Hvorfor er det sjovt at surfe på nettet? - Forskning

More documents

Recommendations

Info

34 Underholdende internetsøgninger – Serena Borsello at være troværdig eller ej. Et andet studier viser, at studerende er opmærksomme på, at ikke alt information, der findes på internettet er troværdig, men de bemærker samtidig, at kildekritik skal have et formål og en begrundelse, dvs. at det ikke altid er aktuelt at udføre den (Enochsson 2005a). Det kunne tyde på, at når brugerens intention er, at blive underholdt, så sidestiller de spørgsmålet om troværdighed for bedre at kunne nyde informationssøgningen. En mulig forklaring på resultater af disse studier er relateret til det informationsbehov og det formål, der står bag informationssøgning. Casual leisure søgninger er karakteriserede ved, at informationsbehov ikke er vigtigt for brugeren, og ved at dets formål er, at have en god oplevelse (Elsweiler, Wilson & Kirekegaard‐Lunn [in press]). Man kan forvente, at under disse forhold er kritik af informationskilden ikke relevant, så længe tvivlen omkring kildernes troværdighed ikke påvirker den gode oplevelse ved søgningen. På denne baggrund opstiller jeg det følgende hypotese: H1: ophævelse af tvivl (INDIVID) ⇒ manglende kildekritik ⇒ underholdning 4.1.2. Empati Empati er evnen til indlevelse i og forståelse af andres følelsesmæssige situation (Ordbogen A/S). Når begrebet bliver brugt i forhold til mediebrug betyder det, at tilskueren kan identificere sig med de personer, der optræder i mediet, føler med dem, og håber på en god afslutning af den historie, de er en del af (Vorderer 2003, s. 133; Vorderer, Klimmt & Ritterfeld 2004, s. 395). Dette følelsesmæssige engagement er en muligt forklaring på, hvorfor mediebrug er underholdende (Bartsch et al. 2006; Bartsh & Viehoff 2010; Tan 2008). Man skulle tro, at empati per definition kun kan rettes mod andre individer (Nathanson 2003, s. 114). Litteraturen viser derimod, at individerne også tilkender følelser til objekter, herunder computere (Burgoon et al. 2000, s. 555) og at de til tider interagerer med dem, ligesom de var levende (Fogg 2003, s. 89). Dette er et grundlæggende psykologisk princip, som man umuligt kan slukke for (Burgoon 2010, s. 556; Fogg 2003, s. 89) og det er typisk både for nybegyndere og erfarne computerbrugere. Dette princip er blandt andet udnyttet til motiverende arkitektur (Fogg 2003). Jeg mener derfor, at der er grundlag for at tro, at begrebet empati også kan anvendes i forhold til internetsøgninger. Jeg vil i det følgende undersøge, hvordan empatien kan understøttes, og hvilken indflydelse det har, på internetsøgninger.
35 Underholdende internetsøgninger – Serena Borsello En af metoderne til at understøtte en empatisk reaktion med computeren er, at inkludere grafiske elementer i designet , der efterligner levende væsner eller avatarer 2 (Fogg 2003, s. 91). Avatarer stimulerer empatiske reaktioner i individerne (Taylor 2011). Det viser sig, at så længe avatarer ikke opfattes som konkurrenter, efterligner brugerne deres ansigtsudtryk, ligesom man gør med mennesker (Weyers et al. 2009, s. 328). Eftersom det med at se andre smile gør, at man selv får et glad anigtudtryk, og det fremkalder positive følelser hos mennesket (Dimberg & Söderkvist 2011) kan man forvente, at avatarer der viser glæde, har positive effekter på individets oplevelse ved mediet. Frery og kollegaer (2002) arbejder på at udvikle avatarer som skal hjælpe brugere til at udforske tredimensionelle visualiseringer af information. Efter en evaluering af en prototype konkluderer de, at avatarer skal være så realistiske som muligt, for at en empatisk reaktion kan opstå (Ibidem, s. 459). Det betyder ikke nødvendigvis, at avatarer skal have en menneskelignende figur, men at der er realistiske træk i dem (forfatterne arbejder her fx med grafiske repræsentationer af en fisk). Det er et plus ifølge forfatterne, hvis avatarerne også kan personaliseres, hvilket både kan gøres manuelt og automatisk (Ibidem, s. 458). Fogg (2003, s. 92‐94) tilføjer, at avatarer også skal opfattes af brugeren som ”smukke”, for at de kan fremkalde positive følelser, hvilket er et spørgsmål såvel om teknisk kunnen som om æstetik. Taylors studier (2011) bekræfter, at brug af avatarer kan være relateret til positive attituder, hermed underholdning. Med baggrund i disse studier, opstiller jeg den følgende hypotese: H2: realistiske, glade og smukke avatarer, som kan personaliseres (MEDIE) ⇒ empati (INDIVID) ⇒ underholdning En anden måde, at stimulere individets empatisk reaktion på, er igennem sprogbrug (Fogg 2003 s. 101). Individerne tildeler psykologiske træk til computer programmer, alt efter det sprog, der er brugt, og reagerer som en konsekvens. Fogg observerede, at et system hvis tekstbeskeder er varme, venlige og hjælpsomme, vækker positive reaktioner, og bliver vurderet højere. Jeg opstiller derfor det følgende hypotese: H3: varme, venlige og hjælpsomme beskeder (MEDIE) ⇒ empati (INDIVID) ⇒ underholdning 2 Jeg anvender den brede definition af avatar som ”grafisk repræsentation af en person eller figurer på nettet” (Ordbogen A/S) og begrænser derfor ikke termen til kun at referereer til figurer, der operer som brugernes alter ego. Dette sprogbrug er i overensstemmelse med den litteratur, jeg citerer.
Page 1 and 2: OM HVORFOR INTERNETSØGNINGER KAN V
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Underholdende
Page 5 and 6: INDLEDNING 5 Underholdende internet
Page 7 and 8: 7 Underholdende internetsøgninger
Page 13 and 14: Figur 2: Elsweilser, Wison & Kireke
Page 15 and 16: 1.1.4. Underholdning som fritidsakt
Page 17 and 18: UNDERHOLDENDE INTERNETSØGNIGNER 17
Page 19 and 20: Jansen & Spink 2006 19 Underholdend
Page 25 and 26: 2. METODE 25 Underholdende internet
Page 33: 33 Underholdende internetsøgninger
Page 57 and 58: Figur 6: De genererede hypoteser fo
Page 85 and 86:
85 Underholdende internetsøgninger
show all

Hvorfor er det sjovt at surfe på nettet? - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?