, indentificerede af Martison, Schwarts og Vaughan (2002, s. 43‐44) i forhold til 

kvindernes fritidsaktiviteter. Forfatterne konkluderer , at kvinder bruger deres fritid, og 

computeren, enten til at slappe af eller til at blive stimulerede. Jeg vil her citere forfatternes 

beskrivelse af disse to måder, at bruge fritid på fordi de har ligninger med henholdsvis det 

passive og det aktive internetbrug som analysen tyder på, underholdende internetsøgninger 

kan give anledning til. ” 

When described as mental stimulation, leisure was defined 

as fun, engaging, entertaining, and sometimes challenging. When 

described as recuperation, leisure was defined as convenient, easy,

63 


providing a distraction from one´s concerns, and as a way to cope 

with stress. […] This dichotomy provides another way to approach 

design considerations. Leisure experienced as stimulating often 

included a learning‐ or goal‐orientation. Participants reported 

being interested in learning about the world and enjoyed activities 

that gave them a sense of acccomplishment or creativity. Leisure 

sought for relaxation included a desire to play and unwind” (ivi). 

Dette kunne støtte ideen om, at et aktivt internetbrug til underholdning er relateret 

til ønsket om at opleve succes, og at et passivt internetbrug er relateret til eskapisme. 

Elsweiler, Wilson og Kirekegaard‐Lunn ([in press]) foreslår ideen om, at casual 

leisure search starter med et opdigtet informationsbehov, der har det eneste formål, at sætte 

en søgeproces i gang. Anvendelse af Vorderer, Klimmt og Ritterfelds (2004) model giver 

mulighed for at forestille sig, hvordan dette opdigtede informationsbehov kan udformes: det 

kan tænkes, at brugeren fx kan finde inspiration i sine interesser (§ 4.1.5), eller i sit ønske 

om at følge med i kendissernes liv (§ 4.1.3). 

Formål 

Ifølge et mediepsykologisk perspektiv, kan mediebrug forklares med et ønske om at 

få en bestemt oplevelse (§ 4.2.2.). Casual leisure søgninger har ligeledes som formål, at give 

brugeren en god oplevelse, som er uafhængig af informationernes anvendelighed (Elsweiler, 

Wilsom & Kirekegaard‐Lunn [in press]). Det betyder, at brugeren sætter pris på 

søgeprocessen i sig selv, dvs. at de iboende værdier af mediet bliver evaluerede frem for de 

utilitaristiske. 

Begreberne hedonic/utilitaric er brugte til at referere til disse to forskellige måder, at 

bruge et system på (Bridges & Florsheim 2008; Fiore, Jin & Kim 2005; Kim & Eastin 2011; 

Laplante & Downie 2011). Ifølge Van der Heijden (2004, s. 696) er den hedonistiske værdi 

”a function of the degree to which the user experiences fun when using a system” og er givet 

af grafiske elementer og stimulering af sanserne (§ 4.1.4). Den utilitaristiske værdi af et 

system er derimod givet af den grad, hvormed systemet understøtter brugeren med at opnå 

sine mål hurtigt og effektivt (Ibidem). Ifølge Schramm og Wirth (2008, s. 28) fokuserer 

individer, der vil underholdes, mere på de hedonistiske end de utilitaristiske værdier. Siden 

casual leisure søgninger har fokus på oplevelsen (Elseweiler, Wilson & Kirekegaard‐Lunn

64 


[in press]), kan man forvente at brugere, der søger for at blive underholdt, sætter pris på de 

hedonistiske dele af fx en hjemmeside. 

Pace (2004) forslår en klassifikation, der kan forklare disse alternative måder at 

bruge det samme medie på. Forfatteren taler om en måde der har til formål at genfinde af 

information (instrumental orientation), og en måde der har til formål at slå tid ihjel, for at 

slappe af eller af vane (ritualized orientation). I dette andet tilfælde er brugere mindre 

interesserede i indholdet, og mere interesserede i oplevelsen af at bruge selve mediet. 

Underholdende internetsøgninger falder under denne kategori. 

Søgeadfærd 

Elsweiler, Wilson og Kirekegaard‐Lunn ([in press]) bemærker, at casual leisure 

search ikke tager afsæt i et (oprigtigt) informationsbehov, men muligvis i et opdigtet 

informationsbehov, som egentlig ikke er vigtig for brugeren på lang sigt. Dette har som 

konsekvens, at casual leisure search kan bedømmes som tilfredsstillende, selv om den søgte 

information ikke bliver fundet. Mansourian (2008b) kategoriser søgninger, hvis formål ikke 

er vigtig, i to kategorier: trivial search og fascinating search. Under den første kategori hører 

de søgninger, som brugeren let opgiver, hvis der opstår vanskeligheder; under den anden 

kategori hører søgninger, hvor brugeren forsøger at overkomme vanskeligheder: 

“[I] fascinating searches, although the search is not intrinsically important, there is 

an element in the search topic that fascinates searchers and consequently they are 

persistent to find the required information. […] the search becomes like a puzzle for users 

that they just want to carry out successfully regardless of the importance of the search topic 

for them” (Mansourian 2008a). 

Trivial search kan relateres til en mere passiv brug af mediet; hvorimod fascinatin 

search er et eksempel på en aktiv brug af mediet, som muligvis kan give brugeren oplevelse 

af kontrol og succes (§ 4.2.3.). 

Begrebet ”intellektuel underholdning” (Latorre og Soto‐Sanfiel 2011) kan muligvis 

også give en forståelsesramme for underholdende internetsøgninger. 

5.2. En dobbelt model for underholdende internetsøgninger 

Dörk, Carpendale og Williamson (2011) forslår en konceptualisering af 

informationssøgning som jeg, integreret med Bates (1989) berrypicking‐model, mener kan 

indfange de oplistede karakteristika af underholdende internetsøgninger.

65 


Dörk, Carpendale og Williamson (2011) præsenterer figuren ”flaneur” som metafor 

for brugere involverede i informationssøgninger, der udspringer af nysgerrighed og 

optimisme. ”Flaneur” er et begreb lånt fra æstetikken, og står for en byboer i slutningen af 

attenhundredetallet, som er fascineret af byens størrelse og livlighed. Flaneuren vandrer 

rudt i byen, forsøger at orientere sig, følger en inspirerende sidevej, bliver tiltrukket af en 

arkitektonisk detalje og betragter den længe (Dörk, Carpendale og Williamson 2011). På 

samme mode kan en internetbruger, efter forfatternes beskrivelser, føle sig overvældet af 

den store mængde information, der findes på internettet, blive tiltrukket af en interessant 

hjemmeside, få lyst til at fordybe sig i et emne, og blive nysgerrigt efter at følge en link. 

Denne beskrivelse indfanger en oplevelsesorienteret brug af internettet, som kan forenes 

med den tidligere givne beskrivelse af underholdende internetsøgninger. Formålet med 

Dörk, Carpendale og Williamsons (2011) konceptualisering er at inspirere design af 

systemer, der støtter en søgeadfærd, der er karakteriseret af en alterneret brug af browsing 

strategier (til eksplorative søgninger) og search‐strategier (til fordybelse). 

Den samme opfordring gav Bates (1989) allerede i 1989. Hendes kendte 

berrypicking‐model (figur 8) er derfor ikke overraskende egnet til at repræsentere den type 

søgeadfærd, som flaneuren er metafor for. 

Figur 8: Berrypicking‐model for 

informationssøgningsproces. Fra 

Bates 1989, s. 410.

66 


Jeg vil i det følgende argumentere for, at denne model også er egnet til at illustrere 

søgeadfærd ved underholdende internetsøgninger, samt de hypoteser min analyse har ført 

frem til. 

For det første er modellen individcentreret, og tager højde for, at der er individuelle 

karakteristika ved brugere, der påvirker søgningen, her fx area af interesse (figur 9). 

Figur 9: informationssøgninger 

bliver foretaget under individets 

area af interesse. Fra Bates 1989, 

s. 411. 

Begreberne ”opdigtet informationsbehov” og ”nysgerrighed” kan muligvis forklare, 

hvordan lange episoder af berrpickning/informationssøgning kan finde sted, når brugeren 

ikke er drevet af et informationsbehov. Man kan antage, som Elsweiler, Wilson og 

Kirekegaard‐Lunn ([in pres]) gør det, at det informationsbehov der starter søgningen fx er 

inspireret fx af brugernes interesse eller parasociale interaktion. Denne første søgning fører 

frem til en række dokumenter, der kan vækker brugernes nysgerrighed på grund af deres 

indhold eller form. Disse dokumenter inspirerer en ny informationssøgning, som fører til 

genfinding af andre dokumenter. Siden stigning af viden fører til stigning af nysgerrighed 

(Leoweinstein 1994, s. 89) kan man på den måde forklare hvordan, det er muligt at 

søgninger, der starter uden et oprigtigt informationsbehov, kan vare op til flere timer (Rettie 

2001; Chen, Wingard & Nilan 2000). Informationssøgningsprocessen kan så at sige fodre sig 

selv med nye informationsbehov.

67 


Bates berrypicking‐model har den fordel, at den kan bruges til tydeligt at visualisere 

forskelle mellem den passive og den aktive brug af internettet som underholdningsmiddel. 

Jeg viser to ekstreme i figurer 10 og 11. Jeg forventer ikke, at skelnelinjen mellem disse to 

underholdningsmåder i praksis er skarp. 

Figur 10: Et eksempel på passiv 


internetsøgninger. Inspireret af 

Bates (1989) berrypicking‐model. 

012340536!/$&%&-7#,%&'&%(%! 

! 

! 

! 

! 

! 

! 

"#$"%"$! 

4:24! 

8#$#7+9&#)!! 

&"%($#9%&+"! 

! 

#'#%#$($! 

"#$$#%&'(! 

()(*("%($! 

! 

;"%($(77(! 

%&))+,("-(! 

.$#/&,! 

%&)7%(-('=$()7(! 

(*8#%&! 

(7,#8&7*(! 

#/7)#8"&".! 

3;

Figur 11. Et eksempel på aktiv 


internetsøgninger. Inspireret af 


34567386!"*.$-$%29,-$/$-)-" 

" 

" 

" 

" 

" 

" 

" 

7:57! 

#$%#&#%" 

$"-).)22)! 

! 

"#!$"%&'(%! 

"#)! 

*+",-$'").! 

Jeg vil i det følgende forklare, hvordan disse figurer skal fortolkes. 

68 


X‐aksen repræsentere tiden. Afstand af episoder på x‐aksen repræsenterer frekvens 

af interaktion, og er et tegn på graden af interaktivitet. Y aksen repræsenterer emne for 

søgningen. En lille afstand på y‐aksen står for episoder af fordybelse, en stor afstand på y 

aksen står for episoder af eksplorativ søgeadfærd. Søgeprocessen resulterer i forskellige 

oplevelser, der kan være relateret til underholdning. Individ og kontekst er elementer, der 

er taget højde for i den venstre del af modellen. Karakteristika ved medie (indhold og form) 

kommer til udtryk igennem de genfundne dokumenter. 

5.3. Limitationer af undersøgelsen og nye forskningsretning 

I det følgende vil jeg pege på de dette specialets begrænsninger og på de 

undersøgelsesspørgsmål, det inspirerer. 

;"-).)22)! 

/)"($0)! 

1)2,)%).! 

'=()/)(2)!9*!2+>>)2! 

'=()/)(2)!9*!! 

,'"-.'(!! 

2-$?+().$"0! 

I dette speciale har jeg fokuseret på informationssøgning. Internettet kan give 

muligheder for at udføre andre informationsrelaterede aktiviteter, såsom deling, 

produktion, og brug af information. Disse aktiviteter kan være integrerede ved 

internetbrug. I forhold til underholdende internetsøgninger, kan man fx forestille sig, at en 

søgesession består både af episoder af browse, search og brug af information, fx når 

brugeren læser en artikel eller ser en video. Det kunne være interessant at undersøge 

forholdet mellem genfinding og brug at information under underholdende 

6;

69 


internetsøgninger. Det kunne også være interessant at undersøge, om produktion af 

information i form fx af en personlig blog også kan betragtes som en form for underholdning. 

I dette speciale har jeg fokuseret på interaktionen mellem brugeren og 

brugergrænsefladen. Internetbrug giver dog også mulighed for menneske/menneske 

interaktion (medieret). Det kunne være interessant af undersøge, hvilke former for 

underholdning som brug af fx e‐mail, Facebook og Twitter fører til. Dette vil muligvis kræve 

en definition af internettet som kommunikationsmiddel, og en kommunikationsorienteret 

vinkel. 

I mit speciale har jeg ikke adskilt brug af søgemaskiner og hjemmesider. Det er 

muligt, at der forskellige mekanismer, gør sig gældende, når man begrænser analysen til 

besøg af en enkelt hjemmeside, og når man tager hele søgesessionen med. Fordi de kilder 

der er anvendt er fragmentariske, har det ikke været muligt at rekonstruere en hel 

søgesession. Det kunne være oplagt at indsamle disse data, og relatere dem til individernes 

motiv bag internetbrug samt oplevelse. 

Dette speciale har ikke undersøgt episoder af multitasking, som underholdende 

internetsøgninger kan være en del af (Spink et al. 2006). Det er heller ikke blevet 

undersøgt, hvad der får brugerne til at vælge internettet frem for andre 

underholdningsmidler. Jeg har i specialet også undladet at behandle en patologisk brug af 

internettet. De samme mekanismer, der står bag underholdning, kan dog muligvis også give 

anledning til en patologisk brug af mediet (Chen, Wingard & Nilan 2000, s. 264). Det kunne 

være interessant at undersøge grænser dertil. 

Undersøgelser at internetsøgninger kunne med fordele inkludere internetsøgninger 

som mulig kategori under underholdningsaktiviteter, som man kan foretage på internettet, 

og eskapisme og stimulation som mulige motiver, der står bag internetbrug. Dette vil give et 

mere nuanceret og præcist billede af internetbrug. Brugerstudier kunne inkludere fritid 

som dimension af aktivitet som uafhængigt variable for at undersøge hvilke effekter dette 

har på informationssøgeadfærd. 

5.4. Perspektivering og mulige anvendelser 

Den foretagede analyse har givet afsæt til mulige forklaring på, hvorfor 

internetsøgninger kan være underholdende. Underholdning ved internetsøgninger er et 

fænomen som er langt fra at være udforsket. Det kan ikke desto mindre være relevant at 

reflektere over, hvilke anvendelsesmuligheder en bedre forståelse af fænomenet, kunne føre

70 


til og hvilke problemstillinger, den kunne vække. Jeg vil her begrænse mig til at referere til 

konsekvenser og anvendelsesmuligheder inden for systemdesign. 

Først vil jeg referere til en diskussion om, hvorvidt underholdning er relevant i 

forhold til systemdesign. Dernæst vil jeg give nogle eksempel på, hvordan systemdesign kan 

understøtte de faktorer, der fører til en oplevelse af underholdning, og give et par eksempler 

på, hvordan dette kan gøres. 

Der er flere grunde til at tro, at integration af underholdende elementer i 

systemdesign kan have positive effekter: underholdning ser ud til at have positive effekter 

på læring (Chou 2003; Bilal 2005), og få brugere til at bedømme et system højere (Sutcliffe & 

De Angeli 2008). Der er dog også argumenter imod brug af underholdende elementer i 

systemdesign, fx risiko til at afhjælpe patologiske adfærd (Greenfield 2000; Taylor et al. 

2003; Yang & Tung, 2007) og lavere brugervenlighed (Hartmann, Sutcliffe & De Angeli 

2008). 

Gwizdka og Lopatowka (2009, s. 2462; Lopatovska 2009) noterer at deres 

opdagelse af, at positive følelser under internetsøgninger ikke fører til bedre resultater, 

underminerer hele ideen om, at systemdesign skal arbejde på at gøre søgninger nydelige. 

Deres studier viser nemlig, at positive søgeoplevelser hverken giver bedre resultater eller 

større tilfredsstillelse (Gwizdka og Lopatowka 2009, s. 2462; Lopatovska 2009). Harmann, 

Sutcliffe & De Angeli (2008 s. 27) argumenterer ligeledes for, at underholdning ikke skal 

være et formål i sig selv, men det skal gå hånd i hånd med systemets formål. Forfatterne 

understreger, at overvejelser omkring målgruppe og domæne skal integreres i beslutningen 

om at implementere fx æstetisk grafik, for at det ikke kommer i vejen for brugervenligheden. 

Forudsat at disse overvejelser skal komme foruden en beslutning om at integrere 

underholdende elementer i systemdesign, kan man, via systemdesign, understøtte en 

underholdende oplevelse ved internetsøgninger? 

Principper bag motiverende arkitektur kan muligvis give et svar på dette spørgsmål. 

Motiverende arkitektur kan ikke motivere til underholdning, fordi underholdning er ikke en 

adfærd, men en oplevelse. Det kan dog tænkes, at motiverende arkitektur kan understøtte 

underholdning ved at understøtte adfærdsændringer, der kan føre til underholdning. Jeg vil 

her nævne nogle muligheder. 

Den ene er allerede blevet taget op i analysen, med hensyn til empati, hvor det er 

blevet sagt, at brug af avatarer og venlig sprogbrug kan fremkalde en empatisk reaktion hos 

brugeren (§ 4.1.2.).

71 


En anden er relateret til begrebet ”nysgerrighed”. Siden tilfældig genfinding af 

information giver en positive oplevelse og vækker nysgerrighed, vil systemer der 

understøtter serendipity formentlig give større chance for, at en underholdende oplevelse 

kan opstå (Björneborn 2010). 

En af principperne bag motiverende arkitektur siger, at motivation virker bedst, hvis 

det har til formål, at ændre adfærd i det små, og hvis formålet er nemt at opnå (Fogg 2009). 

Man kan ikke forestille sig et system, som fx at få brugeren til at sidestille arbejdsrelaterede 

tanker for at sætte brugeren bedre i stand til at underholde sig. Man kan dog tænke på små 

funktioner, der hjælper på vej. Jeg vil her nævne et eksempel der illustrerer, hvordan dette 

kan opnås. 

Når Skype startes, visualiserer det en testbesked, som forslår brugeren at trække 

vejret i to sekunder. Det er en meget simpel handling, som ikke kræver en stor indsats af 

brugeren. Hvis dette handling foretages, har det to positive konsekvenser. For det første 

undgås det, at brugeren bliver irriteret af at vente på, at programmet starter (dvs. undgå at 

fokus blive rettet mod mediet, hvilket forhindrer en oplevelse af tilstedeværelse, § 4.1.4.) og 

understøtter brugerens afslapning, hvilket er en af de motiver, der er relaterede til 

underholdning (§ 4.2.2.). 

Et anden princip bag motiverende arkitektur siger, at adfærdsændringer er 

nemmere af opnå, hvis den ønskede adfærd er nem at have (Fogg 2009). Jeg vil også her 

nævne et eksempel. Hvis man antager, at popkultur som emne er relateret til underholdning 

(§ 4.1.3), og at god billedkvalitet er tillokkende (§ 4.3.2.), kan onlineaviser, der vil 

understøtte en underholdende brug af hjemmesiden, sætte billeder af kendisser på forside , 

der er linkede til relateret nyt indhold. Det er en strategi, som flere onlineaviser ser ud til at 

bruge (se fx lastampa.it).

KONKLUSION 

72 


Dette speciale tager udgangspunkt i en undren over, at information og 

underholdning i litteraturen ofte er opfattede som to adskilte begreber, der ikke har noget til 

fælles. Grænsen mellem information og underholdning er derimod ikke skarp, de to 

begreber viser sig at være tæt forbundet med hinanden, hvilket aktualiteten af begreber 

såsom infotainment og spillifisering peger på (§ indledning). Internettet er eksemplarisk 

som sted, hvor information og underholdning går hånd i hånd. Undersøgelser viser, at 

internettet bliver brugt som underholdningsmiddel men der er ikke meget forskning, der 

kan svare på, hvad det er, der gør internettet underholdende (§ 2) . 

Formålet med dette speciale har været, at generere hypoteser om, hvorfor 

internetsøgninger kan være underholdende. Internetsøgninger er kun én blandt mange 

aktiviteter, brugere kan foretage på internettet, og viser særdeles godt, hvordan information 

og underholdning integreres. 

For at kunne besvare denne problemstilling, har jeg anlagt et mediepsykologisk 

perspektiv. Det har jeg gjort, med en forventning om, at kunne forklare, hvad der får 

individerne til at vælge et bestemt medie, og hvordan mediebrug påvirker individet. Jeg har 

valgt Vorderer, Klimmt og Ritterfelds (2004) model som redskab til analysen. Denne model 

udgør, sammen med Lin, Fernandez og Gregors (2010) definition af underholdning, Stebbins 

(2009) taksonomi af fritidsaktiviteter, og Elsweilser, Wilson & Kirekagaard‐Lunns ([in 

press]) model over casual leisure, det teoretiske ramme for specialet. 

Med dette teoretiske perspektiv, har jeg analyseret internetstudier og udtalelser af 

respondenter om deres oplevelse ved internetsøgningen. Dette har givet mulighed for at 

relatere Vorderer, Klimmt og Ritterfelds (2004) model for underholdende medieoplevelser 

til internetsøgninger. Igennem denne analyse er jeg kommet frem til 16 hypoteser om 

relationen mellem underholdning og karakteristika for individet, dets motiver bag 

internetbrug, medie, kontekst og søgeadfærd. Disse hypoteser kan bruges som inspiration 

til yderligere forskning. 

Vorderer, Klimmt og Ritterfelds model har vist sig at kunne overføres til 

internetsøgninger. Resultater af analysen tyder på, at der er forskellige måder, at opnå en 

underholdende oplevelse på ved internetbrug. Hvis man vil beskrive de to ekstreme, kan 

man kalde det ene yderpunkt for passiv underholdning, og det andet for aktiv 

underholdning.

73 


En passiv form for underholdning kan muligvis foretrækkes af en stresset bruger, 

der ønsker at bruge internetsøgninger til at slappe af og flygte fra virkeligheden. Narrative 

og tillokende elementer ved hjemmesiderne kan muligvis afhjælpe brugeren til at føle, at 

den er slugt ind en anden verden. Brugeren vil i dette scenarie muligvis foretage søgninger, 

som den opfatter som nemme, og let give op, når der opstår vanskeligheder. 

En aktiv form for underholdning kan derimod muligvis være foretrukket af en 

bruger, der keder sig, og vælger at bruge internetsøgninger til at blive stimuleret. Nyt og 

interessant indhold kan vække interesse hos brugeren, der bliver fascineret af emnet, og 

forsøger at finde et svar på den pludselige nysgerrighed, det vækker, også hvis det kræver 

noget indsats. At overvinde nogle vanskeligheder kan nemlig give brugeren en følelse af 

succes, og at have kontrol over mediet, hvilket tilfredsstiller brugerens grundlæggende 

behov for at bruge sine evner. 

Disse karakteristika af internetsøgninger kan integreres med Elsweiler, Wilson og 

Kirekegaard‐Lunn ([in press]) model for casual leisure samt Dörk, Carpendale og Williamson 

(2011) konceptualisering af internetsøgninger, og kan også visualiseres ved inspiration af 


På baggrund af det litteraturview og den foretagede analyse forslår jeg, at 

undersøgelser af internetbrug inkluderer informationssøgninger som en 

underholdningsaktivitet, der kan blive foretaget på internettet, og at eskapisme og ønske om 

at opleve succes inkluderes som mulige motiver til at bruge internettet. Fritid som 

dimension af aktivitet kunne også indgå som uafhængig variabel i brugerundersøgelser. 

Dette speciale bidrager til forståelse af underholdende internetsøgninger ved at 

foreslå, at et mediepsykologisk perspektiv kan blive anvendt til at forklare, hvorfor 

underholdning kan resultere i forskellige søgeadfærd. Anvendelse af Vorderer, Klimmt og 

Ritterfelds (2004) model understreger, at brugernes oplevelser ved internetsøgninger 

afhænger af forskellige sammenhængende faktorer, som kun delvis kan kontrolleres via 

systemdesign. 

En bedre forståelse af mekanismerne bag underholdning ved internetsøgninger vil 

kunne udnyttes, via principperne bag motiverende arkitektur, til systemdesign. Selv om det 

ikke er givet, at underholdning under informationssøgninger kan føre til bedre 

søgeresultater (Gwizdka & Lopatovska 2009, Lopatovska 2009), kan underholdning 

betragtes som en værdi i sig selv, der gør livet mere ”menneskeligt” (Kari & Hartel 2008, s. 

1133).

BIBLIOGRAFI 

74 


Agarwal, N.K., Xu, Y.(C.), Poo, D.C.C. (2011). A context‐based investigation into source use 

by information seekers. Journal of the America Society for Information Science 

and Technology, 62(6), 1087‐1104. 

Agosto, D.E. (2004). Design vs. content: A study of adolescent girls´ website design 

preferences. International Journal of Technology and Design Education, 14, 245‐ 

260. 

Allingham, P. (2008). Mediepsykologi. Frydenlund. 

Andersen, L.P., Tufte, B., Rasmussen, J. & Chan, K. (2007). Tweens and new media in 

Denmark and Hong Kong. Journal of Consumer Marketing, 24(6), 340‐350. 

Armstrong, C.L. & McAdams, M. (2011). Blogging the time away? Young adults´ motivations 

for blog use. Atlantic Journal of Communication, 19, 113‐128. 

Aslanidou, S. & Menexes, G. (2008). Youth and the Internet: Uses and practices in the home. 

Computers & Education, 51, 1375‐1391. 

Atkinson, M. & Kydd, C. (1997). Individual characteristics associated with World Wide Web 

use: An empirical study of playfulness and motivation. The DATA BASE for 

Advances in Information Systems, 28(2), 53‐62. 

Baard, P.P., Deci, E.L., Ryan, R.M. (2004). Intrinsic need satisfaction: A motivational basis of 

performance and well‐being in two work settings. Journal of Applied Social 

Psychology, 34(10), 2045‐2068. 

Bartsch, A., Mangold, R., Viehoff, R. & Vorderer, P. (2006). Emotional gratifications during 

media use: An integrative approach. Communications, 31, 261‐278. 

Bartsch, A. & Viehoff, R. (2010). The use of media entertainment and emotional 

gratification. Procedia Social and Behavioral Sciences 5, 2247‐2255. 

Bates, M. (1989). The design of browsing and berrypicking techniques for the online search 

interface. Online Review, 13(5), 407‐424. 

Belkin, N.J. (1990). The cognitive viewpoint in information science. Journal of Information 

Science, 16, 11‐15. 

Berg (van den), H. (2005). Reanalyzing qualitative interviews from different angles: The 

risk of decontextualization and other problems of sharing qualitative data. 

Forum: qualitative social research 6(1), artikel 30. 

Bilal, D. (2005). Children´s infomration seeking and the design of digital interfaces in the 

affective paradigm. Library Trends, 54(2), 197‐209. 

Björneborn, L. (2008). Serendipity dimensions and users´ information behaviour in the 

physical library interface. Information Research, 13(4), paper 370. Tilgængelig 

online på http://InformationR.net/ir/13‐4/paper370.html (sidst verificeret d. 

27‐06‐2011). 

Blythe, M.A., Overbeeke, K., Monk, A.F. & Wright, P.C. (Eds.). (2003). Funology: From 

usability to enjoyment. Kluwer Academic Publishers.

75 


Brandtzæg, P.B., Følstad, A. & Heim, J. (2003). . I: Blythe, M.A., Overbeeke, K., Monk, A.F. & 

Wright, P.C. (Eds.). Funology: From usability to enjoyment (55‐65). Kluwer 

Academic Publishers. 

Brandtzæg, P.B., Heim, J. & Karahasanovic, A. (2011). Understanding the new digital divide: 

A typology of Internet users in Europe. International Journal of HumanComputer 

Studies, 69(3), 123‐138. 

Bridges, E. & Florsheim, R. (2008). Hedonic and utilitarian shopping goals: The online 

experience. Journal of Business Research, 61(4), 309‐314. 

Burgoon, J.K., Bonito, J.A., Bengtsson, B., Cederberg, C., Lundberg, M. & Allspach, L. (2000). 

Interactivity in human‐computer interaction: a study of credibility, 

understanding, and influence. Computers in Human Behavior, 16, 553‐574. 

Buse, C. E. (2009). When you retire, does everything become leisure? Information and 

communication technology use and the work/leisure boundary in retirement. 

New Media Society 11(7), 1143‐1161. 

Byström, K. & Hansen, P. (2005). Conceptual framework for tasks in information studies. 

Journal of the American Society for Information Scinece and Technology, 56(10), 

1050‐1061. 

Calleja, G. (2010). Digital games and escapism. Games and Culture, 5(4), 335‐353. 

Case, D. O. (2007). Looking for information: a survey of research on information seeking, 

needs, and behaviour (2. udg). Elsevier. 

Chen, H. (2006). Flow on the net‐detecting Web users´ positive affects and their flow states. 

Computers in Human Behavior, 22(2), 221‐233. 

Chen, H. & Wingand, R.T. & Nilan, M.S. (1999). Optimal experience of Web activities. 

Computers in Human Behavior, 15(5), 585‐608. 

Chen, H., Wigand, R.T. & Nilan, M.S. (2000). Exploring Web users´optimal flow experiences. 

Information Technology & People, 13(4), 263‐281. 

Chung, D.S. & Yoo, C.Y. (2008). Audience motivations for using interactive features: 

Distinguishing use of different types of interactivity in an online newspaper. 

Mass Communication and Society, 11, 375‐397. 

Colley, A. & Maltby, J. (2007). Impact of the Internet on our lives: Male and female personal 

perspectives. Computers in Human Behavior, 24, 2005‐2013. 

Coyle, J.R. & Thorson, E. (2001). The Effects of progressive levels of interactivity and 

vividness in Web marketing sites. Journal of Advertising, 30(3), 65‐77. 

Dart, J. (2006). Home‐based work and leisure spaces: Settee or work‐station? Leisure 

Studies, 25(3), 313‐328. 

Davis, F.D., Bagozzi, R.P. & Warshaw, P.R. (1992). Extrinsic and intrinsic motivation to use 

computers in the workplace. Journal of Applied Social Psychology, 22(14), 1111‐ 

1132. 

Dede, C. (2009). Immersive interfaces for engagement and learning. Science, 323(5910), 

66‐69.

76 


Dervin, B. (1997). Given a context by any other name: Methodological tools for taming the 

unruly beast. I: Vakkari, P., Savolainen, R. & Dervin, B. (eds.) Information Seeking 

in Context (13‐38). Taylor Graham. 

Dervin, B. (2010). Clear . . . unclear? Accurate . . . inaccurate? Objective . . . subjective? 

Research ... practice? Why polarities impede the research, practice and design of 

information systems and how Sense‐Making Methodology attempts to bridge 

the gaps. Part 1. Journal of Evaluation in Clinical Practice, 16, 994‐997. 

Diddi, A. & LaRose, R. (2006). Getting hooked on the news: Uses and gratifications and the 

formation of news habits among college students in an Internet environment. 

Journal of Broadcasting & Electronic Media, 50(2), 193‐210. 

Dimberg, U. & Söderkvist (2011). The voluntary facial action technique: A method to test 

the facial feedback hypothesis. Journal of Nonverbal Behavior, 35, 17‐33. 

Dörk, M., Carpendale, S. & Williamson, C. (2011). The information flaneur: A fresh look to 

information seeking. CHI ´11. Proceedings of the 2011 annual conference on 

Human factors in computing systems, 1215‐1224. 

Elsweiler, D., Wilson, M.L & Kirkegaard‐Lunn, B. (in press). Understanding casual‐leisure 

information behavior. I: Spink, A. & Heinstrom, J. (Eds.) New Directions in 

Information Behavior. Emerald. 

Enochsson, A. (2005a). A gender persepective on Internet use: Consequences for 

information seeking. Information Research, 10(4). 

Enochsson, A. (2005b). The development of children´s Web searching skills: a non‐linear 

model. Information Research, 11(1). 

Fallows, D. (2004). The Internet and daily life: Many americans use the Internet in 

everyday activities, but traditional offline habits still dominate. Pew Internet & 

American Life Project. Tilgængelig på 

http://www.pewtrusts.org/uploadedFiles/wwwpewtrustsorg/Reports/Society 

_and_the_Internet/pew_internet_081204.pdf (sidst verificeret d. 25/06/2011). 

Fallows, D. (2005). Internet searchers are confident, satisfied and trusting – but they are 

also unaware and naïve. Pew Internet & American Life Projekt. Tilgængelig online 

på 

http://www.pewinternet.org/~/media/Files/Reports/2005/PIP_Searchengine_ 

users.pdf.pdf 

Fallows, D. (2006). Browsing the Web for fun. Pew Internet Project Data Memo. Tilgængelig 

på http://www.pewinternet.org/Reports/2006/Surfing‐for‐Fun.aspx (sidst 

verificeret d. 25/06/2011). 

Ferguson, D.A., Perse, E.M. (2000). The World Wide Web as a Functional Alternative to 

Television. Journal of Broadcasting & Electronic Media, 44(2), 2000, 155‐174. 

Fidel, R., Davies, R. K., Douglass, M. H., Holder, J. K., Hopkins, C. J., Kushner, E. J., 

Miyagishima, B. K. & Toney, C. D. (1999). A visit to the information mall: Web 

searching behaviour of high school students. Journal of the American Society for 

Information Science, 50(1), 24‐37.

77 


Fiore, A.M., Jin, H‐J. & Kim, J. (2005). For fun and profit: Hedonic value from image 

interactivity and responses toward an online store. Psychology & Marketing, 

22(8), 669‐694. 

Flavián, C. & Gurrea, R. (2009). User´s motivations and attitude towards the online press. 

Journal of Consumer Marketing, 26(3), 164‐174. 

Flavián‐Blanco, C., Gurrea‐Sarasa, R., Orsú‐Sanclemente, C. (2011). Analyzing the emotional 

outcomes of the online search behaviour with search engines. Computers in 

Human Behavior, 27, 540‐551. 

Fogg, B.J. (2003). Persuasive technology: Using computers to change what we think and do. 

Morgan Kaufmann Publishers. 

Fogg, B.J. (2009). A behavior model for persuasive design. Persuasive ´09. April 2629, 

Claremont, California, USA. 

Ford, N., Eaglestone, B., Madden, A. & Whittle, M. (2009). Web searching by the ”general 

public”: an individual differences perspective. Journal of Documentation, 65(4), 

632‐667 

Frery, A.C., Kelner, J., Moreira, J. & Teichrieb, V. (2002). User satisfaction trough empathy 

and orientation in three‐dimensional worlds. CyberPsychology & Behavior, 5(5), 

451‐459. 

Fulton, C. (2009). The pleasure principle: the power of positive affect in information 

seeking. Aslib Proceedings, New Information Perspectives, 61(3), 245‐261. 

Galgut, E. (2002). Poetic faith and prosaic concerns. A defense of “suspension of disbelief”. 

South African Journal of Philosophy, 21(3), 190‐199. 

Giles, D.C. (2002). Parasocial Interaction: A review of the literature and a model for future 

research. Mediapsychology, 4, 279‐305. 

Green, M.C., Brock, T.C. & Kaufman, G.F. (2004). Understanding media enjoyment: The role 

of transportation into narrative worlds. Communication Theory, 4, 311‐327. 

Greenfield, D. (2000). The Net effect: Internet addiction and compulsive Internet use. 

Center for Internet Behavior. Tilgængelig online på 

http://www.virtual‐addiction.com/pages/a_neteffect.htm (sidst verificeret d. 

22/06/2011). 

Griffith, M. & Fox, S. (2007). Hobbyists online. Pew Internet & American Life Project, 19 

september. Tilgængelig online på 

http://www.pewinternet.org/Reports/2007/Hobbyists‐Online/Data‐ 

Memo.aspx (sidst verificeret d. 22/06/2011). 

Gwizdka, J. & Lopatovska, I. (2009). The role of subjective factors in the information search 

process. Journal of the American Society for Information Science and Technology, 

60(12), 2452‐2464. 

Haddon, L. (1999). European perceptions and use of the Internet. Paper for the conference 

Usage and Services in Telecommunication, Arcachon, 79 juni.

78 


Hammond, K., McWilliam, G. & Diaz, A.N. (1998). Fun and work on the web: differences in 

attitudes between novices and experiences users. Advances in Consumer 

Research, 25, 327‐378. Tilgængelig online på 

http://www.acrwebsite.org/volumes/display.asp?id=8181 (sidst verificeret d. 

20/06/2011). 

Hansen, K.M. (2010). Kvantitative datakilder. I: Andersen, L. B., Hansen, K.M. & 

Klemmensen, R. (Eds.). Metoder i statskundskab (267‐281). Hans Reitzels Forlag. 

Hartel, J. (2006). Information activities and resources in an episode of gourmet cooking. 

Information Research 12(1). 

Hartmann, J., Sutcliffe, A. & De Angeli, A. (2008). Towards a theory of user judgment of 

aesthetics and user interface quality. ACM Transactions on ComputerHuman 

Interaction, 15(4), artikel 15, 1‐30. 

Hassenzahl, M., Beu, A. & Burmester, M. (2001). Engineering joy. IEEE Software, Januar‐ 

Februar, 70‐76. 

Hassenzahl, M. & Monk, A. (2010). The inference of perceived usability from beauty. 

HumanComputer Interaction, 25, 235‐260. 

Hektor, A. (2001). What´s the use? Internet and information behaviour in everyday life. 

Linköping Studies in Arts and Science. 

Henning, B. & Vorderer, P. (2001). Psychological escapism: Predicting the amount of 

television viewing by need for cognition. Journal of Communication, 51(1), 100‐ 

120. 

Hinds, P.S, Vogel, R.J. & Clarke‐Steffen, L. (1997). The possibilities and pitfalls of doing a 

secondary analysis of a qualitative data set. Qualitative Health Research, 7(3), 

408‐424. 

Holland, N. (2008). Spider‐Man? Sure! The neuroscience of suspending disbelief. 

Interdisciplinary Science Reviews, 33(4), 312‐320. 

Horrigan. J. B. (2000). New Internet users: What they do online, what they don’t, and 

implication for the Net´s Future. Pew Internet and American Life Project. 

Tilgængelig på 

http://www.sahs.uth.tmc.edu/evbernstam/hi6308_materials/New_User_Report 

.pdf (sidst verificeret s. 25/06/2011). 

Horton, D. & Wohl, R. (1997). Massekommunikation og parasocial interaktion: Et indlæg 

om intimitet på afstand. Mediekultur, 13(26), 27‐39. 

Huang, M‐H. (2003). Designing website attributes to induce experiential encounters. 

Computers in Human Behavior, 19, 425‐442. 

Hwang, J.M, Cheong, P.H. & Feeley, T.H. (2009). Being young and feeling blue in Taiwan: 

Examining adolescent depressive mood and online and offline activities. New 

Media Society, 11(7), 1101‐1121.

79 


Ingwersen, P. (1992). The cognitive view and information. I: Ingwersen, P. Information 

retrieval interaction (kap. 2, 15‐48). Taylor Graham. 

Ingwersen, P. & Järvelin, K. (2004). Information seeking research needs extension towards 

tasks and technology. Information Research, 10(1). Tilgængelig online på 

http://informationr.net/ir/10‐1/paper212.html#Ingwersen (sidst verificeret d. 

27/06/2011). 

Ingwersen, P. & Järvelin, K. (2005). The Turn. Springer. 

Jansen, B.J. (2006). Search log analysis: What it is, what´s been done, how to do it. Library 

and Information Scinece Research, 28, 407‐432. 

Jansen, B.J. & Spink, A. (2006). How are we searching the Worls Wide Web ? A comparision 

of nine search engine transaction logs. Information Processing and Management, 

42, 248‐263. 

Jantzen, C. & Vetner, M. (2008). Underholdning, emotioner og personlighed: en 

medieprykologisk perspektiv på underholdningspræferencer. Journal of media 

and communication research, 45, 3‐22. 

Jones, S. (2002). The Internet goes to college: How students are living in the future with 

today´s technology. Pew Internet & America Life Project. Tilgængelig online på 

http://www.pewinternet.org/~/media/Files/Reports/2002/PIP_College_Repor 

t.pdf.pdf (sidst verificeret 27/06/2011). 

Julien. H. , McKechnie, L. E.F., Hart, S. (2005). Affective issues in library and information 

science systems work: A content analysis. Library & Information Science 

Research, 27, 453‐466. 

Kalbach, J. (2006). ”I´m Feeling Lucky”: The role of emotions in seeking information on the 

Web. Journal of the American Society for Information Science and Technology, 

57(6), 813‐818. 

Karat, C‐M., Karat, J., Vergo, J., Pinhanez, C., Riecken, D. & Cofino, T. (2002). That´s 

entertainment! Designing streaming, multimedia web experiences. International 

Journal of HumanComputer Interaction, 14(3‐4), 369‐384. 

Kari, J. (2004). Web information seeking by pages: an observational study of moving and 

stopping. Information Research, 9(4), paper 183. Tilgængelig online på 

http://informationr.net/ir/9‐4/paper183.html (sidst verificeret s. 

27/06/2011). 

Kari, J. (2006). Free‐form searching via web sites: Content and moving observed in the 

context of personal development. Information Processing and Management, 42, 

769‐784. 

Kari, J. & Hartel, J. (2008). Information and higher things in life: Addressing the pleasurable 

and the profund in information science. Journal of the American Society for 

Information Science and Technology, 58(8), 1131‐1147. 

Kari, J. & Savolainen, R. (2001). Web searching in the context of information seeking in 

everyday life: The cases of civic and spiritual action. A research proposal. 

Tilgængelig online på http://www.uta.fi/~csjakar/kari‐savolainen.pdf (sidst

verificeret d. 23/06/2011). 

80 


Katz, E. & Foulkes, D. (1962). On the use of mass media as ”escape”: Clarification of a 

concept. Public Opinion Quaterly, 26(3), 377‐388. 

Kelly, D. (2009). Methods for evaluating interactive information retrieval systems with 

users. Foundation and Trends in Information Retrieval, 3(1‐2), 1‐224. 

Kim, D. & Johnson, T.J. [in press] Political blog readers: Predictors of motivations for 

accessing political blogs. Telematic and Informatics. 

Kim, J. (2008). Task as a context of information seeking: An investigation of daily life tasks 

on the Web. Libri, 58, 172‐181. 

Kim, S. & Eastin, M. (2011). Hedonic tendencies and the online consumer: An investigation 

of the online shopping process. Journal of Internet Commerce, 10(1), 68‐90. 

Kim, Y., Sohn, D. & Choi, S. M. (2011). Cultural difference in motivation for using social 

network sites: A comparative study of American and Korean college students. 

Computers in Human Behavior, 27, 365‐372 

Klimmt, C., Blake, C., Hefner, D., Vorderer, P. & Roth, C.(2009). Player performance, 

satisfaction, and video game enjoyment. ICEC Lecture Notes in Computer Science 

5709, 1‐12. 

Knobloch‐Westerwick, S. (2007). Gender differences in selective media use for mood 

management and mood adjustment, Journal of Broadcasting & Electronic Media, 

51(1), 73‐92. 

Knobloch‐Westerwick, S., Hastall, M.R. & Rossmann, M. (2009). Coping or Escaping?: 

Effects of life dissatisfaction on selective exposure. Communication Research, 

36(2), 207‐228. 

Kuhlthau, C.C. (1991). Inside the search process: Information seeking from the user’s 

perspective, Journal of the American Society for Information Science, 42(5), 361‐ 

371. 

Laplante, A. & Downie, J.S. (2011). The utilitarian and hedonic outcomes of music 

information‐seeking in everyday life. Library & Information Science Research, 

33(3), 202‐210. 

Large, A., Beheshti, J. & Rahman, T. (2002). Design criteria for children´ s web portals: The 

users speak out. Journal of the American Society for Information Science and 

Technology, 53(2), 79‐94. 

Latorre, J.I. & Soto‐Sanfiel, M.T. (2011). Toward a theory of intellectual entertainment. 

Journal of Media Psychology, 23(1), 52‐59. 

Law, E.L‐C., Roto, V., Hassenzahl, M., Vermeeren, A.P.O.S. & Kort, J. (2009). Understanding, 

scoping and defining user eXperience: A survey approach. CHI ´09, Proceedings 

of the 27th internation conference on Human factors in computing systems, 719‐ 

728. 

Lee, S. (1999). Private uses in public spaces. A study of an internet café. New Media & 

Society, 1(3), 331‐350.

81 


Leowenstein, G. (1994). The psychology of curiosity: A review and reinterpretation. 

Psychological Bulletin, 116(1), 75‐98. 

Leung, L. (2007). Stressful life events, motives for Internet use, and social support among 

digital kids. CyberPsychology & Behavior, 10(2), 204‐214. 

Leung, L. & Wei, R. (1998). The gratification of pager use: sociability, information‐seeking, 

entertainment, utility, and fashion and status. Telematics and Informatics, 15, 

253‐264. 

Lin, A. C H, Fernandez, W., Gregor, S. (2010). Designing for enjoyment and informal 

learning: A study in a museum context. Pacis 2010 Proceedings, 90. 

Lin, C. A. (2002). Perceived gratification of online media service use among potential users. 

Telematics and Informatics, 19, 3‐19. 

Lopatovska, I. (2009). Does the mood matter? Proceedings of the 2009 International 

Conference on Affective Computing & Intelligent Interaction ACII 2009, 237‐240. 

Malik, A. & Mahmoos, K. (2009). Web search behaviour of university students: a case study 

at University of the Punjab. Webology, 6(2). Tilgængelig på 

http://www.webology.org/2009/v6n2/a70.html (sidst verificeret s. 

25/06/2011). 

Mansourian, Y. (2008). Contextualization of web searching: A grounded theory approach. 

The Electronic Library, 26(2), 202‐214. 

Mansourian, Y. (2008). Coping strategies in web searching. Program: electronic library and 

information systems, 42(1), 28‐39. 

Mansourian, Y. & Ford, N. (2007). Search persistence and failure on the web: A “bounded 

rationality” and “satisficing” analysis. Journal of Documentation, 63(5), 680‐701. 

Mansourian, Y. & Ford, N. (2007). Web searches´ attributions of success and failure: An 

empirical study. Journal of Documentation, 63(5), 659‐679. 

Mansourian, Y. & Madden, A. (2007). Perceptions o the Web as a search tool amongst 

researchers in biological sciences. New Library World, 108(9/10), 407‐423. 

Manyangara, A. & Toms, E.G. (2010). The effect of cognitive style and curiosity on 

information task multitasking. IIiX ´10, Proceeding of the third symposium on 

Information interaction in context, 45‐54. 

Marchionini, G. (1995). Information seeking in electronic environments. Cambridge 

University Press. 

Martison, A.M., Schwartz, N. & Vaughan, M. W (2002). Women’s experiences of leisure: 

Implications for design. New Media Society, 4(1), 29‐49. 

Mastro, D. E., Eastin, M. S. & Tamborini, R. (2002). Internet search behaviours and mood 

alteration: A Selective Exposure Approach. Media Psychology, 4, 157‐172. 

Mitra, A., Willyard, J., Platt, C.A. & Parsons (2005). Exploring web usage and selection 

criteria among male and female students. Journal of ComputerMediated 

Communication, 10(3), artikel 10. 

Morris, M. & Ogan, C. (1996). The Internet as mass medium. Journal of Communication, 46, 

39‐50.

82 


Nahl, D. & Bilal, D. (eds.) (2007). Information and emotion: The emergent affective paradigm 

in information behaviour research and theory. ASIS&T. 

Nakatsu, R., Rauterberg, M. & Vorderer, P. (2005). A new framework for entertainment 

computing: From passive to active experience. I: Kishino, F. et al. (Eds.). 

Entertainment Computing ICEC 2005, Lecture Notes in Computer Science, 3711, 

1‐12. 

Napoli, P. M. (2010). Revisiting ”mass communication” and the ”work” of the audience in 

the new media environment. Media Culture Society, 32(3), 505‐516. 

Nathanson, A.I. (2003). Rethinking Empathy. I: Bryant, J., Rosokos‐Ewoldsen, D. & Cantor, J. 

(Eds.). Communication and emotion: Essays in honor of Dolf Zillmann (107‐130). 

Lawrence Erlbaum Associates. 

Nicholas, D. & Dobrowlski, T. (2001). The information “player”: A new and timely term for 

the digital information user. I: Scammel, A. Handbook of information 

management (513‐522). Aslib‐IMI. 

Nicholas, D., Huntington, P., Williams, P. & Dobrowolski, T. (2006). The digital information 

consumer. I: Spink, A. & Cole, C. (Eds.). New directions in Human Information 

Behavior (203‐228). Springer. 

O'Brien, H.L. & Toms, E.G. (2008). What is user engagement? A conceptual framework for 

defining user engagement with technology. Journal of the American Society for 

Information Science and Technology, 59(6), 938‐955. 

Oliver, M.B. (2003). Mood management and selective exposure. I: Bryant, J., Rosokos‐ 

Ewoldsen, D. & Cantor, J. (Eds.). Communication and Emotion: Essays in Honor of 

Dolf Zillmann (85‐106). Lawrence Erlbaum Associates. 

Overbeeke, K., Djajadinigrat, T., Hummels, C., Wensveen, C. & Frens, J. (2003). Let’s make 

things engaging. I: Blythe, M.A., Overbeeke, K., Monk, A.F. & Wright, P.C. (Eds.). 

Funology: From usability to enjoyment (7‐17). Kluwer Academic Publishers. 

Pace, S. (2004). A grounded theory of the flow experience of Web users. International 

Journal of HumanComputer Studies, 60(3), 327‐363. 

Park, S. (2009). Analysis of characteristics and trends of Web queries submitted to NAVER, 

a major Korean search engine. Library and Information Science Research, 31(2), 

126‐133 

Poddar, A. & Ruthven, I. (2010). The emotional impact of search tasks. IIiX ´10 Proceedings 

of the third symposium on Information interaction in context, 35‐44. 

Przybylski, A.K., Rigby, C.S. & Ryan, R. M. (2010). A motivational model of video game 

engagement. Review of General Psychology, 14(2), 154‐166. 

Pu, H‐T., Chuang, S‐L. & Yang, C. (2002). Subject categorization of query terms for exploring 

Web users´ search Interest. Journal of the American Society for Information 

Science and Technology, 53(8), 617‐630. 

Quiring, O. & Schweiger, W. (2008). Interactivity: A review of the concept and a framework 

for analysis. Communications, 33, 147‐167. 

Rauterberg, M. (2004). Enjoyment and entertainment in East and West. I: Rauterberg, M. 

(Eds.), ICEC 2004, Lecture Notes in Computer Science, 3166, 176‐181.

83 


Rettie, R. (2001). An exploration of flow during Internet use. Internet Research, 11(2), 103‐ 

113. 

Rieh, S.Y. (2004). On the Web at home: Information seeking and Web searching in the home 

environment. Journal of the American Society for Information Science and 

Technology, 55(8). 743‐753. 

Rieh, S.Y. & Hilligoss, B. (2008). College students´ credibility judgments in the information‐ 

seeking process. I: Metzger, M., J. & Flangian, A.J. (Eds.). Digital Media, Youth, and 

Credibility (49‐72). The MIT Press. 

Ryan, C. & Rao, U. (2008). Holiday users if the internet: Ease of use, functionality and 

novelity. International Journal of Tourism Research, 10, 329‐339. 

Ryan, R.M, Rigby, C S. & Przybylski, A. (2006). The motivational pull of video games: A self‐ 

determination theory approach. Motivation and Emotion, 30(4), 344‐360. 

San José‐Cebezudo, R., Gutiérrez‐Cillán, J. & Gutiérrez‐Arranz, A.M. (2008). The moderating 

role of user motivation in Internet access and individuals´ responses to a 

Website. Internet Research, 18(4), 393‐404. 

Saracevic, T. (2009). Information science. I: Bates, M.J. & Maack, M.N. (Eds.). Encyclopedia of 

Library and Information Science (s. 2570‐2586). Taylor & Francis. 

Savolainen, R. (2004). Enthusiastic, realistic and critical: Discourses of Internet use in the 

context of everyday life information seeking. Information Research, 10(1), paper 

198. Tilgængelig online på http://informationr.net/ir/10‐1/paper198.html 

(sidst verificeret s. 27/06/2011). 

Savolainen, R. (2007), Media credibility and cognitive authority: The case of seeking 

orienting information. Information Research, 12(3), paper 319. Tilgængelig 

online på http://informationr.net/ir/12‐3/paper319.html (sidst verificeret d. 

27/06/2011) 

Savolainen, R. & Kari, J. (2004). Conceptions of the Internet in everyday life information 

seeking. Journal of Information Science, 30(3), 219‐226. 

Scealy, M., Phillips, J.G. & Stevenson, R. (2002). Shyness and anxiety as predictors of 

patterns of internet usage. CyberPsychology & Behavior, 5(6), 507‐515. 

Schramm, H. & Wirth, W. (2008) A case for an integrative view on affect regulation through 

media usage. Communications, 33, 27‐46. 

Segev, E. & Ahituv, N. (2010). Popular searches in Google and Yahoo!: A “digital divide” in 

information uses? The Information Society, 26(1), 17‐37. 

Shneiderman, B. (2004). Designing for fun: Can we design user interfaces to be more fun? 

InteractionFunology, 11(5), 48‐50. 

Slone, D. J. (2002). The influence of mental models and goals on patterns during Web 

interaction. Journal of the American Society for Information Science and 

Technology, 53(13), 1152‐1169. 

Sperring, S. & Strandvall, T. (2008). Viewers´ experience of a TV quiz show with integrated 

interactivity. International Journal of HumanComputer Interaction, 24(2), 214‐ 

235.

84 


Spink, A., Park, M., Jansen, B.J. & Pedersen, J. (2006). Multitasking during Web search 

sessions. Information Processing and Management, 42, 264‐275 

Stavrositu, C. & Sundar, S. (2008). If internet credibility is so iffy, why the heavy use? The 

relationship between medium use and credibility. CyberPsychology & Behaviour, 

11(1), 65‐58. 

Stebbins, R.A. (2008). Right leisure: Serious, casual or project‐based? NeuroRehabilitation 

23, 335‐341. 

Stebbins, R.A. (2009). Leisure and its relationship to library and information science: 

Bridging the gap. Library Trends, 57(4), 618‐631. 

Steuer, J. (1993). Defining virual reality: Dimensions determining telepresence. Social 

Responses to Communication Technologies, 104. 

Tan, E.S.‐H. (2008). Entertainment is emotion: The functional architecture of the 

entertainment experience. Media Psychology, 11, 28‐51. 

Taylor, L.D. (2011). Avatars and emotional engagement in asynchronous online 

communication. Cyberpsychology, Behavior and Social Networking, 14(4), 207‐ 

212. 

Taylor, W.J., Zhu, G.X., Dekkers, J. & Marshall, S. (2003). Socio‐economic factors affecting 

home Internet usage patterns in Central Queensland. Informing Science Journal, 

6, 233‐246. Tilgængelig på http://www.inform.nu/Articles/Vol6/v6p233‐ 

246.pdf (sidst verificeret d. 25/06/2011). 

Teo, T.S.H., Lim, V.K.G. & Lai, R.Y.C. (1999). Intrinsic and Extrinsic motivation in Internet 

usage. Omega, 27(1), 25‐37. 

Toms, E.G., O´Brien, H., Mackenzie, T., Jordan, C., Freund, L., Toze, S., Dawe, E. & MacNutt, A. 

(2008). Task effects on Interactive Search: The Query Factor. INEX 2007, Lecture 

Notes in Computer Science, 4862, 359372. 

Trepte, S. & Reinecke, L. (2010). Avatar creation and video game enjoyment: Effects of life‐ 

satisfaction, game competitiveness, and identification with the avatar. Journal of 

Media Psychology, 22(4). 171‐184. 

Turner, K. & Kendall, M. (2000). Public use of the Internet at Chester library, UK. 

Information Research, 5(3), paper 75. Tilgængelig online på 

http://informationr.net/ir/5‐3/paper75.html (sidst verificeret d. 27/06/2011) 

Vakkari, P. (2003). Task‐based information searching. Annual Review of Information Science 

and Techonlogy, 413‐464. 

Vakkari, P. & Koukkanen, M. (1997). Theory growth in information science: Applications of 

the theory of science to a theory of information seeking. Journal of 

Documentation, 53(5), 497‐519. 

Valkenburg, P.M. & Soeters, K.E. (2001). Children’s positive and negative experiences with 

the Internet: An exploratory survey. Communication Research, 28, 652‐675. 

Van der Heijden , H. (2004). User acceptance of hedonic information systems. MIS 

Quarterly 28, 4, 695‐704.

85 


Vas, L. & Gombor, A. (2009). Exploring internet motives and life satisfaction among 

Hungarian and Israeli medical students, living in Hungary. Journal of Happiness 

Studies, 10(6), 685‐701. 

Vorderer, P. (2001). It´s all entertainment – sure. But what exactly is entertainment? 

Communication research, media psychology, and the explanation of 

entertainment experiences, Poetics, 29, 247‐261. 

Vorderer, P. (2003). Entertainment theory. I: Bryant, J., Rosokos‐Ewoldsen, D. & Cantor, J. 

(Eds.). Communication and Emotion: Essays in Honor of Dolf Zillmann (131‐153). 

Lawrence Erlbaum Associates. 

Vorderer, P. (2011). What´s Next? Remarks on the current vitalization of entertainment 

theory. Journal of Media Psychology, 23(1), 60‐63. 

Vorderer, P., Hartmann, T. & Klimmt, C. (2003). Explaining the enjoyment of playing video 

games: The role of competition. ICEC ´03 Proceedings of the second international 

conference on Entertainment computing. 

Vorderer, P., Klimmt, C. & Ritterfeld, U. (2004). Enjoyment: At the heart of media 

entertainment, Communication Theory, 4, 388‐408. 

Waller, V. (2011). Not just information: Who searches for what on the search engine 

Google? Journal of the American Society for Information Science and Technology, 

62(4), 761‐775. 

Waller, V. & McShane, I. (2008). Analyzing the challenges for large public libraries in the 

Twenty‐first century: A case study of the State Library of Victoria in Australia. 

First Monday, 13(12). Tilgængelig online på 

http://firstmonday.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/htbin/cgiwrap/bin/ojs/inde 

x.php/fm/article/view/2155/2060 (sidst verificeret d. 26/06/2011). 

Wang, P., Hawk, W.B. & Tenopir, C. (2000). Users´ interaction with World Wide Web 

resources: an exploratory study using a holistic approach. Information 

Processing & Management, 36(2). 229‐251. 

Weber, I. & Jaimes, A. (2011). Who uses web search for what? And how? WSDM ´11 

Proceedings of the fourth ACM international conference on Web search and data 

mining, 15‐24. 

Weyers, P., Mühlberger, A., Knud, A., Hess, U. & Pauli, P. (2009). Modulation of facial 

reactions to avatar emotional faces by nonconscious competition priming. 

Psychophysiology, 46, 328‐335. 

White, M. (2006). Television and Internet differences by design: Rendering liveness, 

presence and lived space. The International Journal of Research into New Media 

Technologies, 12(3), 341‐355. 

Wilson, M.L. & Elsweiler, D. (in press). Casual‐leisure Searching: The exploratory search 

scenarios that break our current models. ACM. 

Wilson, T.D. (2006). On user studies and information needs (genoptrykt). Journal of 

Documentation, 62(6). 658‐670. 

Wong, W.L., Shen, C., Nocera, L., Carriazo, E., Tang, F., Bugga, S., Narayanan, H., Wang, H. & 

Ritterfeld, U. (2007). Serious video games effectiveness. ACE ´07 Proceedings of

86 


the international conference on advances in computer entertainment technology, 

49‐55. 

Wright, P., McCaerthy, J. & Meekison, L. (2003). Making sense of experience. I: Blythe, M.A., 

Overbeeke, K., Monk, A.F. & Wright, P.C. (Eds.). Funology: from usability to 

enjoyment (43‐53). Kluwer Academic Publishers. 

Xie, I. (2000). Shifts of interactive intentions and information‐seeking strategies in 

interactive information retrieval. Journal of the American Society for Information 

Science, 51(9), 841‐857. 

Xie, I. (2008). Interactive information retrieval in digital environments. IGI GLOBAL. 

Xie, I. (2009). Dimensions of tasks: influences on information‐seeking and retrieving 

process. Journal of Documentation, 65(3), 339‐366. 

Yakel, E. (2004). Seeking information, seeking connections, seeking meaning: genealogists 

and family historians. Information Research, 10(1), paper 205. Tilgængelig 

online på http://informationr.net/ir/10‐1/paper205.html (sidst verificeret d. 

27/06/2011) 

Yang, S. C. & Tung, C‐J. (2007). Comparison of Internet addicts and non‐addicts in 

Taiwanese high school. Computers in Human Behavior, 23(1). 79‐96. 

Zhao, L., Lu, Y., Wang, B. & Huang, W. (2011). What makes them happy and curios online? 

An empirical study on high school students´ Internet use from a self‐ 

determination theory perspective. Computers & Education, 56(2), 345‐356. 

WEBSTEDER 

Gamification Encyclopedia (sidst opdateret i 2011). 

http://gamification.org/wiki/Encyclopedia 

Lastampa.it (sidst opdateret i 2011). 

http://lastampa.it 

Ordbogen A/S (sidst opdateret i 2011) 

http://www.ordbogen.com 

Usability Net (sidst opdateret i 2006). 

http://www.usabilitynet.org/tools/r_international.htm

Hvorfor er det sjovt at surfe på nettet? - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?