Formidling af digitaliseret kulturarv af Henrik Dybdahl - Forskning

More documents

Recommendations

Info

FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV nummer fra albummet Te Grey Album fra 2004, der er et mix af Te Beatles' Te White Album fra 1968 og Jay-Z's Te Black Album fra 2003. Tilbage i 1972 forudså Marshall McLuhan og Barrington Nevitt i værket Take Today : the executive dropout21 , at med ny elektronisk teknologi ville konsumenten også blive producent. Tankerne om prosuming er altså ikke nye, men hvad der har ændret sig, er forskellige kulturelle og teknologiske forudsætninger. Teoretikeren Leo Mannovich beskriver den computerbaserede kultur således “As distribution of all forms of culture becomes computer-based, we are increasingly 'interfacing' to predominantly cultural data - texts, photographs, flms, music, virtual environments. In short, we are no longer interfacing to a computer but to culture encoded in digital form.” 22 I sin Ph.d.-afhandling Access Culture Te Remixable Culture of Prosumers and the Cultural Policy of the European Union skriver Bjarki Valtysson, at denne kultur tydeligst kommer til udtryk i world wide web, som kan ses som en stor database fyldt med tekster, billeder, video og lyd, klar til at blive manipuleret af brugerne. Computerens indtog i kulturen betyder ikke bare, at der opstår nye kulturelle produkter, men at de kulturelle produkter, vi kender (tv, radio, aviser) også ændrer karakter. Udviklingen henimod større brugerdeltagelse og interaktion er med til at udviske forskellen mellem kunstner og publikum23 . Således opstår begrebet Prosumer; Valtysson citerer Felix Stalder som i sin artikelTe End of an Era: the Internet hits ground fra 2001 siger "the interactive and participatory nature of on-line art works seemed to erode distinction between artist and audience and ofer a model for what some called the rise of the "prosumer": the consumer who is also a producer." 24 Lawrence Lessing, en af fortalerne for remix-kulturen og forfatter til bogen Free Culture, mener, at der er forskellige parametre, der har betydning for remix-kulturens fremgang og spredning. Det drejer sig om fldeling, billigt optageudstyr, open source software, nemme redigeringredskaber og billig båndbredde. Dette er forudsætningen for den rige og forskelligartede strøm af kreativitet, bygget på kreativitet, som han kalder remix-kulturen25 . 21 McLuhan & Nevitt 1972. 22 Manovich 2001, pp. 69-70 23 Valtysson 2008 24 Stalder 2001 25 Koman 2005 24
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV Denne form for kulturproduktion har dog altid eksisteret. Lessing argumenterer for, at fx Hollywood i høj grad er grundlagt af personer, der benyttede sig af hinandens materiale. Der fndes også hele værker, der udelukkende er baseret på andres materiale. Den amerikanske instruktør J.X. Willams hovedværk Peep Show (1965) består udelukkende af flmklip som J.X. Willams samlede sammen, da han arbejdede som flmoperatør. På trods af at denne flm er af stor flmhistorisk interesse, kan den ikke udgives, da det er stort set er umuligt at fremskafe tilladelse fra alle rettighedshavere. Helt så åben er den danske pladeindustri dog ikke for remix. Den kæmper for at forbyde fldelingssoftware og hjemmesider. Pladebranchens interessesorganisation IFPI's forsøg på at lukke for Tele2's kunders adgang til bittorrent siden piratebay.org, med påstand om, at siden indeholder materiale, der krænker deres medlemmers ophavsrettigheder, er et eksempel på dette26 . Samtidig forsøger producenterne også at beskytte deres digitale materialer med forskelligt DRM-software (Digital Rights Management), hvorved de forhindrer uautoriseret distribution. Lessing argumenter ikke for fldelingstjenester som bittorrents eksistens, for at de kan bruges til at krænke ophavsrettigheder, men han mener, at deres eksistens er vigtigt, fordi de også opfylder lovlige formål, så som at understøtte remix-kulturen. Han er således modstander af, at såkaldte pirater ulovligt deler ophavsretsbeskyttet materiale. Han er i stedet fortaler for en ændret copyright-lovgivning, kort sagt ønsker han at gøre det nemmere at bruge ophavsbeskyttet materiale på nye måder, blandt andet ved at gøre det nemmere at fnde og betale rettighedshaverne. I dag kan det være en utrolig besværlig proces at fnde frem til alle rettighedshaverne på en given flm, da både producenten, instruktøren, komponisten o.s.v, har rettigheder. 27 For kulturinstitutionerne er det naturligvis ikke muligt at omgå eksisterende lovgivning. Til gengæld fndes der enorme mængder af rettighedsfrit kulturarvsmateriale, hvis tilgængelighed kun er et spørgsmål om kulturarvsinstitutionernes ageren. Som selvfølgelig er afhængig af politiske krav, økonomi osv. Fysiske kulturarvsmaterialer har naturligvis også bevaringshensyn at forholde sig til, men for den del af 26 IFPI Danmark. Hjemmeside. 27 Lessing 2004 25
Page 2 and 3: FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURA
Page 4: FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURA
Page 69 and 70: LITTERATUR FORMIDLING AF DIGITALISE
Page 71 and 72: ANVENDT ELETRONISK LITTERATUR FORMI
Page 73 and 74: Shorpy: Shorpy - Te 100-year-old Ph
Page 75 and 76:
Interviewguide Kort introduktion ti
Page 77 and 78:
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURA
show all

Formidling af digitaliseret kulturarv af Henrik Dybdahl - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?