Hvorfor er det sjovt at surfe på nettet? - Forskning

1. TEORI OG BEGREBSAFKLARING
10
Underholdende internetsøgninger – Serena Borsello
Dette kapitel ekspliciterer den teoretiske ramme, specialet falder indenfor. Dette
kapitel besvarer arbejdsspørgsmål O.: Hvordan defineres informationsøgninger og
underholdning i specialet?
Kapitlet er delt op i to sektioner. I den første sektion (§ 1.1) præsenterer jeg de
teorier, der danner baggrund for dette speciale: det integrerede IS&R framework
(Ingwersen & Järvelin 2005); Elsweiler, Wilson og Kirkegaard‐Lunns ([in press]) model for
casual leisure search; Stebbins (2009) taksonomi over fritidsaktiviteter og Lin, Fernandez og
Gregors (2010) definition af underholdning ved internetbrug. Jeg vil her begrænse mig til at
omtale de aspekter af teorierne, som jeg direkte vil referere til i løbet at specialet. Med dette
udgangspunkt vil jeg forklare min forståelse af underholdende internetsøgninger som
fritidsaktivitet. Den anden sektion (§ 1.2) indeholder en afklaring af de centrale begreber,
som jeg anvender i specialet: information, informationssøgning, internet, internetsøgning,
underholdning og underholdende internetsøgninger. Disse definitioner er
arbejdsdefinitioner, dvs. at de forklarer, hvilke betydninger termerne har i specialet. Det er
ikke min hensigt, at udarbejde konceptuelle definitioner, der kan anvendes udenfor denne
kontekst.
1.1 Teori
1.1.1. Det integrerede IS&R kognitive framework
Dette speciale tager udgangspunkt i den kognitive tilgang, som det er fremstillet af
Ingwersen og Järvelin (2005). Kerner af den kognitive tilgang er, at individernes kognitive
tilstand er resultat af en interaktion med alt, individet kommer i kontakt med (Belkin 1990,
s. 11‐12). Ingwersen og Järveling udvikler denne påstand med at sige, at ikke kun individet,
med alle de elementer, der er involverede i et informationssøgningsprocessen, interagerer
og hermed påvirker hinanden (Ingwersen & Järvelin 2005, s. 30). Det integrerede IS&R
framework repræsenterer et holistisk syn på informationssøgning (Ingwersen & Järvelin
2005, s. 24, 29‐30) i det at det inkluderer alle de elementer, som forfatterne antager, har
indflydelse på informationssøgning (figur 1). Dette sætter som ideelmål for forskningen, at
den undersøger alt det, der er involveret i informationssøgning. De enkelte studier, der er
udformet, efter dette framework er dog af pragmatiske årsager nødt til at fokusere på
enkelte elementer, der påvirker informationssøgningen. Mit speciale har som formål at
undersøge en af de effekter som systemet og kontekst kan have på individet. Den