Formidling af digitaliseret kulturarv af Henrik Dybdahl - Forskning

FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV
kulturarvsmateriale og planer hermed. Else Marie Kofod svarer: ”Der
hvor vi har lavet en form for massedigitalisering, som sikkerhedskopiering, er
vores lydmateriale. Der ligger også nogle forventninger fra Kulturministeriet
om at vi skal gøre os nogle tanker om hvordan det kan formidles. Men
materialet er klausuleret. Og det giver nogle problemer vi skal have løst.” Der
fndes altså udelukkende mængder af digitaliseret materiale i form af
lydmateriale, som ikke umiddelbart kan tilgængeliggøres pga
klausuleringer.
Else Marie Kofod fortsætter med at fortælle om ”Det vi ellers har
digitaliseret, og det er her vi adskiller vi os fra KB som tager store samlinger
der digitaliseres, og som man kan tilgå via Rex. Men sådan har vi aldrig
digitaliseret. Vi har digitaliseret i forbindelse med nogle projekter hvor vi har
lagt tingene frem på nettet, men hvor vi har sat det ind i en eller anden
kontekst, og lavet noget forskning eller forskningsformidling så det bliver lagt
frem som fx dagligliv.dk. Udsagnet passer overens med mine iagttagelser af
DAFOS' hjemmeside og også med formidlingssitet Kildevæld.
Jeg spørger ind til om de er åbne for eksterne aktører, og svaret er
”Ja, vi er altid interesserede i samarbejde, hvis vi kan se at det er en god
måde at udnytte vores materiale på.” Herefter får jeg bekræftet at der reelt
er henvendelser, men at det er væsentligt for Folkemindesamlingen at der
er tale om seriøse projekter fra fx arkiver i København og at ”Det skal
være noget der kommer samlingen til glæde”. Jeg spørger ind til hvad hun
mener med seriøse projekter og får svaret ”De behøver ikke være
forskningstunge. Men de skal være gennemarbejdede og ordentlige, så man
ved at de bliver lavet efter nogle bestemte retningslinjer som vi kan stå inde
for. Det kan være den måde man publicerer tingene på. Er det fra bøger, er
det originaloptegnelser eller hvad er det. Vi har både den første nedskrift fra
dagbøger, renskrifter, de trykte og alle gendigtningerne.” Man ønsker altså
fra DAFOS' side, at projekter, hvor materiale fra deres samlinger indgår,
som hovedregel tager udgangspunkt i det ældste materiale, hvilket oftest
vil sige håndskrifter m.m.
På mit spørgsmål om hvorvidt man må remixe deres materialer,
svarer Else Marie Kofod ”Med det materiale hvor vi mener der ikke er
nogen grund til at klausulere noget må folk gerne bruge det.” (Dog forudsat
brugerens godkendelse af det forhold at eventuelle rettighedskrav fra
tredjemand er det brugerens ansvar at undersøge. Hun fortsætter ”Men
43