Formidling af digitaliseret kulturarv af Henrik Dybdahl - Forskning

More documents

Recommendations

Info

FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV Google har sat sig tungt på for litteratur fra 1800 og frem. Det andet er den ældre litteratur, som engelsk-amerikanske ProQuest har set et marked for og blandt indgået samarbejde med KB om, og hvor Google er begyndt at røre på sig i blandt andet Holland og Østrig. Det tredje er avisområdet, hvor det har vist sig at fondene ikke vil medvirke i projekter, hvor der også indgår kommercielle medspillere. Det ferde, som er specialsamlinger af den fnere kulturarv, hvor der ikke er tale om massedigitalisering, og som der ingen penge er i, og som der ikke er nogen, der tør arbejde med, da materialer er i public domain og derfor forventes stillet gratis til rådighed, så længe materialerne fndes hos ofentlige institutioner. Jeg spørger ind til om formidling er lig tilgængeliggørelse og får svaret ”Tilgængeliggørelse er en delmængde af formidlingen. Det kan du se allerede på tjenesten Kulturperler, som i fremtiden vil blive lavet om, så der bliver bedre søgemuligeheder.” Som eksempler på formidlingsprojekter nævner han København i musikhistorien, og ”...formidlingen af forfattere, hvor vi digitaliserer håndskrifter og lignende, har taget til i de senere år. Så på det punkt udvikles men alt sammen indenfor rammerne af vores hjemmeside og det fordi vi kun vil formidle på den måde et sted.” Ønsker man at benytte sig af digitaliseret materiale fra KB skal dette bestilles gennem fotografsk atelier, hvor fx scanninger af billeder koster fra 225 til 625 kroner pr foto afhængig af størrelse. Da jeg spørger ind til, om man kunne forestille sig, at det digitale materiale blev gjort tilgængeligt for eksterne og nye brugergrupper svares: ”Det kunne man godt. Men det er alene et fnansieringsspørgsmål. I den kommende resultataftale indgår et element af on demand digitalisering men det er først og fremmest med henblik på universetsbrugere.” Det er altså helt væsentligt, at man som bruger af KB's materialer vil betale for benyttelsen af materialerne. ”Men det har vist sig at betalingsvilligheden er meget meget ringe i det her land. De feste forstår slet ikke hvad omkostningerne er.” Jeg slutter af med at spørge om, hvordan KB imødekommer Kulturministeriets anbefalinger fra Reach Out og Kultur for alle - rapporterne, og gør opmærksom på, at jeg specifkt tænker på hvordan kulturarven kan sættes i spil. Erland Kolding Nielsen svarer ”De anbefalinger er først og fremmest møntet på museerne. Vi har ikke følt os 56
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV særligt forpligtede i den sammenhæng, da det sigter først og fremmest på den fysiske repræsentation mere end den digitale repræsentation. Og for så vidt det angår den digitale formidling er det også stadigvæk museerne, der er i frontlinjen der.(...)Men universitetsbiblioteket vil ikke prioritere andre brugergrupper end universitet. Det er der ikke råd til i dag og det vil universiteterne ikke acceptere.” Det Kongelige Bibliotek er dog ikke udelukkende universitetsbibliotek og Erland Kolding Nielsen tilføjer ”På Nationalbiblioteks-området mener jeg stadig vores primære opgave er at få konverteret så meget som overhovedet muligt og at det må have førsteprioritet. Så nye brugergrupper: Vi er ikke noget børnebibliotek, vi er ikke noget ungdomsbibliotek, som jeg tit at sagt: Det har man andre til. Der er en arbejdsdeling og den mener jeg ikke vi skal til at ændre.” Fokus er altså hos KB på massedigitalisering og man ønsker ikke at bruge ressourcer på at udvide brugergruppen til også at inkludere børn og unge. Der er dog en enkelt åbning ”Men i Danskerne Digitale Bibliotek der vil vi formentlig, der bør vi have den rolle, at vi bliver digital indholdsleverandør i stort omfang. Og det bør der skabes økonomiske basis for og det er man begyndt at tænke over. Så det er der vi vil nå nye brugergrupper gennem det tiltag.” Det Kongelige Bibliotek er som nævnt den største af de tre kulturarvsinstitutioner jeg analyserer, og har en meget stor samling af meget forskelligartet karakter. Institutionen har arbejdet med digitalisering af deres materialer i lang tid og er en af landets førende ressourcer for viden om netop digitalisering af kulturarvsmateriale. Der bliver løbende lanceret nye digitaliseringsprojekter, omend man fra institutionens side gerne så at meget, meget mere blev digitaliseret. Der fndes både adskillige eksempler på tilgængeliggørelse af digitaliseret materiale og webudstillinger hvor institutionen digitalt formidler dele af samlingerne. Fra ministerielt hold ønskes det at man formidler via institutionens egen hjemmeside og at man giver den bedst mulige adgang til samlingerne på nutidens vilkår samtidig med at der tages hensyn til samlingernes beståen. Brugere af bibliotekets materialer kan mod betaling få leveret digitalt materiale, medmindre de kan nøjes med at bruge materialet i det visningsformat der stilles til rådighed på kb.dk. 57
Page 2 and 3:
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURA
Page 4:
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURA
Page 7 and 8: FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURA
Page 13: FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURA
Page 69 and 70: LITTERATUR FORMIDLING AF DIGITALISE
Page 71 and 72: ANVENDT ELETRONISK LITTERATUR FORMI
Page 73 and 74: Shorpy: Shorpy - Te 100-year-old Ph
Page 75 and 76: Interviewguide Kort introduktion ti
show all

Formidling af digitaliseret kulturarv af Henrik Dybdahl - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?