Hvad sker der i Palles gavebod? - et ... - Forskning - IVA

pure.iva.dk

Hvad sker der i Palles gavebod? - et ... - Forskning - IVA

Hvad sker der i Palles Gavebod?

et øjebliksbillede fra biblioteksbetjeningen af børn

Bacheloropgave

Det informationsvidenskabelige akademi, Aalborg

Bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling

Studerende: Line Yde Astorp, årgang 09 hold 1.

Vejleder: Helene Høyrup

Afleveringsdato: 24. Maj 2012

Antal ord: 11.175


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

Abstract

This bachelor paper takes a close look at the Palles Gavebod project, cooperation between the

kid’s libraries in Denmark. The project combines a virtual, online children’s library,

www.pallesgavebod.dk and children’s libraries in Denmark. It is examined which type of

participatory culture Palles Gavebod is and which digital literacies it supports. In addition it is

examined to what extent the project follows the main recommendations from the report,

Fremtidens Biblioteksbetjening af børn. This bachelor paper concludes that the project still

seems to be in an early state of the process and that the virtual part doesn’t have the

technological functions that are needed to support a participatory culture. The librarians are

also in need of methods to practice the skills needed to engage in communication with the kids,

especially online.

Indholdsfortegnelse

Abstract.........................................................................................................................................2

Del 1......................................................................................................................................3

Hvorfor undersøge Palles Gavebod? ............................................................................................3

Problemformulering..................................................................................................................4

Redegørelse for anvendte metoder og læsevejledning................................................................5

Palles Gavebod – børnenes digitale bibliotek? .............................................................................6

Interaktivitet og deltagelseskultur................................................................................................7

Tre perspektiver på børnekulturformidling ................................................................................13

Tweens som målgruppe..........................................................................................................15

Danmarks digitale børnebibliotek – eller den digitale adgang til materialer?............................16

Det virtuelle biblioteksunivers -­‐ pallesgavebod.dk .................................................................17

Del 2.................................................................................................................................... 19

Hvilken type social deltagerkultur er Palles Gavebod?...............................................................19

Palles Gavebod – også på landets børnebiblioteker...............................................................21

Debat og diskussion fra biblioteksfaglige fællesskaber ..............................................................23

Institutionel helhedskommunikation i Palles Gavebod ..............................................................25

Afsenderperspektiv .................................................................................................................25

Indholdsperspektiv..................................................................................................................27

Modtagerperspektiv ...............................................................................................................28

2


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

Del 3.................................................................................................................................... 30

Resultater, Diskussion og perspektivering..................................................................................30

konklusion...................................................................................................................................32

Bilag 1..........................................................................................................................................38

Aftale for Konsortiet for Palles Gavebod.dk ...............................................................................38

Del 1

Hvorfor undersøge Palles Gavebod?

Det digitale bibliotek er en realitet, i hvert tilfælde det digitale børnebibliotek. Således lød

budskabet da Styrelsen for Bibliotek og Medier igangsatte markedsføringen af Palles Gavebod,

børnenes virtuelle bibliotek. Børnebibliotekerne i Danmark har fået et helt nyt og komplet

univers med sjove figurer, adgang til spil, film og meget mere.

Det nye webunivers har til formål at præsentere børnebibliotekernes univers på internettet, at

sætte en positiv branding af børnebibliotekerne i gang – både på nettet og ude på

bibliotekerne – og at få endnu flere børnebibliotekarer til at interessere sig for internettet.

Ganske store ambitioner, men det er nu det skal ske – pisse gratis

(Østerbye, Simonsen og Støvring, 2009).

Hvis man, som undertegnede, har fulgt projektet fra sidelinjen fra pallesgavebod.dk fra det for

første gang blev præsenteret for biblioteksansatte og deltog på konferencen hvor rapporten

Fremtidens Biblioteksbetjening for børn blev præsenteret, er det svært at være i tvivl om, at

udviklingen af fremtidens børnebibliotek er nødvendig for at fastholde og tiltrække nye

brugere af folkebibliotekerne i Danmark. Palles Gavebod blev projektets navn og det virtuelle

biblioteksunivers på www.pallesgavebod.dk er i samspil med kulturformidlingen på

børnebibliotekerne det der skal forme praksis for bibliotekarernes kommunikation og

relationer til børn. Biblioteksbetjening af børn er indsatsområde i Udviklingspuljen for folke-­‐ og

skolebiblioteker (Kulturstyrelsen 2012). Til årsmødet for Palles Gavebod 8. Maj i år blev det

tydeligt hvor megen debat og diskussion der er om formål og opbygning af især den virtuelle

del af Palles Univers.

Pallesgavebod.dk skal sikre sømløs adgang til alle tænkelige medier, såvel digitale som fysiske.

Det skal være et sammenhængende univers der på en og samme tid åbner for oplevelser, leg,

3


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

fordybelse og tidsfordriv (Smed, 2010). Et besøg på sitet i dag ca. to år efter premieren afslører

at noget har ændret sig, og at andet desværre ikke har forandret sig. Selve universet, Palles

Gavebod er nærmest usynligt på siderne og videoen hvor man kan møde de seks figurer er den

samme som var på forsiden da sitet blev lanceret 1 . Jeg bliver forundret over, at der er

konkurrence om bogen Dødsspillet som er aldersvurderet til 13-­‐16 år, når målgruppen for

projektet siden er 8-­‐12 år og jeg undres over manglen på fortællingen om Palles og

medarbejderne i hans gavebod.

I 2008 offentliggjorde Biblioteksstyrelsen, nu Kulturstyrelsens center for Bibliotek, medier og

digitalisering, en strategi for Fremtidens Biblioteksbetjening af børn. Strategien blev udformet

som en rapport hvori udvalget bag har formuleret ti hovedanbefalinger. Rapporten rummer

analyse, anbefalinger, inspiration og eksempler. Nærværende opgave tager hovedsageligt sit

udgangspunkt i bud nummer et, tre, fem og otte. Bibliotekerne udvikler deres nettilbud, nye

kompetencer skaber nye aktiviteter i biblioteket, biblioteket giver børn læseoplevelser og

læsefærdigheder og biblioteket understøtter læring og dannelse (Biblioteksstyrelsen, 2008).

Alle ti hovedanbefalinger er i princippet interessante i forhold til denne opgaves

problemstilling, men de fire er udvalgt fordi de rammer netop de problemstillinger som

aktørerne omkring Palles Gavebod diskuterer netop nu.

Internettets og nye net-­‐baserede materialer rummer både udfordringer og muligheder for de

danske folkebiblioteker og deres brugere. Forandringerne giver muligheder for at udvikle

digitale tilbud og derved bidrage til at opfylde folkebibliotekernes formål om at fremme

oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet (KL, Kulturministeriet & Kulturstyrelsen (2012).

Problemformulering

Hvad tilbyder børnebibliotekerne, gennem projekt Palles Gavebod, til målgruppen?

• Hvilken type social deltagelseskultur er Palles Gavebod, og hvilke muligheder har

børnene for at styrke deres digitale kompetencer ?

På hvilken måde følger projektet Palles Gavebod strategierne fra Biblioteksstyrelsens rapport

om ”Fremtidens Biblioteksbetjening af børn” (Biblioteksstyrelsen, 2008)?

• Hvordan kan formidlingen styrkes i forhold til afsender-­‐ budskabs-­‐ og

modtagerperspektiv på kulturformidling for børn?

1 Dags dato (21/5-­‐12) er videoen ikke at finde på hovedsiden eller andre undersider.

4


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

Hvilke diskussioner og debatter føres i faglige forums, om projekt Palles Gavebod?

• hvem er de forskellige aktører, og hvad optager dem?

Redegørelse for anvendte metoder og læsevejledning

Palles Gavebod beskrives og analyseres med det formål at konkludere hvilken type social

deltagerkultur der er tale om, samt hvilke muligheder brugere af pallesgavebod.dk har for at

styrke deres digitale dannelse. Henry Jenkins forskellige typer af sociale deltagerkulturer og

nye digitale kompetencer samt fire hovedanbefalinger fra Fremtidens Biblioteksbetjening af

børn anvendes i analysen. Beskrivelsen af pallesgavebod.dk er foretaget på baggrund af

observation og iagttagelse af sitet. Desuden er artikler fra Kulturstyrelsens center for Bibliotek,

Medier og Digitalisering (tidligere Styrelsen for Bibliotek og Medier og før det,

Biblioteksstyrelsen) anvendt som udgangspunkt for formål, tanker og vision om projektet.

Landets børnebibliotekarer, redaktionen bag Palles Gavebod, web-­‐journalist Suzette Frovin og

en gruppe børnebibliotekarer fra Viborg, er fire af aktørerne fra en aktuel debat og diskussion

vedrørende den fremtidige udvikling af Palles Gavebod. Hovedpointerne fra de fire aktører

stammer følgende tekster (Husted, 2012), (Børnebibliotekarerne Viborg Bibliotekerne, 2012)

og (PG redaktionen, 2012). Ved at meningskategorisere og efterfølgende meningskondensere

udsagn fra de fire tekster, anskueliggøres det hvilke problemstillinger der, med udgangspunkt i

den aktuelle praksis, er relevante at undersøge.

Kirstens Drotners tre perspektiver på børnekulturformidling, afsender-­‐, budskabs-­‐ og

modtagerperspektiv anvendes i forhold til at kategorisere udfordringer og mulige forslag til

styrkelse af de tre dimensioner i retning mod strategien for Fremtidens Biblioteksbetjening af

børn.

I opgaven skelnes der mellem brugen af; pallesgavebod.dk og Palles Gavebod. Førstnævnte

begreb vil blive brugt specifikt som reference til det virtuelle univers, og Palles Gavebod bruges

om det samlede projekt, hermed menes både aktiviteter i det fysiske rum,

kompetenceudvikling for bibliotekarer og det virtuelle univers på pallesgavebod.dk. Der er i

forhold til redaktionerne for Palles Gavebod og konsortiet for samme, en tendens til at

debatten primært vedrører det virtuelle univers pallesgavebod.dk og det har derfor været

nødvendigt at adskille de to biblioteksformer og -­‐funktioner.

Det følgende afsnit fungerer som præsentation og afgrænsning af Palles Gavebod.

5


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

Palles Gavebod – børnenes digitale bibliotek?

Pallesgavebod.dk er skabt i et samarbejde med produktionsselskabet Copenhagen Bombay.

Processen startede i efteråret 2008 og i første halvdel af 2009 blev der indgået kontrakt

mellem Copenhagen Bombay og Styrelsen for Bibliotek og Medier, om udvikling af et nyt

nationalt website for børn. ”Først hed det pissegratis. Men det var der for mange, som ikke

kunne lide” (Kajser, 2009). Navnet Pissegratis var valgt, fordi det skulle signalere, at

bibliotekerne skulle i gang med et nyt sprog i deres kommunikation med børn. Ønsket var at

ramme en tone og en stemning af frækhed og humor, men modstanden mod navnet gjorde at

vi besluttede at ændre det til Palles Gavebod, fortæller Klaus Støvring i et interview (Kejser,

2009).

I begyndelsen af 2010 blev der adgang til en demoversion af pallesgavebod.dk og 15. februar

offentliggjordes en alfa-­‐version af siden. Planen med denne version var at anvende den til bl.a.

at gennemføre en undersøgelse af brugertilfredsheden på siden. Center for Playware på

Danmarks Pædagogiske Institut gennemførte undersøgelsen som konkluderede at hele 97 % af

brugerne tilkendegav, at de enten er tilfredse eller endda meget positive over for siden (Lerche,

2011). Den endelige version af sitet blev præsenteret på Danmarks Biblioteksforenings

årsmøde den 26. Marts 2010. Den officielle åbning af pallesgavebod.dk fandt sted den

16.august 2010, med aktiviteter og arrangementer rundt omkring på landets biblioteker.

Åbningen blev dækket af danske nyhedsmedier, børnene fik kage, saft, åbningstaler, musik,

konkurrencer og der blev oprettet ca. 1000 nye profiler, så åbningsdagen var en succes (Palles

Gavebod, 2012b).

Palles Gavebod drives nu af et konsortium bestående af seks centralbiblioteker, DBC, Århus

Kommunes Biblioteker og Københavns Biblioteker. Konsortiet overtog Palles Gavebod den 1.

juli 2011 hvormed samarbejdet med Copenhagen Bombay ophørte, ”Det skyldes, at det

desværre ikke har været muligt at opnå enighed om vilkårene for samarbejdet i den nye

periode” (Smed, 2011). Det nævnes i samme artikel at konsortiet, de nye ejere af Palles

Gavebod, senest ved årsmødet i maj 2012, ville fortælle hvordan de nye betingelser kan sikre

en fortsat udvikling af Palles gavebod. I en beskrivelse af Palles Gavebod skriver Kirsten

Husted, ”… i projektet Palles Gavebod er de fysiske biblioteker sat højere end indhold på siden.

Forstået på den måde, at det hele tiden har været meningen, at det var de fysiske biblioteker,

der skulle have mest ud af at få en fælles hjemmeside” (Husted, 2012a).

6


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

Der er syv redaktioner, heraf fire fagredaktioner og tre temaredaktioner. I alt er ca. 90

bibliotekarer landet over beskæftiget med Palles Gavebod fordelt på de ni grupper.

Faggrupperne er fordelt på bøger, spil, musik og film. De tre temaredaktioner arbejder med at

udvikle seks temaer som afløser hinanden året igennem. I 2012 er de seks overordnede

temaer musik, mode, mad, krop, arkitektur og rummet.

Palles Gavebod er en trans-­‐media produktion hvilket betyder, at universet udfoldes og følges

over forskellige platforme, i dette tilfælde det fysiske bibliotek og det virtuelle univers (Jenkins,

2006). På bibliotekerne ses wallstickers, figurer, papstandere, klistermærker, baggrunds-­‐

billeder på pc’erne, bogmærker og andet merchandise med figurerne som er medarbejdere i

Palles Gavebod. Rammefortællingen er Palles Gavebod, et bibliotek hvor der arbejder seks

forskellige figurer, hver med sin personlighed. Randi, Søge, JohnJohn, Ophelia, Thomas Larsen

og Kuno. Palle, er ikke en figur, men optræder som en stemme i den præsentationsvideo som

er tilgængelig via sitets forside. Palle har købt alle landets biblioteker og omdannet det til én

stor Palles Gavebod hvor alting bliver lånt ud – og det helt gratis (Pallesgavebod, 2012b). Der

er lavet korte præsentationsvideoer af figurerne af 11 til 40 sekunders varighed. Randi er vild

med bøger, især hvis de handler om piger, drenge og kærlighed. Søge fungerer som sitets

søgefelt, JohnJohn er vild med musik og Ophelia er til film, men helst hvis de er uden kysseri.

Thomas Larsen er sportsmand og Kuno er en forretningsmand. Kuno taler nordjysk og med

hens egne ord, så ’skærer det ham i hans bette forretningshjerte’, at alle tingene bliver lånt ud

gratis’ (Gentoftekids, 2010).

Interaktivitet og deltagelseskultur

Børns kultur er mediekultur og børns netværk skabes ofte gennem forskellige sociale medier.

Bibliotekerne ønsker at børn møder biblioteket både gennem virtuelle og fysiske rum og

børnene skal have mulighed for selv at deltage i kulturen (biblioteksstyrelsen 2008).

Social deltagelseskultur, participatory culture, er et træk ved den konvergenskultur Henry

Jenkins (2006) definerer som konsekvensen af mediernes cirkulation i vores samfund.

7


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

Medieprodukternes cirkulation i samfundet forudsættes af, at brugerne af produkterne

deltager aktivt. Henry Jenkins ser den sociale deltagelseskultur som en forlængelse af

fænomenet folkekultur, eller populærkultur. En social deltagelseskultur, er en kultur hvor

sociale aktiviteter er i fokus og hvor kulturelle kompetencer og sociale færdigheder sidestilles

med mere klassiske kompetencer som eksempelvis teknologiske færdigheder. Med den sociale

deltagelseskultur flyttes fokus fra den enkelte deltagers individuelle projekt og til den sociale

proces (Jenkins et al., 2006:4). I en social deltagerkultur er der rig mulighed for at udtrykke sig

kreativt og medlemmerne støtter og opfordrer hinanden til at dele. Erfarne medlemmer

hjælper nye og tager et uformelt lederskab af gruppen. Medlemmer tror på, at deres bidrag til

fællesskabet hjælper og de føler en forpligtethed og social tilknytning over for hinanden

(Jenkins et al., 2006).

Gevinsterne ved den sociale deltagelseskultur er mange. Deltagere oplever forskellige

kulturelle udtryk og de oplever at modtage respons på egne. Kompetencerne de har mulighed

for at indlære er både funktionelle og sociale, og følelsen af et styrket medborgerskab er en

ikke uvæsentlig del af det. Børn og unge har brug for, at der stilles sociale deltagelseskulturer

til rådighed for dem, og bibliotekerne og andre fritidsinstitutioner har hermed en mulighed for

at være et unikt alternativ til de kommercielle deltagelseskulturer som børn og unge møder

internettet. Børn mødes ofte med den opfattelse, at børn lærer de nødvendige digitale

kompetencer på egen hånd, og at det derfor ikke er nødvendigt at tilrettelægge såvel formelle

som uformelle læringsaktiviteter, myten er at give mulighed for at lære dem (Nyboe, 2011).

Der er dog nogle pædagogiske og politiske problematikker det er nødvendigt at tage højde for

og som kan bruges som begrundelse for hvorfor, det er vigtigt at tilrettelægge

læringsaktiviteter og rum hvor der er mulighed for børn at udviklere de kompetencer der er

nødvendige for at de kan klare sig i samfundet som det ser ud i dag.

Henry Jenkins et al. (2006) beskriver tre forskellige; participationsskellet,

transparensproblemet og digital etik. Participationsskellet handlede tidligere om at stille

computere med internetadgang til rådighed for børn og unge, der ikke havde mulighed for at

komme på internettet og bruge en computer i hjemmet. I 2009 havde 98 % af alle par med

børn, internetadgang i hjemmet (Danmarks Statistik, 2009) og det er dermed ikke selve

adgangen til internettet der er udfordringen, men adgangen til kvalitetsvurderede virtuelle

materialer og processer samt dialog om og vejledning i forhold til indhold og

kommunikationsmåder i de nye medier (Drotner et al., 2006). Transparensproblemet handler

om udfordringen med at tilbyde børn og unge mulighed for at læse mellem linjer og pixels, at

blive kritisk informationskompetente og bevidste om, at medier kan være kommercielle og

8


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

manipulerende. Udfordringen med den digitale etik handler blandt andet om børn og unge

som deltagere og aktører i åbne digitale fællesskaber hvor deres praksis blandt andet i forhold

til profiler, kommentarer til andres, offentliggjorte billeder af sig selv og grænserne mellem

privat og offentligt (Jenkins et al. 2006).

Der findes forskellige former for deltagerkulturer; affiliations, expressions, collaborative

problemsolving og circulations. Førstnævnte med udgangspunkt i et medlemskab af et formelt

eller et uformelt online fællesskab, bygget op omkring forskellige medier. Expressions hvor nye

kreative samplinger opstår. Eksempler på dette er fan-­‐fiction, fan videoer, digital sampling,

skinning og mash-­‐ups. Collaborative problemsolving er teamarbejde, formelt eller uformelt,

hvor der udfordringer løses og ny viden opstår og sidst circulations som er produktion af fx

podcasts og blogs.

En forudsætning for at kunne deltage i forskellige former for interessefællesskaber og sociale

deltagerkulturer, men samtidig også de kompetencer som indlæreres gennem deltagelse i

sådanne, kaldes New Literacies. I det følgende afsnit beskrives disse.

Nye literacies

New literacies, nye kompetencer, er en samling af kompetencer som er aktuelle for børn og

voksne at beherske. Kompetencerne, de nye literacies, bygger på traditionelle læse og

skrivekompetencer, forsknings-­‐ og undersøgelseskompetencer, tekniske færdigheder og kritisk,

analytiske færdigheder. Disse kan ses som nye dannelseskomponenter og som et supplement

til skolens formelle dannelse (Biblioteksstyrelsen, 2008). Den nye dannelse, de nye literacies

har ifølge Biblioteksstyrelsen (2006) følgende underpunkter 2 ;

1. Leg – evnen til at eksperimentere med omgivelserne som problemløsning

2. Performance – evnen til at afprøve alternative identiteter med henblik på at gå på

oplevelse og improvisere

3. Appropriation – evnen til at sample og remixe medieindhold på en meningsfuld måde

4. Multitasking -­‐ evnerne til at afkode omgivelserne og skifte fokus

5. Kollektiv intelligens – evnen til at videndele og samarbejde med andre for at nå et

fælles mål

6. Informationskompetence – evnen til at vurdere pålideligheden og troværdigheden af

forskellige informationskilder

2 Hos Jenkins et al. (2006) er begreberne beskrevet lidt anderledes, men i denne opgave er

anvendt Biblioteksstyrelsens da de er oversat til dansk.

9


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

7. At navigere på tværs af medier – evnen til at følge flowet af fortællinger og

information på tværs af forskellige medieudtryk

8. At netværke – evnen til at søge, samle og dele information

9. Social forståelse – evnen til at indgå i forskellige kulturelle fællesskaber og til at

identificere og respektere forskellighed.

De ni kompetencer tager udgangspunkt i det Henry Jenkins kalder, den nye mediekultur, men

hermed ikke sådan forstået, at det er kompetencer som kun kan udvikles digitalt og eller i

online forum. De nye literacies overlapper i nogle tilfælde begrebet digital dannelse (Nyboe,

2011). I denne opgaves kontekst, er det vigtigt at fastholde at offline aktiviteter i fx

børnebibliotekerne hvor børn samarbejder om at konstruere et eller andet som fx kræver

viden fra internet og bøger, understøtter både den kollektive intelligens,

informationskompetence og social forståelse. De digitale medier og de teknologiske

muligheder de tilbyder er ikke dannelsesskabende i sig selv, men i et samspil med børn og

voksne med forskellige relationer.

Biblioteksstyrelsens rapport om Fremtidens Biblioteksbetjening af børn præsenterer

hovedanbefalinger for fremtidens biblioteksbetjening for børn. Rapporten præsenterer

strategien for, hvordan udviklingen på de danske børnebiblioteker skal foregå. Opgaven for

udvalget bag rapporten var, at vurdere børnebibliotekernes fremtidige opgaver blandt andet i

forhold til børns ændrede medievaner. Medlemmerne af udvalget var sammensat af et bredt

udsnit af personer fra biblioteksområdet, forskningsområdet, medieområdet og kulturområdet

(Biblioteksstyrelsen 2008).

Hovedanbefalingerne tager blandet andet udgangspunkt i de, af Henry Jenkins formulerede,

dannelseselementer. Rapportens ti bud på kan i princippet alle anvendes i analyse og

beskrivelse af Palles Gavebod, men i denne opgave er udvalgt fire af de ti hovedanbefalinger

med ønsket om at kunne analysere projektet mere dybdegående. Det er hovedanbefaling

nummer et, tre, fem og otte som er udvalgt.

Hovedanbefaling 1. Nye kompetencer skaber nye aktiviteter i biblioteket

Et nyt medielandskab, nye kulturvaner og ændrede krav og forventninger kræver

udvikling af nye kompetencer i biblioteket. Bibliotekspersonalet må mere

offensivt på nettet, facilitere aktiviteter i biblioteket og organisere møder og

dialog med brugerne, hvor de færdes.

10


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

Hovedanbefaling 3. Bibliotekerne udvikler deres nettilbud.

Bibliotekerne skaber nye rammer og faciliteter blandt andet ved at udnytte

sociale teknologier og anvende personale som værter og ressourcer i virtuelle

netværk for børn.

Hovedanbefaling 5. Biblioteket giver børn læseoplevelser og læsefærdigheder

Biblioteket arbejder fortsat med at udvikle arbejdet med at styrke børns læselyst,

læseoplevelser og læsefærdigheder.

Hovedanbefaling 8. Biblioteket understøtter læring og dannelse

Biblioteket understøtter formel og uformel læring, der gør børnene i stand til at

danne sig selv og opøve kompetencer i at afkode, skabe og udveksle tekst, lyd og

billeder.

(Biblioteksstyrelsen, 2008:18)

Nye kompetencer skaber nye aktiviteter i biblioteket.

Personlig formidling og en bred mediekompetence er udvalgets bud på en ny formidlingsprofil

for bibliotekerne. Den sociale deltagerkultur og børnenes digitale dannelse forudsætter at de

der bibliotekarer som selv behersker de multimodale kompetencer, der er forudsætning for

digital dannelse. Børnebibliotekarerne står i dag overfor nogle markante forandringer og

udfordringer, bl.a. i forhold til kommunikation med børn gennem nye, digitale medier.

Bibliotekarerne skal holde fast i deres faglighed i forhold til at udvælge og formidle trykte

materialer, men fagligheden skal udvikles og udvides i retningen af nye digitale materialer og

kommunikationsformer. Det er ikke længere nok at sikre en fri og lige adgang til informationer.

Alle har i dag adgang til umådelige mængder af informationer, det, der er der behov for, er

kvalitet. Kvalitet i indhold og i den kultur der formidles (Drotner, 1999).

Bibliotekerne udvikler deres nettilbud

Bibliotekernes nettilbud skal udvikles med det formål at give børnene et sted på nettet hvor de

kan få gode oplevelser, og hvor de har mulighed for at møde nye udfordringer og styrke deres

multimodale kompetencer. Dette kan ifølge udvalget understøttes ved blandt andet at øge

brugen af dialogbaserede elementer og sociale teknologier i de virtuelle biblioteksrum. Den

viden og ekspertise som biblioteket står for er stadig vigtig. Opgaven for bibliotekaren bliver at

gøre det tilgængeligt i de sociale, online netværk som kan tiltrække børns interesse.

Litteraturformidling er et eksempel på en aktivitet, som kan foregå i det virtuelle

biblioteksunivers såvel som i det fysiske. Fordelene ved det virtuelle biblioteksrum er, at

formidlingen kan foregå i kommunikation mellem bibliotekar og flere børn eller blot børnene

11


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

imellem. Aktive og deltagende voksne er en vigtig del af børns mediebrug og bibliotekarerne

besidder kompetencer i forhold til viden om målgruppen og formidling, som er vigtige at føre

med over i et virtuelt biblioteksunivers.

I Fremtidens Biblioteksbetjening af børn præsenteres Copenhagen Bombays begrundelse for

børnebibliotekernes behov for et samlet univers (Biblioteksstyrelsen, 2008). Idéen med at lave

et univers der breder sig over flere medieplatforme er oplagt i forhold til at tiltrække børn hvis

medievirkelighed allerede i forvejen er tæller brands og historier som formidles over

forskellige platforme. Børnebibliotekets image kræver en kærlig hånd og bør relanceres som

brand. I rapporten præsenter Anders Morgenthaler et bud på et univers, hjernerne går amok,

men idéerne er ikke genkendelige i Palles Gavebods univers, hvilket kan ses som et udtryk for

at udviklingen af det endelige projekt, Palles Gavebod, har været omfattende.

Biblioteket giver børn læseoplevelser og læsefærdigheder

Det overordnede mål er at gøre børn til bedre læsere og skabe gode møder mellem børn og

litteratur. Bibliotekerne har altid arbejdet for at støtte børns læselyst og med de nye medier og

nye litterære genrer, er der mulighed for at præsentere børnene for alternativer til den

traditionelle læsning af bøger (Biblioteksstyrelsen, 2008).

Biblioteket understøtter læring og dannelse

Biblioteket skal understøtte børns læring, både den formelle og den uformelle med det formål

at bidrage til børnenes digitale dannelse. At være digitalt dannet forudsættes af at den enkelte

har udviklet tilstrækkeligt med digitale færdigheder og kompetencer. Færdighederne og

kompetencerne er den funktionelle dimension af den digitale dannelse. To af de faktorer der

spiller den største rolle i de udfordringer de formelle læringsinstitutioner står overfor i forhold

til at udvikle børns digitale dannelse, er ifølge Lotte Nyboe, pædagogers og læreres manglende

mediekompetencer. Den manglende digitale dannelse gør at synet på de digitale medier ofte

er, at det er ’tidsrøvere’ og unødvendige ud fra et læringsmæssigt synspunkt (Nyboe, 2009). På

bibliotekerne kommer børn og unge efter skole, i deres fritid, og her anvender de medier på en

mere avanceret måde end de gør i skolen. På samme måde som pædagogers og læreres

digitale kompetencer er vigtige i den formelle læringskontekst, er bibliotekarernes det også, i

den uformelle læringsarena. Det er derfor nødvendigt, gennem uddannelse og

efteruddannelse at styrke bibliotekarernes digitale kompetencer og færdigheder for dermed at

forberede dem til mødet med børnene. I relation til materialevurdering er det vigtigt at de

digitale materialer og platforme får samme status som bøger og andre fysiske materialer.

12


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

Deltagelse – en udfordring

De forskellige nye praksisformer og nye kompetencer som bibliotekarerne skal arbejde med

har forskellige grader af deltagelse. René Christiansen og Karsten Gynther (2010), har under-­‐

søgt hvilke praksisformer danske undervisere har sværest ved at få integreret i deres

undervisning. Det er især praksis med høj grad af deltagelse der er den største udfordring. I

modellen er de forskellige praksis placeret i forhold til deltagelsesgrad og grad af

tingsliggørelse. Tingsliggørelse i denne sammenhæng forstået som produktion af artefakter.

Bibliotekarers traditionelle arbejdsopgaver, informationsindsamling, informationssøgning,

ressourceindsamling og opbygning af kollektive ressourcesamlinger, er alle placeret til

venstre på y-­‐aksen hvor graden af deltagelse er lav. Christiansen og Gynther beskriver hvordan

praksis med høj grad af deltagelse kun er slået igennem hos en mindre del af lærerne, men at

de mener kompetencerne ligger inden for det de kalder ’zonen for nærmeste udvikling’.

Hvilket i lærings-­‐kontekst betyder, at kompetencerne ligger lige i periferien af det lærerne kan

og bruger og, at det er muligt, med de rigtige kompetenceudviklingskurser og efteruddannelse

at nå målet med at også praksis med høj grad af deltagelse bliver en kompetence hos lærere

såvel som elever (Christiansen & Gynther, 2010). Forskellen på den formelle læring som

lærere i de danske folkeskole har som opgave varetage og det uformelle læringsmiljø

bibliotekerne ønsker at tilbyde børn, er ikke væsensforskellig når det er de bagvedliggende

praksisformer der er udgangspunktet.

Tre perspektiver på børnekulturformidling

Børnekulturformidling er intentionel kommunikation om kulturelle produkter eller processer.

Oftest er det en kulturinstitution der er afsender, og børn der er publikum (Drotner 2006).

13


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

Kirsten Drotners foretager en tredeling af kulturformidlingens perspektiver. Et

afsenderperspektiv, et budskabs-­‐ og et modtagerperspektiv. Synet på formidlingens indhold og

form, og synet på barndom påvirkes af det perspektiv der anlægges på kulturformidling for

børn (Drotner 2006). De tre perspektiver er afgørende for hvordan et projekt planlægges,

gennemføres og evalueres, og det er vigtigt at være sig disse perspektiver bevidst, i forhold til

kommunikation og samarbejde om et fælles formidlingsprojekt. Det er ikke udelukkende i

forbindelse med tværfagligt samarbejde mellem institutioner, men også mellem forskellige

aktører i den enkelte institution.

Det er ikke kun modtager-­‐, budskab-­‐ og afsenderdimensionerne som hver for sig er i en

omfattende udviklings og forandringsproces. Også de indbyrdes relationer forandres og det

kræver mod til forandring, og åbenhed overfor til at ændre formidlerrollen for de implicerede i

kommunikationen. Biblioteket som afsender udfordres af nye kulturinstitutioner og online,

virtuelle mediearenaer. Budskabet eller de tekster og materialer som biblioteket formidler,

ændres og udvides grundet de mange nye medier, men også kvalitative ændringer som

børnenes deltagelse. Brugernes adfærd ændres og de må betragtes som medskabere af kultur

og ikke længere blot som publikum til en kulturformidling (Drotner 2006).

Børnekulturformidling med fokus på afsenderperspektivet lægger vægt på selve

kulturinstitutionen. Biblioteker vil ofte anvende dette perspektiv da det kræver en veldefineret

forståelse af institutionen, som ikke betvivles af andre og som derfor ikke behøver at

legitimeres. Kirsten Drotners eksempler på institutioner som har afsenderperspektiv på

kulturformidling er bl.a. public-­‐service institutioner som DR, større nationale museer og som

nævnt folkebiblioteker. De har det til fælles, at deres hensigt med at formidle til børn ofte vil

være, at børnene skal blive klogere på sig selv og deres samfund. Forståelsen af barndommen

er, at det er en proces hvor børn opdrages til at blive voksne samfundsborgere, og at

kulturformidlingen er en vigtig medspiller i denne proces.

Kulturformidling for børn med fokus på budskabsperspektivet tager ikke udgangspunkt i

institutionens identitet som kulturbærer, men i stedet i det indhold der formidles. Indholdet er

enten konkrete genstande eller processer. Børnene er aktive, indgår i processerne og er selv

med til at skabe indholdet. Børn ses som tænkende og aktive væsner der har brug for

kompetencer for at vokse op og blive velfungerende voksne mennesker.

Modtagerperspektivet på børnekulturformidling bringer børnene i centrum. Det vigtige er at

kende børnene, deres behov og respektere deres tilgange til det institutionen formidler.

Meningsfulde processer og børnene som aktive medskabere, er nøglebegreber ved formidling

14


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

med fokus på modtagerperspektivet. Børnene forstås som emotionelle væsner med de behov

for sansemæssige og stimulerende oplevelser som der følger med dette. Barndommen ses som

en eksperimenterende og nysgerrig periode i livet, mere end en fase der forbereder til

voksenlivet.

De tre perspektiver vil sjældent kunne identificeres helt adskilt, og institutionerne vil oftest

tilrettelægge den specifikke kulturformidling så mere end et perspektiv kan observeres.

Indenfor rammerne af Palles Gavebod kan der iagttages flere perspektiver, og ved at analysere

diskussioner og debat, tydeliggøres det hvem der indtager hvilket perspektiv. Kirsten Drotner

et al. (2006) argumenterer i rapporten, Børnebiblioteket som læringsrum for, at biblioteket

definerer en mere helhedsorienteret kommunikation, der omfatter både afsender-­‐, indholds-­‐

og brugerdimensionerne. En sådan helhedsorienteret kommunikation vil være udfordrende på

mange områder, men det tværfaglige samarbejde mellem de forskellige dele af og forskellige

aktører i en organisation er altafgørende.

Kirsten Drotner, Lotte Nyboe og Heidi Jørgensen (Drotner et al., 2006) formulerer,

anbefalinger til hvordan børnebibliotekernes fremtid bør struktureres og tænkes. Rapporten er

udformet på baggrund af et analytisk dobbeltblik hvilket giver mulighed for at anskue

udviklingen både nedefra og oppefra. Nedefra er det brugernes aktiviteter på børnebiblioteket

set i lyset af nutidens børneliv som undersøges, og blikket oppefra gælder børnebibliotekernes

funktioner set i lyset af tendenser i nutidens kulturliv (Drotner et al. 2006). De kommer med

specifikke anbefalinger i forhold til organisation og professionskultur, materialer og indhold,

brugerne og eksterne relationer. I forhold til organisation og professionskultur er dialogen

med brugerne og mulighederne i biblioteksrummet der skal være udgangspunktet for den

professionelle betjening – og ikke materialesamlingerne. Kompetencer i forhold til online

betjening af børn, vurdering af digitale materialer og viden om moderne børneliv er andre

anbefalinger vedrørende professionskulturen.

I det følgende afsnit beskrives tweens som den målgruppe Palles Gavebod har. Beskrivelsen

baseres på udviklingspsykologiske træk såvel som samfundsmæssige og forbrugsmæssige.

Tweens som målgruppe

Pallesgavebod.dk er folkebibliotekernes fælles webunivers til de 8-­‐12 årige børn og unge.

Målgruppen kaldes tweens, men begrebet er ikke anvendt i formelle beskrivelser af sitet

(Konsortiet for palles Gavebod, 2012). Gruppen består af børn som er ”in between” det lille

barn og en teenager. Både begrebet teenager og tween er sociale konstruktioner som dækker

over en gruppe mennesker som har en særlig smag, autonomi og ønsker (Rasmussen, 2011).

15


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

Det er svært at definere den præcise aldersramme for tweens da både kognitive, fysiske,

emotionelle og sociale kompetencer spiller ind på udviklingen (Anderson, 2007).

I et samfundsmæssigt perspektiv er tweenhood, som Lars Pynt Andersen (2011) kalder

perioden, en tid hvor børnene stadig er underlagt forældrenes økonomi og dermed må

gennem forældrene for at blive direkte forbrugere, men deres indirekte påvirkning af familiens

forbrugsmønstre er derimod tydelig. Det er først ved 13 års alderen at børnenes

rådighedsbeløb stiger så markant at det har afgørende betydning. Venner og veninder får en

større og større betydning for tweens og dermed bliver forældre og søskende sekundære i den

sociale interaktion. Interesser, venskaber og hobbies ændres ofte.

Set fra et udviklingspsykologisk perspektiv kan det retfærdiggøres at anskue aldersgruppen

som et samlet hele. Jean Piaget, psykolog med primært fokus på udviklingspsykologi, inddeler

børns kognitive udvikling i fire stadier. Den sensomotoriske (0-­‐2 år), den præoperationelle (2 til

7 år), den konkret operationelle (7-­‐11 år) og den formel operationelle (11 år og op). Den

periode der er interessant i forhold til udforskningen af tweens, er den konkret operationelle

periode. I denne periode bliver det muligt for børnene at ræsonnere abstrakt og hypotetisk og

de bliver bedre til at argumentere. En anden afgørende ting i dette stadie, er, at barnets evne

til at tænke reversibelt bliver mere sikkert. At tænke reversibelt er evnen til at tænke tilbage til

en handlings udgangspunkt samt forstå dens konsekvens, hvilket er vigtigt i forhold til igen at

kunne tænke fremad (Jerlang, 2003).

Viden om den målgruppe man henvender sig til, er afgørende i forhold til hvordan sprogbrug,

sætningsstruktur og søgemuligheder skal tilrettelægges for at den målrettede

kommunikationen i et projekt som Palles Gavebod bliver succesfuld. Det er på mange måder

en svær opgave at ramme hele målgruppen af børn mellem 8 og 12 år og måske især svært når

visionen er, at Palles Gavebod bliver målgruppens foretrukne mødested på nettet (Bilag 1).

Danmarks digitale børnebibliotek – eller den digitale adgang til materialer?

Pallesgavebod.dk blev ved projektets præsentation kaldt fremtidens digitale børnebibliotek

(Smed, 2010). Vores forventninger til hvad et bibliotek er, tager udgangspunkt i det vi kender.

Vi har disse forventninger fordi vi har mødt biblioteker hvor forholdene er på en genkendelig

måde. Når man møder digitale biblioteker danner vi os på denne baggrund nogle

forventninger til hvad et sådant kan. Hvis vi ikke har mødt andre digitale biblioteker vil vores

forventninger blandt andet stamme fra det fysiske bibliotek og de funktioner det rummer.

16


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

Pallesgavebod.dk stiller søgefunktion, inspirationsfunktion, profilfunktion, socialfunktion og

spørgefunktion til rådighed. Disse er sammenlignelige med dem fra det fysiske bibliotek, og

man kan dermed ud fra en genreteoretisk synsvinkel sige, at pallesgavebod.dk opfylder den

digitale biblioteksgenre, som Jack Andersen (2008) opstiller den.

Når pallesgavebod.dk beskrives i sin nuværende form, er det som som ”… de danske

børnebibliotekers internetunivers. Her er de fleste af bibliotekernes mange digitale tilbud

samlet under én hat” (pallesgavebod.dk, 2012a). Det er ikke blot ordlyden i de to

præsentationer der er forskellig. Der er også en definitionsmæssig forskel på et

internetunivers og et digitalt bibliotek. Ændringen fra digitalt børnebibliotek til internetunivers

kan være foretaget af forskellige årsager, eventuelt mere eller mindre ubevidst, men det er af

stor betydning for brugerne af siden – og især afgørende for den fælles udvikling af sitet som

bibliotekarer og konsortium er i gang med. I aftalen for konsortiet for Palle Gavebod.dk,

beskrives pallesgavebod.dk som et nationalt bibliotekswebsite for børnebrugere i alderen 8-­‐12

år. Visionen er, at ” Palles Gavebod bliver målgruppens foretrukne mødested på nettet, og

skaber bro mellem det fysiske og virtuelle bibliotekstilbud, gennem et spændende site, der både

rummer det ’traditionelle bibliotekstilbud’ og det nye relationelle tilbud, hvor sitet giver

mulighed for at danne communities på sitet og i det fysiske bibliotek” (Konsortiet for Palles

Gavebod, 2012).

Det virtuelle biblioteksunivers -­‐ pallesgavebod.dk

I det følgende præsenteres websitet www.pallesgavebod.dk. Udgangspunktet er at afdække

de muligheder brugerne af sitet har for at interagere og dermed gå fra brugere til at være

deltagere på siden.

Øverst på hovedsiden kan bruger vælge hvilken indgang og dermed hvilket univers hun ønsker

at gå til. Valg af indgang skal tages på baggrund af et medie, bøger, film, musik, spil, men også

klubber, tema og biblioteket er valgmuligheder. Det er også muligt at scrolle ned over siden og

bruge de billedindgange der er til de forskellige undersider.

17


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

Pallesgavebod.dk 17. April 2012

I højre side af sitet er det muligt at søge i katalogen og der er mulighed for at logge ind på en

profil eller oprette én. Søgefunktionen er som udgangspunkt en simpel søgefunktion, men når

resultatet af søgningen præsenteres er der mulighed for at vælge en udvidet søgning og der er

mulighed for at sortere resultaterne efter medie. Hvis bruger er logget ind er der mulighed for

at reservere materialer, denne funktion virker er først ved at blive implementerer og fungere

endnu ikke på alle materialetyper. Øverst på hovedsiden er der mulighed for at

vælge ’biblioteket’. Hvis bruger er logget på sin profil kommer man automatisk ind på en side

for bibliotekerne i den kommune man er låner i. På siden er det muligt at se åbningstider og

adresser på biblioteksfilialer i kommunen.

På hovedsiden præsenteres en kampagne som oftest er en konkurrence af en slags. Vis mig din

madpakke hedder den aktuelle. Brugerne kan uploade billeder af deres madpakke og dermed

være med i en konkurrence hvor gevinsten er en cafétur. Kampagner som denne skal afløse de

mere omfangsrige temaer som tidligere har spillet en central rolle i samspillet mellem

pallesgavebod.dk og de fysiske børnebibliotekers aktiviteter. Temaerne er af

ressourcemæssige årsager fravalgt til fordel for fagredaktionerne. Fagredaktionernes sider,

bøger, film, musik og spil, præsenterer nyheder, anmeldelser, links og hjælp til at søge i genrer.

Det er ikke inden for rammerne af denne opgave muligt at gå i dybden med at beskrive

opbygningen af de fire fagredaktioners undersider, men i analysedelen af opgaven beskrives

de forskellige interaktive elementer på siderne.

18


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

Del 2

I det følgende afsnit analyseres Palles Gavebod med det mål at definere hvilken type social

deltagerkultur, projektet er.

Hvilken type social deltagerkultur er Palles Gavebod?

Palles Gavebod er ifølge Henry Jenkins definition, en social deltagelseskultur. De sociale

aktiviteter i bibliotekerne og muligheden for et at oprette sig som bruger på pallesgavebod.dk,

er blandt de elementer der gør, at fællesskabet kan beskrives som en social deltagelseskultur.

Henry Jenkins opdeler, som beskrevet i teoriafsnittet, de sociale deltagelseskulturer i

forskellige former. Af disse former for deltagerkultur, er pallesgavebod.dk, overordnet set, en

affiliation. En sådan er kendetegnet ved et online medlemskab. Brugernes medlemskab af

pallesgavebod.dk giver dem mulighed for at anmelde film, spil og bøger eller blot give en kort

kommentar om materialerne. Hvis pallesgavebod.dk skal udvikles til andre former for social

deltagerkultur er det i første omgang nødvendigt at implementeres de teknologiske værktøjer

som er forudsætning for en sådan udvikling.

Interaktions-­‐ og deltagelsesmuligheder på pallesgavebod.dk

Hvis børns mediekompetencer skal styrkes og den uformelle læring skal faciliteres kræver det,

at den sociale deltagerkultur giver børnene mulighed for at interagere med sitet. På

pallesgavebod.dk er der kun få muligheder for dette. Som nævnt tidligere i afsnittet har

medlemmer af siden mulighed for at anmelde og kommentere de materialer der er i basen.

Denne funktion styrker ikke nye literacies, men traditionel skrivekompetence.

På siden om film er der mulighed for at stille spørgsmål

om film. Bibliotekaren Torben fra Nyborg svarer gerne på

spørgsmål.

Funktionen giver børnene mulighed for at kommunikere

med en bibliotekar, men heller ikke denne funktion styrker,

ifølge Henry Jenkins, nogle af de digitale

dannelseskomponenter. På siden om bøger er der samme

funktion, der kan stilles spørgsmål om bøger. Det er ikke muligt at kommentere andres indlæg

under det oprindelige indlæg, og det bliver dermed lidt uoverskueligt at følge med i. Brugerne

har fundet ud af at anvende ’@’ som viser, at der kommunikeres med en bruger der tidligere

har skrevet på siden. Eksemplet herunder fra en ’gys og gru’ underside til ’snak om bøger’ viser,

19


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

at brugerne gerne vil kommunikere med hinanden, anbefale bøger og lignende. Det er ikke

muligt at gennemse eller søge blandt brugerprofiler på pallesgavebod.dk, så det vil være

gennem kommentarer og anmeldelse at brugerne møder hinanden og har mulighed for at

kommunikere. Brugerne formidler litteratur til hinanden og indgår i dialoger. Nye

kompetencer skaber nye aktiviteter, skriver biblioteksstyrelsen (2008), og denne

litteraturformidling er ny. Det skal retfærdigvis nævnes, at det ikke er muligt at se om

brugeren ’KirstenB’ er børnebruger eller bibliotekar, men det er imidlertid ikke afgørende, da

bibliotekarernes mediekompetencer også er en vigtig forudsætning for, at det virtuelle

børnebibliotek kan fungere. Den tredje hovedanbefaling fra Biblioteksstyrelsen, bibliotekerne

udvikler deres nettilbud, foreslår at det er en udviklingsmulighed at udnytte internettet som

det sociale medie det er, og dette blandt andet ved at prioritere personalet som ressourcer og

værter i kommunikationen med børn (Biblioteksstyrelsen 2008:50). På spilsiden er der også

mulighed for at ”snakke” om spil. Der er oprettet en tråd hvor brugere kan fortælle hinanden

om deres favoritspil. Denne mulighed har fire forskellige brugere benyttet sig af, men der er i

denne tråd ingen kommunikation mellem brugerne, og anbefalingerne er oftest kun en titel

og evt. en genre på spillet.

Det er ikke mange muligheder brugerne af pallesgavebod.dk har for at interagere med

hinanden, og de interaktive muligheder der er, er muligheden for asynkron kommunikation

med andre brugere. Pallesgavebod.dk er en social deltagerkultur ifølge Henry Jenkins (2006)

grundet muligheden for at oprette en profil og dermed deltage på sitet, men det er en simpel

social deltagelseskultur og der er masser af mulighed for at udvikle siden.

20


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

Medlemmer af pallesgavebod.dk har mulighed for at blive medlem af forskellige klubber. Der

er oprettet 84 forskellige klubber på pallesgavebod.dk. Blandt de mest populære klubber,

ifølge oversigten, er ’Anmelderklub for de 11-­‐14 årige’ som er tilknyttet Esbjerg Hovedbibliotek.

Der er 16 medlemmer, men denne oplysning er det eneste der er på klubbens side. Den eneste

funktion klubsiderne har, er at oplyse om, at der findes en klub og at den har x antal

medlemmer. Der er ikke mulighed for at brugernes mediekompetencer, heriblandt den sociale

kommunikation, kan øves eller læres. Medlemmerne af klubben kan har ikke mulighed for at

bidrage med indlæg eller interagere med hinanden på klubsiderne. Samtlige klubber tager

udgangspunkt i en fysisk klub som

mødes på bibliotekerne rundt om i

landet. Diagrammet viser, at det er

lektiecaféer og læseklubber der er de

dominerende typer. Ingen klubber er

dannet med udgangspunkt i det

virtuelle, online fællesskab.

Palles Gavebod – også på landets børnebiblioteker

Projekt Palles Gavebod handler ikke udelukkende om det virtuelle univers, men også de fysiske

biblioteksrum skal projektet udfoldes og et eksempel på hvordan dette arbejde kan

planlægges og udføres i praksis, er fra Køge Bibliotekerne. I efteråret 2010 besluttede

børnebibliotekarerne på Køge Bibliotekerne, at Palles Gavebod skulle indgå som en naturlig del

af deres hverdag, og kommunens børn mellem 8-­‐12 år skulle lære Palles Gavebod at kende.

Nøgleord for projektet var leg, involvering og hybrid formidling. Temaerne fra

pallesgavebod.dk ville de udfolde i bibliotekerne med aktiviteter der satte børnene i spil

gennem quizzer, konkurrencer, events og samarbejde med eksterne partnere, heriblandt en

billedskole og skolebibliotekerne i kommunen. Børnebibliotekarerne satte samtidig sig selv i

spil ved bl.a. at præsentere sig selv gennem profiler og ved at tage ud i kommunens SFOer og

snakke med børnene om hvad deres forventninger til biblioteket. Derudover læste de litteratur

om målgruppen samt prøvede sig frem med forskellige arrangementstyper (Kaalund, 2012).

Gennem arbejdet kom flere af de nye literacies som er beskrevet bl.a. i Fremtidens

Biblioteksbetjening af børn, i spil.

21


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

Et andet eksempel på samspil mellem det virtuelle og det fysiske univers – og derudover en

ekstern samarbejdspartner, er ”Store Nørd Dag” som i 2010, i samarbejde med Ramasjang,

blev afholdt på landets børnebiblioteker. Konceptet var, at værterne fra Tv-­‐programmet Store

Nørd præsenterede tre udfordringer til børn mellem 8 og 12. Udfordringerne blev vist på

storskærme og de lokale Nørder skulle samarbejde om opgaverne. På pallesgavebod.dk var det

temaet SUPERHJERNER som præsenterede quizzer og bøger om nørder. De deltagende børn

kunne uploade videoer af deres egne private ’nørderier’, medbringe samlinger eller lignende

og løsningerne på Store Nørdernes udfordringer blev også filmet og uploadet til en kanal på

Youtube (Brockhoff, 2010). Arrangementet formåede at koble det fysiske bibliotek med

digitale medier og sætte de nye mediekompetencer i spil 3 .

Temasiderne fra pallesgavebod.dk fungerede i begge tilfælde som udgangspunkt for arbejdet

med integrationen af Palles Gavebod i de fysiske rammer. Til hvert tema blev der fra tema-­‐

redaktionerne produceret et idé-­‐katalog med forslag til aktiviteter og konkurrencer. Et

eksempel på et tema fra 2011 er temaet kæledyr. I uge 38 2011 samarbejdede Palles Gavebod

med Ramasjang fra DR, om at sætte fokus på kæledyr. Der blev lavet en konkurrence hvor

deltagerne kunne indsende en video hvis de havde et kæledyr som kunne noget specielt.

Aktiviteten trækker på mediekompetencer hos deltagerne i dette tilfælde appropriation, det at

sample og remixe medieindhold og til dels at netværke, og dermed er den pågældende

konkurrence et eksempel på en måde at styrke børnenes mediekompetencer. Det er dog kun

de børn som har et kæledyr med en særlig evne der kunne deltage, og det er dermed ikke en

fælles aktivitet.

Idékataloget byder på idéer til udstillinger, arrangementer, konkurrencer og ”ud af huset-­‐

samarbejde” (projekt.pallesgavebod.dk, 2012b). Der er 10-­‐20 forslag til hver type aktiviteter,

og hovedparten af dem er klassiske aktiviteter som quiz, kims leg, gættekonkurrencer, besøg

af fagpersoner, udstilling og lignende. Det er ikke muligt, på baggrund af idékataloget, at

indkredse aktiviteter som umiddelbart støtter de nye literacies. Det op til de enkelte

børnebibliotekarer, at muliggøre den deltagerkultur som er nødvendig hvis de nye literacies

skal i spil. Interaktive muligheder på sitet er en forudsætning for at en social deltagerkultur kan

opbygges (Jenkins et al., 2006). Hvis børnebibliotekerne skal følge strategierne fra Fremtidens

Biblioteksbetjening af børn (Biblioteksstyrelsen 2008), i relation til udviklingen af nettilbud,

styrkelsen af nye kompetencer og bibliotekets understøttelse af læring, kræver det at

3 Beskrivelse af arrangementet delvist baseret på undertegnedes egen deltagelse som den lokale Store Nørd på

Risskov Bibliotek, Aarhus.

22


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

bibliotekarerne har de teknologiske muligheder til rådighed. Denne pointe tages op i de

følgende afsnit hvor det diskuteres hvordan afsender-­‐, indholds-­‐ og modtagerdimensionerne i

Palles Gavebod kan styrkes.

Debat og diskussion fra biblioteksfaglige fællesskaber

Palles Gavebod er et omfattende projekt både fordi det er landsdækkende, men samtidig også

fordi udvikling og vedligehold af sitet involverer flere forskellige aktører inddelt i det

overordnede konsortium, PG redaktion, tema-­‐ og fagredaktioner og så alle de

børnebibliotekarer der vælger at være en del af projektet.

Den igangværende debat og diskussion vedrørende Palles Gavebod, udspringer blandt andet af

et debatindlæg skrevet af børnebibliotekarerne fra Viborg Bibliotekerne. Debatindlægget er

publiceret på hjemmesiden for Bibliotekarforbundets faggruppe for børnebibliotekarer.

Indlægget er konstruktivt og fremadrettet, men på samme tid ærligt i sin kritik af projektets

nuværende form og struktur. Blandt kritikpunkterne er, at ”Siden har en vis

underholdningsværdi, men er … ude i en voldsom konkurrence med masser af andre tilbud –

mere interessant er: hvad er sidens brugsværdi. Hvad skal børnene bruge den til?

(Børnebibliotekarerne Viborg Bibliotekerne, 2012). Børnebibliotekarerne beskriver hvordan de

mangler lysten til at henvise børn til pallesgavebod.dk, de mener ganske enkelt ikke der er

noget for børnene at komme efter. De ønsker at pallesgavebod.dk i stedet for den nuværende

struktur med fagredaktioner og udgangspunkt i medier, skal opdeles i emnerelaterede ’rum’

hvor nørder kan mødes og udveksle idéer. De ønsker at sitet kan blive mere målrettet, nørdet

og indforstået og at der bliver bedre muligheder for brugerne for at kommunikere med

hinanden. Debatoplægget kommenteres af fem bibliotekarer, de erklærer sig enige i de

forskellige kritikpunkter fra Viborgs Børnebibliotekarer.

Redaktionen bag Palles Gavebod hilser debatten velkommen i et debatindlæg publiceret

samme sted som det første, tre uger senere (PG redaktionen, 2012). PG redaktionen mener at

der overordnet set mangler to ting på siden, bibliotekarernes eget, unikke indhold og børnenes

input og aktive deltagelse. Desuden synes de det er interessant at tænke på hvordan indholdet

på pallesgavebod.dk kan skabes hvis bibliotekarer gerne vil i kontakt med kloge børn som

interesserer sig for bestemte emner. De løfter sløret for, at der arbejdes på en spørgetjeneste i

stil med den nu lukkede bibliotekstjeneste, Spørg Olivia.

23


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

14. marts i år afholdtes der Topmøde for samtlige redaktører på Palles Gavebod, og ét af

programpunkterne var et oplæg ved Suzette Frovin, som er journalist. Hun gav råd og idéer til

hvor hun mener, at udviklings og forandrings mulighederne er oplagte. Suzette Frovin har

kommenterer, kritik og idéer til et bredt udsnit af problemstillinger og hendes kritik og forslag

til udviklingspunkter er på mange måder sammenlignelig med konklusioner og anbefalinger fra

Børnebiblioteket som læringsrum Kirsten Drotners et al. (2006) og Fremtidens

biblioteksbetjening af Børn (Biblioteksstyrelsen, 2008). Kirsten Drotner er samtidig forfatter af

det kapitel i Fremtidens Biblioteksbetjening af børn, som præsenterer baggrundsanalysen for

strategierne. Suzette Frovin har fokus på børnebibliotekarernes professionsforståelse,

formålet med Palles Gavebod, sprog og layout på sitet, brugerinddragelse og tweens som

målgruppe. Hendes synspunkter kan sammenlignes med pointerne i de to rapporter, og

fungerer dermed, i denne opgave, som en faglig og forskningsmæssig vinkel på diskussionen.

Den fjerde gruppe af aktører er deltagerne på det redaktionelle topmøde. Noter fra

debatterne og de vigtigste pointer er offentliggjort på projektsiden for Palles Gavebod (Husted,

2012). Redaktørerne har, i modsætning til de andre aktører, fokus på en del tekniske

udfordringer ved pallesgavebod.dk. De ønsker bedre søgemuligheder i forhold til faglitteratur,

en spørgetjeneste og så har filmredaktionen problemer med, at der i deres databrønd er er

mange film som ikke er børnefilm. Der er mange forslag til hvordan Palles Gavebod kan

forbedres, især er der en del i forhold til

Debatter og pointer fra de fire aktører er gennem indholdsanalyse kategoriseret hvilket

resulterer i, at debatten kan inddeles i følgende problemstillinger; børnebibliotekarernes

faglighed, målgruppen, det overordnede formål med Palles Gavebod, brugerinddragelse samt

struktur, formidling og layout på pallesgavebod.dk.

I relation til bibliotekarernes professionsforståelse opfordrer Suzette Frovin til, at

bibliotekarerne står ved deres faglighed, og samtidig tør sætte sig selv i spil og vise hvem de er.

Der skal skabes relationer mellem børn og bibliotekarer og hun foreslår at bibliotekarernes

anbefalinger personaliseres og subjektiveres så børnene kan relatere til bibliotekarer som fx

har samme interesseområde som dem. Redaktørerne fra topmødet ønsker at Palles gavebod

skal repræsentere den hele bibliotekar og de opfordrer hinanden til at gå ud og møde børnene,

finde ud af hvad der optager dem lige nu, og bruge det når der laves indhold til siden.

Problemstillinger vedrørende formål, budskab og indhold på pallesgavebod.dk,

indholdsdimensionen, er det emneområde der er flest kommentarer og holdninger til. Web-­‐

journalist Suzette Frovin og børnebibliotekarerne fra Viborg er fælles om at stille spørgsmål til

24


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

det overordnede formål med pallesgavebod.dk, ikke med den hensigt at betvivle sitets

berettigelse, men som oplæg til diskussion og debat. Suzette Frovin savner en rød tråd i det

arbejde fagredaktionerne laver, og forslår at der laves en indholdsdeklaration som kan hjælpe

de redaktører der sidder i de forskellige grupper med at udvikle deres sider. I samme retning

efterspørger børnebibliotekarerne sidens brugsværdi. Redaktørernes fokus er teknisk og i

forhold til søgemuligheder og problematikker omkring materialer der er søgbare på sitet, men

ikke har nogen relevans for børn eller for nogle films vedkommende, direkte er uegnede for

børn. Børnebibliotekarerne fra Viborg har primært fokus på brugerperspektivet. De savner at

møde nørder på siden, og de savner emneindgange som fx heste, fantasy, gys, fodbold, det

lyserøde hjørne osv. i stedet for mediestyrede indgange. Denne inddeling af de fysiske

materialer er kendt fra børnebibliotekerne og det kan være et udtryk for bibliotekarernes

usikkerhed i forhold til det virtuelle univers funktion.

Institutionel helhedskommunikation i Palles Gavebod

Den store udfordring for fremtidens bibliotek er at omdefinere sin egen rolle i forhold til

brugerne og det omgivende samfund (Biblioteksstyrelsen, 2008). Det anbefales at

bibliotekerne definerer en mere helhedsorienteret kommunikation hvor der er fokus på både

afsender, indholds-­‐ og brugerdimensionerne. I det følgende afsnit analyseres aktørerne fra

projekt Palles Gavebod og der gives bud på hvordan de tre dimensioner kan styrkes.

Afsenderperspektiv

Blandt de samfundsforandringer som gør, at afsenderperspektivet ændres er det faktum, at

det stille adgangen til medier af alle slags, til rådighed, ikke længere tilstrækkeligt. Børn har

adgang til et utal af medier på internettet og andre fysiske kulturinstitutioner. Afsender

derfor blive synlig og turde udvælge og præsentere det indhold som hun mener er relevant for

målgruppen, eller en del af denne. Børnebibliotekerne er afsendere af projekt Palles Gavebod,

idet er børnebibliotekarer landet over som skal levere indholdet til sitet. Der er dog flere

aktører med afsenderfunktion og med forskelligt fokus på projektet.

I formålsbeskrivelsen fra konsortiet (bilag 1), kobles Palles Gavebod med Danskernes Digitale

Bibliotek, ”Palles Gavebod integreres i Danskernes Digitale Bibliotek og bliver model for ’del-­‐

sites’ i Danskernes Digitale Bibliotek, målrettet en enkelt alders-­‐ eller interessentgruppe” (bilag

1). Projektet har en udviklingsmæssig funktion i forhold til det større projekt med at lave et

digitalt bibliotek for alle danskere (bilag 1). Idéen om DBB, danskernes digitale bibliotek,

skabtes i forlængelse af rapporten ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet” fra 2012 og i februar

2012 indgik Kulturministeriet og Kommunernes Landsforening en aftale om en fremtidig

25


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

organisering (Danmarks Biblioteksforening, 2012). Konsortiets syn på projektet er at se det

som en miniudgave af det større projekt og fokus vil dermed blive på adgangen til materialer,

digitale såvel som analoge, samt formidlingen.

Hvordan kan afsenderperspektivet styrkes?

Børnebibliotekarerne opfordrer hinanden til at komme på banen og til at turde stå ved sig selv

og sin faglighed. I forhold til det virtuelle biblioteksrum på pallesgavebod.dk, kan styrkelse af

bibliotekarernes mediekompetencer og mod til at anvende disse, hjælpes på vej af

teknologiske muligheder som faciliterer kommunikation og interaktion med børnebrugerne af

sitet, men det er ikke tilstrækkeligt. Børnebibliotekarerne har brug for et forum hvor de kan

diskutere, beslutte og planlægge hvad der skal ske med Palles Gavebod. Et sådant forum er

oprettet på projekt.pallesgavebod.dk, men som med pallesgavebod.dk så anvendes det mest

til at videregive referater, loger og pr. Materialer og ikke så meget til kommunikation og

afprøvning af nye literacies. Det er interessant, i dette perspektiv at anskue

børnebibliotekarerne som både afsendere, men også brugere af pallesgavebod.dk.

I forhold til at styrke formidlingen af materialer i forhold til de mange forskellige medier, spil,

film, musik, e-­‐bøger osv., så er det også relevant for bibliotekarerne at understøtte

formidlingen af fx nyere genrer af litteratur og film. Det er ikke blot det enkelte medie der er

udgangspunkt for ’det nye’, men også de mange nye muligheder for at skabe interaktive

romaner, sms-­‐romaner og lignende. Oscar K som er forfatter og blandt andet skriver bøger for

børn har på sin hjemmeside indlæst sin roman Børnenes Bedemand (Oscar K, 2012). Her kan

man lytte til forfatterens oplæsning mens man bladrer i bogen – og når bedemand nynner og

synger, ja, så nynner og synger Oscar K. Denne type oplevelser med litteratur er værd at

formidle for børn og unge, læsning kan få nye dimensioner når medier inddrages og

bibliotekaren kan bruge sin viden om litteratur, læsning og medier som den professionelle

bibliotekar hun er. Den dannelseskomponent som omhandler det at navigere på tværs af

medier bliver også styrket gennem digital formidling af litteratur, og børnenes fornemmelse

for hvordan egne fortællinger kan formidles, og præsenteres styrkes ligeledes.

Bibliotekarerne fra redaktionen af Palles Gavebod efterlyser nye literacies og digitale

kompetencer hos sig selv og hos børnebibliotekarerne rundt om i landet, ikke direkte, men de

opfordrer til dialog med børnene, en øget dynamik mellem fagredaktionerne, øget videndeling

på projekthjemmesiden og brug af denne som inspirationsforum. Samtlige af disse er alle

kompetencer på lige fod med de kompetencer som børnene med bl.a. bibliotekets hjælp, skal

udvikle.

26


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

Indholdsperspektiv

Bibliotekernes materialer og adgangen til disse, er kun en del af de informations-­‐, oplevelses-­‐

og læringsbehov, brugerne har. Det er derfor nødvendigt at se materialerne i sammenhæng

med processer med læring som mål, i modsætning til processer hvor det er virtuelle eller

materielle produkter som er målet (Drotner et a. 2006).

Palles Gavebod skal indeholde mere end blot adgang til materialer. Indholdet på siden skal

også udfordre, underholde og forundre. Et virtuelt biblioteksunivers har nogle fordele som kan

bruges i forhold til at styrke synergien mellem materialer. Hvis en børnebog er opstillet i reolen

med ’hest’ som overordnet tema, kan det samme eksemplar ikke samtidig være placeret

hylden med temaet ’tøseliv’ og på den med ’almindelige’ romaner. I en database kan

materialerne indekseres med emneord og derefter præsenteres i alle de sammenhænge det

måtte være relevant. Anders Morgenthaler, idémand og en af hovedkræfterne i Copenhagen

Bombay, forklarer i et interview han hvordan siden skal opbygget generisk – hvilket betyder, at

ser du en video med en fræk abe som piller bussemænd eller klør sig i røven, så får du

anbefalet andet, der har relation til aber (Biblioteksstyrelsen, 2008).

”Der er skabt et spændende site målrettet børn i alderen 8-­‐12 år og sitet understøtter

bibliotekstilbuddet til målgruppen” (bilag 1), lyder det i projektplanen for konsortiet for Palles

Gavebod.dk, men det spændende site og den målgruppespecifikke formidling er langt fra den

virkelighed der har vist sig ved observationerne i nærværende opgave.

Hvordan kan indholdsdelen styrkes?

Hvis tema-­‐, interesse-­‐ og emneindgange blev en mulighed for brugerne af pallesgavebod.dk vil

det styrke indholdsdelen på siden på flere punkter. Anders Morgenthaler beskriver meget

præcist hvordan idéen med den generiske opbygning af sitet fungerer, og de fordele det har,

men den nuværende opdeling efter medier er i direkte modstrid til idéen om den generiske

opbygning. Børnebibliotekarerne fra Viborg savner ’nørderum’ hvor børn kan mødes omkring

de interesser de har. EN sådan opdeling minder om den børnebibliotekarerne kender fra deres

dagligdag i det fysiske bibliotek, og det kan være en af grundene til at de ønsker en sådan

opdeling. Men hvis bibliotekarerne er trygge og hjemmevante i en struktur de kender vil det

muligvis også være lettere at ændre på de praksisformer der er nødvendige. Ligeledes vil

børnene føle sig trygge og dermed modtagelige for den læring som interessefællesskaber

kendetegnes ved, kollektiv intelligens, netværk og social forståelse.

Indholdsdelen kan styrkes ved at fokusere på det udtryk pallesgavebod.dk udsender. Suzette

Frovin foreslår, at der sættes fokus på sprogbrugen på sitet. Det er ikke en selvfølge, at

27


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

bibliotekarer besidder de kompetencer det kræver at kommunikere skriftligt med børn mellem

8 og 12 år. Skal kommunikationen fungere og børnene fastholdes når de besøger sitet, er det

nødvendigt med præcise og tydelige formuleringer og en tekst som er teksten henvendt til, og

tiltaler børn. Det kunne være en mulighed at ansætte eller udnævne en redaktør, som har

ansvar for kommunikationen og det fælles udtryk på sitet.

Skal Palles Gavebod stadig være rammefortællingen og det der binder projekterne i det

virtuelle og de fysiske børnebiblioteker sammen, så skal Palle og vennerne på banen. Som det

ser ud nu er det så godt som usynlige i det virtuelle univers. Det kan være en mulighed at lade

figurerne fungere som ikoner for forskellige interesseområder og eventuelt lade Søge være

andet end et søgefelt. Billeder skal være med til at vise vej til de muligheder der er på sitet. De

yngste i målgruppen er endnu ikke stærke læsere og det at foretage en målrettet

informationssøgning kræver informationssøgningskompetencer. Som beskrevet i

målgruppebeskrivelsen, så er tweens i en periode, hvor de er i færd med at færdigudvikle de

kognitive funktioner som gør, at de kan tænke reversibelt og anvende viden fra tidligere

handlinger i en fremadrettet proces. Viden om netop denne type kognitive udvikling er

interessant i forhold til informationssøgning. Hvis søgemulighederne på pallesgavebod.dk skal

kunne anvendes af hele målgruppen er det nødvendigt med forskellige it-­‐didaktiske tilgange til

informationssøgning, det kan eventuelt være en mulighed at differentiere så der er forskellige

muligheder for at søge materialer.

Modtagerperspektiv

Børnene i målgruppen for Palles Gavebod er, i højere grad end tidligere, vant til at indgå i

formidlingssituationer som aktive deltagere. Børnene stiller krav, spørger og vil selv have lov til

at vælge til og fra, men som beskrevet i afsnittet om tweens, så er gruppen også stadig

afhængig af forældrene, både rent økonomisk, men også i kraft af de vaner og handlemåder de

der i hjemmene. I nogle hjem anvendes computeren udelukkende som spillemaskine, hvor

den i andre hvem anvendes i både underholdningsøjemed, men også til oplysning og

informationssøgning, kommunikation. Palles Gavebod kan i denne sammenhæng ses som et

alternativ til materialistiske livsstil og forbrugsræset. Netop i økonomisk krisetid er både de

virtuelle og de fysiske aktiviteter på bibliotekerne, en chance for at tilbyde forældrene – og

dermed indirekte også deres tweens, et alternativ til forbrug, mærkevarer og kommercielle

universer.

Med et modtagerperspektiv børnekulturformidling tages der udgangspunkt i børnenes behov.

28


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

I det fysiske biblioteksrum er der typisk en ung-­‐hylde eller en ung-­‐sektion i børnebiblioteket,

mens tweens må lede efter relevante materialer blandt emnereoler som gys & gry, hest,

fantasy og spil. Nogle børnebiblioteker har en opstilling med bøger om ’tøseliv’, hvilket kan ses

som en måde at nå, i hvert tilfælde den feminine del, af tweensgruppen. Kirsten Drotner et al.

(2006) anbefaler, at man netop satser mere på mellemgruppen, blandt andet fordi de i dag

ikke har deres eget rum på bibliotekerne.

Muligheden for at give tweens deres eget biblioteksrum er netop tilstede på pallesgavebod.dk

og derfor er det nødvendigt at dette rum udvikles, så det matcher deres behov. En gevinst ved

at styrke modtagerdelen er, at selve succesen for projekter som Palles Gavebod afhænger af,

hvor aktive deltagerne er.

Hvordan kan modtagerdelen styrkes?

Interaktivitet er forudsætningen for deltagelse, og det er tvingende nødvendigt at udviklingen

af pallesgavebod.dk går i retning mod at integrere flere teknologier som fx chat, forummer,

spørgetjeneste og lignende. Muligheden for at danne en klub og kommunikere internt i denne

skal ændres fra den form den har i dag til en mere inkluderende udgave. Communities er en

del af visionen fra Konsortiet for Palles Gavebod. Sigtet er, at ”Palles Gavebod bliver

målgruppens foretrukne mødested på nettet, og skaber bro mellem det fysiske og virtuelle

bibliotekstilbud, gennem et spændende site, der både rummer det ’traditionelle bibliotekstilbud’

og det nye relationelle tilbud, hvor sitet giver mulighed for at danne communities på sitet og i

det fysiske bibliotek.”(Bilag 1). Boggnasker.dk er et godt eksempel på en social deltagerkultur,

startet i biblioteksregi i 2006 af Børn & Unge-­‐området ved Odense Centralbibliotek.

Fællesskabet, hvor community-­‐delen fungerer. Boggnasker er et koncept for børn og unge -­‐

primært unge som læser skønlitteratur, det er et rum hvor social interaktion og videndeling er

nøgleord. Det kræver desuden digitale kompetencer, både teknisk og kulturelt, at deltage

aktivt som bruger af fællesskabet (Nyboe, 2011). Et internetfællesskab som boggnasker.dk gør

det muligt at danne nye relationer, møde mennesker hele landet, diskutere fælles interesser,

afprøve forskellige roller og identiteter, samtidig med at det er et værested hvor man kan

more sig eller blot få tiden til at gå.

Bibliotekarernes tilstedeværelse og aktive deltagelse på pallesgavebod.dk er også central hvis

modtagerdelen af projektet skal styrkes, de nye literacies som det er målet at styrke hos

børnene, kræver deltagelse og engagement, og kun ved at turde tage den udfordring op, kan

børnebibliotekarerne have en positiv indflydelse på børnenes digitale dannelse. Kendskab til

målgruppen er, som tidligere nævnt essentielt i planlægningen af enhver formidling. Det er

vigtigt at kende til det indhold og de emner tweens interesserer sig for, de film de ser, spil de

29


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

spiller og musik de hører, men en anden meget vigtig ting, er at kende til selve formidlingen af

materialet til målgruppen og den skriftlige kommunikation. Det kræver professionelt

uddannede at formidle et helt biblioteksunivers og som projektet ser ud nu, så er der stadig en

udviklingsproces som skal foretages. Det kunne være en mulighed at integrere en side som

boggnasker.dk med Palles Gavebod. Her er der brugere, liv, aktivitet og masser af digitale

kompetencer i spil.

De tre perspektiver på kulturformidling for børn fordrer alle vigtige pointer og overvejelser i

forhold til projekt Palles Gavebod. Formidlingen på de fysiske biblioteker er ikke den største

udfordring, det er det virtuelle biblioteksrum. Egentlig ikke overraskende, for det er de nye

literacies og de nye mediekompetencer der udfordrer både afsendere, indholds-­‐skabere og i

en vis grad også modtagerne. For hvad er et digitalt bibliotek – eller et virtuelt

biblioteksunivers? Hvad kan vi forvente af det og hvorfor skal vi bruge det? Der er adskillelige

spørgsmål som konsortium, redaktioner og børnebibliotekarer kunne have god brug af at

diskutere for derefter at opbygge pallesgavebod.dk så den tager udgangspunkt i deres ønsker

til et digitalt biblioteksunivers.

Del 3

Resultater, Diskussion og perspektivering

I den igangværende debat om udviklingen af Palles Gavebod er der flere forskellige aktører i

spil, og det fremgår af diskussioner og debatter, at der er forskellige opfattelser og

forestillinger om hvad Palles Gavebod skal være. Disse udelukker ikke nødvendigvis hinanden,

men idéer om hvilket indhold der skal prioriteres frem for andet, kan let skabe konflikter

mellem aktører. Især gør dette sig gældende for det virtuelle univers på pallesgavebod.dk. På

årsmødet for Palles Gavebod var der i nogle tilfælde endog forskellige opfattelser af selve

formålet med pallesgavebod.dk. Der ikke er offentliggjort referat fra mødet, men oplæg,

diskussioner, forslag og kritik som blev debatteret på mødet, er enslydende med pointer og

debatter i (Husted, 2012, 23. Marts), (Børnebibliotekarerne Viborg Bibliotekerne, 2012, 18.

Januar) og (PG redaktionen, 2012 7. februar). Det er opsigtsvækkende, at der stilles

spørgsmålstegn ved hvad pallesgavebod.dk overhovedet skal, og hvad formålet ved siden er.

Dette helt grundlæggende spørgsmål burde det være muligt at have et fælles svar på, efter

flere års arbejde med projektet.

30


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

Interaktivitet er en af de funktioner børn og unge sætter stor pris på (Walter, 2010), og det er

derfor tvingende nødvendigt at integrere interaktive elementer på pallesgavebod.dk, hvis

visionen om at pallesgavebod.dk skal være et mødested på internettet skal opfyldes, er det

tvingende nødvendigt med nogle ’rum’. Communities er en del af visionen fra Konsortiet bag

Palles Gavebod og bruges eksemplet boggnasker.dk kan det iagttages hvor kompetente både

deltagere og bibliotekarer er til at anvende de tekniske muligheder. Biblioteket må, som andre

fritidsaktiviteter trække på de ressourcer og muligheder de har, for at understøtte de digitale

kompetencer hos børn og unge.

At være bevidste formidlere er et godt udgangspunkt for at kunne blive bedre formidlere, det

er afgørende at have, eller arbejde på at opnå de kompetencer det kræver, at kunne integrere

leg og til dels også læring i en social mediekultur. Bibliotekarerne som deltager i

diskussionerne om Palles Gavebod udviser engagement og lyst til at arbejde med

projektet. ”Det SKAL komme til at fungere – der er behov for en fælles side”, tilkendegiver

børnebibliotekarerne fra Viborg. I evalueringen af projektet ”Dotbot – dit børnebibliotek på

nettet” 4 (Olesen, 2001), er en af de afsluttende pointer, at der er behov for at diskutere

bibliotekernes selvforståelse som formidlere af information og aktiviteter.

Afsenderperspektivet skal kobles med indholdsperspektivet så børnene kommer på banen som

kulturproducenter samtidig med, at bibliotekarerne fastholder deres rolle som formidlere og

deres faglighed.

Det nævnes flere gange, blandt andet fra fra konsortiets side (bilag 1), at udviklingen af

pallesgavebod.dk peger i retningen af DDB (Danskernes Digitale Bibliotek). Sitet skal være

eksemplarisk i forhold til opbygningen af undersider i det kommende DDB. Projektet Palles

Gavebod har dermed en funktion som prøveklud og udviklingsprojekt for et kommende større

projekt. Et projekt som er det rigtige og det ’voksne’ digitale biblioteksprojekt. Tankegangen

en smule provokerende i forhold til synspunktet om, at barndommen er et autonomt

udfoldelsesfelt hvor børn skal have lov til at lege og udfolde sig på deres præmisser. Hvis

pallesgavebod.dk fra Styrelsens side ses som et sted hvor det skal afprøves hvordan de digitale

materialer kan tilgås, lånes og formidles, så er bibliotekarernes opgave med at gøre det til et

social deltagerkultur, svær.

Det er ikke lykkedes at fremskaffe en projektplan eller lignende for Palles Gavebod.

Henvendelser til styrelse, konsortiemedlemmer og redaktion har resulteret i henvisninger til

4 Projekt finansieret af Biblioteksstyrelsen som lanceredes 1/10-­‐1999 og lukkede 1/4-­‐2001.

31


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

artikler fra daværende Styrelsen for Bibliotek og Medier og Bibliotekarforbundets fagblad,

samt den ikke offentliggjorte aftale for Konsortiet for Palles Gavebod.dk (bilag 1). Det er en

stor mangel, at der ikke foreligger en projekt-­‐ og udviklingsbeskrivelse for Palles Gavebod. En

sådan vil kunne samle og målrette udviklingen. Konsekvenserne kan blandt andet være, at

diskussioner om hvilket formål siden har, og om universet skal bestå i sin nuværende form

(Børnebibliotekarerne Viborg Bibliotekerne, 2012) og lignende, tages blandt de bibliotekarer

der er de reelle indholdsproducenter. Med alle landets børnebibliotekarer og tweens som

indholdsproducenter, så kræver det en projektstyring som fastligger mål og retningslinjer for

det fælles projekt.

konklusion

Projektets succes afhænger af de børnebibliotekarer som skal formidle materialer og processer

i de fysiske og det virtuelle biblioteksrum. Det er bibliotekarer der skal levere indhold til Palles

Gavebod, og som skal integrere det virtuelle i det fysiske bibliotek. Bibliotekarernes digitale

kompetencer og lyst til at arbejde med udadvendte praksisformer skal understøttes og

udvikles. Hvis bibliotekarerne skal have indflydelse og betydning i forhold til

transparensproblemet og udfordringen med den digitale etik, er det en uomgængelig

nødvendighed at de er synlige og deltagende i projekt Palles Gavebod.

Rammefortællingen om Palles Gavebod fungerer på nuværende tidspunkt som blikfang.

Blikfang som måske kan fange tweens opmærksomhed og interesse, men det er ikke nok og

når brugerne besøger Pallesgavebod.dk for første gang skal der være noget at komme tilbage

efter. Pallesgavebod.dk er, i sin nuværende form, den simpleste udgave af en social

deltagelseskultur.

Projektet er omfattende, og på trods af en længere udviklingsfase er der diskussion og tvivl om

pallesgavebod.dk’s formål og struktur. Det er positivt at opleve at der er debat og interesse om

brug og udvikling af Palles Gavebod. Børnebibliotekerne er i gang med at udvikle deres

nettilbud, som bud nr. tre fra Biblioteksstyrelsen (2008) lyder, men de nye rammer og

faciliteter som skulle give bibliotekarerne mulighed for at fungere som værter og ressourcer i

virtuelle netværk, er endnu ikke udviklet. Mange børnebibliotekarer er i gang med at erhverve

nye kompetencer og øve praksis med ændret kommunikationsformer. Det er en

udviklingsproces som vil tage lang tid, men den skal understøttes af teknologiske muligheder

som giver bibliotekarerne en reel chance for at skabe en social deltagerkultur i den målestok

som styrelsen lægger op til.

32


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

Usikkerhederne omkring projektet, dets formål og anvendelse skyldes ikke udelukkende at de

forskellige aktører ser projektet i forskellig optik og med forskelligt udgangspunkt. Det skyldes

formodentlig også, at de forskellige aktørers indbyrdes roller i formidlingssituationerne,

forandres. Projektet følger på mange måder retningslinjerne fra strategien for Fremtidens

Biblioteksbetjening af børn, men overordnet set er der langt til en fuldstændig opfyldelse af

den samlede strategi.

33


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

Litteraturliste

I listen er anvendt APA standard for bibliografiske referencer.

Andersen, J. (2008). Retorik og genreteori. I At forstå biblioteket: En introduktion til teoretiske

perspektiver. 1. udgave 2008

Andersen, L. P. (2011). TWEENHOOD. I Tweens – mellem medier og mærkevarer. Forlaget

Samfundslitteratur.

Bibliotekogmedier.dk (2012). Nyt børnewebsite. Lokaliseret den 19. April 2012 på;

http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/udvikling-­‐af-­‐det-­‐

digitale-­‐bibliotek/netbiblioteker/nyt-­‐boernewebsite/

Biblioteksstyrelsen (2008) Fremtidens biblioteksbetjening af børn. Biblioteksstyrelsen

Brockhoff, S. B. (2010, 17. september). Bliv Store Nørd for en dag – eller måske Danmarks

Største Nørd? Jyske Vestkysten online. Lokaliseret den 14. Maj 2012 på;

http://www.jv.dk/artikel/954061:Mit-­‐Varde-­‐-­‐Bliv-­‐Store-­‐Noerd-­‐for-­‐en-­‐dag-­‐-­‐-­‐eller-­‐maaske-­‐

Danmarks-­‐Stoerste-­‐Noerd

Børnebibliotekarerne Viborg Bibliotekerne (2012, 18. Januar). Debatindlæg om Palles Gavebod.

Bibliotekarforbundets faggruppe for børnebibliotekarer. Lokaliseret 1/5-­‐2012 på;

http://www.boefa.dk/?p=451

Christiansen, R. B. & Gynther, K. (2010). Didaktik 2.0 – et nødvendigt paradigmeskift. I Didaktik

2.0 – læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Akademisk forlag.

Danmarks Biblioteksforening (2012). Fyraftensmøde: Danskernes Digitale Bibliotek. Lokaliseret

15. Maj 2012 på; http://db.dk/kalender/fyraftensm%C3%B8de-­‐danskernes-­‐digitale-­‐bibliotek

Danmarks Statisktik (2009). Befolkningens brug af internet 2009. Udgivet af Danmarks

statisktik oktober 2009 som e-­‐publikation, www.dst.dk/it

Drotner, K. (1999). Folkebiblioteker og medier: Fire bud på en kulturpolitisk strategi for børn og

unge. Notat til kulturministeriet og Biblioteksstyrelsen september 1999. Udgivet år 2000 af

Biblioteksstyrelsen.

Drotner, K. (2006). Formidlingens kunst. Formidlingsbegreber og børnekultur. I rapporten Når

børn møder kultur. En antologi om formidling i børnehøjde. Børnekulturens Netværk 2006.

34


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

Drotner, K.; Jørgensen, H. & Nyboe, L. (2006): Børnebiblioteket som læringsrum – kultur,

kommunikation og transformation. Århus Kommune, Hovedbiblioteket, Kultur og

Borgerservice.

Gentoftekids (2010, 13. august). Kunos forretningshjerte [video klip]. Lokaliseret på;

http://youtu.be/mqfy2F_Pca8

Husted, K (2012, 23. Marts). Noter fra Topmødet, 2012. Bibliotekarforbundets faggruppe for

børnebibliotekarer. Lokaliseret 1/5 2012 på; http://projekt.pallesgavebod.dk/2012/03/noter-­‐

fra-­‐topmodet-­‐2012/

Jenkins, H. (2006). Convergence culture: Where Old and New Media Collide. New York

University Press.

Jenkins, H., Clinton, K., Purushotma, R., Robison, A. J. & Weigel, M. (2006). Confronting the

Challenges of Participatory Culture: Media Education for the 21st Century, The MacArthur

Foundation.

Jerlang, E. (2003). Jean Piagets teori om erkendelsen. I Udviklingspsykologiske teorier, Hans

Reitzels Forlag, 3. udgave.

Kejser, T. (2009, 19. November). Fra Pissegratis til Palles Gavebod. I Perspektiv,

Bibliotekarforbundets Fagmagasin. 2009 nr. 19.

Konsortiet for Palles Gavebod (2012). Aftale for konsortiet for Palles Gavebod.dk. Ikke

offentliggjort uddrag af samarbejdsaftale. Vedlagt opgaven som bilag 1.

KL, Kulturministeriet & Kulturstyrelsen (2012). Danskernes digitale bibliotek. Fælles løsning til

digital formidling for folkebibliotekerne. Udgivet elektronisk og lokaliserer den 23. Maj 2012

på;

http://kum.dk/Documents/Publikationer/2012/Danskernes%20Digitale%20Bibliotek%20rappo

rt%202012.pdf

Kulturstyrelsen (2012). Biblioteksbetjening af børn. Beskrivelse af publikationen. Lokaliseret

16/4-­‐2012 på;

http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/boern/biblioteksbetjen

ing-­‐af-­‐boern/

Kaalund, Lene (2012). Hvordan gør vi Palles Gavebod til en del af vores arbejde? Oplæg til

Årsmødet for Palles Gavebod 2012. Præsentationsoplæg lokaliseret 13. Maj 2012 på;

35


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

http://projekt.pallesgavebod.dk/wp-­‐

content/uploads/2012/05/%C3%85rsm%C3%B8de_2012_PG_K%C3%B8ge.pdf

Lerche, A. (2011, 30. Juni) Palles Gavebod er vildt fedt. Perspektiv, Bibliotekarforbundets

Fagmagasin. Årgang 2011, nr. 6.

Nyboe, L. (2009). Digital dannelse : børns og unges mediebrug og læring inden for og uden for

institutionerne. 1. Udgave, Frydenlund.

Nyboe, L. (2011). Boggnasker.dk: Viden, leg og læring gennem deltagelse. I Nye vidensmedier

Kultur, læring, kommunikation. Forlaget Samfundslitteratur

Olesen, J. (2001). Evaluering af dotbot. Center for Kulturstudier Syddansk Universitet

Oscar K. (2012). Børnenes bedemand, Læst af Oscar K. Lokaliseret den 15. maj 2012 på;

http://www.oscar-­‐k.dk/listen.php

Pallesgavebod.dk, (2012a). Hvem står bag. Lokaliseret 9. maj 2012 på

http://www.pallesgavebod.dk/hvem-­‐star-­‐bag/

Pallesgavebod.dk, (2012b). Mød medarbejderne. Lokaliseret 11. Maj 2012 på ;

http://www.pallesgavebod.dk/forside/moed-­‐medarbejderne/

PG redaktionen (2012, 7. februar). Mere debat om Palles Gavebod. Bibliotekarforbundets

faggruppe for børnebibliotekarer. Lokaliseret 20/4 2012 på; http://www.boefa.dk/?p=456

Projekt.pallesgavebod.dk, (2012a). Åbningsdagen var en stor oplevelse. Lokaliseret 9. maj 2012

på http://projekt.pallesgavebod.dk/2010/08/aabningsdagen/

Projekt.pallesgavebod.dk, (2012b). Idekatalog til kæledyrstemaet. Lokaliseret 14. Maj 2012 på;

http://projekt.pallesgavebod.dk/2011/07/idekatalog-­‐til-­‐k%C3%A6ledyrstemaet/

Rasmussen, J. (2011). Tweens? I Tweens – mellem medier og mærkevarer. Lars Pynt Andersen

(red.). Forlaget Samfundslitteratur. 1. Udgave 2011.

Smed, G. B. (2010). Velkommen til fremtidens digitale børnebibliotek: pallesgavebod.dk. I

tidsskriftet Bibliotek og medier 2010:1.

Smed, G. B. (2011, 2. august). Palles Gavebod til alle Danmarks børn. Lokaliseret den 8. Maj

2012 på; http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/udvikling-­‐af-­‐

det-­‐digitale-­‐bibliotek/netbiblioteker/nyt-­‐boernewebsite/palles-­‐gavebod-­‐til-­‐alle-­‐danmarks-­‐

boern/

36


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

Smed, G. B. (2011a, 9. august). Palles Gavebod lige nu og i fremtiden. Lokaliseret den 13. Maj

2012 på; http://www.bibliotekogmedier.dk/publikationer/bibliotek-­‐og-­‐viden/bibliotek-­‐og-­‐

medier-­‐20111/palles-­‐gavebod-­‐lige-­‐nu-­‐og-­‐i-­‐fremtiden/

Smed, G. B. (2011b, 9. august). Overdragelse af Palles Gavebod til folkebibliotekerne.

Lokaliseret den 13. Maj 2012 på;

http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/udvikling-­‐af-­‐det-­‐

digitale-­‐bibliotek/netbiblioteker/nyt-­‐boernewebsite/overdragelse-­‐af-­‐palles-­‐gavebod-­‐til-­‐

folkebibliotekerne/

Østerbye, I., Simonsen, L.L. & Støvring, K. (2009). Og det hele er pisse gratis! Bib*forum nr. 2

2009, tidsskrift for bibliotekerne i region hovedstaden.

Supplerende litteratur

Anderson, Sheila B. (2007). Serving young teens and ’tweens. Libraries Unlimited Professional

Guides for Young Adult Librarians Series. Libraries Unlimited.

Andreasen, B. B. (red.) (2011). Relationer på Biblioteket – en antologi om mødet mellem

mennesker på folkebiblioteket.

Henriksen, Lars (2010, 8. august). Nyt digitalt bibliotek skal få flere til at læse. Kristeligt

Dagblad.

Kvale, S. & Brinkmann, S. (2008). Interviewanalyser med fokus på mening. I Interview – en

introduktion til et håndværk, s. 223-­‐242. Hans Reitzels Forlag.

Lankshear, C., & Knobel, M. (2008). Digital Literacies – Concepts, Policies and Practices. Peter

Lang Publishing, Inc., New York.

Walther, W. A. (2010). Twenty-­‐first-­‐century kids, twenty-­‐first-­‐century librarians. American

Library Association.

37


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

Bilag 1

Aftale for Konsortiet for Palles Gavebod.dk

1. Navn og Hjemsted:

Konsortiets navn er ”Konsortiet for Palles Gavebod”, og konsortiet har hjemsted hos det

administrerende bibliotek på adressen:

Vejle Bibliotekerne

Willy Sørensens Plads 1

7100 Vejle

2. Aftaleparterne

Konsortiet (konsortiedeltagerne) består af:

Københavns Biblioteker, Århus Kommunes Biblioteker, Gentofte Bibliotekerne, Roskilde

Bibliotekerne, Herning Bibliotekerne, Aalborg Bibliotekerne, Odense Centralbibliotek,

DBC A/S og Vejle Bibliotekerne

3. Pallesgavebod

Pallesgavebod.dk er et nationalt bibliotekswebsite for børnebrugere i alderen 8-­‐12 år.

Styrelsen for Bibliotek og Medier overdrager pr. 1. juli 2011 ejerskabet til sitet til konsortiet

de vilkår, der følger af styrelsens overdragelseserklæring. Konsortiet sikrer forankringen i

folkebibliotekssektoren og udviklingen frem mod Danskernes Digitale Bibliotek (DDB).

4. Vision og formål

Vision

Palles Gavebod bliver målgruppens foretrukne mødested på nettet, og skaber bro mellem det

fysiske og virtuelle bibliotekstilbud, gennem et spændende site, der både rummer

det ’traditionelle bibliotekstilbud’ og det nye relationelle tilbud, hvor sitet giver mulighed for at

danne Communities på sitet og i det fysiske bibliotek.

Formål

Konsortiets formål er at realisere visionen. Der er skabt et spændende site målrettet børn i

alderen 8-­‐12 år og sitet understøtter bibliotekstilbuddet til målgruppen.

Palles Gavebod integreres i Danskernes Digitale Bibliotek og bliver model for ’del-­‐sites’ i

Danskernes Digitale Bibliotek, målrettet en enkelt alders-­‐ eller interessentgruppe.

Palles Gavebod skal frem mod Danskernes Digitale Bibliotek konsolideres og indarbejdes i

bibliotekernes virksomhed, hvorfor der vil være mere fokus på implementeringen af sitet i

bibliotekernes dagligdag end på kreativ og teknologisk udvikling.

I perioden frem mod etableringen af Danskernes Digitale Bibliotek, skal bibliotekernes

engagement og ejerskab til Palles Gavebod præge det fysiske biblioteks rum således, at det

fysiske og virtuelle rum understøtter og supplerer hinanden. Palles Gavebod skal fortsat

videreudvikles i tæt kobling til services, der forbedrer integrationen til de fysiske materialer.

Endelig markedsføres sitet overfor målgruppen.

5. Organisation og ledelse

Konsortiet

Konsortiet driver og udvikler websitet pallesgavebod.dk inden for de aftalte rammer, og

konsortiemødet er konsortiets øverste myndighed.

38


Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012.

Konsortiet vælger af sin midte det administrerende bibliotek, der overfor konsortiet er

ansvarlig for websitets drift og udvikling inden for aftalens rammer og i forhold til det vedtagne.

Det administrerende bibliotek varetager den daglige praktiske projektledelse.

Lederen af det administrerende bibliotek indgår i styregruppen for Rama-­‐bussen.

Hver af konsortiedeltagerne udpeger i sin ledelse en person, der repræsenterer

konsortiedeltageren, i konsortiet. Konsortiedeltagerne forpligter sig til at deltage i konsortiets

der, evt. ved suppleant.

Desuden udpeger konsortiedeltagerne en repræsentant med de relevante faglige

kompetencer til PG-­‐netværket.

Konsortiemøder

Konsortiet afholder minimum konsortiemøde to gange årligt. Hver konsortiedeltager har en

stemme på konsortiemødet. Beslutninger på konsortiemødet træffes ved simpelt

stemmeflertal. Konsortieaftalen kan dog kun ændres, hvis samtlige konsortiedeltagere er enige

herom. På konsortiemødet træffes alle væsentligt beslutninger vedrørende websitets ejerskab

og drift. Strategier, tids-­‐ og udviklingsplaner samt budgetter og regnskaber godkendes efter

oplæg fra projektledelsen, ligesom websitet evalueres.

Konsortiet mødes årligt med PG-­‐netværket.

Projektleder:

Det administrerende bibliotek ansætter en projektleder, der refererer til konsortiet, og som

varetager den overordnede projektledelse. Konsortiet godkender projektlederen.

Projektlederen forbereder og deltager i konsortiets møder.

PG-­‐redaktion:

Består af projektlederen for sitet, 2 repræsentanter valgt af og blandt PG-­‐netværkets

medlemmer. Kreative og tekniske kompetencer tilknyttes.

PG-­‐redaktionen refererer via projektlederen til konsortiet.

Projektlederen udarbejder i samråd med PG-­‐redaktionen årlige handlingsplaner, der

godkendes af konsortiet.

Alle i konsortiet udfylder en Ambassadørrolle ift. Palles Gavebod.

39

More magazines by this user
Similar magazines