Formidling af digitaliseret kulturarv af Henrik Dybdahl - Forskning

FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV
Danmark overlod øerne til USA og et godt eksempel på, at en større
digitalisering ofte kræver en særlig anledning for at kunne tiltrække
ekstra bevillinger.
Herefter spørger jeg til om de får henvendelser fra eksterne aktører,
der vil lave formidlingsprojekter på baggrund af materiale fra Statens
Arkiver. ”Vi leverer jo råstof til den historiske branche, men om vi får
direkte henvendelser fra folk der gerne vil formidle vores arkivalier. Vi har
gang i et hollandsk forskningsprojekt om handel. Det er et eksempel på at der
kommer nogle udefra og siger at de gerne vil formidle vores materiale og så
klapper vi i hænderne. Det er jo ikke noget med at sidde med øjne så store
som kafekopper og slå ud mod dem der nærmer sig.” Da jeg spørger til
eksempler, der ikke stammer fra forskningens verden, nævner han et
samarbejde med Mormonerne i Amerika og et projekt med titlen Sankt
Croix African Roots, og nævner, at det for dem drejer sig om at få gjort
arkivalierne tilgængelige og at de godt kan leve med, at materialet
tilgængeliggøres på forskellige sites, og ikke kun på SA's eget. Også hvis
det drejer sig om projekter, der drejer sig om almen kulturel virksomhed,
slægtsforskning, identitetskabende foretagender af den ene eller karakter.
Da jeg spørger, om man må bruge og remixe deres materialer,
svarer han ”Enhver kan jo stille sig herned på læsesalen, hvad de også gør,
med deres digitale kamera, tage pæne billeder af arkivalier gå hjem og lægge
dem op på diverse hjemmesider. Vi stiller gerne et fotostativ og lidt lys til
rådighed.” Statens Arkiver tilbyder altså fri adgang til deres materialer, og
tager ikke penge for adgangen til disse, medmindre man ønsker, at SA
står for fotografering, hvilket Poul Olsen også fortæller har givet en vis
efekt ”Så hvis du ser hvad der er publiceret af statens arkivers samlinger på
nettet, bare i Danmark, så er det rimeligt fantastisk. Jeg ved ikke hvor meget
de har, men de kan da nok komme op på 10% af hvad vi selv har.” Der er
dog nogle arkivalier, der ikke er almindeligt tilgængelige. Nogle af
bevaringshensyn, andre kan være ophavsretsligt beskyttede eller befnde
sig i klausulerede privatarkiver.
Jeg udtrykker min begejstring overfor åbenheden, som jeg på
daværende tidspunkt ved fx ikke er til stede hos Det Kongelige Bibliotek
(hvilket jeg kommer ind på i afsnittet om netop KB), hvortil han svarer:
”Nu har vi jo ikke crown copyright her i dette land. Arkivalierne er i
princippet tilgængelige. Og så vil det jo være lidt kunstigt når vi nu har de
50