Hvad sker der i Palles gavebod? - et ... - Forskning - IVA

Hvad sker der i Palles Gavebod? 

– et øjebliksbillede fra biblioteksbetjeningen af børn 

Bacheloropgave 

Det informationsvidenskabelige akademi, Aalborg 

Bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling 

Studerende: Line Yde Astorp, årgang 09 hold 1. 

Vejleder: Helene Høyrup 

Afleveringsdato: 24. Maj 2012 

Antal ord: 11.175

Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012. 

Abstract 

This bachelor paper takes a close look at the Palles Gavebod project, cooperation between the 

kid’s libraries in Denmark. The project combines a virtual, online children’s library, 

www.pallesgavebod.dk and children’s libraries in Denmark. It is examined which type of 

participatory culture Palles Gavebod is and which digital literacies it supports. In addition it is 

examined to what extent the project follows the main recommendations from the report, 

Fremtidens Biblioteksbetjening af børn. This bachelor paper concludes that the project still 

seems to be in an early state of the process and that the virtual part doesn’t have the 

technological functions that are needed to support a participatory culture. The librarians are 

also in need of methods to practice the skills needed to engage in communication with the kids, 

especially online. 

Indholdsfortegnelse 

Abstract.........................................................................................................................................2 

Del 1......................................................................................................................................3 

Hvorfor undersøge Palles Gavebod? ............................................................................................3 

Problemformulering..................................................................................................................4 

Redegørelse for anvendte metoder og læsevejledning................................................................5 

Palles Gavebod – børnenes digitale bibliotek? .............................................................................6 

Interaktivitet og deltagelseskultur................................................................................................7 

Tre perspektiver på børnekulturformidling ................................................................................13 

Tweens som målgruppe..........................................................................................................15 

Danmarks digitale børnebibliotek – eller den digitale adgang til materialer?............................16 

Det virtuelle biblioteksunivers -‐ pallesgavebod.dk .................................................................17 

Del 2.................................................................................................................................... 19 

Hvilken type social deltagerkultur er Palles Gavebod?...............................................................19 

Palles Gavebod – også på landets børnebiblioteker...............................................................21 

Debat og diskussion fra biblioteksfaglige fællesskaber ..............................................................23 

Institutionel helhedskommunikation i Palles Gavebod ..............................................................25 

Afsenderperspektiv .................................................................................................................25 

Indholdsperspektiv..................................................................................................................27 

Modtagerperspektiv ...............................................................................................................28 

2


Del 3.................................................................................................................................... 30 

Resultater, Diskussion og perspektivering..................................................................................30 

konklusion...................................................................................................................................32 

Bilag 1..........................................................................................................................................38 

Aftale for Konsortiet for Palles Gavebod.dk ...............................................................................38 

Del 1 

Hvorfor undersøge Palles Gavebod? 

Det digitale bibliotek er en realitet, i hvert tilfælde det digitale børnebibliotek. Således lød 

budskabet da Styrelsen for Bibliotek og Medier igangsatte markedsføringen af Palles Gavebod, 

børnenes virtuelle bibliotek. Børnebibliotekerne i Danmark har fået et helt nyt og komplet 

univers med sjove figurer, adgang til spil, film og meget mere. 

Det nye webunivers har til formål at præsentere børnebibliotekernes univers på internettet, at 

sætte en positiv branding af børnebibliotekerne i gang – både på nettet og ude på 

bibliotekerne – og at få endnu flere børnebibliotekarer til at interessere sig for internettet. 

Ganske store ambitioner, men det er nu det skal ske – pisse gratis 

(Østerbye, Simonsen og Støvring, 2009). 

Hvis man, som undertegnede, har fulgt projektet fra sidelinjen fra pallesgavebod.dk fra det for 

første gang blev præsenteret for biblioteksansatte og deltog på konferencen hvor rapporten 

Fremtidens Biblioteksbetjening for børn blev præsenteret, er det svært at være i tvivl om, at 

udviklingen af fremtidens børnebibliotek er nødvendig for at fastholde og tiltrække nye 

brugere af folkebibliotekerne i Danmark. Palles Gavebod blev projektets navn og det virtuelle 

biblioteksunivers på www.pallesgavebod.dk er i samspil med kulturformidlingen på 

børnebibliotekerne det der skal forme praksis for bibliotekarernes kommunikation og 

relationer til børn. Biblioteksbetjening af børn er indsatsområde i Udviklingspuljen for folke-‐ og 

skolebiblioteker (Kulturstyrelsen 2012). Til årsmødet for Palles Gavebod 8. Maj i år blev det 

tydeligt hvor megen debat og diskussion der er om formål og opbygning af især den virtuelle 

del af Palles Univers. 

Pallesgavebod.dk skal sikre sømløs adgang til alle tænkelige medier, såvel digitale som fysiske. 

Det skal være et sammenhængende univers der på en og samme tid åbner for oplevelser, leg, 

3


fordybelse og tidsfordriv (Smed, 2010). Et besøg på sitet i dag ca. to år efter premieren afslører 

at noget har ændret sig, og at andet desværre ikke har forandret sig. Selve universet, Palles 

Gavebod er nærmest usynligt på siderne og videoen hvor man kan møde de seks figurer er den 

samme som var på forsiden da sitet blev lanceret 1 . Jeg bliver forundret over, at der er 

konkurrence om bogen Dødsspillet som er aldersvurderet til 13-‐16 år, når målgruppen for 

projektet siden er 8-‐12 år og jeg undres over manglen på fortællingen om Palles og 

medarbejderne i hans gavebod. 

I 2008 offentliggjorde Biblioteksstyrelsen, nu Kulturstyrelsens center for Bibliotek, medier og 

digitalisering, en strategi for Fremtidens Biblioteksbetjening af børn. Strategien blev udformet 

som en rapport hvori udvalget bag har formuleret ti hovedanbefalinger. Rapporten rummer 

analyse, anbefalinger, inspiration og eksempler. Nærværende opgave tager hovedsageligt sit 

udgangspunkt i bud nummer et, tre, fem og otte. Bibliotekerne udvikler deres nettilbud, nye 

kompetencer skaber nye aktiviteter i biblioteket, biblioteket giver børn læseoplevelser og 

læsefærdigheder og biblioteket understøtter læring og dannelse (Biblioteksstyrelsen, 2008). 

Alle ti hovedanbefalinger er i princippet interessante i forhold til denne opgaves 

problemstilling, men de fire er udvalgt fordi de rammer netop de problemstillinger som 

aktørerne omkring Palles Gavebod diskuterer netop nu. 

Internettets og nye net-‐baserede materialer rummer både udfordringer og muligheder for de 

danske folkebiblioteker og deres brugere. Forandringerne giver muligheder for at udvikle 

digitale tilbud og derved bidrage til at opfylde folkebibliotekernes formål om at fremme 

oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet (KL, Kulturministeriet & Kulturstyrelsen (2012). 

Problemformulering 

Hvad tilbyder børnebibliotekerne, gennem projekt Palles Gavebod, til målgruppen? 

• Hvilken type social deltagelseskultur er Palles Gavebod, og hvilke muligheder har 

børnene for at styrke deres digitale kompetencer ? 

På hvilken måde følger projektet Palles Gavebod strategierne fra Biblioteksstyrelsens rapport 

om ”Fremtidens Biblioteksbetjening af børn” (Biblioteksstyrelsen, 2008)? 

• Hvordan kan formidlingen styrkes i forhold til afsender-‐ budskabs-‐ og 

modtagerperspektiv på kulturformidling for børn? 

1 Dags dato (21/5-‐12) er videoen ikke at finde på hovedsiden eller andre undersider. 

4


Hvilke diskussioner og debatter føres i faglige forums, om projekt Palles Gavebod? 

• hvem er de forskellige aktører, og hvad optager dem? 

Redegørelse for anvendte metoder og læsevejledning 

Palles Gavebod beskrives og analyseres med det formål at konkludere hvilken type social 

deltagerkultur der er tale om, samt hvilke muligheder brugere af pallesgavebod.dk har for at 

styrke deres digitale dannelse. Henry Jenkins forskellige typer af sociale deltagerkulturer og 

nye digitale kompetencer samt fire hovedanbefalinger fra Fremtidens Biblioteksbetjening af 

børn anvendes i analysen. Beskrivelsen af pallesgavebod.dk er foretaget på baggrund af 

observation og iagttagelse af sitet. Desuden er artikler fra Kulturstyrelsens center for Bibliotek, 

Medier og Digitalisering (tidligere Styrelsen for Bibliotek og Medier og før det, 

Biblioteksstyrelsen) anvendt som udgangspunkt for formål, tanker og vision om projektet. 

Landets børnebibliotekarer, redaktionen bag Palles Gavebod, web-‐journalist Suzette Frovin og 

en gruppe børnebibliotekarer fra Viborg, er fire af aktørerne fra en aktuel debat og diskussion 

vedrørende den fremtidige udvikling af Palles Gavebod. Hovedpointerne fra de fire aktører 

stammer følgende tekster (Husted, 2012), (Børnebibliotekarerne Viborg Bibliotekerne, 2012) 

og (PG redaktionen, 2012). Ved at meningskategorisere og efterfølgende meningskondensere 

udsagn fra de fire tekster, anskueliggøres det hvilke problemstillinger der, med udgangspunkt i 

den aktuelle praksis, er relevante at undersøge. 

Kirstens Drotners tre perspektiver på børnekulturformidling, afsender-‐, budskabs-‐ og 

modtagerperspektiv anvendes i forhold til at kategorisere udfordringer og mulige forslag til 

styrkelse af de tre dimensioner i retning mod strategien for Fremtidens Biblioteksbetjening af 

børn. 

I opgaven skelnes der mellem brugen af; pallesgavebod.dk og Palles Gavebod. Førstnævnte 

begreb vil blive brugt specifikt som reference til det virtuelle univers, og Palles Gavebod bruges 

om det samlede projekt, hermed menes både aktiviteter i det fysiske rum, 

kompetenceudvikling for bibliotekarer og det virtuelle univers på pallesgavebod.dk. Der er i 

forhold til redaktionerne for Palles Gavebod og konsortiet for samme, en tendens til at 

debatten primært vedrører det virtuelle univers pallesgavebod.dk og det har derfor været 

nødvendigt at adskille de to biblioteksformer og -‐funktioner. 

Det følgende afsnit fungerer som præsentation og afgrænsning af Palles Gavebod. 

5


Palles Gavebod – børnenes digitale bibliotek? 

Pallesgavebod.dk er skabt i et samarbejde med produktionsselskabet Copenhagen Bombay. 

Processen startede i efteråret 2008 og i første halvdel af 2009 blev der indgået kontrakt 

mellem Copenhagen Bombay og Styrelsen for Bibliotek og Medier, om udvikling af et nyt 

nationalt website for børn. ”Først hed det pissegratis. Men det var der for mange, som ikke 

kunne lide” (Kajser, 2009). Navnet Pissegratis var valgt, fordi det skulle signalere, at 

bibliotekerne skulle i gang med et nyt sprog i deres kommunikation med børn. Ønsket var at 

ramme en tone og en stemning af frækhed og humor, men modstanden mod navnet gjorde at 

vi besluttede at ændre det til Palles Gavebod, fortæller Klaus Støvring i et interview (Kejser, 

2009). 

I begyndelsen af 2010 blev der adgang til en demoversion af pallesgavebod.dk og 15. februar 

offentliggjordes en alfa-‐version af siden. Planen med denne version var at anvende den til bl.a. 

at gennemføre en undersøgelse af brugertilfredsheden på siden. Center for Playware på 

Danmarks Pædagogiske Institut gennemførte undersøgelsen som konkluderede at hele 97 % af 

brugerne tilkendegav, at de enten er tilfredse eller endda meget positive over for siden (Lerche, 

2011). Den endelige version af sitet blev præsenteret på Danmarks Biblioteksforenings 

årsmøde den 26. Marts 2010. Den officielle åbning af pallesgavebod.dk fandt sted den 

16.august 2010, med aktiviteter og arrangementer rundt omkring på landets biblioteker. 

Åbningen blev dækket af danske nyhedsmedier, børnene fik kage, saft, åbningstaler, musik, 

konkurrencer og der blev oprettet ca. 1000 nye profiler, så åbningsdagen var en succes (Palles 

Gavebod, 2012b). 

Palles Gavebod drives nu af et konsortium bestående af seks centralbiblioteker, DBC, Århus 

Kommunes Biblioteker og Københavns Biblioteker. Konsortiet overtog Palles Gavebod den 1. 

juli 2011 hvormed samarbejdet med Copenhagen Bombay ophørte, ”Det skyldes, at det 

desværre ikke har været muligt at opnå enighed om vilkårene for samarbejdet i den nye 

periode” (Smed, 2011). Det nævnes i samme artikel at konsortiet, de nye ejere af Palles 

Gavebod, senest ved årsmødet i maj 2012, ville fortælle hvordan de nye betingelser kan sikre 

en fortsat udvikling af Palles gavebod. I en beskrivelse af Palles Gavebod skriver Kirsten 

Husted, ”… i projektet Palles Gavebod er de fysiske biblioteker sat højere end indhold på siden. 

Forstået på den måde, at det hele tiden har været meningen, at det var de fysiske biblioteker, 

der skulle have mest ud af at få en fælles hjemmeside” (Husted, 2012a). 

6


Der er syv redaktioner, heraf fire fagredaktioner og tre temaredaktioner. I alt er ca. 90 

bibliotekarer landet over beskæftiget med Palles Gavebod fordelt på de ni grupper. 

Faggrupperne er fordelt på bøger, spil, musik og film. De tre temaredaktioner arbejder med at 

udvikle seks temaer som afløser hinanden året igennem. I 2012 er de seks overordnede 

temaer musik, mode, mad, krop, arkitektur og rummet. 

Palles Gavebod er en trans-‐media produktion hvilket betyder, at universet udfoldes og følges 

over forskellige platforme, i dette tilfælde det fysiske bibliotek og det virtuelle univers (Jenkins, 

2006). På bibliotekerne ses wallstickers, figurer, papstandere, klistermærker, baggrunds-‐ 

billeder på pc’erne, bogmærker og andet merchandise med figurerne som er medarbejdere i 

Palles Gavebod. Rammefortællingen er Palles Gavebod, et bibliotek hvor der arbejder seks 

forskellige figurer, hver med sin personlighed. Randi, Søge, JohnJohn, Ophelia, Thomas Larsen 

og Kuno. Palle, er ikke en figur, men optræder som en stemme i den præsentationsvideo som 

er tilgængelig via sitets forside. Palle har købt alle landets biblioteker og omdannet det til én 

stor Palles Gavebod hvor alting bliver lånt ud – og det helt gratis (Pallesgavebod, 2012b). Der 

er lavet korte præsentationsvideoer af figurerne af 11 til 40 sekunders varighed. Randi er vild 

med bøger, især hvis de handler om piger, drenge og kærlighed. Søge fungerer som sitets 

søgefelt, JohnJohn er vild med musik og Ophelia er til film, men helst hvis de er uden kysseri. 

Thomas Larsen er sportsmand og Kuno er en forretningsmand. Kuno taler nordjysk og med 

hens egne ord, så ’skærer det ham i hans bette forretningshjerte’, at alle tingene bliver lånt ud 

gratis’ (Gentoftekids, 2010). 

Interaktivitet og deltagelseskultur 

Børns kultur er mediekultur og børns netværk skabes ofte gennem forskellige sociale medier. 

Bibliotekerne ønsker at børn møder biblioteket både gennem virtuelle og fysiske rum og 

børnene skal have mulighed for selv at deltage i kulturen (biblioteksstyrelsen 2008). 

Social deltagelseskultur, participatory culture, er et træk ved den konvergenskultur Henry 

Jenkins (2006) definerer som konsekvensen af mediernes cirkulation i vores samfund. 

7


Medieprodukternes cirkulation i samfundet forudsættes af, at brugerne af produkterne 

deltager aktivt. Henry Jenkins ser den sociale deltagelseskultur som en forlængelse af 

fænomenet folkekultur, eller populærkultur. En social deltagelseskultur, er en kultur hvor 

sociale aktiviteter er i fokus og hvor kulturelle kompetencer og sociale færdigheder sidestilles 

med mere klassiske kompetencer som eksempelvis teknologiske færdigheder. Med den sociale 

deltagelseskultur flyttes fokus fra den enkelte deltagers individuelle projekt og til den sociale 

proces (Jenkins et al., 2006:4). I en social deltagerkultur er der rig mulighed for at udtrykke sig 

kreativt og medlemmerne støtter og opfordrer hinanden til at dele. Erfarne medlemmer 

hjælper nye og tager et uformelt lederskab af gruppen. Medlemmer tror på, at deres bidrag til 

fællesskabet hjælper og de føler en forpligtethed og social tilknytning over for hinanden 

(Jenkins et al., 2006). 

Gevinsterne ved den sociale deltagelseskultur er mange. Deltagere oplever forskellige 

kulturelle udtryk og de oplever at modtage respons på egne. Kompetencerne de har mulighed 

for at indlære er både funktionelle og sociale, og følelsen af et styrket medborgerskab er en 

ikke uvæsentlig del af det. Børn og unge har brug for, at der stilles sociale deltagelseskulturer 

til rådighed for dem, og bibliotekerne og andre fritidsinstitutioner har hermed en mulighed for 

at være et unikt alternativ til de kommercielle deltagelseskulturer som børn og unge møder på 

internettet. Børn mødes ofte med den opfattelse, at børn lærer de nødvendige digitale 

kompetencer på egen hånd, og at det derfor ikke er nødvendigt at tilrettelægge såvel formelle 

som uformelle læringsaktiviteter, myten er at give mulighed for at lære dem (Nyboe, 2011). 

Der er dog nogle pædagogiske og politiske problematikker det er nødvendigt at tage højde for 

og som kan bruges som begrundelse for hvorfor, det er vigtigt at tilrettelægge 

læringsaktiviteter og rum hvor der er mulighed for børn at udviklere de kompetencer der er 

nødvendige for at de kan klare sig i samfundet som det ser ud i dag. 

Henry Jenkins et al. (2006) beskriver tre forskellige; participationsskellet, 

transparensproblemet og digital etik. Participationsskellet handlede tidligere om at stille 

computere med internetadgang til rådighed for børn og unge, der ikke havde mulighed for at 

komme på internettet og bruge en computer i hjemmet. I 2009 havde 98 % af alle par med 

børn, internetadgang i hjemmet (Danmarks Statistik, 2009) og det er dermed ikke selve 

adgangen til internettet der er udfordringen, men adgangen til kvalitetsvurderede virtuelle 

materialer og processer samt dialog om og vejledning i forhold til indhold og 

kommunikationsmåder i de nye medier (Drotner et al., 2006). Transparensproblemet handler 

om udfordringen med at tilbyde børn og unge mulighed for at læse mellem linjer og pixels, at 

blive kritisk informationskompetente og bevidste om, at medier kan være kommercielle og 

8


manipulerende. Udfordringen med den digitale etik handler blandt andet om børn og unge 

som deltagere og aktører i åbne digitale fællesskaber hvor deres praksis blandt andet i forhold 

til profiler, kommentarer til andres, offentliggjorte billeder af sig selv og grænserne mellem 

privat og offentligt (Jenkins et al. 2006). 

Der findes forskellige former for deltagerkulturer; affiliations, expressions, collaborative 

problemsolving og circulations. Førstnævnte med udgangspunkt i et medlemskab af et formelt 

eller et uformelt online fællesskab, bygget op omkring forskellige medier. Expressions hvor nye 

kreative samplinger opstår. Eksempler på dette er fan-‐fiction, fan videoer, digital sampling, 

skinning og mash-‐ups. Collaborative problemsolving er teamarbejde, formelt eller uformelt, 

hvor der udfordringer løses og ny viden opstår og sidst circulations som er produktion af fx 

podcasts og blogs. 

En forudsætning for at kunne deltage i forskellige former for interessefællesskaber og sociale 

deltagerkulturer, men samtidig også de kompetencer som indlæreres gennem deltagelse i 

sådanne, kaldes New Literacies. I det følgende afsnit beskrives disse. 

Nye literacies 

New literacies, nye kompetencer, er en samling af kompetencer som er aktuelle for børn og 

voksne at beherske. Kompetencerne, de nye literacies, bygger på traditionelle læse og 

skrivekompetencer, forsknings-‐ og undersøgelseskompetencer, tekniske færdigheder og kritisk, 

analytiske færdigheder. Disse kan ses som nye dannelseskomponenter og som et supplement 

til skolens formelle dannelse (Biblioteksstyrelsen, 2008). Den nye dannelse, de nye literacies 

har ifølge Biblioteksstyrelsen (2006) følgende underpunkter 2 ; 

1. Leg – evnen til at eksperimentere med omgivelserne som problemløsning 

2. Performance – evnen til at afprøve alternative identiteter med henblik på at gå på 

oplevelse og improvisere 

3. Appropriation – evnen til at sample og remixe medieindhold på en meningsfuld måde 

4. Multitasking -‐ evnerne til at afkode omgivelserne og skifte fokus 

5. Kollektiv intelligens – evnen til at videndele og samarbejde med andre for at nå et 

fælles mål 

6. Informationskompetence – evnen til at vurdere pålideligheden og troværdigheden af 

forskellige informationskilder 

2 Hos Jenkins et al. (2006) er begreberne beskrevet lidt anderledes, men i denne opgave er 

anvendt Biblioteksstyrelsens da de er oversat til dansk. 

9


7. At navigere på tværs af medier – evnen til at følge flowet af fortællinger og 

information på tværs af forskellige medieudtryk 

8. At netværke – evnen til at søge, samle og dele information 

9. Social forståelse – evnen til at indgå i forskellige kulturelle fællesskaber og til at 

identificere og respektere forskellighed. 

De ni kompetencer tager udgangspunkt i det Henry Jenkins kalder, den nye mediekultur, men 

hermed ikke sådan forstået, at det er kompetencer som kun kan udvikles digitalt og eller i 

online forum. De nye literacies overlapper i nogle tilfælde begrebet digital dannelse (Nyboe, 

2011). I denne opgaves kontekst, er det vigtigt at fastholde at offline aktiviteter i fx 

børnebibliotekerne hvor børn samarbejder om at konstruere et eller andet som fx kræver 

viden fra internet og bøger, understøtter både den kollektive intelligens, 

informationskompetence og social forståelse. De digitale medier og de teknologiske 

muligheder de tilbyder er ikke dannelsesskabende i sig selv, men i et samspil med børn og 

voksne med forskellige relationer. 

Biblioteksstyrelsens rapport om Fremtidens Biblioteksbetjening af børn præsenterer 

hovedanbefalinger for fremtidens biblioteksbetjening for børn. Rapporten præsenterer 

strategien for, hvordan udviklingen på de danske børnebiblioteker skal foregå. Opgaven for 

udvalget bag rapporten var, at vurdere børnebibliotekernes fremtidige opgaver blandt andet i 

forhold til børns ændrede medievaner. Medlemmerne af udvalget var sammensat af et bredt 

udsnit af personer fra biblioteksområdet, forskningsområdet, medieområdet og kulturområdet 

(Biblioteksstyrelsen 2008). 

Hovedanbefalingerne tager blandet andet udgangspunkt i de, af Henry Jenkins formulerede, 

dannelseselementer. Rapportens ti bud på kan i princippet alle anvendes i analyse og 

beskrivelse af Palles Gavebod, men i denne opgave er udvalgt fire af de ti hovedanbefalinger 

med ønsket om at kunne analysere projektet mere dybdegående. Det er hovedanbefaling 

nummer et, tre, fem og otte som er udvalgt. 

Hovedanbefaling 1. Nye kompetencer skaber nye aktiviteter i biblioteket 

Et nyt medielandskab, nye kulturvaner og ændrede krav og forventninger kræver 

udvikling af nye kompetencer i biblioteket. Bibliotekspersonalet må mere 

offensivt på nettet, facilitere aktiviteter i biblioteket og organisere møder og 

dialog med brugerne, hvor de færdes. 

10


Hovedanbefaling 3. Bibliotekerne udvikler deres nettilbud. 

Bibliotekerne skaber nye rammer og faciliteter blandt andet ved at udnytte 

sociale teknologier og anvende personale som værter og ressourcer i virtuelle 

netværk for børn. 

Hovedanbefaling 5. Biblioteket giver børn læseoplevelser og læsefærdigheder 

Biblioteket arbejder fortsat med at udvikle arbejdet med at styrke børns læselyst, 

læseoplevelser og læsefærdigheder. 

Hovedanbefaling 8. Biblioteket understøtter læring og dannelse 

Biblioteket understøtter formel og uformel læring, der gør børnene i stand til at 

danne sig selv og opøve kompetencer i at afkode, skabe og udveksle tekst, lyd og 

billeder. 

(Biblioteksstyrelsen, 2008:18) 

Nye kompetencer skaber nye aktiviteter i biblioteket. 

Personlig formidling og en bred mediekompetence er udvalgets bud på en ny formidlingsprofil 

for bibliotekerne. Den sociale deltagerkultur og børnenes digitale dannelse forudsætter at de 

møder bibliotekarer som selv behersker de multimodale kompetencer, der er forudsætning for 

digital dannelse. Børnebibliotekarerne står i dag overfor nogle markante forandringer og 

udfordringer, bl.a. i forhold til kommunikation med børn gennem nye, digitale medier. 

Bibliotekarerne skal holde fast i deres faglighed i forhold til at udvælge og formidle trykte 

materialer, men fagligheden skal udvikles og udvides i retningen af nye digitale materialer og 

kommunikationsformer. Det er ikke længere nok at sikre en fri og lige adgang til informationer. 

Alle har i dag adgang til umådelige mængder af informationer, det, der er der behov for, er 

kvalitet. Kvalitet i indhold og i den kultur der formidles (Drotner, 1999). 

Bibliotekerne udvikler deres nettilbud 

Bibliotekernes nettilbud skal udvikles med det formål at give børnene et sted på nettet hvor de 

kan få gode oplevelser, og hvor de har mulighed for at møde nye udfordringer og styrke deres 

multimodale kompetencer. Dette kan ifølge udvalget understøttes ved blandt andet at øge 

brugen af dialogbaserede elementer og sociale teknologier i de virtuelle biblioteksrum. Den 

viden og ekspertise som biblioteket står for er stadig vigtig. Opgaven for bibliotekaren bliver at 

gøre det tilgængeligt i de sociale, online netværk som kan tiltrække børns interesse. 

Litteraturformidling er et eksempel på en aktivitet, som kan foregå i det virtuelle 

biblioteksunivers såvel som i det fysiske. Fordelene ved det virtuelle biblioteksrum er, at 

formidlingen kan foregå i kommunikation mellem bibliotekar og flere børn eller blot børnene 

11


imellem. Aktive og deltagende voksne er en vigtig del af børns mediebrug og bibliotekarerne 

besidder kompetencer i forhold til viden om målgruppen og formidling, som er vigtige at føre 

med over i et virtuelt biblioteksunivers. 

I Fremtidens Biblioteksbetjening af børn præsenteres Copenhagen Bombays begrundelse for 

børnebibliotekernes behov for et samlet univers (Biblioteksstyrelsen, 2008). Idéen med at lave 

et univers der breder sig over flere medieplatforme er oplagt i forhold til at tiltrække børn hvis 

medievirkelighed allerede i forvejen er tæller brands og historier som formidles over 

forskellige platforme. Børnebibliotekets image kræver en kærlig hånd og bør relanceres som 

brand. I rapporten præsenter Anders Morgenthaler et bud på et univers, hjernerne går amok, 

men idéerne er ikke genkendelige i Palles Gavebods univers, hvilket kan ses som et udtryk for 

at udviklingen af det endelige projekt, Palles Gavebod, har været omfattende. 

Biblioteket giver børn læseoplevelser og læsefærdigheder 

Det overordnede mål er at gøre børn til bedre læsere og skabe gode møder mellem børn og 

litteratur. Bibliotekerne har altid arbejdet for at støtte børns læselyst og med de nye medier og 

nye litterære genrer, er der mulighed for at præsentere børnene for alternativer til den 

traditionelle læsning af bøger (Biblioteksstyrelsen, 2008). 

Biblioteket understøtter læring og dannelse 

Biblioteket skal understøtte børns læring, både den formelle og den uformelle med det formål 

at bidrage til børnenes digitale dannelse. At være digitalt dannet forudsættes af at den enkelte 

har udviklet tilstrækkeligt med digitale færdigheder og kompetencer. Færdighederne og 

kompetencerne er den funktionelle dimension af den digitale dannelse. To af de faktorer der 

spiller den største rolle i de udfordringer de formelle læringsinstitutioner står overfor i forhold 

til at udvikle børns digitale dannelse, er ifølge Lotte Nyboe, pædagogers og læreres manglende 

mediekompetencer. Den manglende digitale dannelse gør at synet på de digitale medier ofte 

er, at det er ’tidsrøvere’ og unødvendige ud fra et læringsmæssigt synspunkt (Nyboe, 2009). På 

bibliotekerne kommer børn og unge efter skole, i deres fritid, og her anvender de medier på en 

mere avanceret måde end de gør i skolen. På samme måde som pædagogers og læreres 

digitale kompetencer er vigtige i den formelle læringskontekst, er bibliotekarernes det også, i 

den uformelle læringsarena. Det er derfor nødvendigt, gennem uddannelse og 

efteruddannelse at styrke bibliotekarernes digitale kompetencer og færdigheder for dermed at 

forberede dem til mødet med børnene. I relation til materialevurdering er det vigtigt at de 

digitale materialer og platforme får samme status som bøger og andre fysiske materialer. 

12


Deltagelse – en udfordring 

De forskellige nye praksisformer og nye kompetencer som bibliotekarerne skal arbejde med 

har forskellige grader af deltagelse. René Christiansen og Karsten Gynther (2010), har under-‐ 

søgt hvilke praksisformer danske undervisere har sværest ved at få integreret i deres 

undervisning. Det er især praksis med høj grad af deltagelse der er den største udfordring. I 

modellen er de forskellige praksis placeret i forhold til deltagelsesgrad og grad af 

tingsliggørelse. Tingsliggørelse i denne sammenhæng forstået som produktion af artefakter. 

Bibliotekarers traditionelle arbejdsopgaver, informationsindsamling, informationssøgning, 

ressourceindsamling og opbygning af kollektive ressourcesamlinger, er alle placeret til 

venstre på y-‐aksen hvor graden af deltagelse er lav. Christiansen og Gynther beskriver hvordan 

praksis med høj grad af deltagelse kun er slået igennem hos en mindre del af lærerne, men at 

de mener kompetencerne ligger inden for det de kalder ’zonen for nærmeste udvikling’. 

Hvilket i lærings-‐kontekst betyder, at kompetencerne ligger lige i periferien af det lærerne kan 

og bruger og, at det er muligt, med de rigtige kompetenceudviklingskurser og efteruddannelse 

at nå målet med at også praksis med høj grad af deltagelse bliver en kompetence hos lærere 

såvel som elever (Christiansen & Gynther, 2010). Forskellen på den formelle læring som 

lærere i de danske folkeskole har som opgave varetage og det uformelle læringsmiljø 

bibliotekerne ønsker at tilbyde børn, er ikke væsensforskellig når det er de bagvedliggende 

praksisformer der er udgangspunktet. 

Tre perspektiver på børnekulturformidling 

Børnekulturformidling er intentionel kommunikation om kulturelle produkter eller processer. 

Oftest er det en kulturinstitution der er afsender, og børn der er publikum (Drotner 2006). 

13


Kirsten Drotners foretager en tredeling af kulturformidlingens perspektiver. Et 

afsenderperspektiv, et budskabs-‐ og et modtagerperspektiv. Synet på formidlingens indhold og 

form, og synet på barndom påvirkes af det perspektiv der anlægges på kulturformidling for 

børn (Drotner 2006). De tre perspektiver er afgørende for hvordan et projekt planlægges, 

gennemføres og evalueres, og det er vigtigt at være sig disse perspektiver bevidst, i forhold til 

kommunikation og samarbejde om et fælles formidlingsprojekt. Det er ikke udelukkende i 

forbindelse med tværfagligt samarbejde mellem institutioner, men også mellem forskellige 

aktører i den enkelte institution. 

Det er ikke kun modtager-‐, budskab-‐ og afsenderdimensionerne som hver for sig er i en 

omfattende udviklings og forandringsproces. Også de indbyrdes relationer forandres og det 

kræver mod til forandring, og åbenhed overfor til at ændre formidlerrollen for de implicerede i 

kommunikationen. Biblioteket som afsender udfordres af nye kulturinstitutioner og online, 

virtuelle mediearenaer. Budskabet eller de tekster og materialer som biblioteket formidler, 

ændres og udvides grundet de mange nye medier, men også kvalitative ændringer som 

børnenes deltagelse. Brugernes adfærd ændres og de må betragtes som medskabere af kultur 

og ikke længere blot som publikum til en kulturformidling (Drotner 2006). 

Børnekulturformidling med fokus på afsenderperspektivet lægger vægt på selve 

kulturinstitutionen. Biblioteker vil ofte anvende dette perspektiv da det kræver en veldefineret 

forståelse af institutionen, som ikke betvivles af andre og som derfor ikke behøver at 

legitimeres. Kirsten Drotners eksempler på institutioner som har afsenderperspektiv på 

kulturformidling er bl.a. public-‐service institutioner som DR, større nationale museer og som 

nævnt folkebiblioteker. De har det til fælles, at deres hensigt med at formidle til børn ofte vil 

være, at børnene skal blive klogere på sig selv og deres samfund. Forståelsen af barndommen 

er, at det er en proces hvor børn opdrages til at blive voksne samfundsborgere, og at 

kulturformidlingen er en vigtig medspiller i denne proces. 

Kulturformidling for børn med fokus på budskabsperspektivet tager ikke udgangspunkt i 

institutionens identitet som kulturbærer, men i stedet i det indhold der formidles. Indholdet er 

enten konkrete genstande eller processer. Børnene er aktive, indgår i processerne og er selv 

med til at skabe indholdet. Børn ses som tænkende og aktive væsner der har brug for 

kompetencer for at vokse op og blive velfungerende voksne mennesker. 

Modtagerperspektivet på børnekulturformidling bringer børnene i centrum. Det vigtige er at 

kende børnene, deres behov og respektere deres tilgange til det institutionen formidler. 

Meningsfulde processer og børnene som aktive medskabere, er nøglebegreber ved formidling 

14


med fokus på modtagerperspektivet. Børnene forstås som emotionelle væsner med de behov 

for sansemæssige og stimulerende oplevelser som der følger med dette. Barndommen ses som 

en eksperimenterende og nysgerrig periode i livet, mere end en fase der forbereder til 

voksenlivet. 

De tre perspektiver vil sjældent kunne identificeres helt adskilt, og institutionerne vil oftest 

tilrettelægge den specifikke kulturformidling så mere end et perspektiv kan observeres. 

Indenfor rammerne af Palles Gavebod kan der iagttages flere perspektiver, og ved at analysere 

diskussioner og debat, tydeliggøres det hvem der indtager hvilket perspektiv. Kirsten Drotner 

et al. (2006) argumenterer i rapporten, Børnebiblioteket som læringsrum for, at biblioteket 

definerer en mere helhedsorienteret kommunikation, der omfatter både afsender-‐, indholds-‐ 

og brugerdimensionerne. En sådan helhedsorienteret kommunikation vil være udfordrende på 

mange områder, men det tværfaglige samarbejde mellem de forskellige dele af og forskellige 

aktører i en organisation er altafgørende. 

Kirsten Drotner, Lotte Nyboe og Heidi Jørgensen (Drotner et al., 2006) formulerer, 

anbefalinger til hvordan børnebibliotekernes fremtid bør struktureres og tænkes. Rapporten er 

udformet på baggrund af et analytisk dobbeltblik hvilket giver mulighed for at anskue 

udviklingen både nedefra og oppefra. Nedefra er det brugernes aktiviteter på børnebiblioteket 

set i lyset af nutidens børneliv som undersøges, og blikket oppefra gælder børnebibliotekernes 

funktioner set i lyset af tendenser i nutidens kulturliv (Drotner et al. 2006). De kommer med 

specifikke anbefalinger i forhold til organisation og professionskultur, materialer og indhold, 

brugerne og eksterne relationer. I forhold til organisation og professionskultur er dialogen 

med brugerne og mulighederne i biblioteksrummet der skal være udgangspunktet for den 

professionelle betjening – og ikke materialesamlingerne. Kompetencer i forhold til online 

betjening af børn, vurdering af digitale materialer og viden om moderne børneliv er andre 

anbefalinger vedrørende professionskulturen. 

I det følgende afsnit beskrives tweens som den målgruppe Palles Gavebod har. Beskrivelsen 

baseres på udviklingspsykologiske træk såvel som samfundsmæssige og forbrugsmæssige. 

Tweens som målgruppe 

Pallesgavebod.dk er folkebibliotekernes fælles webunivers til de 8-‐12 årige børn og unge. 

Målgruppen kaldes tweens, men begrebet er ikke anvendt i formelle beskrivelser af sitet 

(Konsortiet for palles Gavebod, 2012). Gruppen består af børn som er ”in between” det lille 

barn og en teenager. Både begrebet teenager og tween er sociale konstruktioner som dækker 

over en gruppe mennesker som har en særlig smag, autonomi og ønsker (Rasmussen, 2011). 

15


Det er svært at definere den præcise aldersramme for tweens da både kognitive, fysiske, 

emotionelle og sociale kompetencer spiller ind på udviklingen (Anderson, 2007). 

I et samfundsmæssigt perspektiv er tweenhood, som Lars Pynt Andersen (2011) kalder 

perioden, en tid hvor børnene stadig er underlagt forældrenes økonomi og dermed må 

gennem forældrene for at blive direkte forbrugere, men deres indirekte påvirkning af familiens 

forbrugsmønstre er derimod tydelig. Det er først ved 13 års alderen at børnenes 

rådighedsbeløb stiger så markant at det har afgørende betydning. Venner og veninder får en 

større og større betydning for tweens og dermed bliver forældre og søskende sekundære i den 

sociale interaktion. Interesser, venskaber og hobbies ændres ofte. 

Set fra et udviklingspsykologisk perspektiv kan det retfærdiggøres at anskue aldersgruppen 

som et samlet hele. Jean Piaget, psykolog med primært fokus på udviklingspsykologi, inddeler 

børns kognitive udvikling i fire stadier. Den sensomotoriske (0-‐2 år), den præoperationelle (2 til 

7 år), den konkret operationelle (7-‐11 år) og den formel operationelle (11 år og op). Den 

periode der er interessant i forhold til udforskningen af tweens, er den konkret operationelle 

periode. I denne periode bliver det muligt for børnene at ræsonnere abstrakt og hypotetisk og 

de bliver bedre til at argumentere. En anden afgørende ting i dette stadie, er, at barnets evne 

til at tænke reversibelt bliver mere sikkert. At tænke reversibelt er evnen til at tænke tilbage til 

en handlings udgangspunkt samt forstå dens konsekvens, hvilket er vigtigt i forhold til igen at 

kunne tænke fremad (Jerlang, 2003). 

Viden om den målgruppe man henvender sig til, er afgørende i forhold til hvordan sprogbrug, 

sætningsstruktur og søgemuligheder skal tilrettelægges for at den målrettede 

kommunikationen i et projekt som Palles Gavebod bliver succesfuld. Det er på mange måder 

en svær opgave at ramme hele målgruppen af børn mellem 8 og 12 år og måske især svært når 

visionen er, at Palles Gavebod bliver målgruppens foretrukne mødested på nettet (Bilag 1). 

Danmarks digitale børnebibliotek – eller den digitale adgang til materialer? 

Pallesgavebod.dk blev ved projektets præsentation kaldt fremtidens digitale børnebibliotek 

(Smed, 2010). Vores forventninger til hvad et bibliotek er, tager udgangspunkt i det vi kender. 

Vi har disse forventninger fordi vi har mødt biblioteker hvor forholdene er på en genkendelig 

måde. Når man møder digitale biblioteker danner vi os på denne baggrund nogle 

forventninger til hvad et sådant kan. Hvis vi ikke har mødt andre digitale biblioteker vil vores 

forventninger blandt andet stamme fra det fysiske bibliotek og de funktioner det rummer. 

16


Pallesgavebod.dk stiller søgefunktion, inspirationsfunktion, profilfunktion, socialfunktion og 

spørgefunktion til rådighed. Disse er sammenlignelige med dem fra det fysiske bibliotek, og 

man kan dermed ud fra en genreteoretisk synsvinkel sige, at pallesgavebod.dk opfylder den 

digitale biblioteksgenre, som Jack Andersen (2008) opstiller den. 

Når pallesgavebod.dk beskrives i sin nuværende form, er det som som ”… de danske 

børnebibliotekers internetunivers. Her er de fleste af bibliotekernes mange digitale tilbud 

samlet under én hat” (pallesgavebod.dk, 2012a). Det er ikke blot ordlyden i de to 

præsentationer der er forskellig. Der er også en definitionsmæssig forskel på et 

internetunivers og et digitalt bibliotek. Ændringen fra digitalt børnebibliotek til internetunivers 

kan være foretaget af forskellige årsager, eventuelt mere eller mindre ubevidst, men det er af 

stor betydning for brugerne af siden – og især afgørende for den fælles udvikling af sitet som 

bibliotekarer og konsortium er i gang med. I aftalen for konsortiet for Palle Gavebod.dk, 

beskrives pallesgavebod.dk som et nationalt bibliotekswebsite for børnebrugere i alderen 8-‐12 

år. Visionen er, at ” Palles Gavebod bliver målgruppens foretrukne mødested på nettet, og 

skaber bro mellem det fysiske og virtuelle bibliotekstilbud, gennem et spændende site, der både 

rummer det ’traditionelle bibliotekstilbud’ og det nye relationelle tilbud, hvor sitet giver 

mulighed for at danne communities på sitet og i det fysiske bibliotek” (Konsortiet for Palles 

Gavebod, 2012). 

Det virtuelle biblioteksunivers -‐ pallesgavebod.dk 

I det følgende præsenteres websitet www.pallesgavebod.dk. Udgangspunktet er at afdække 

de muligheder brugerne af sitet har for at interagere og dermed gå fra brugere til at være 

deltagere på siden. 

Øverst på hovedsiden kan bruger vælge hvilken indgang og dermed hvilket univers hun ønsker 

at gå til. Valg af indgang skal tages på baggrund af et medie, bøger, film, musik, spil, men også 

klubber, tema og biblioteket er valgmuligheder. Det er også muligt at scrolle ned over siden og 

bruge de billedindgange der er til de forskellige undersider. 

17


Pallesgavebod.dk 17. April 2012 

I højre side af sitet er det muligt at søge i katalogen og der er mulighed for at logge ind på en 

profil eller oprette én. Søgefunktionen er som udgangspunkt en simpel søgefunktion, men når 

resultatet af søgningen præsenteres er der mulighed for at vælge en udvidet søgning og der er 

mulighed for at sortere resultaterne efter medie. Hvis bruger er logget ind er der mulighed for 

at reservere materialer, denne funktion virker er først ved at blive implementerer og fungere 

endnu ikke på alle materialetyper. Øverst på hovedsiden er der mulighed for at 

vælge ’biblioteket’. Hvis bruger er logget på sin profil kommer man automatisk ind på en side 

for bibliotekerne i den kommune man er låner i. På siden er det muligt at se åbningstider og 

adresser på biblioteksfilialer i kommunen. 

På hovedsiden præsenteres en kampagne som oftest er en konkurrence af en slags. Vis mig din 

madpakke hedder den aktuelle. Brugerne kan uploade billeder af deres madpakke og dermed 

være med i en konkurrence hvor gevinsten er en cafétur. Kampagner som denne skal afløse de 

mere omfangsrige temaer som tidligere har spillet en central rolle i samspillet mellem 

pallesgavebod.dk og de fysiske børnebibliotekers aktiviteter. Temaerne er af 

ressourcemæssige årsager fravalgt til fordel for fagredaktionerne. Fagredaktionernes sider, 

bøger, film, musik og spil, præsenterer nyheder, anmeldelser, links og hjælp til at søge i genrer. 

Det er ikke inden for rammerne af denne opgave muligt at gå i dybden med at beskrive 

opbygningen af de fire fagredaktioners undersider, men i analysedelen af opgaven beskrives 

de forskellige interaktive elementer på siderne. 

18


Del 2 

I det følgende afsnit analyseres Palles Gavebod med det mål at definere hvilken type social 

deltagerkultur, projektet er. 

Hvilken type social deltagerkultur er Palles Gavebod? 

Palles Gavebod er ifølge Henry Jenkins definition, en social deltagelseskultur. De sociale 

aktiviteter i bibliotekerne og muligheden for et at oprette sig som bruger på pallesgavebod.dk, 

er blandt de elementer der gør, at fællesskabet kan beskrives som en social deltagelseskultur. 

Henry Jenkins opdeler, som beskrevet i teoriafsnittet, de sociale deltagelseskulturer i 

forskellige former. Af disse former for deltagerkultur, er pallesgavebod.dk, overordnet set, en 

affiliation. En sådan er kendetegnet ved et online medlemskab. Brugernes medlemskab af 

pallesgavebod.dk giver dem mulighed for at anmelde film, spil og bøger eller blot give en kort 

kommentar om materialerne. Hvis pallesgavebod.dk skal udvikles til andre former for social 

deltagerkultur er det i første omgang nødvendigt at implementeres de teknologiske værktøjer 

som er forudsætning for en sådan udvikling. 

Interaktions-‐ og deltagelsesmuligheder på pallesgavebod.dk 

Hvis børns mediekompetencer skal styrkes og den uformelle læring skal faciliteres kræver det, 

at den sociale deltagerkultur giver børnene mulighed for at interagere med sitet. På 

pallesgavebod.dk er der kun få muligheder for dette. Som nævnt tidligere i afsnittet har 

medlemmer af siden mulighed for at anmelde og kommentere de materialer der er i basen. 

Denne funktion styrker ikke nye literacies, men traditionel skrivekompetence. 

På siden om film er der mulighed for at stille spørgsmål 

om film. Bibliotekaren Torben fra Nyborg svarer gerne på 

spørgsmål. 

Funktionen giver børnene mulighed for at kommunikere 

med en bibliotekar, men heller ikke denne funktion styrker, 

ifølge Henry Jenkins, nogle af de digitale 

dannelseskomponenter. På siden om bøger er der samme 

funktion, der kan stilles spørgsmål om bøger. Det er ikke muligt at kommentere andres indlæg 

under det oprindelige indlæg, og det bliver dermed lidt uoverskueligt at følge med i. Brugerne 

har fundet ud af at anvende ’@’ som viser, at der kommunikeres med en bruger der tidligere 

har skrevet på siden. Eksemplet herunder fra en ’gys og gru’ underside til ’snak om bøger’ viser, 

19


at brugerne gerne vil kommunikere med hinanden, anbefale bøger og lignende. Det er ikke 

muligt at gennemse eller søge blandt brugerprofiler på pallesgavebod.dk, så det vil være 

gennem kommentarer og anmeldelse at brugerne møder hinanden og har mulighed for at 

kommunikere. Brugerne formidler litteratur til hinanden og indgår i dialoger. Nye 

kompetencer skaber nye aktiviteter, skriver biblioteksstyrelsen (2008), og denne 

litteraturformidling er ny. Det skal retfærdigvis nævnes, at det ikke er muligt at se om 

brugeren ’KirstenB’ er børnebruger eller bibliotekar, men det er imidlertid ikke afgørende, da 

bibliotekarernes mediekompetencer også er en vigtig forudsætning for, at det virtuelle 

børnebibliotek kan fungere. Den tredje hovedanbefaling fra Biblioteksstyrelsen, bibliotekerne 

udvikler deres nettilbud, foreslår at det er en udviklingsmulighed at udnytte internettet som 

det sociale medie det er, og dette blandt andet ved at prioritere personalet som ressourcer og 

værter i kommunikationen med børn (Biblioteksstyrelsen 2008:50). På spilsiden er der også 

mulighed for at ”snakke” om spil. Der er oprettet en tråd hvor brugere kan fortælle hinanden 

om deres favoritspil. Denne mulighed har fire forskellige brugere benyttet sig af, men der er i 

denne tråd ingen kommunikation mellem brugerne, og anbefalingerne er oftest kun en titel 

og evt. en genre på spillet. 

Det er ikke mange muligheder brugerne af pallesgavebod.dk har for at interagere med 

hinanden, og de interaktive muligheder der er, er muligheden for asynkron kommunikation 

med andre brugere. Pallesgavebod.dk er en social deltagerkultur ifølge Henry Jenkins (2006) 

grundet muligheden for at oprette en profil og dermed deltage på sitet, men det er en simpel 

social deltagelseskultur og der er masser af mulighed for at udvikle siden. 

20


Medlemmer af pallesgavebod.dk har mulighed for at blive medlem af forskellige klubber. Der 

er oprettet 84 forskellige klubber på pallesgavebod.dk. Blandt de mest populære klubber, 

ifølge oversigten, er ’Anmelderklub for de 11-‐14 årige’ som er tilknyttet Esbjerg Hovedbibliotek. 

Der er 16 medlemmer, men denne oplysning er det eneste der er på klubbens side. Den eneste 

funktion klubsiderne har, er at oplyse om, at der findes en klub og at den har x antal 

medlemmer. Der er ikke mulighed for at brugernes mediekompetencer, heriblandt den sociale 

kommunikation, kan øves eller læres. Medlemmerne af klubben kan har ikke mulighed for at 

bidrage med indlæg eller interagere med hinanden på klubsiderne. Samtlige klubber tager 

udgangspunkt i en fysisk klub som 

mødes på bibliotekerne rundt om i 

landet. Diagrammet viser, at det er 

lektiecaféer og læseklubber der er de 

dominerende typer. Ingen klubber er 

dannet med udgangspunkt i det 

virtuelle, online fællesskab. 

Palles Gavebod – også på landets børnebiblioteker 

Projekt Palles Gavebod handler ikke udelukkende om det virtuelle univers, men også de fysiske 

biblioteksrum skal projektet udfoldes og et eksempel på hvordan dette arbejde kan 

planlægges og udføres i praksis, er fra Køge Bibliotekerne. I efteråret 2010 besluttede 

børnebibliotekarerne på Køge Bibliotekerne, at Palles Gavebod skulle indgå som en naturlig del 

af deres hverdag, og kommunens børn mellem 8-‐12 år skulle lære Palles Gavebod at kende. 

Nøgleord for projektet var leg, involvering og hybrid formidling. Temaerne fra 

pallesgavebod.dk ville de udfolde i bibliotekerne med aktiviteter der satte børnene i spil 

gennem quizzer, konkurrencer, events og samarbejde med eksterne partnere, heriblandt en 

billedskole og skolebibliotekerne i kommunen. Børnebibliotekarerne satte samtidig sig selv i 

spil ved bl.a. at præsentere sig selv gennem profiler og ved at tage ud i kommunens SFOer og 

snakke med børnene om hvad deres forventninger til biblioteket. Derudover læste de litteratur 

om målgruppen samt prøvede sig frem med forskellige arrangementstyper (Kaalund, 2012). 

Gennem arbejdet kom flere af de nye literacies som er beskrevet bl.a. i Fremtidens 

Biblioteksbetjening af børn, i spil. 

21


Et andet eksempel på samspil mellem det virtuelle og det fysiske univers – og derudover en 

ekstern samarbejdspartner, er ”Store Nørd Dag” som i 2010, i samarbejde med Ramasjang, 

blev afholdt på landets børnebiblioteker. Konceptet var, at værterne fra Tv-‐programmet Store 

Nørd præsenterede tre udfordringer til børn mellem 8 og 12. Udfordringerne blev vist på 

storskærme og de lokale Nørder skulle samarbejde om opgaverne. På pallesgavebod.dk var det 

temaet SUPERHJERNER som præsenterede quizzer og bøger om nørder. De deltagende børn 

kunne uploade videoer af deres egne private ’nørderier’, medbringe samlinger eller lignende 

og løsningerne på Store Nørdernes udfordringer blev også filmet og uploadet til en kanal på 

Youtube (Brockhoff, 2010). Arrangementet formåede at koble det fysiske bibliotek med 

digitale medier og sætte de nye mediekompetencer i spil 3 . 

Temasiderne fra pallesgavebod.dk fungerede i begge tilfælde som udgangspunkt for arbejdet 

med integrationen af Palles Gavebod i de fysiske rammer. Til hvert tema blev der fra tema-‐ 

redaktionerne produceret et idé-‐katalog med forslag til aktiviteter og konkurrencer. Et 

eksempel på et tema fra 2011 er temaet kæledyr. I uge 38 2011 samarbejdede Palles Gavebod 

med Ramasjang fra DR, om at sætte fokus på kæledyr. Der blev lavet en konkurrence hvor 

deltagerne kunne indsende en video hvis de havde et kæledyr som kunne noget specielt. 

Aktiviteten trækker på mediekompetencer hos deltagerne i dette tilfælde appropriation, det at 

sample og remixe medieindhold og til dels at netværke, og dermed er den pågældende 

konkurrence et eksempel på en måde at styrke børnenes mediekompetencer. Det er dog kun 

de børn som har et kæledyr med en særlig evne der kunne deltage, og det er dermed ikke en 

fælles aktivitet. 

Idékataloget byder på idéer til udstillinger, arrangementer, konkurrencer og ”ud af huset-‐ 

samarbejde” (projekt.pallesgavebod.dk, 2012b). Der er 10-‐20 forslag til hver type aktiviteter, 

og hovedparten af dem er klassiske aktiviteter som quiz, kims leg, gættekonkurrencer, besøg 

af fagpersoner, udstilling og lignende. Det er ikke muligt, på baggrund af idékataloget, at 

indkredse aktiviteter som umiddelbart støtter de nye literacies. Det op til de enkelte 

børnebibliotekarer, at muliggøre den deltagerkultur som er nødvendig hvis de nye literacies 

skal i spil. Interaktive muligheder på sitet er en forudsætning for at en social deltagerkultur kan 

opbygges (Jenkins et al., 2006). Hvis børnebibliotekerne skal følge strategierne fra Fremtidens 

Biblioteksbetjening af børn (Biblioteksstyrelsen 2008), i relation til udviklingen af nettilbud, 

styrkelsen af nye kompetencer og bibliotekets understøttelse af læring, kræver det at 

3 Beskrivelse af arrangementet delvist baseret på undertegnedes egen deltagelse som den lokale Store Nørd på 

Risskov Bibliotek, Aarhus. 

22


bibliotekarerne har de teknologiske muligheder til rådighed. Denne pointe tages op i de 

følgende afsnit hvor det diskuteres hvordan afsender-‐, indholds-‐ og modtagerdimensionerne i 

Palles Gavebod kan styrkes. 

Debat og diskussion fra biblioteksfaglige fællesskaber 

Palles Gavebod er et omfattende projekt både fordi det er landsdækkende, men samtidig også 

fordi udvikling og vedligehold af sitet involverer flere forskellige aktører inddelt i det 

overordnede konsortium, PG redaktion, tema-‐ og fagredaktioner og så alle de 

børnebibliotekarer der vælger at være en del af projektet. 

Den igangværende debat og diskussion vedrørende Palles Gavebod, udspringer blandt andet af 

et debatindlæg skrevet af børnebibliotekarerne fra Viborg Bibliotekerne. Debatindlægget er 

publiceret på hjemmesiden for Bibliotekarforbundets faggruppe for børnebibliotekarer. 

Indlægget er konstruktivt og fremadrettet, men på samme tid ærligt i sin kritik af projektets 

nuværende form og struktur. Blandt kritikpunkterne er, at ”Siden har en vis 

underholdningsværdi, men er … ude i en voldsom konkurrence med masser af andre tilbud – 

mere interessant er: hvad er sidens brugsværdi. Hvad skal børnene bruge den til? 

(Børnebibliotekarerne Viborg Bibliotekerne, 2012). Børnebibliotekarerne beskriver hvordan de 

mangler lysten til at henvise børn til pallesgavebod.dk, de mener ganske enkelt ikke der er 

noget for børnene at komme efter. De ønsker at pallesgavebod.dk i stedet for den nuværende 

struktur med fagredaktioner og udgangspunkt i medier, skal opdeles i emnerelaterede ’rum’ 

hvor nørder kan mødes og udveksle idéer. De ønsker at sitet kan blive mere målrettet, nørdet 

og indforstået og at der bliver bedre muligheder for brugerne for at kommunikere med 

hinanden. Debatoplægget kommenteres af fem bibliotekarer, de erklærer sig enige i de 

forskellige kritikpunkter fra Viborgs Børnebibliotekarer. 

Redaktionen bag Palles Gavebod hilser debatten velkommen i et debatindlæg publiceret 

samme sted som det første, tre uger senere (PG redaktionen, 2012). PG redaktionen mener at 

der overordnet set mangler to ting på siden, bibliotekarernes eget, unikke indhold og børnenes 

input og aktive deltagelse. Desuden synes de det er interessant at tænke på hvordan indholdet 

på pallesgavebod.dk kan skabes hvis bibliotekarer gerne vil i kontakt med kloge børn som 

interesserer sig for bestemte emner. De løfter sløret for, at der arbejdes på en spørgetjeneste i 

stil med den nu lukkede bibliotekstjeneste, Spørg Olivia. 

23


14. marts i år afholdtes der Topmøde for samtlige redaktører på Palles Gavebod, og ét af 

programpunkterne var et oplæg ved Suzette Frovin, som er journalist. Hun gav råd og idéer til 

hvor hun mener, at udviklings og forandrings mulighederne er oplagte. Suzette Frovin har 

kommenterer, kritik og idéer til et bredt udsnit af problemstillinger og hendes kritik og forslag 

til udviklingspunkter er på mange måder sammenlignelig med konklusioner og anbefalinger fra 

Børnebiblioteket som læringsrum Kirsten Drotners et al. (2006) og Fremtidens 

biblioteksbetjening af Børn (Biblioteksstyrelsen, 2008). Kirsten Drotner er samtidig forfatter af 

det kapitel i Fremtidens Biblioteksbetjening af børn, som præsenterer baggrundsanalysen for 

strategierne. Suzette Frovin har fokus på børnebibliotekarernes professionsforståelse, 

formålet med Palles Gavebod, sprog og layout på sitet, brugerinddragelse og tweens som 

målgruppe. Hendes synspunkter kan sammenlignes med pointerne i de to rapporter, og 

fungerer dermed, i denne opgave, som en faglig og forskningsmæssig vinkel på diskussionen. 

Den fjerde gruppe af aktører er deltagerne på det redaktionelle topmøde. Noter fra 

debatterne og de vigtigste pointer er offentliggjort på projektsiden for Palles Gavebod (Husted, 

2012). Redaktørerne har, i modsætning til de andre aktører, fokus på en del tekniske 

udfordringer ved pallesgavebod.dk. De ønsker bedre søgemuligheder i forhold til faglitteratur, 

en spørgetjeneste og så har filmredaktionen problemer med, at der i deres databrønd er er 

mange film som ikke er børnefilm. Der er mange forslag til hvordan Palles Gavebod kan 

forbedres, især er der en del i forhold til 

Debatter og pointer fra de fire aktører er gennem indholdsanalyse kategoriseret hvilket 

resulterer i, at debatten kan inddeles i følgende problemstillinger; børnebibliotekarernes 

faglighed, målgruppen, det overordnede formål med Palles Gavebod, brugerinddragelse samt 

struktur, formidling og layout på pallesgavebod.dk. 

I relation til bibliotekarernes professionsforståelse opfordrer Suzette Frovin til, at 

bibliotekarerne står ved deres faglighed, og samtidig tør sætte sig selv i spil og vise hvem de er. 

Der skal skabes relationer mellem børn og bibliotekarer og hun foreslår at bibliotekarernes 

anbefalinger personaliseres og subjektiveres så børnene kan relatere til bibliotekarer som fx 

har samme interesseområde som dem. Redaktørerne fra topmødet ønsker at Palles gavebod 

skal repræsentere den hele bibliotekar og de opfordrer hinanden til at gå ud og møde børnene, 

finde ud af hvad der optager dem lige nu, og bruge det når der laves indhold til siden. 

Problemstillinger vedrørende formål, budskab og indhold på pallesgavebod.dk, 

indholdsdimensionen, er det emneområde der er flest kommentarer og holdninger til. Web-‐ 

journalist Suzette Frovin og børnebibliotekarerne fra Viborg er fælles om at stille spørgsmål til 

24


det overordnede formål med pallesgavebod.dk, ikke med den hensigt at betvivle sitets 

berettigelse, men som oplæg til diskussion og debat. Suzette Frovin savner en rød tråd i det 

arbejde fagredaktionerne laver, og forslår at der laves en indholdsdeklaration som kan hjælpe 

de redaktører der sidder i de forskellige grupper med at udvikle deres sider. I samme retning 

efterspørger børnebibliotekarerne sidens brugsværdi. Redaktørernes fokus er teknisk og i 

forhold til søgemuligheder og problematikker omkring materialer der er søgbare på sitet, men 

ikke har nogen relevans for børn eller for nogle films vedkommende, direkte er uegnede for 

børn. Børnebibliotekarerne fra Viborg har primært fokus på brugerperspektivet. De savner at 

møde nørder på siden, og de savner emneindgange som fx heste, fantasy, gys, fodbold, det 

lyserøde hjørne osv. i stedet for mediestyrede indgange. Denne inddeling af de fysiske 

materialer er kendt fra børnebibliotekerne og det kan være et udtryk for bibliotekarernes 

usikkerhed i forhold til det virtuelle univers funktion. 

Institutionel helhedskommunikation i Palles Gavebod 

Den store udfordring for fremtidens bibliotek er at omdefinere sin egen rolle i forhold til 

brugerne og det omgivende samfund (Biblioteksstyrelsen, 2008). Det anbefales at 

bibliotekerne definerer en mere helhedsorienteret kommunikation hvor der er fokus på både 

afsender, indholds-‐ og brugerdimensionerne. I det følgende afsnit analyseres aktørerne fra 

projekt Palles Gavebod og der gives bud på hvordan de tre dimensioner kan styrkes. 

Afsenderperspektiv 

Blandt de samfundsforandringer som gør, at afsenderperspektivet ændres er det faktum, at 

det stille adgangen til medier af alle slags, til rådighed, ikke længere tilstrækkeligt. Børn har 

adgang til et utal af medier på internettet og andre fysiske kulturinstitutioner. Afsender må 

derfor blive synlig og turde udvælge og præsentere det indhold som hun mener er relevant for 

målgruppen, eller en del af denne. Børnebibliotekerne er afsendere af projekt Palles Gavebod, 

idet er børnebibliotekarer landet over som skal levere indholdet til sitet. Der er dog flere 

aktører med afsenderfunktion og med forskelligt fokus på projektet. 

I formålsbeskrivelsen fra konsortiet (bilag 1), kobles Palles Gavebod med Danskernes Digitale 

Bibliotek, ”Palles Gavebod integreres i Danskernes Digitale Bibliotek og bliver model for ’del-‐ 

sites’ i Danskernes Digitale Bibliotek, målrettet en enkelt alders-‐ eller interessentgruppe” (bilag 

1). Projektet har en udviklingsmæssig funktion i forhold til det større projekt med at lave et 

digitalt bibliotek for alle danskere (bilag 1). Idéen om DBB, danskernes digitale bibliotek, 

skabtes i forlængelse af rapporten ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet” fra 2012 og i februar 

2012 indgik Kulturministeriet og Kommunernes Landsforening en aftale om en fremtidig 

25


organisering (Danmarks Biblioteksforening, 2012). Konsortiets syn på projektet er at se det 

som en miniudgave af det større projekt og fokus vil dermed blive på adgangen til materialer, 

digitale såvel som analoge, samt formidlingen. 

Hvordan kan afsenderperspektivet styrkes? 

Børnebibliotekarerne opfordrer hinanden til at komme på banen og til at turde stå ved sig selv 

og sin faglighed. I forhold til det virtuelle biblioteksrum på pallesgavebod.dk, kan styrkelse af 

bibliotekarernes mediekompetencer og mod til at anvende disse, hjælpes på vej af 

teknologiske muligheder som faciliterer kommunikation og interaktion med børnebrugerne af 

sitet, men det er ikke tilstrækkeligt. Børnebibliotekarerne har brug for et forum hvor de kan 

diskutere, beslutte og planlægge hvad der skal ske med Palles Gavebod. Et sådant forum er 

oprettet på projekt.pallesgavebod.dk, men som med pallesgavebod.dk så anvendes det mest 

til at videregive referater, loger og pr. Materialer og ikke så meget til kommunikation og 

afprøvning af nye literacies. Det er interessant, i dette perspektiv at anskue 

børnebibliotekarerne som både afsendere, men også brugere af pallesgavebod.dk. 

I forhold til at styrke formidlingen af materialer i forhold til de mange forskellige medier, spil, 

film, musik, e-‐bøger osv., så er det også relevant for bibliotekarerne at understøtte 

formidlingen af fx nyere genrer af litteratur og film. Det er ikke blot det enkelte medie der er 

udgangspunkt for ’det nye’, men også de mange nye muligheder for at skabe interaktive 

romaner, sms-‐romaner og lignende. Oscar K som er forfatter og blandt andet skriver bøger for 

børn har på sin hjemmeside indlæst sin roman Børnenes Bedemand (Oscar K, 2012). Her kan 

man lytte til forfatterens oplæsning mens man bladrer i bogen – og når bedemand nynner og 

synger, ja, så nynner og synger Oscar K. Denne type oplevelser med litteratur er værd at 

formidle for børn og unge, læsning kan få nye dimensioner når medier inddrages og 

bibliotekaren kan bruge sin viden om litteratur, læsning og medier som den professionelle 

bibliotekar hun er. Den dannelseskomponent som omhandler det at navigere på tværs af 

medier bliver også styrket gennem digital formidling af litteratur, og børnenes fornemmelse 

for hvordan egne fortællinger kan formidles, og præsenteres styrkes ligeledes. 

Bibliotekarerne fra redaktionen af Palles Gavebod efterlyser nye literacies og digitale 

kompetencer hos sig selv og hos børnebibliotekarerne rundt om i landet, ikke direkte, men de 

opfordrer til dialog med børnene, en øget dynamik mellem fagredaktionerne, øget videndeling 

på projekthjemmesiden og brug af denne som inspirationsforum. Samtlige af disse er alle 

kompetencer på lige fod med de kompetencer som børnene med bl.a. bibliotekets hjælp, skal 

udvikle. 

26


Indholdsperspektiv 

Bibliotekernes materialer og adgangen til disse, er kun en del af de informations-‐, oplevelses-‐ 

og læringsbehov, brugerne har. Det er derfor nødvendigt at se materialerne i sammenhæng 

med processer med læring som mål, i modsætning til processer hvor det er virtuelle eller 

materielle produkter som er målet (Drotner et a. 2006). 

Palles Gavebod skal indeholde mere end blot adgang til materialer. Indholdet på siden skal 

også udfordre, underholde og forundre. Et virtuelt biblioteksunivers har nogle fordele som kan 

bruges i forhold til at styrke synergien mellem materialer. Hvis en børnebog er opstillet i reolen 

med ’hest’ som overordnet tema, kan det samme eksemplar ikke samtidig være placeret på 

hylden med temaet ’tøseliv’ og på den med ’almindelige’ romaner. I en database kan 

materialerne indekseres med emneord og derefter præsenteres i alle de sammenhænge det 

måtte være relevant. Anders Morgenthaler, idémand og en af hovedkræfterne i Copenhagen 

Bombay, forklarer i et interview han hvordan siden skal opbygget generisk – hvilket betyder, at 

ser du en video med en fræk abe som piller bussemænd eller klør sig i røven, så får du 

anbefalet andet, der har relation til aber (Biblioteksstyrelsen, 2008). 

”Der er skabt et spændende site målrettet børn i alderen 8-‐12 år og sitet understøtter 

bibliotekstilbuddet til målgruppen” (bilag 1), lyder det i projektplanen for konsortiet for Palles 

Gavebod.dk, men det spændende site og den målgruppespecifikke formidling er langt fra den 

virkelighed der har vist sig ved observationerne i nærværende opgave. 

Hvordan kan indholdsdelen styrkes? 

Hvis tema-‐, interesse-‐ og emneindgange blev en mulighed for brugerne af pallesgavebod.dk vil 

det styrke indholdsdelen på siden på flere punkter. Anders Morgenthaler beskriver meget 

præcist hvordan idéen med den generiske opbygning af sitet fungerer, og de fordele det har, 

men den nuværende opdeling efter medier er i direkte modstrid til idéen om den generiske 

opbygning. Børnebibliotekarerne fra Viborg savner ’nørderum’ hvor børn kan mødes omkring 

de interesser de har. EN sådan opdeling minder om den børnebibliotekarerne kender fra deres 

dagligdag i det fysiske bibliotek, og det kan være en af grundene til at de ønsker en sådan 

opdeling. Men hvis bibliotekarerne er trygge og hjemmevante i en struktur de kender vil det 

muligvis også være lettere at ændre på de praksisformer der er nødvendige. Ligeledes vil 

børnene føle sig trygge og dermed modtagelige for den læring som interessefællesskaber 

kendetegnes ved, kollektiv intelligens, netværk og social forståelse. 

Indholdsdelen kan styrkes ved at fokusere på det udtryk pallesgavebod.dk udsender. Suzette 

Frovin foreslår, at der sættes fokus på sprogbrugen på sitet. Det er ikke en selvfølge, at 

27


bibliotekarer besidder de kompetencer det kræver at kommunikere skriftligt med børn mellem 

8 og 12 år. Skal kommunikationen fungere og børnene fastholdes når de besøger sitet, er det 

nødvendigt med præcise og tydelige formuleringer og en tekst som er teksten henvendt til, og 

tiltaler børn. Det kunne være en mulighed at ansætte eller udnævne en redaktør, som har 

ansvar for kommunikationen og det fælles udtryk på sitet. 

Skal Palles Gavebod stadig være rammefortællingen og det der binder projekterne i det 

virtuelle og de fysiske børnebiblioteker sammen, så skal Palle og vennerne på banen. Som det 

ser ud nu er det så godt som usynlige i det virtuelle univers. Det kan være en mulighed at lade 

figurerne fungere som ikoner for forskellige interesseområder og eventuelt lade Søge være 

andet end et søgefelt. Billeder skal være med til at vise vej til de muligheder der er på sitet. De 

yngste i målgruppen er endnu ikke stærke læsere og det at foretage en målrettet 

informationssøgning kræver informationssøgningskompetencer. Som beskrevet i 

målgruppebeskrivelsen, så er tweens i en periode, hvor de er i færd med at færdigudvikle de 

kognitive funktioner som gør, at de kan tænke reversibelt og anvende viden fra tidligere 

handlinger i en fremadrettet proces. Viden om netop denne type kognitive udvikling er 

interessant i forhold til informationssøgning. Hvis søgemulighederne på pallesgavebod.dk skal 

kunne anvendes af hele målgruppen er det nødvendigt med forskellige it-‐didaktiske tilgange til 

informationssøgning, det kan eventuelt være en mulighed at differentiere så der er forskellige 

muligheder for at søge materialer. 

Modtagerperspektiv 

Børnene i målgruppen for Palles Gavebod er, i højere grad end tidligere, vant til at indgå i 

formidlingssituationer som aktive deltagere. Børnene stiller krav, spørger og vil selv have lov til 

at vælge til og fra, men som beskrevet i afsnittet om tweens, så er gruppen også stadig 

afhængig af forældrene, både rent økonomisk, men også i kraft af de vaner og handlemåder de 

møder i hjemmene. I nogle hjem anvendes computeren udelukkende som spillemaskine, hvor 

den i andre hvem anvendes i både underholdningsøjemed, men også til oplysning og 

informationssøgning, kommunikation. Palles Gavebod kan i denne sammenhæng ses som et 

alternativ til materialistiske livsstil og forbrugsræset. Netop i økonomisk krisetid er både de 

virtuelle og de fysiske aktiviteter på bibliotekerne, en chance for at tilbyde forældrene – og 

dermed indirekte også deres tweens, et alternativ til forbrug, mærkevarer og kommercielle 

universer. 

Med et modtagerperspektiv børnekulturformidling tages der udgangspunkt i børnenes behov. 

28


I det fysiske biblioteksrum er der typisk en ung-‐hylde eller en ung-‐sektion i børnebiblioteket, 

mens tweens må lede efter relevante materialer blandt emnereoler som gys & gry, hest, 

fantasy og spil. Nogle børnebiblioteker har en opstilling med bøger om ’tøseliv’, hvilket kan ses 

som en måde at nå, i hvert tilfælde den feminine del, af tweensgruppen. Kirsten Drotner et al. 

(2006) anbefaler, at man netop satser mere på mellemgruppen, blandt andet fordi de i dag 

ikke har deres eget rum på bibliotekerne. 

Muligheden for at give tweens deres eget biblioteksrum er netop tilstede på pallesgavebod.dk 

og derfor er det nødvendigt at dette rum udvikles, så det matcher deres behov. En gevinst ved 

at styrke modtagerdelen er, at selve succesen for projekter som Palles Gavebod afhænger af, 

hvor aktive deltagerne er. 

Hvordan kan modtagerdelen styrkes? 

Interaktivitet er forudsætningen for deltagelse, og det er tvingende nødvendigt at udviklingen 

af pallesgavebod.dk går i retning mod at integrere flere teknologier som fx chat, forummer, 

spørgetjeneste og lignende. Muligheden for at danne en klub og kommunikere internt i denne 

skal ændres fra den form den har i dag til en mere inkluderende udgave. Communities er en 

del af visionen fra Konsortiet for Palles Gavebod. Sigtet er, at ”Palles Gavebod bliver 

målgruppens foretrukne mødested på nettet, og skaber bro mellem det fysiske og virtuelle 

bibliotekstilbud, gennem et spændende site, der både rummer det ’traditionelle bibliotekstilbud’ 

og det nye relationelle tilbud, hvor sitet giver mulighed for at danne communities på sitet og i 

det fysiske bibliotek.”(Bilag 1). Boggnasker.dk er et godt eksempel på en social deltagerkultur, 

startet i biblioteksregi i 2006 af Børn & Unge-‐området ved Odense Centralbibliotek. 

Fællesskabet, hvor community-‐delen fungerer. Boggnasker er et koncept for børn og unge -‐ 

primært unge som læser skønlitteratur, det er et rum hvor social interaktion og videndeling er 

nøgleord. Det kræver desuden digitale kompetencer, både teknisk og kulturelt, at deltage 

aktivt som bruger af fællesskabet (Nyboe, 2011). Et internetfællesskab som boggnasker.dk gør 

det muligt at danne nye relationer, møde mennesker hele landet, diskutere fælles interesser, 

afprøve forskellige roller og identiteter, samtidig med at det er et værested hvor man kan 

more sig eller blot få tiden til at gå. 

Bibliotekarernes tilstedeværelse og aktive deltagelse på pallesgavebod.dk er også central hvis 

modtagerdelen af projektet skal styrkes, de nye literacies som det er målet at styrke hos 

børnene, kræver deltagelse og engagement, og kun ved at turde tage den udfordring op, kan 

børnebibliotekarerne have en positiv indflydelse på børnenes digitale dannelse. Kendskab til 

målgruppen er, som tidligere nævnt essentielt i planlægningen af enhver formidling. Det er 

vigtigt at kende til det indhold og de emner tweens interesserer sig for, de film de ser, spil de 

29


spiller og musik de hører, men en anden meget vigtig ting, er at kende til selve formidlingen af 

materialet til målgruppen og den skriftlige kommunikation. Det kræver professionelt 

uddannede at formidle et helt biblioteksunivers og som projektet ser ud nu, så er der stadig en 

udviklingsproces som skal foretages. Det kunne være en mulighed at integrere en side som 

boggnasker.dk med Palles Gavebod. Her er der brugere, liv, aktivitet og masser af digitale 

kompetencer i spil. 

De tre perspektiver på kulturformidling for børn fordrer alle vigtige pointer og overvejelser i 

forhold til projekt Palles Gavebod. Formidlingen på de fysiske biblioteker er ikke den største 

udfordring, det er det virtuelle biblioteksrum. Egentlig ikke overraskende, for det er de nye 

literacies og de nye mediekompetencer der udfordrer både afsendere, indholds-‐skabere og i 

en vis grad også modtagerne. For hvad er et digitalt bibliotek – eller et virtuelt 

biblioteksunivers? Hvad kan vi forvente af det og hvorfor skal vi bruge det? Der er adskillelige 

spørgsmål som konsortium, redaktioner og børnebibliotekarer kunne have god brug af at 

diskutere for derefter at opbygge pallesgavebod.dk så den tager udgangspunkt i deres ønsker 

til et digitalt biblioteksunivers. 

Del 3 

Resultater, Diskussion og perspektivering 

I den igangværende debat om udviklingen af Palles Gavebod er der flere forskellige aktører i 

spil, og det fremgår af diskussioner og debatter, at der er forskellige opfattelser og 

forestillinger om hvad Palles Gavebod skal være. Disse udelukker ikke nødvendigvis hinanden, 

men idéer om hvilket indhold der skal prioriteres frem for andet, kan let skabe konflikter 

mellem aktører. Især gør dette sig gældende for det virtuelle univers på pallesgavebod.dk. På 

årsmødet for Palles Gavebod var der i nogle tilfælde endog forskellige opfattelser af selve 

formålet med pallesgavebod.dk. Der ikke er offentliggjort referat fra mødet, men oplæg, 

diskussioner, forslag og kritik som blev debatteret på mødet, er enslydende med pointer og 

debatter i (Husted, 2012, 23. Marts), (Børnebibliotekarerne Viborg Bibliotekerne, 2012, 18. 

Januar) og (PG redaktionen, 2012 7. februar). Det er opsigtsvækkende, at der stilles 

spørgsmålstegn ved hvad pallesgavebod.dk overhovedet skal, og hvad formålet ved siden er. 

Dette helt grundlæggende spørgsmål burde det være muligt at have et fælles svar på, efter 

flere års arbejde med projektet. 

30


Interaktivitet er en af de funktioner børn og unge sætter stor pris på (Walter, 2010), og det er 

derfor tvingende nødvendigt at integrere interaktive elementer på pallesgavebod.dk, hvis 

visionen om at pallesgavebod.dk skal være et mødested på internettet skal opfyldes, er det 

tvingende nødvendigt med nogle ’rum’. Communities er en del af visionen fra Konsortiet bag 

Palles Gavebod og bruges eksemplet boggnasker.dk kan det iagttages hvor kompetente både 

deltagere og bibliotekarer er til at anvende de tekniske muligheder. Biblioteket må, som andre 

fritidsaktiviteter trække på de ressourcer og muligheder de har, for at understøtte de digitale 

kompetencer hos børn og unge. 

At være bevidste formidlere er et godt udgangspunkt for at kunne blive bedre formidlere, det 

er afgørende at have, eller arbejde på at opnå de kompetencer det kræver, at kunne integrere 

leg og til dels også læring i en social mediekultur. Bibliotekarerne som deltager i 

diskussionerne om Palles Gavebod udviser engagement og lyst til at arbejde med 

projektet. ”Det SKAL komme til at fungere – der er behov for en fælles side”, tilkendegiver 

børnebibliotekarerne fra Viborg. I evalueringen af projektet ”Dotbot – dit børnebibliotek på 

nettet” 4 (Olesen, 2001), er en af de afsluttende pointer, at der er behov for at diskutere 

bibliotekernes selvforståelse som formidlere af information og aktiviteter. 

Afsenderperspektivet skal kobles med indholdsperspektivet så børnene kommer på banen som 

kulturproducenter samtidig med, at bibliotekarerne fastholder deres rolle som formidlere og 

deres faglighed. 

Det nævnes flere gange, blandt andet fra fra konsortiets side (bilag 1), at udviklingen af 

pallesgavebod.dk peger i retningen af DDB (Danskernes Digitale Bibliotek). Sitet skal være 

eksemplarisk i forhold til opbygningen af undersider i det kommende DDB. Projektet Palles 

Gavebod har dermed en funktion som prøveklud og udviklingsprojekt for et kommende større 

projekt. Et projekt som er det rigtige og det ’voksne’ digitale biblioteksprojekt. Tankegangen 

en smule provokerende i forhold til synspunktet om, at barndommen er et autonomt 

udfoldelsesfelt hvor børn skal have lov til at lege og udfolde sig på deres præmisser. Hvis 

pallesgavebod.dk fra Styrelsens side ses som et sted hvor det skal afprøves hvordan de digitale 

materialer kan tilgås, lånes og formidles, så er bibliotekarernes opgave med at gøre det til et 

social deltagerkultur, svær. 

Det er ikke lykkedes at fremskaffe en projektplan eller lignende for Palles Gavebod. 

Henvendelser til styrelse, konsortiemedlemmer og redaktion har resulteret i henvisninger til 

4 Projekt finansieret af Biblioteksstyrelsen som lanceredes 1/10-‐1999 og lukkede 1/4-‐2001. 

31


artikler fra daværende Styrelsen for Bibliotek og Medier og Bibliotekarforbundets fagblad, 

samt den ikke offentliggjorte aftale for Konsortiet for Palles Gavebod.dk (bilag 1). Det er en 

stor mangel, at der ikke foreligger en projekt-‐ og udviklingsbeskrivelse for Palles Gavebod. En 

sådan vil kunne samle og målrette udviklingen. Konsekvenserne kan blandt andet være, at 

diskussioner om hvilket formål siden har, og om universet skal bestå i sin nuværende form 

(Børnebibliotekarerne Viborg Bibliotekerne, 2012) og lignende, tages blandt de bibliotekarer 

der er de reelle indholdsproducenter. Med alle landets børnebibliotekarer og tweens som 

indholdsproducenter, så kræver det en projektstyring som fastligger mål og retningslinjer for 

det fælles projekt. 

konklusion 

Projektets succes afhænger af de børnebibliotekarer som skal formidle materialer og processer 

i de fysiske og det virtuelle biblioteksrum. Det er bibliotekarer der skal levere indhold til Palles 

Gavebod, og som skal integrere det virtuelle i det fysiske bibliotek. Bibliotekarernes digitale 

kompetencer og lyst til at arbejde med udadvendte praksisformer skal understøttes og 

udvikles. Hvis bibliotekarerne skal have indflydelse og betydning i forhold til 

transparensproblemet og udfordringen med den digitale etik, er det en uomgængelig 

nødvendighed at de er synlige og deltagende i projekt Palles Gavebod. 

Rammefortællingen om Palles Gavebod fungerer på nuværende tidspunkt som blikfang. 

Blikfang som måske kan fange tweens opmærksomhed og interesse, men det er ikke nok og 

når brugerne besøger Pallesgavebod.dk for første gang skal der være noget at komme tilbage 

efter. Pallesgavebod.dk er, i sin nuværende form, den simpleste udgave af en social 

deltagelseskultur. 

Projektet er omfattende, og på trods af en længere udviklingsfase er der diskussion og tvivl om 

pallesgavebod.dk’s formål og struktur. Det er positivt at opleve at der er debat og interesse om 

brug og udvikling af Palles Gavebod. Børnebibliotekerne er i gang med at udvikle deres 

nettilbud, som bud nr. tre fra Biblioteksstyrelsen (2008) lyder, men de nye rammer og 

faciliteter som skulle give bibliotekarerne mulighed for at fungere som værter og ressourcer i 

virtuelle netværk, er endnu ikke udviklet. Mange børnebibliotekarer er i gang med at erhverve 

nye kompetencer og øve praksis med ændret kommunikationsformer. Det er en 

udviklingsproces som vil tage lang tid, men den skal understøttes af teknologiske muligheder 

som giver bibliotekarerne en reel chance for at skabe en social deltagerkultur i den målestok 

som styrelsen lægger op til. 

32


Usikkerhederne omkring projektet, dets formål og anvendelse skyldes ikke udelukkende at de 

forskellige aktører ser projektet i forskellig optik og med forskelligt udgangspunkt. Det skyldes 

formodentlig også, at de forskellige aktørers indbyrdes roller i formidlingssituationerne, 

forandres. Projektet følger på mange måder retningslinjerne fra strategien for Fremtidens 

Biblioteksbetjening af børn, men overordnet set er der langt til en fuldstændig opfyldelse af 

den samlede strategi. 

33


Litteraturliste 

I listen er anvendt APA standard for bibliografiske referencer. 

Andersen, J. (2008). Retorik og genreteori. I At forstå biblioteket: En introduktion til teoretiske 

perspektiver. 1. udgave 2008 

Andersen, L. P. (2011). TWEENHOOD. I Tweens – mellem medier og mærkevarer. Forlaget 

Samfundslitteratur. 

Bibliotekogmedier.dk (2012). Nyt børnewebsite. Lokaliseret den 19. April 2012 på; 

http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/udvikling-‐af-‐det-‐ 

digitale-‐bibliotek/netbiblioteker/nyt-‐boernewebsite/ 

Biblioteksstyrelsen (2008) Fremtidens biblioteksbetjening af børn. Biblioteksstyrelsen 

Brockhoff, S. B. (2010, 17. september). Bliv Store Nørd for en dag – eller måske Danmarks 

Største Nørd? Jyske Vestkysten online. Lokaliseret den 14. Maj 2012 på; 

http://www.jv.dk/artikel/954061:Mit-‐Varde-‐-‐Bliv-‐Store-‐Noerd-‐for-‐en-‐dag-‐-‐-‐eller-‐maaske-‐ 

Danmarks-‐Stoerste-‐Noerd 

Børnebibliotekarerne Viborg Bibliotekerne (2012, 18. Januar). Debatindlæg om Palles Gavebod. 

Bibliotekarforbundets faggruppe for børnebibliotekarer. Lokaliseret 1/5-‐2012 på; 

http://www.boefa.dk/?p=451 

Christiansen, R. B. & Gynther, K. (2010). Didaktik 2.0 – et nødvendigt paradigmeskift. I Didaktik 

2.0 – læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Akademisk forlag. 

Danmarks Biblioteksforening (2012). Fyraftensmøde: Danskernes Digitale Bibliotek. Lokaliseret 

15. Maj 2012 på; http://db.dk/kalender/fyraftensm%C3%B8de-‐danskernes-‐digitale-‐bibliotek 

Danmarks Statisktik (2009). Befolkningens brug af internet 2009. Udgivet af Danmarks 

statisktik oktober 2009 som e-‐publikation, www.dst.dk/it 

Drotner, K. (1999). Folkebiblioteker og medier: Fire bud på en kulturpolitisk strategi for børn og 

unge. Notat til kulturministeriet og Biblioteksstyrelsen september 1999. Udgivet år 2000 af 

Biblioteksstyrelsen. 

Drotner, K. (2006). Formidlingens kunst. Formidlingsbegreber og børnekultur. I rapporten Når 

børn møder kultur. En antologi om formidling i børnehøjde. Børnekulturens Netværk 2006. 

34


Drotner, K.; Jørgensen, H. & Nyboe, L. (2006): Børnebiblioteket som læringsrum – kultur, 

kommunikation og transformation. Århus Kommune, Hovedbiblioteket, Kultur og 

Borgerservice. 

Gentoftekids (2010, 13. august). Kunos forretningshjerte [video klip]. Lokaliseret på; 

http://youtu.be/mqfy2F_Pca8 

Husted, K (2012, 23. Marts). Noter fra Topmødet, 2012. Bibliotekarforbundets faggruppe for 

børnebibliotekarer. Lokaliseret 1/5 2012 på; http://projekt.pallesgavebod.dk/2012/03/noter-‐ 

fra-‐topmodet-‐2012/ 

Jenkins, H. (2006). Convergence culture: Where Old and New Media Collide. New York 

University Press. 

Jenkins, H., Clinton, K., Purushotma, R., Robison, A. J. & Weigel, M. (2006). Confronting the 

Challenges of Participatory Culture: Media Education for the 21st Century, The MacArthur 

Foundation. 

Jerlang, E. (2003). Jean Piagets teori om erkendelsen. I Udviklingspsykologiske teorier, Hans 

Reitzels Forlag, 3. udgave. 

Kejser, T. (2009, 19. November). Fra Pissegratis til Palles Gavebod. I Perspektiv, 

Bibliotekarforbundets Fagmagasin. 2009 nr. 19. 

Konsortiet for Palles Gavebod (2012). Aftale for konsortiet for Palles Gavebod.dk. Ikke 

offentliggjort uddrag af samarbejdsaftale. Vedlagt opgaven som bilag 1. 

KL, Kulturministeriet & Kulturstyrelsen (2012). Danskernes digitale bibliotek. Fælles løsning til 

digital formidling for folkebibliotekerne. Udgivet elektronisk og lokaliserer den 23. Maj 2012 

på; 

http://kum.dk/Documents/Publikationer/2012/Danskernes%20Digitale%20Bibliotek%20rappo 

rt%202012.pdf 

Kulturstyrelsen (2012). Biblioteksbetjening af børn. Beskrivelse af publikationen. Lokaliseret 

16/4-‐2012 på; 

http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/boern/biblioteksbetjen 

ing-‐af-‐boern/ 

Kaalund, Lene (2012). Hvordan gør vi Palles Gavebod til en del af vores arbejde? Oplæg til 

Årsmødet for Palles Gavebod 2012. Præsentationsoplæg lokaliseret 13. Maj 2012 på; 

35


http://projekt.pallesgavebod.dk/wp-‐ 

content/uploads/2012/05/%C3%85rsm%C3%B8de_2012_PG_K%C3%B8ge.pdf 

Lerche, A. (2011, 30. Juni) Palles Gavebod er vildt fedt. Perspektiv, Bibliotekarforbundets 

Fagmagasin. Årgang 2011, nr. 6. 

Nyboe, L. (2009). Digital dannelse : børns og unges mediebrug og læring inden for og uden for 

institutionerne. 1. Udgave, Frydenlund. 

Nyboe, L. (2011). Boggnasker.dk: Viden, leg og læring gennem deltagelse. I Nye vidensmedier 

Kultur, læring, kommunikation. Forlaget Samfundslitteratur 

Olesen, J. (2001). Evaluering af dotbot. Center for Kulturstudier Syddansk Universitet 

Oscar K. (2012). Børnenes bedemand, Læst af Oscar K. Lokaliseret den 15. maj 2012 på; 

http://www.oscar-‐k.dk/listen.php 

Pallesgavebod.dk, (2012a). Hvem står bag. Lokaliseret 9. maj 2012 på 

http://www.pallesgavebod.dk/hvem-‐star-‐bag/ 

Pallesgavebod.dk, (2012b). Mød medarbejderne. Lokaliseret 11. Maj 2012 på ; 

http://www.pallesgavebod.dk/forside/moed-‐medarbejderne/ 

PG redaktionen (2012, 7. februar). Mere debat om Palles Gavebod. Bibliotekarforbundets 

faggruppe for børnebibliotekarer. Lokaliseret 20/4 2012 på; http://www.boefa.dk/?p=456 

Projekt.pallesgavebod.dk, (2012a). Åbningsdagen var en stor oplevelse. Lokaliseret 9. maj 2012 

på http://projekt.pallesgavebod.dk/2010/08/aabningsdagen/ 

Projekt.pallesgavebod.dk, (2012b). Idekatalog til kæledyrstemaet. Lokaliseret 14. Maj 2012 på; 

http://projekt.pallesgavebod.dk/2011/07/idekatalog-‐til-‐k%C3%A6ledyrstemaet/ 

Rasmussen, J. (2011). Tweens? I Tweens – mellem medier og mærkevarer. Lars Pynt Andersen 

(red.). Forlaget Samfundslitteratur. 1. Udgave 2011. 

Smed, G. B. (2010). Velkommen til fremtidens digitale børnebibliotek: pallesgavebod.dk. I 

tidsskriftet Bibliotek og medier 2010:1. 

Smed, G. B. (2011, 2. august). Palles Gavebod til alle Danmarks børn. Lokaliseret den 8. Maj 

2012 på; http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/udvikling-‐af-‐ 

det-‐digitale-‐bibliotek/netbiblioteker/nyt-‐boernewebsite/palles-‐gavebod-‐til-‐alle-‐danmarks-‐ 

boern/ 

36


Smed, G. B. (2011a, 9. august). Palles Gavebod lige nu og i fremtiden. Lokaliseret den 13. Maj 

2012 på; http://www.bibliotekogmedier.dk/publikationer/bibliotek-‐og-‐viden/bibliotek-‐og-‐ 

medier-‐20111/palles-‐gavebod-‐lige-‐nu-‐og-‐i-‐fremtiden/ 

Smed, G. B. (2011b, 9. august). Overdragelse af Palles Gavebod til folkebibliotekerne. 

Lokaliseret den 13. Maj 2012 på; 

http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/udvikling-‐af-‐det-‐ 

digitale-‐bibliotek/netbiblioteker/nyt-‐boernewebsite/overdragelse-‐af-‐palles-‐gavebod-‐til-‐ 

folkebibliotekerne/ 

Østerbye, I., Simonsen, L.L. & Støvring, K. (2009). Og det hele er pisse gratis! Bib*forum nr. 2 

2009, tidsskrift for bibliotekerne i region hovedstaden. 

Supplerende litteratur 

Anderson, Sheila B. (2007). Serving young teens and ’tweens. Libraries Unlimited Professional 

Guides for Young Adult Librarians Series. Libraries Unlimited. 

Andreasen, B. B. (red.) (2011). Relationer på Biblioteket – en antologi om mødet mellem 

mennesker på folkebiblioteket. 

Henriksen, Lars (2010, 8. august). Nyt digitalt bibliotek skal få flere til at læse. Kristeligt 

Dagblad. 

Kvale, S. & Brinkmann, S. (2008). Interviewanalyser med fokus på mening. I Interview – en 

introduktion til et håndværk, s. 223-‐242. Hans Reitzels Forlag. 

Lankshear, C., & Knobel, M. (2008). Digital Literacies – Concepts, Policies and Practices. Peter 

Lang Publishing, Inc., New York. 

Walther, W. A. (2010). Twenty-‐first-‐century kids, twenty-‐first-‐century librarians. American 

Library Association. 

37


Bilag 1 

Aftale for Konsortiet for Palles Gavebod.dk 

1. Navn og Hjemsted: 

Konsortiets navn er ”Konsortiet for Palles Gavebod”, og konsortiet har hjemsted hos det 

administrerende bibliotek på adressen: 

Vejle Bibliotekerne 

Willy Sørensens Plads 1 

7100 Vejle 

2. Aftaleparterne 

Konsortiet (konsortiedeltagerne) består af: 

Københavns Biblioteker, Århus Kommunes Biblioteker, Gentofte Bibliotekerne, Roskilde 

Bibliotekerne, Herning Bibliotekerne, Aalborg Bibliotekerne, Odense Centralbibliotek, 

DBC A/S og Vejle Bibliotekerne 

3. Pallesgavebod 

Pallesgavebod.dk er et nationalt bibliotekswebsite for børnebrugere i alderen 8-‐12 år. 

Styrelsen for Bibliotek og Medier overdrager pr. 1. juli 2011 ejerskabet til sitet til konsortiet på 

de vilkår, der følger af styrelsens overdragelseserklæring. Konsortiet sikrer forankringen i 

folkebibliotekssektoren og udviklingen frem mod Danskernes Digitale Bibliotek (DDB). 

4. Vision og formål 

Vision 

Palles Gavebod bliver målgruppens foretrukne mødested på nettet, og skaber bro mellem det 

fysiske og virtuelle bibliotekstilbud, gennem et spændende site, der både rummer 

det ’traditionelle bibliotekstilbud’ og det nye relationelle tilbud, hvor sitet giver mulighed for at 

danne Communities på sitet og i det fysiske bibliotek. 

Formål 

Konsortiets formål er at realisere visionen. Der er skabt et spændende site målrettet børn i 

alderen 8-‐12 år og sitet understøtter bibliotekstilbuddet til målgruppen. 

Palles Gavebod integreres i Danskernes Digitale Bibliotek og bliver model for ’del-‐sites’ i 

Danskernes Digitale Bibliotek, målrettet en enkelt alders-‐ eller interessentgruppe. 

Palles Gavebod skal frem mod Danskernes Digitale Bibliotek konsolideres og indarbejdes i 

bibliotekernes virksomhed, hvorfor der vil være mere fokus på implementeringen af sitet i 

bibliotekernes dagligdag end på kreativ og teknologisk udvikling. 

I perioden frem mod etableringen af Danskernes Digitale Bibliotek, skal bibliotekernes 

engagement og ejerskab til Palles Gavebod præge det fysiske biblioteks rum således, at det 

fysiske og virtuelle rum understøtter og supplerer hinanden. Palles Gavebod skal fortsat 

videreudvikles i tæt kobling til services, der forbedrer integrationen til de fysiske materialer. 

Endelig markedsføres sitet overfor målgruppen. 

5. Organisation og ledelse 

Konsortiet 

Konsortiet driver og udvikler websitet pallesgavebod.dk inden for de aftalte rammer, og 

konsortiemødet er konsortiets øverste myndighed. 

38


Konsortiet vælger af sin midte det administrerende bibliotek, der overfor konsortiet er 

ansvarlig for websitets drift og udvikling inden for aftalens rammer og i forhold til det vedtagne. 

Det administrerende bibliotek varetager den daglige praktiske projektledelse. 

Lederen af det administrerende bibliotek indgår i styregruppen for Rama-‐bussen. 

Hver af konsortiedeltagerne udpeger i sin ledelse en person, der repræsenterer 

konsortiedeltageren, i konsortiet. Konsortiedeltagerne forpligter sig til at deltage i konsortiets 

møder, evt. ved suppleant. 

Desuden udpeger konsortiedeltagerne en repræsentant med de relevante faglige 

kompetencer til PG-‐netværket. 

Konsortiemøder 

Konsortiet afholder minimum konsortiemøde to gange årligt. Hver konsortiedeltager har en 

stemme på konsortiemødet. Beslutninger på konsortiemødet træffes ved simpelt 

stemmeflertal. Konsortieaftalen kan dog kun ændres, hvis samtlige konsortiedeltagere er enige 

herom. På konsortiemødet træffes alle væsentligt beslutninger vedrørende websitets ejerskab 

og drift. Strategier, tids-‐ og udviklingsplaner samt budgetter og regnskaber godkendes efter 

oplæg fra projektledelsen, ligesom websitet evalueres. 

Konsortiet mødes årligt med PG-‐netværket. 

Projektleder: 

Det administrerende bibliotek ansætter en projektleder, der refererer til konsortiet, og som 

varetager den overordnede projektledelse. Konsortiet godkender projektlederen. 

Projektlederen forbereder og deltager i konsortiets møder. 

PG-‐redaktion: 

Består af projektlederen for sitet, 2 repræsentanter valgt af og blandt PG-‐netværkets 

medlemmer. Kreative og tekniske kompetencer tilknyttes. 

PG-‐redaktionen refererer via projektlederen til konsortiet. 

Projektlederen udarbejder i samråd med PG-‐redaktionen årlige handlingsplaner, der 

godkendes af konsortiet. 

Alle i konsortiet udfylder en Ambassadørrolle ift. Palles Gavebod. 

39

Hvad sker der i Palles gavebod? - et ... - Forskning - IVA

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?