Hvorfor er det sjovt at surfe på nettet? - Forskning

I det følgende vil jeg afgrænse det område, som jeg undersøger.
8
Underholdende internetsøgninger – Serena Borsello
Informationssøgning er én blandt flere informationsrelaterede aktiviteter, som et
individ kan foretage i sin fritid (Hektor 2001). Der bliver i specialet ikke taget andre
informationsrelaterede aktiviteter i betragtning såsom produktion, deling og brug af
information. Brug af internettets funktionaliteter, der medierer menneske/menneske
kommunikation vil således heller ikke blive taget i betragtning. Jeg er klar over, at disse
aktiviteter kan være relaterede til underholdning (Kim, Sohn & Choi 2011; Fulton 2009, s.
255). I dette speciale har jeg dog valgt at fokusere på den underholdning, der kommer som
resultat af internetsøgninger.
Internetsøgninger er i specialet defineret som informationssøgninger, der bliver
foretaget på internettet, enten via en søgemaskine eller ved http‐ adresse, på en eller flere
hjemmesider. Jeg vil begrænse definitionen til kun at dække over søgninger foretaget
individuelt, og af raske mennesker.
Specialet er struktureret som følger.
Kapitel 1 gør rede for den teoretiske ramme, som specialet falder inden for. I den
første sektion (§ 1.1) introducerer jeg de teorier og modeller, der står til baggrund for
udformning af specialet: det integrerede IS&R (Information Seeking and Retrieval) kognitive
framework (Ingwersen & Järvelin, 2005); Elsweiler, Wilson og Kirekegaard‐Lunns ([in
press]) model for casual leisure­ søgninger; Stebbins (2009) taksonomi over
fritidsaktiviteter og Lin, Fernandez og Gregors (2010) definition af underholdning. Med
dette udgangspunkt vil jeg forklare min forståelse af underholdning som en fritidsaktivitet.
Den anden sektion indeholder en begrebsafklaring af de centrale termer, der bliver
anvendte i specialet (§ 1.2).
Kapitel 2 indeholder et litteraturview over LIS‐ studier, som har behandlet
underholdning ved internetsøgninger. Jeg vil her fokusere på anvendte operationaliseringer
af begrebet underholdning og pege på de konsekvenser, som disse har, i forhold til specialets
problemstillingen.
I kapitel 3 argumenterer jeg for de metodiske valg der står bag den metode, som jeg
har brugt til at besvare problemstillingen. I den første sektion af kapitlet (§ 3.1) vil jeg
forklare, hvorfor jeg har taget et mediepsykologisk perspektiv og hvorfor jeg har valgt at
bruge Vorderer, Klimmt og Ritterfelds (2004) model for underholdning ved mediebrug som
redskab for min analyse. I den anden sektion (§ 3.2) vil jeg præsentere det
litteraturgrundlag, der står bag min analyse, og pege på fordele og ulemper ved det. Den