DO nr.9.06#fin - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

More documents

Recommendations

Info

22 FREGATTEN ALEXANDER NEVSKIJS FORLIS Sagen online Læs hele kapitlet om forliset og Kræmer-sagen online på www.hod.dk De dansk-russiske familiebånd Den græske kong Georg I var født som den danske prins Vilhelm, søn af kong Christian den 9. Han blev græsk konge i 1863 og blev den 27. oktober 1867 gift med storfyrstinde Olga af Rusland, som var brordatter til zar Alexander II. Hendes far var storadmiral og storfyrst Konstantin. Kong Georg I var bror til prinsesse Dagmar, der var blevet gift i 1866 med den senere zar Alexander III. Dronning Margrethe II er gennem sin farmor, dronning Alexandrine (gift med kong Christian X), tipoldebarn af storfyrst Mikael, som var zar Alexander II’s bror. Storfyrst Mikael var generalguvernør i Kaukasus og havde været gæst ombord på Alexander Nevskij under skibets rejse til Middelhavet og Grækenland. Dronningens besøg I forbindelse med dronning Margrethes sommertogt med kongeskibet i september måned besøgte hun og HKH prinsgemalen Kystcentret Thyborøn, hvor de bl.a. fik vist den nyåbnede Alexander Nevskij-udstilling. Her var det museumsinspektør Ellen Damgaard fra Lemvig Museum, som viste rundt og fortalte om de mange effekter og pragtmøbler fra fregatten. Blandt andet gav Ellen Damgaard dronningen en kopi af et brev, som kaptajn Oscar von Kræmer havde sendt til sin kone. Brevet omhandler kaptajnens besøg hos storfyrst Mikael, der var generalguvernør i Kaukasus, og dennes genbesøg på Alexander Nevskij, hvor han indtog en soupér ombord – altså i den spisesalon, hvorfra museet har et par af stolene i udstillingen. Planerne for flytningen af Alexander Nevskij-samlingen fra de trange lokaler på Lemvig Museum begyndte at tage form i 2004. Den nye udstilling skulle gerne ligge tæt på havet – og tæt på det sted, hvor skibet forliste. Resultatet blev den nuværende Alexander Nevskij-udstilling i Kystcentret Thyborøn. Med undtagelse af nogle få møbler, som der ikke var plads til, rummer denne udstilling hele Lemvig Museums samling. Til Danske Officerer fortæller museumsinspektør Ellen Damgaard, at museet har fået den russiske redningsmedalje, som blevet givet til Harboøre-fiskeren Peiter Hyld, der som den første var ude ved fregatten og tilbød sin hjælp. I udstillingen på Lemvig Museum kunne man se et fint postkort af ham som gammel mand, hvor man ser medaljen på hans trøje. Den er gået i arv i familien og tilhørte nu senest et oldebarn, Karen Nedergaard Sørensen, der i foråret gav den til Lemvig Museum. - Den skal naturligvis indgå i udstillingen, men vi skal lige have løst et praktisk problem omkring den rigtige tekniske løsning, siger Ellen Damgaard. Museumsinspektør Ellen Damgaard, Lemvig Museum, fortalte dronningen om den store russiske fregats forlis på Harboøre Tange. (Foto: Benny Vejlby) Chefen Men med det pres, der lå på kaptajn Oscar von Kræmer under fregatten Alexander Nevskijs sejlads langs den jyske vestkyst, er det svært at dømme skibschefen efter nutidens regler og normer, vurderer dansk kommandørkaptajn Af redaktør Henning Lahrmann Fotos: Peter Eilertsen CChefansvar kontra „chef-ret“ blev diskuteret ret så indgående i dette blad i foråret, hvor Hommel-sagen var på sit højeste. Her i spalterne krydsede en kommandør og tre officerer fra hæren klinger i en diskussion om chefvirket og chefansvaret. På samme tid deltog både forsvarschefen og chefen for Forsvarsstaben i en diskussion med Forsvarets chefer om chefansvaret, hvor uvidenhed (at sætte kikkerten for det blinde øje) ikke er en undskyldning, og begge tog §2 fra „Instruks for Skibschefen“ op som et eksempel på, hvordan det brede chefansvar skal forstås. På den baggrund har redaktionen bedt kommandørkaptajn Poul-Erik Larsen, som er næstkommanderende på Søværnets Officersskole, om at kommentere den 138 år gamle sag mod kaptajnen på den russiske fregat Alexander Nevskij, Johan Fredrik Oscar von Kræmer. Forliset på tangen mellem Harboøre og Thyborøn og den efterfølgende krigsret mod skibschefen og den ombordværende admiral er beskrevet på de foregående sider. Poul-Erik Larsen har fået forelagt de 10 siders uddrag af bogen „Från hav och hov“, som beskriver forliset og sagen. „Mange kokke fordærver maden“ - Det er en trist historie, selv om skibschefen var lidt mere „skyldig“, end jeg først troede, idet han rent faktisk havde godkendt admiralens kursændring, siger Poul-Erik Larsen, som her giver sin vurdering af episoden, hvor en „senior“-officer blander sig i navigationen/chefens dispositioner. Han konkluderer, at man skal være varsom med at dømme skibschefen efter nutidens regler og normer. Det er nemlig vanskeligt at forestille sig, hvilket pres der var lagt på Oscar von Kræmer under det russiske „kongeskibs“ sejlads hjem til Skt. Petersborg. - Jeg har taget udgangspunkt i den midlertidige „Instruks for Skibschefen“ fra 1943, som i parentes bemærket afsluttes med bemærkningen: „Denne Kundgørelse er under Revision“. Poul-Erik Larsen peger på, at Alexander Nevskijs grundstødning er et eksempel på, hvor galt det kan gå, når en ombordværende person får indflydelse på skibschefens afgørelser vedrørende skibets sikre navigation og føring, et eksempel på at „mange kokke fordærver maden“. Også med nutidens målestok vil det være en ubehagelig situation for en skibschef at stå i, såfremt en ombordværende admiral udnytter sin højere grad til at blande sig i, hvordan skibschefen og besætningen udfører deres opgaver. - Det er derfor også med god grund, at vi i Forsvaret fortsat disku-
har ansvaret terer chefens ansvar og hans forpligtelse til at føre tilsyn med det meste af det, der foregår inden for chefens myndighedsområde. I vor tid er det heldigvis svært at forestille sig, at situationen kan udvikle sig helt så katastrofalt. Myndighed og ansvar er klarere og mere entydigt fastlagt, og rang og myndighed er klarere adskilt. I Danmark vil en skibschef sandsynligvis tage udgangspunkt i „Instruks for Skibschefen“, som i 1943 blev udgivet som en Kundgørelse for Forsvaret (B 11-1943), men som i dag findes uændret i en bestemmelse udgivet af Søværnets Operative Kommando. Instruksen beskriver detaljeret chefens ansvar og opgaver, siger den danske kommandørkaptajn, som fremdrager de dele af instruksen, som er relevante i sin vurdering af Kræmer-sagen. (Note 1) Styrkechef eller passager? Poul-Erik Larsen siger, at den danske instruks fastslår, at det alene er chefen, der har ansvaret for sejladsens og opgavens udførelse, og chefen pålægges endvidere et meget omfattende ansvar for alt væsentligt, der sker på skibet, idet han ikke kan tillade sig at stole på andre „med utilbørlig Tryghed“ .(Note 2) Ud fra den beskrivelse af sagen, der er givet i bogen „Fra hav og hof“, fremgår det ikke helt klart, hvilken myndighed admiralen havde med sig hjemmefra, men zarens interesse og den uddannelsesopgave, admiralen var pålagt i forhold til zarens søn, kunne antyde, at han havde en vis – måske uformel – myndighed. Instruks for Skibschefen behandler såvel den situation, hvor en ombordværende overordnet officer formelt er foresat skibschefen, som den situation, hvor en overordnet officer sejler med som passager. Såfremt en medsejlende officer er ombord på skibet som en foresat, f.eks. en styrkechef, Poul-Erik Larsen mener, at det er en ubehagelig situation for en skibschef at stå i, såfremt en ombordværende admiral udnytter sin højere grad til at blande sig i, hvordan skibschefen og besætningen udfører deres opgaver. der har hejst sit kommandotegn på skibet, er skibets sikre navigation fortsat skibschefens klare ansvar. Såfremt styrkechefens ordrer bringer skibet i fare, er det skibschefens pligt at reagere, idet han selvfølgelig skal underrette styrkechefen om, at han ikke længere agerer i henhold til styrkechefens ordrer . (Note 3) Skibschefen ligestilles derved i høj grad med øvrige skibschefer, der er underlagt styrkechefen. Herudover har han pligt til at holde styrkechefen orienteret om skibets bevægelser m.v., f.eks. i forbindelse med sejlads i formation. (Note 4) Såfremt den højerestående officer skal opfattes som en passager på skibet, fastlægger instruksen, at skibschefen har pligt til at holde pågældende orienteret om, hvad der foregår, og dermed er det implicit tilkendegivet, at passageren ikke kan tillade sig at blande sig i navigationen. (Note 5) Instruksen fastlægger specifikt, at en højerestående officer fra en ombordværende troppestyrke er underlagt skibschefens myndighed. Selvom denne bestemmelse er møntet på officerer fra andre værn, og dermed ikke relaterer sig direkte til Alexander Nevskij-sagen, er den dog med til at understrege instruksens generelle idé: at fastslå at det er skibschefen alene, der har ansvaret for skibets sikre sejlads. (Note 6) Et skrækscenarium Kommandørkaptajn Poul-Erik Larsen fremhæver, at ansvarsfordelingen er væsentligt klarere i dag. Uanset hvem, der måtte være ombord, og uanset om det er en foresat, der evt. måtte have hejst kommando i skibet, er skibschefen fuldt ansvarlig for skibet sikre navigation. - En ombordværende styrkechef vil således principielt udgive sine ordrer til alle skibe i styrken på samme måde. Hver enkelt skibs- 23 chef – inklusive kommandoskibets chef – er herefter ansvarlig for eget skibs sikre udførelse af ordrerne. At kommandoskibets skibschef i højere omfang informerer styrkechefen kan vel mest betragtes som en høflighed over for styrkechefen. I praksis er det selvfølgelig vigtigt, at en medsejlende officer – hvad enten vedkommende er foresat for skibschefen, er af højere grad eller medsejler som passager – er opmærksom på, at den autoritet, hans rang antyder, kan medføre, at udtalelser og kommentarer kan overfortolkes og blive misforstået som gode råd, anbefalinger eller endog ordrer af besætningen. Skibschefen må formodes at være klar over kommandoforholdene, men det er ikke sikkert, at resten af besætningen har samme klare opfattelse. Det betyder ikke, at der ikke kan forekomme ubehagelige dilemmaer. Et skrækscenarium er f.eks. den situation, hvor en vagtchef, som jo er skibschefens navigatoriske stedfortræder, gennemfører en sejlads, som en tilstedeværende styrkechef finder sikkerhedsmæssigt uforsvarlig, og hvor skibschefen ikke er i nærheden. I langt de fleste tilfælde vil en drøftelse af situationen kunne medføre en fornuftig reaktion fra vagtchefens side, men i modsat fald har styrkechefen kun mulighed for at kontakte skibschefen for at få korrigeret vagtchefens dispositioner. Skibschefen fik et forslag Poul-Erik Larsen mener, at det er yderst sjældent, at den ansvarsfordeling, der er etableret i kraft af „Instruks for Skibschefen“, giver anledning til praktiske problemer til søs, og han har svært ved at forestille sig et kommandoskib, hvor vagtcheferne ikke er omhyggeligt instruerede i de relevante bestemmelser fra Instruks for Skibschefen, ligesom de formodentlig vil være omhyggeligt instrueret i straks at kontakte skibschefen, såfremt andre ombordværende blander sig i skibets sikre navigation. - Alexander Nevskij-sagen var ikke helt parallel hertil, idet admiralen ikke blandede sig i navigationen uden skibschefens vidende. Han forelagde sit forslag til ændringen af sejlplanen for skibschefen, som herefter accepterede forslaget. Det må derfor formodes, at skibschefen havde overvejet forslaget og dermed accepteret den risiko, der var forbun- f fortsættes
Page 1 and 2: www.hod.dk 09 | NOVEMBER | 2006 Lin
Page 3 and 4: NetMagasinet: www.hod.dk og medlems
Page 5 and 6: „Gør de rigtige ting rigtigt“,
Page 7 and 8: syndrom“, hvorfor der traditionel
Page 9 and 10: sen for at imødekomme nogle af kri
Page 11 and 12: Kompetenceudviklings- og Bedømmels
Page 13 and 14: De militære forskere skal således
Page 15 and 16: tegner sig - Vi har i forvejen 6 st
Page 17 and 18: ninger syv gange. I juli siger stat
Page 19 and 20: Britisk hæder til dansk deling Pre
Page 21: „Klokken 8 om aftenen fik admiral
Page 25 and 26: Realkompetence: Hvad? Realkompetenc
Page 27 and 28: selandet føler, at befolkningen st
Page 29 and 30: Forsinket på grund af betalingssp
Page 31 and 32: Sundhed Ondt i bisserne? Flere og f

DO nr.9.06#fin - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?