DO nr.9.06#fin - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

More documents

Recommendations

Info

10 DEBAT sendes til Irak uden at være tilstrækkeligt klædt på til opgaven? Man undres! En kritik, forsvarsminister Søren Gade kommenterer til Ritzau ved at sige, at Forsvaret dels ikke har råd til at købe to ting af alt materiel og dels, at materiellet og ammunitionen kan være i restordre. Det skulle lige være første gang i historien, at Forsvaret er løbet tør for f.eks. ammunition og granater. Har Forsvaret ikke råd til eller mulighed for at uddanne soldater tilfredsstillende til krig, ja, så bør Forsvarets øverste ledelse fortælle politikerne på Christiansborg, at opgaven ikke kan løses. Tre danske soldater er dræbt af vejsidebomber inden for de sidste par måneder, desværre. Skyldes det mon manglende uddannelse? Man kan ikke undgå at tænke således, når nu premierløjtnant B.L. Kristensen fortæller, at han ikke er ene om kritikken. Adskillige uddannelsesofficerer har åbenbart samme erfaringer. Det er skræmmende, at man som officer tvivler på et system, hvis formål er at uddanne soldater til ekstreme forhold. Undertegnede er hjemvendt officer fra Afghanistan. For godt 2 1/2 måned siden sad jeg som delingsfører i et militærkøretøj på den farligste vejstrækning i Afghanistan. En operation, hvor vi frygtede for vores liv. Alle vidste vi, at risikoen for vejsidebomber, selvmordsangreb og bagholdsangreb var ekstremt høj. De Mercedes GD, som vi bl.a. kørte i, var ikke bygget til at kunne modstå vejsidebomber og selvmordsbomber. Dog havde køretøjerne fået påmonteret panserplader, hvilket er en lappeløsning, som på ingen måde er på højde med andre nationers pansrede køretøjer. Hvis en vejsidebombe og/eller selvmordsbombe var blevet bragt til sprængning indenfor 20-40 meters afstand, havde vi ikke været, hvor vi er i dag. Heldet var med os, vi kom alle uskadt igennem operationen, men det kunne være gået lige så galt for os, som det gik for den unge danske soldat i Sprogundervisning i hæren N Når man sidder på en post et sted ude i et missionsområde, har man nogle gange tid til at filosofere og undre sig over emner, som man ikke har nogen indflydelse på. Det „gode“ ved at være et sådant sted er, at ens undren og tanker ikke lige sådan kan checkes, fordi forbindelserne er dårlige, eller de hjemlige stabe er lukkede. Nærværende lille „undren“ er således ikke et færdigt stabsarbejde, men blot et indlæg i en forhåbentlig kommende debat. I hæren gives den enkelte officer den sidste sprogundervisning i forbindelse med VUT I, altså i en alder af ca. 30-32 år. Herefter er det så „learning by doing“ i de næste ca. 30 år indtil pension. Nu sidder jeg i Basra i den britisk ledede multinationale division som chef for ledelsen af igangværende operationer (CH J3 Ops). Jeg er på samme tid ældste danske officer for et 15 mand stort kontingent på basen. Og på trods af min meget korte periode i området kan jeg med sikkerhed sige, at vi har behov for mere engelskundervisning. I kontingentet indgår officerer af alle grader og på forskellige niveauer (321, 322, 331 og 401), men fælles for alle er, at de opererer på engelsk. Det gjorde man f.eks. også i sin tid i den nordiske brigade i Bosnien, men der talte alle et langsomt engelsk (med national accent), og kravet til de skriftlige arbejder var begrænset. Nu er vi hernede i engelskdominerede stabe, hvor der tales meget hurtigt, og hvor kravet til de skriftlige arbejder er højt – og som det er i hjemlige stabe, er evnen til at producere lig med den reelle indflydelse. Det går nogenlunde med det mundtlige, men på den skriftlige side ligger det lidt tungt. Som nævnt mistes indflydelse, men ikke uvæsentligt falder jobtilfredsstillelsen for den enkelte, hvis de sproglige problemer er større Irak – nemlig at kisten svøbt i Dannebrog ville blive sidste stop. At man som soldat og militærleder udsættes for risici som disse, er en del af arbejdet: Det ved man! Problemet opstår, når man som militærleder ikke føler sig tilstrækkeligt velinformeret og uddannet til forholdene, man udsendes til – f.eks. vejsidebomber og selvmordsbomber. Når man kan se, at uddannelsen og udstyret ikke er tilstrækkeligt, så er det et problem. Jeg gennemgik en 1-dags orientering. En orientering, der ikke gav et realistisk billede af forholdenes farlighed og virkelighedens verden i Afghanistan. Forud for en tidligere fredsbevarende mission til Kosovo i 2002 var uddannelsestiden godt 4 måneder, og til én af verdens farligste krigszoner, Afghanistan, mente Forsvaret, at én dag var tilstrækkelig. Man kan her tale om uddannelsessvigt. Er det ikke i forsvarsledelsens interesse at uddanne og sikre sine soldater bedst muligt. Man tvivler, når man læser kritikken af premierløjtnant B.L. Kristensen. Hvor stort et uddannelsessvigt og informationssvigt ønsker vi at tolerere som almindelige borgere. Noget tyder på, at soldater tidligere kan være sendt af sted på internationale missioner med en mangelfuld uddannelse, f.eks. vedr. forholdsregler overfor vejsidebomber, selvmordsbomber og bagholdsangreb. Med tre dræbte danske soldater på kort tid som et resultat af vejsidebomber kan man ikke andet end at undres. Med venlig hilsen Sebastian H. Mernild Kaptajn af reserven og ph.d (ikke HOD-medlem) (Forkortet af redaktionen) end evnen til at løse de faglige udfordringer. Det burde vi gøre noget ved! Vi har valgt vore partnere, og integration i amerikanske eller engelske stabe er formentlig også et fremtidigt fænomen. Learning by doing er ikke nok. Det udvikler ikke, der kræves professionel hjælp. Den missionsforberedende uddannelse er allerede meget sammenpresset, så det er formentlig ikke vejen frem blot at putte yderligere 1-2 ugers sprogundervisning på programmet. Jeg tror, at vi i langt højere grad skal gøre sproget til en „grundfærdighed“ på samme måde som vores fysiske tilstand. Det betyder, at der selvfølgelig skal etableres et uddannelsestilbud, ligesom dette bør følges op af et kontrolregime i form af sprogtests. I forhold til vore FUT-prøver kan frekvensen nok sættes til hvert andet år eller noget i den retning. Det må nogle sprogkyndige kunne bedømme. Uddannelsestilbuddet kunne være fjernundervisningsbaseret eller en række kurser af en uges varighed med tilstedeværelse, som man ved behov kunne tilmelde sig. Der burde være et permanent kursustilbud til det personel, som ikke bestod prøverne, eller dem, som syntes, at de var blevet lidt rustne. Kun herved kan det generelle niveau højnes. Vi bør gøre noget ved det. Vi i stabene lever af det. Sådanne tiltag koster selvfølgelig penge, men da denne lille, sene „nat-artikel“ ikke er et egentligt stabsarbejde, har jeg sagt mig lykkelig fri for at lave en omkostningsberegning eller komme med forslag til finansieringen. Det må nogle regnekyndige finde ud af – jeg kæmper videre med sproget. Med venlig hilsen M.A. Lollesgaard, oberstløjtnant For tiden Ch J3 Ops/MND SE, Basra Air Station
Kompetenceudviklings- og Bedømmelsessystem på vej FOKUS-projektet med både bedømmelsessamtaler og udviklingssamtaler skal føre til en kontrakt om kompetenceudviklingsaktiviteter Af redaktør Henning Lahrmann DDet første møde i Følgegruppe vedrørende ForsvaretsKompetenceudviklings- og Bedømmelsessystem (FG/FOKUS) blev holdt ved Forsvarets Personeltjeneste den 3. oktober 2006. Heri deltog næstformand/hæren, oberstløjtnant Alan B. Richter som HOD’s repræsentant. FG/FOKUS er nedsat med det formål at tilsikre en løbende og bred accept samt forankring af udviklings- og implementeringsarbejdet med FOKUS blandt interessenter (herunder personelorganisationer efter eget ønske) og beslutningstagere i basisorganisationerne. Det er Følgegruppens opgave at følge projektets forløb, herunder behandle problemstillinger, der rejses af Projektgruppen (PG/FOKUS) eller Styregruppen (SG/FOKUS). Det er nu planen, at FOKUS skal indføres som en midlertidig løsning (interimløsning), der medfører indførelse af en IT-version af FOKUS, men uden den direkte sammenkobling med DeMars. FOKUS skal anvendes af alle myndigheder under Forsvarskommandoen og af de øvrige myndigheder i koncernen efter Forsvarsministeriets nærmere bestemmelse. På mødet blev det oplyst, at „FOKUS interim“ er inddelt i fire faser: Første fase: Kursusudvikling og træneruddannelse - August 2006 – November 2006: Udvikling af træner- og samtalelederkursus. - December 2006 – Februar 2007: Gennemførelse af trænerkursus og forvalterseminar. Anden fase: Samtalelederkurser og konsulentvirksomhed - Marts 2007 – December 2007: Gennemførelse af samtalelederkurser. - April 2007: De første FOKUS-samtaler vil finde sted. -Primo 2008: Alt personel i Forsvaret er uddannet i FOKUS. -Primo 2008: Uddannelsesdriftorganisation er etableret. Tredje fase: Opfølgning på FOKUS - Ultimo 2008 – primo 2009: Opfølgningsundersøgelse. - Medio 2009: Rapportering af opfølgningsundersøgelse. Fjerde fase: Justering af koncept - Ultimo 2009 - ultimo 2011: Justering af FOKUS-koncept på baggrund af erfaringerne fra opfølgningsundersøgelsen. Koncept for fuld implementering af De- Mars-baseret FOKUS samt udbredelse til alle personelgrupper og 180/360 gradersbedømmelse færdiggøres. - Ultimo 2011: Rapportering om FOKUS version 3.0 med henblik på efterfølgende implementering. Både bedømmelsessamtale og udviklingssamtale Alan B. Richter oplyser, at der på mødet blev givet en grundig gennemgang af projektet FOKUS. I den forbindelse blev følgende forhold særligt drøftet: Ved formulering af FOKUS-udviklingskontrakt skal kontrakten søges udformet så realistisk som muligt (udvikling skal forstås såvel i vertikal som i horisontal forstand). Formuleringen skal udtrykkes i overensstemmelse med et realistisk ambitionsniveau for den enkelte medarbejder, myndigheden samt for Forsvaret. Udviklingskontrakten – som skal påtegnes tilsvarende den eksisterende FORPUBS – sendes til Personforvaltningen ved FPT. Kontrakten anvendes i øvrigt løbende af den enkelte udstikker i FPT bl.a. i forbindelse med de årlige rullemøder. - Det systematiske kompetenceudviklingsforløb i FOKUS (årshjulet), herunder problematikken om, hvornår udviklingssamtalen skal afholdes, blev drøftet. Af forvaltningsmæssige årsager forventes FOKUS-samtalerne i interimløsningen at forfalde i det kvartal, hvor medarbejderen har fødselsdag. - FOKUS bliver delt op i to samtaler, således at udviklingsdelen får en selvstændig samtale og dermed mere plads end før. Først holder man bedømmelsessamtalen, hvor nærmeste foresatte vurderer medarbejderens indsats. Dernæst er der indlagt en mellemperiode, hvor parterne har mulighed for at forberede sig til næste fase, som er udviklingsdelen. Denne del består af en udviklingssamtale, som afsluttes med en udviklingskontrakt, hvor foresatte og medarbejder bliver enige om, hvilke kompetencer der skal udvikles og hvordan. Endelig kommer udviklingsperioden, som løber frem til næste års FOKUS-samtaler. Det er i denne periode, at de egentlige kompetenceudviklingsaktiviteter gennemføres. Formulering af forvaltningsbestemmelserne på området vil blive tilpasset Forsvarets vilkår på personforvaltningsområdet. - Der blev spurgt til indførelse af 180/360 graders-bedømmelse i forb.m. indførelse af FOKUS interim. P.t. er der dog kun truffet principbeslutning om indførelse af 180/360 graders-bedømmelse, som forventes indført i forb.m. den fulde implementering af FOKUS i De- Mars – forventeligt fra 2010. 11 Næstformand/hæren, oberstløjtnant Alan B. Richter er HOD’s repræsentant i Følgegruppe FOKUS. (Foto: Peter Eilertsen) Myndighedens „superbruger“ På mødet i Følgegruppen blev det oplyst, at en implementeringsskrivelse vedr. FOKUS vil tilgå de enkelte myndigheder, og den vil bl.a. indeholde aktioner hos den enkelte myndighed vedrørende udpegning og uddannelse af FOKUS-trænerkorps m.h.p. efterfølgende uddannelse af samtaleledere ved de enkelte myndigheder. FOKUS-træneren er myndighedens „superbruger“, som overfor myndighedschefen er ansvarlig for tilrettelæggelse og gennemførelse af FOKUS-uddannelsen ved den enkelte myndighed. FOKUS-trænere vil ved FAK’s foranstaltning gennemgå et kursus af ca. en uges varighed i FOKUS. Kursus omhandler koncept, praktisk anvendelse samt forvaltningsbestemmelser og forventes afholdt à to omgange ultimo 2006 - samt à to omgange primo 2007.
Page 1 and 2: www.hod.dk 09 | NOVEMBER | 2006 Lin
Page 3 and 4: NetMagasinet: www.hod.dk og medlems
Page 5 and 6: „Gør de rigtige ting rigtigt“,
Page 7 and 8: syndrom“, hvorfor der traditionel
Page 9: sen for at imødekomme nogle af kri
Page 13 and 14: De militære forskere skal således
Page 15 and 16: tegner sig - Vi har i forvejen 6 st
Page 17 and 18: ninger syv gange. I juli siger stat
Page 19 and 20: Britisk hæder til dansk deling Pre
Page 21 and 22: „Klokken 8 om aftenen fik admiral
Page 23 and 24: har ansvaret terer chefens ansvar o
Page 25 and 26: Realkompetence: Hvad? Realkompetenc
Page 27 and 28: selandet føler, at befolkningen st
Page 29 and 30: Forsinket på grund af betalingssp
Page 31 and 32: Sundhed Ondt i bisserne? Flere og f

DO nr.9.06#fin - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?