DO nr.9.06#fin - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

More documents

Recommendations

Info

20 CHEFANSVAR FOR 138 ÅR SIDEN Admiralen ændrede kursen Et uheldigt sammentræf af uberegnelige strømforhold, en skibschefs ubeslutsomhed og en ombordværende admirals intervention var årsag til, at den russiske fregat Alexander Nevskij strandede på Vestkysten IAf redaktør Henning Lahrmann I 1868 fik mange borgerhjem og bøndergårde i Vestjylland nye møbler. De stammede fra det russiske „kongeskib“, fregatten Alexander Nevskij, som var strandet på tangen mellem Harboøre og Thyborøn natten til den 25. september. Lige siden har fregatten ligget på havets bund. Der kom et par russiske dykkerfartøjer og tog kanonerne op, en entreprenør købte bundstedet og bjærgede metaller op, først en ladning dynamit og så kom der kobberbolte, kobberrør og krudtkasser frem i vraget. Sådan fortsatte det, indtil nutidens marinearkæologer og museumsfolk kom ind i billedet. Alexander Nevskij var på vej op gennem Nordsøen efter et togt i Middelhavet, hvor det havde deltaget i festlighederne i Grækenland ved den danskfødte kong Georgs bryllup med den russiske storfyrstinde Olga. Kaptajnen på Alexander Nevskij hed Johan Fredrik Oscar von Kræmer (1829-1904), en finlandssvensker, der igennem hele sin karriere tjente i den kejserlige russiske flåde. Skibet havde zar Alexander II’s tredje søn, den 19-årige storfyrst Alexej, og dennes lærer i navigation, den gamle admiral Possiet, ombord. Admiralen skulle lære den unge storfyrste navigationens ædle kunst. For den unge Oscar von Kræmer var født i Finland under russisk overherredømme. Han gjorde karriere i den russiske flåde – fra 1837 (da han var knap otte år) til sin død i 1904. Han kunne styre et skib i tropisk orkan over Det indiske Ocean og konversere en kongelig person på flere europæiske sprog. Han var en sømand af hjertet. Men i hans hjerte boede også hustruen Sophie og det finske fædreland. (Foto: Lemvig Museum). Skibets nødskud blev hørt i land, og folk strømmede til stranden sammen med mandskabet fra redningsstationerne. Flyvholm redningsbåd blev sat ud, men blev ødelagt ved landingen, og de russiske søfolk forstod ikke brugen af redningsstolen, som det lykkedes at få ud ved hjælp af raketapparatet. Heldigvis lagde blæsten og søen sig om morgenen. Hele sceneriet på stranden blev tegnet på stedet til Illustreret Tidende; sådan en tegning var den tids pressefotografi. storfyrst Alexej blev fregattens forlis et lærestykke i navigationens fejlmuligheder og i den fornødne respekt for Nordsøen. Der var 724 mand ombord, og næsten alle blev reddet af de lokale fiskere. De eneste, der druknede, var to officerer og tre matroser, der som de allerførste havde forsøgt at redde sig i land med én af skibets egne redningsbåde. På stranden blev der holdt en kort gudstjeneste. De mange russere blev indkvarteret på gårdene på Harboøre. De rejste hjem med tog fra Struer til Århus og derfra med den danske fregat „Jylland“ til Kronstadt ved Skt. Petersborg. Admiralen og kaptajnen kom i Krigsretten for at stå til ansvar for fregattens forlis og blev dømt for pligtforsømmelse. Men straffen blev eftergivet af zaren på grund af deres tidligere fortjenester og den ildhu, de havde udvist under strandingen. Slukkede ilden under kedlerne Redaktionen har læst i bogen „Från hav och hov“, som handler om Oscar von Kræmers liv, og fra kapitlet om Alexander Nevskijs forlis og sagen mod kaptajnen og admiral Possiet (side 174-185) skal nævnes et par centrale afsnit. Kaptajn von Kræmer var irriteret på admiralen. Fra Plymouth skrev han til sin kone den Alexander Nevskij blev søsat 21. september 1861 i Skt. Petersborg. Den var på 4.562 ton og var 90 meter lang og 17 meter bred og kunne bære 51 kanoner. Skibet var fuldrigget, men det havde også dampmaskine på 800 hk. Det var en skruefregat ligesom den danske fregat Jylland fra 1860, men noget større. Jylland var med til at sejle Alexander Nevskijs besætning hjem fra Århus til Rusland efter forliset. 16. september 1868: „Possiet er en rigtig Fabius Cunctator! (Red.: Quintus Fabius Maximus Verrocosus „Cunctator“ (nøleren) ca. 280-203 f. Kr.; en romersk diktator, der under den 2. puniske krig nølede med at møde Hannibals styrker i åben kamp). Igennem flere dage har vi haft vindstille, og hvis han havde villet profitere af dette og sejlet for dampkraft, så ville vi være kommet hertil for et par uger siden og i dette øjeblik befinde os i Østersøen, hvis ikke i Kronstadt“. (Red.: Den russiske Østersøflådes base, beliggende på en ø ved indsejlingen til Skt. Petersborg). „Den 23. september befandt Alexander Nevskij sig i Nordsøen under sejl; solhøjdeobservationer ved middagstid viste, at positionen stemte med beregningerne. Dette døgn tilbagelagde fregatten 143 mil. Den 24. september var det atter roligt; luften var diset, ingen sol, så solhøjdeobservationer kunne ikke foretages, men lodning viste dybder, der stemte overens med søkortets. Man besluttede sig for at fyre op under kedlerne, men da en frisk vind blæste op ved 2-tiden, gav admiral Possiet ordre til at slukke ilden, på trods af at von Kræmer på det bestemteste frarådede ham dette. En frisk vestnordvestenvind blæste op, kursen var nordnordøst, farten var 4-8 knob.“
„Klokken 8 om aftenen fik admiral Possiet den skæbnesvangre idé at ændre kursen i øst-nordøstlig retning. Han tilkaldte først førstestyrmanden, stabskaptajn ved flådens styrmandskorps Hochloff, og forelagde ham sine motiver for kursændringen og lod ham så, efter at have bestemt fartøjets position på kortet, lægge kursen om til NO 54 º 40”. Hochloff gjorde først et svagt forsøg på at få admiralen på andre tanker, men rettede sig siden efter dennes ordrer. Derpå tilkaldte Possiet kaptajn von Kræmer og fortalte ham, at han havde tænkt sig at ændre kursen, viste ham den nye kurs på kortet og fremlagde sine grunde til ændringen. Ved at man sejlede mod Hanstholm fyr på den danske kyst i stedet for Lindesnes på den norske, forkortedes afstanden til Skagen med 30 mil, og man opnåede derved yderligere den fordel, at man den følgende eftermiddag kunne passere Skagen i dagslys. En maksimumafdrift fra kursen på 30 mil i den mest ugunstige retning (SO) var indkalkuleret i admiralens beregninger. Den nye kurs skulle for øvrigt ikke følges længere end til kl. 4 om morgenen. Stillet over for dette færdige forslag bøjede von Kræmer sig for admiralens beslutning og godkendte ordren om kursændringen.“ Det blæste op, og der kom tætte regnbyger. Man blev nødt til at mindske sejl, og da fokken gled ned, så kaptajnen en mørk stribe om styrbord. Omtrent i samme øjeblik stødte skibet på revlen ud for Harboøre Tange. For at forhindre det i at kæntre, måtte man kappe masterne og lade en del af kanonerne gå over bord. Kom for Krigsretten „Da den hårdt prøvede fregatkaptajn ind- Alexander Nevskijs anker er Thyborøns vartegn. En dag i 1958 fik vragfisker Sigurd Damgaard fat i noget tungt i vraget af Alexander Nevskij. Det var det fem ton tunge anker. Med købmand Andreas Mollerup og bestyrer Olaf Jensen på Thyborøn Sømandshjem i spidsen blev der samlet penge ind, og ankeret fik en ny egetræsstok. I dag står det som vartegn på byens og havnens mest centrale plads. fandt sig i Vinterpaladset, modtog kejseren ham i sit private gemak. von Kræmer var dårligt nået ind i rummet – hvor han straks ud af kejserens venlige hilsen kunne slutte sig til, at audiensen i det mindste ikke ville få et udelt pinagtigt forløb -, førend kejseren lod et lille dækket bord bære ind og bød kaptajnen tage plads med ordene: „Du har sikkert ikke haft megen appetit i den seneste tid. Så nu vil vi først spise morgenmad, og derefter må du berette. Min søn har allerede fortalt mig det hele. Du kan være ganske rolig“. Trods dette allerhøjeste bevis på gunst og tillid måtte afviklingen af Alexander Nevskijaffæren naturligvis gå sin gang efter de gængse regler. På kejserens befaling nedsattes en undersøgelseskommission (Red.: Ved Krigsretten) med viceadmiral Behrens som ordførende og med to medlemmer udpegede af Marineministeriet og en undersøgelsesdommer som sekretær.“ For søkyndige talte Krigsretten sit tydelige sprog; sagen burde være en lektie for alle højere chefer om ikke at blande sig i beslutninger, som lå i deres undergivnes kompetence. Alligevel fik kaptajnen en hård dom, som dog blev ophævet af zaren. „... fastslog retten, at admiral Possiet, kaptajn von Kræmer og stabskaptajn Hochloff kendtes skyldige i uforsigtighed i forbindelse med kursændringen klokken 8 om aftenen den 24. september. Klokken 10 om aftenen afsagde admiral Nordmann dommen: Possiet idømtes en irettesættelse, von Kræmer en måneds og Hochloff to ugers arrest i Hovedvagten.“ I sin begrundelse for at ophæve dommen skrev zaren: „I betragtning af generaladjudant Possiets og fløjadjudant von Kræmers særlige, overfor Lemvigs Museums Alexander Nevskij-samling blev pr. 1. juni i år flyttet til Kystcentret Thyborøn, 23 km. nord for Lemvig. Den russiske ambassadør i Danmark, Dmitriy Ryurikov, deltog i den officielle åbning. I dagene efter forliset blev skibets inventar roet i land i fiskerbåde og solgt ved en række store auktioner. Her købte Lemvig Toldkontor den sofa, der står i Lemvig Museums udstilling, mens Hotel Schaumburg i Holstebro købte et stort spisebord og en buffet, der var i brug, indtil museet købte det af hotellet i 1976. En lokal glarmester bød på kortbordet, der kunne bruges til glasplader i stedet for søkort. Meget store mængder af fine møbler og andet inventar endte i privateje i det meste af Vestjylland. 21 mig personligt udviste fortjenester, og således værdsættende de heltemodige bedrifter og den virkeligt tapre pligtopfyldelse parret med selvopofrelse, som uden undtagelse er blevet lagt for dagen af såvel ledelse som mandskab på fregatten, befaler jeg, at de anklagede i sagen vedrørende fregatten Alexander Nevskijs forlis ikke skal underkastes nogen straf.“ Læs kommandørkaptajn Poul-Erik Larsens analyse af sagen mod kaptajn Oscar von Kræmer på de følgende sider. Hele sagens forløb kan læses på www.hod.dk Lemvig Museum Bogen „Från hav och hov“, skrevet af den fremtrædende, finske historiker Bernhard Estlander, udkom 1931 i Helsingfors. Den er blevet til på grundlag af admiral Oscar von Kræmers efterladte papirer. Kapitlet (side 174-185) om Alexander Nevskijs forlis og sagen mod von Kræmer og admiral Possiet er oversat til dansk af Jan Falkencrone. Historien om den russiske fregats forlis har helt fra Lemvig Museums start været en del af museets interesseområde. I 1931 købte bestyrelsen på det nystartede museum et skrivebord fra Alexander Nevskij for 117 kroner. Næste år blev der råd til 6 stole til 125 kroner og i 1933 til bogen „Från hav och hov“. I 1938 brugte man 90 kroner til en ny sofa, som man gav Lemvig Toldkontor mod til gengæld at få deres sofa fra Alexander Nevskij. Det var mange penge i et budget, der lå under 1.000 kroner i de første år. Men det var en vigtig historie for de mennesker, der tog initiativet til egnens første museum. f fortsættes
Page 1 and 2: www.hod.dk 09 | NOVEMBER | 2006 Lin
Page 3 and 4: NetMagasinet: www.hod.dk og medlems
Page 5 and 6: „Gør de rigtige ting rigtigt“,
Page 7 and 8: syndrom“, hvorfor der traditionel
Page 9 and 10: sen for at imødekomme nogle af kri
Page 11 and 12: Kompetenceudviklings- og Bedømmels
Page 13 and 14: De militære forskere skal således
Page 15 and 16: tegner sig - Vi har i forvejen 6 st
Page 17 and 18: ninger syv gange. I juli siger stat
Page 19: Britisk hæder til dansk deling Pre
Page 23 and 24: har ansvaret terer chefens ansvar o
Page 25 and 26: Realkompetence: Hvad? Realkompetenc
Page 27 and 28: selandet føler, at befolkningen st
Page 29 and 30: Forsinket på grund af betalingssp
Page 31 and 32: Sundhed Ondt i bisserne? Flere og f

DO nr.9.06#fin - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?