DO nr.9.06#fin - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

More documents

Recommendations

Info

12 FORSVARS- OG SIKKERHEDSPOLITIK Hvad er det nu for en DIMS, som er et led i forsvarsforliget, giver et tilbud til de officerer, der har særlige kvalifikationer og interesser inden for det forsvars- og sikkerhedspolitiske felt, om et spændende og indholdsrigt tjenesteforløb Af Kenneth Øhlenschlæger Buhl, orlogskaptajn, cand.jur., souschef ved DIMS D Dansk forsvar har fået en „DIMS“, hvis nogen ikke skulle have hørt det – og hvad er det nu for en størrelse? Bag denne noget lakoniske forkortelse ligger Dansk Institut for Militære Studier, som er et af resultaterne af Aftalen om Forsvarets ordning 2005 – 2009. Heraf fremgår det, at der skal „afsættes 5 mio. kr. og ca. 10 årsværk til etablering af en uafhængig forskningskapacitet i relation til sikkerhedspolitik og med vægt på forsvarspolitik, som organisatorisk placeres ved Forsvarsakademiet“. I en tid, hvor der er fokus på de skarpe missioner i Irak og Afghanistan, og hvor Forsvarets Forskningstjeneste (FOFT) er under afvikling, kan denne disposition måske vække undren hos nogen. Det burde den ikke gøre, hvis man læser forsvarsminister Søren Gades indlæg i nyhedsbrevet fra „Young Europeans for Security“, oktober 2004. Her udtales det, at „Dansk forsvars internationale engagement sammenholdt med et komplekst trusselsbillede i en foranderlig verden har medført et større behov for forskning, information og debat om sikkerheds- og forsvarspolitikken. Derfor styrkes disse områder med det kommende forsvarsforlig, blandt andet skabes en forskningskapacitet ved Forsvarsakademiet“. Budskabet synes her klart at være, at der fra politisk hold er identificeret et behov for en forskningsbaseret kapacitet, som kan fungere som et barometer eller kompas i forhold til de beskrevne udfordringer. Uafhængig forskningsinstitution Lad det være sagt med det samme: Det er instituttets helt klare ambition at frembringe noget, der er anvendeligt for resten af Forsvaret. Det ligger i sagens natur, at med et akademisk, forskningsmæssigt udgangspunkt bliver den direkte effekt for geværskytte 3 nok svær at måle – og så alligevel. Mens kvaliteten af selve forskningen skal være i top, så skal der være en militær indgangsvinkel i forskningsaktiviteterne, om nødvendigt helt nede fra enkeltmands oplevelse af forholdene i tjenesten. Heri ligger der en stor, men også spændende udfordring, der gør instituttets forskning til noget helt særligt. I statutten for instituttet er formålet blevet nærmere defineret som: – At fungere som uafhængig, fagligt bæredygtig forskningskapacitet i relation til sikkerhedspolitik med vægt på forsvarspolitik. – At levere aktualitetsbaserede analyser og langsigtede forskningsprojekter af det militære instruments placering, funktion og rolle i sikkerhedspolitik med udgangspunkt i danske forhold. – At styrke informationsvirksomheden i Danmark om sikkerhedspolitik med vægt på forsvarspolitik bl.a. ved at offentliggøre forskningsresultater samt ved åbent og kritisk at deltage i den offentlige debat om aktuelle relevante emner. DIMS? – At selvstændigt generere debat om relevante emner. Det skal her fremhæves, at DIMS som en forskningsinstitution er en uafhængig størrelse, og som sådan er det underlagt et særligt styringsråd. DIMS er placeret sammen med – men altså ikke underlagt eller en del af – Forsvarsakademiet (FAK) på Svanemøllen Kaserne, bygning 32. DIMS vil i vidt omfang modtage administrativ støtte fra FAK. Det er dog klart intentionen med denne placering, at der skal være et tæt samarbejde og synergi mellem FAK og DIMS. Forskere sendes ud i missionsområder Men hvem er vi så, for inden for forskning af denne art er personerne nu engang ikke alene den vigtigste, men også noget nær den eneste ressource. DIMS bliver således normeret med 10 personer: En civil chef, 4 civile og 4 militære forskere samt en sekretær. Dertil kommer et antal studentermedhjælpere og tilknyttede forsknings-/ph.d.-studerende. Den civile chef er Mikkel Vedby Rasmussen, ph.d. og tidligere lektor i statskundskab fra Københavns Universitet. For tiden er ansættelsen af de 4 civile forskere i gang; der er i alle tilfælde tale om personer, der har en kandidat- og forskningsgrad, ph.d., inden for et område, der er relevant for DIMS’s forskningsfelt. Forskerne har typisk en baggrund inden for statskundskab, jura og andre relevante samfundsvidenskabelige uddannelser. Det er med andre ord det samfundsvidenskabelige felt, der er interessant. Der bliver i høj grad også lagt vægt på evnen til at fungere i en tværfaglig sammenhæng, da det er afgørende for, at forskningen ved DIMS skal opnå de ønskede mål. Der er også ved ansættelsessamtalerne blevet lagt stor vægt på, hvordan forskerne vil fungere i et militært miljø med officerer som ligestillede kolleger, og hvordan de forholdt sig til f.eks. at blive sendt ud i missionsområder. Militære og civile forskere på lige fod Af de 4 militære forskere er der kun tiltrådt en, og det forventes, at de øvrige tiltræder i løbet af begyndelsen af 2007. Kravet til de militære forskere er, at de som udgangspunkt er M331, hvad enten det er i kraft af en VUT-II/L-uddannelse eller er meritoverført som følge af bl.a. en relevant kandidatuddannelse. Sidstnævnte kvalifikation er således i høj kurs for militære forskere ved DIMS, selvom vi godt ved, at der ikke findes mange af dem. Derudover er den ønskede profil for officererne, at de har en bred operativ baggrund, har gjort tjeneste i højere stabe og har erfaringer fra internationale missioner. En naturlig interesse for og engagement i sikkerheds- og forsvarspolitiske emner er vel nærmest en selvfølge, og det kommer næppe som nogen overraskelse, at gode analytiske egenskaber og studieegnethed til det akademiske niveau er mere end ønskelig.
De militære forskere skal således deltage i de forskellige forskningsprojekter på lige fod med de civile forskere. Da det forventes, at en stor del af forskningen ved DIMS bestemt vil koncentrere sig om det internationale engagement, er netop erfaringer fra internationale missioner vigtige, da det især er på dette område, hvor de militære forskere kan bibringe noget substantielt; man kunne kalde det et „reality check“. Så selvom der er en klar ambition om at lave forskning på et internationalt højt niveau, så er det så sandelig også hensigten, at resultaterne skal kunne holde vand, når de rammer den militære virkelighed. En måde at arbejde på kan f.eks. være, at en civil og en militær forsker i forbindelse med et led i et forskningsprogram rejser ud som et team til et missionsområde for at gennemføre feltstudier i 1 til 3 uger. Akademiseringen af officerer En anden væsentlig del af aktiviteterne omhandler formidling både internt i Forsvaret og ud til offentligheden, og også de militære forskere skal være en aktiv del heraf. Vi skal ud og fortælle om resultaterne af vores forskning – både internt i Forsvaret og udadtil, herunder i medierne. Målet er her at være en del af den debat og dialog, som kan være med til at påvirke Forsvarets rolle, præcis som forsvarsministeren har formuleret det. DIMS’s funktion er her først og fremmest at være med til – uafhængigt af politiske interesser – at sætte nogle pejlemærker ud, som er blevet frembragt på grundlag af relevant samfundsvidenskabelig forskning samt militær sagkundskab. Der er dog næppe nogen tvivl om, at DIMS’s forskning vil påkalde sig politisk opmærksomhed. Men ud over at kunne tilbyde et spændende, dynamisk og udfordrende arbejdsmiljø i indbydende lokaler på Svanemøllen Kaserne, så er det også vores ambition, at DIMS skal kunne bidrage til akademiseringen af officerer i Forsvaret. De officerer, som kommer til at 13 Den nuværende medarbejderstab ved DIMS, her foran bygning 32 på Svanemøllen Kaserne. Fra venstre ses: Souschef/forsker Kenneth Ø. Buhl, studentermedhjælp Anna Christina Riisager, chefen for DIMS, Mikkel Vedby Rasmussen, forsker Henrik Ø. Breitenbauch og studentermedhjælp Peter Andreas Münster. fungere ved instituttet, vil bl.a. få nogle meget stærke kompetencer m.h.t. at behandle og analysere emner af sikkerheds- og forsvarspolitisk karakter. Man kan således tale om en decideret „super-analytiker“, som vil være velkvalificeret til en række andre funktioner. DIMS har her bl.a. peget på funktioner som analytiker ved FE, sagsbehandler i højere stabe m.v. inden for planlægning og policy vedr. sikkerheds- og forsvarspolitiske emner, lærer og syndikatvejleder ved FAK, faggruppeledere ved officersskolerne, undervisere ved højere militære skoler i udlandet, f.eks. NATO School i Oberammergau og NATO Defence College i Rom, samt – for dem, der har de nødvendige grundlæggende kvalifikationer – militærjuridiske og politiske rådgivere i højere internationale stabe. Det bemærkes, at der her både ligger en styrkelse i fagligheden i eksisterende funktioner samt muligheden for, at officerer nu kan komme i betragtning til stillinger, som traditionelt ikke tidligere har været besat med danske officerer. Forsvarets Personeltjeneste har stillet sig meget positiv over for de udviklingsmæssige muligheder, der ligger i tjenesteforløbet ved DIMS. Forskeruddannelse for M331 Hvis vi kigger ud i fremtiden, ser vi det også som en mulighed, at DIMS kan tilbyde en decideret forskeruddannelse, altså et ph.d.-forløb for en M331-officer, men det vil forudsætte, at den pågældende har en relevant kandidatgrad. DIMS er således først og fremmest et tilbud til de officerer, der har særlige kvalifikationer og interesser inden for det forsvars- og sikkerhedspolitiske felt, på et spændende og indholdsrigt tjenesteforløb. Med den interesse, som vi har set blandt alle de kvalificerede ansøgere til de civile forskerstillinger, og den politiske opbakning, som vi hidtil har kunnet spore, er der al mulig grund til at antage, at vi kan opfylde vores målsætninger.
Page 1 and 2: www.hod.dk 09 | NOVEMBER | 2006 Lin
Page 3 and 4: NetMagasinet: www.hod.dk og medlems
Page 5 and 6: „Gør de rigtige ting rigtigt“,
Page 7 and 8: syndrom“, hvorfor der traditionel
Page 9 and 10: sen for at imødekomme nogle af kri
Page 11: Kompetenceudviklings- og Bedømmels
Page 15 and 16: tegner sig - Vi har i forvejen 6 st
Page 17 and 18: ninger syv gange. I juli siger stat
Page 19 and 20: Britisk hæder til dansk deling Pre
Page 21 and 22: „Klokken 8 om aftenen fik admiral
Page 23 and 24: har ansvaret terer chefens ansvar o
Page 25 and 26: Realkompetence: Hvad? Realkompetenc
Page 27 and 28: selandet føler, at befolkningen st
Page 29 and 30: Forsinket på grund af betalingssp
Page 31 and 32: Sundhed Ondt i bisserne? Flere og f

DO nr.9.06#fin - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?